Ved Silkeborg

Regeringen har udsat sit bebudede forslag om at anlægge en motorvej ved Silkeborg, som ellers fremgår af regeringsprogrammet for dette folketingsår. Det er statsministens personlige indgriben der har betydet udsættelsen. I 2006 omgjorde statsministeren personligt en indstilling fra Vejdirektoratet om at anlægge den midtjyske motorvej - mellem Herning og Århus - med en bro over Gudenådalen og i stedet krævede at motorvejen skal føres gennem Silkeborg by - den såkaldt kombilinje. Samtidig lovede statsministeren at Regeringen senest i midten af 2007 ville komme med en beslutning.

Nu har Trafikudvalget og 19 lokale borgmestere tabt tålmodigheden med Regeringen. Trafikudvalget kræver nu, at der inden fem uger findes en løsning og skriver i en beretning, der samtidig giver statsministeren en næse:

Et flertal i udvalget konstaterer derfor, at det udelukkende er regeringens smølen, der forhindrer en klarhed om motorvejen. Derfor pålægger et flertal i trafikudvalget transportministeren, at regeringen inden Folketingets mødefri periode tager initiativ til at skabe politisk afklaring om en linjeføring for motorvejen ved Silkeborg.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Jensen, der er valgt i Silkeborg og som har taget initiativ til beretningen uddyber overfor Jyllands-Posten:

Vi har brug for en afklaring med henblik på at træffe en hurtig afgørelse, så kommune, borgere og erhvervsliv kan komme videre med planlægning, investeringer og tilværelsen.

Jeg har tidligere skrevet om motorvejen ved Silkeborg og om Venstres lokale trafimafia. Regeringen optræder mere og mere komisk på transportområdet: Alle investeringer (som f.eks. udvidelsen af jernbanen mellem København og Ringsted eller overhalingssporet ved Tommerup og nu altså motorvejen ved Silkeborg bliver forsinket eller udsat fordi Regeringen ikke internt kan blive enige om disse helt nødvendige investeringer. Regeringen svigter pendlere og transportører når investeringerne udsættes.

Kilder: Dansk Politik, Jyllands-Posten. På Facebook kan man tilmelde sig en gruppe om dette emne.

Nye tog på Østbanen

På Østbanen, der udgår fra Køge og kører til hhv. Rødvig og Fakse Ladeplads, kommer der til næste år nye tog. Togene er af samme type - Lint - som er indsat på Lokalbanens strækninger i Nordsjælland.

Med de nye tog kan rejsetiden nedsættes, således at togene mellem Køge og Rødvig bliver hele syv minutter hurtigere. Det skyldes også at trinbrættet Grubbersholm nedlægges.

Samtidig samles de forskellige jernbaneselskaber i to: Således at der kommer til at være et selskab for togtrafikken i Region Hovedstaden; altså privatbanerne i Nordsjælland og et for banerne i Region Sjælland (Vestsjællands Lokalbaner, Lollandsbanen og Østbanen). Fusionerne mellem selskaberne forventes at give synergier for syv millioner kroner

Kilde: Transportnyhederne, Movia.

Fra Oslo til Taulov

Det norske godstogselskab CargoNet, der er ejet af de norske statsbaner NSB, er begyndt at køre godstog mellem Oslo og Taulov. Toget kører for øjeblikket en ugentlig afgang. Toget afgår fra Oslo lørdag kl. 17.20 og ankommer til Taulov søndag kl. 11.00. Toget kører retur fra Taulov søndag kl. 15.30 og ankommer til Oslo mandag kl. 8.00. Toget har kapacitet til i alt 30 trailerenheder.

Taulov er en af de største danske godsterminaler og er nav i Railions trafik mellem Skandinavien og kontinentet. Fra Taulov afgår der direkte godstog til bl.a. Italien.

Kilde: CargoNet. Foto: Cargonet fra terminalen i Oslo.

Mens vi venter

For snart to et halvt år siden fremlagde Trafikstyrelsen en Strategianalyse for en udbygning af kapaciteten mellem København og Ringsted. Analysen viste klart, at en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge er den bedste forretning. Men Flemming Damgaard Larsen, der er medlem af Venstres folketingsgruppe og Dansk Folkeparti ønsker fortsat at der skal anlægges et enkelt spor mellem Hvidovre og Taastrup og det resulterede i at begge forslag blev omfattet af en VVM-undersøgelse.

Oprindeligt var det planen, som det fremgår af Trafikaftalen fra efteråret 2005, at VVM-undersøgelserne skulle være færdige i år:

I trafikaftalen fra 2003 indgik, at der skulle udarbejdes en strategianalyse vedr. udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Parterne er enige om, at analysen skal indgå i politiske forhandlinger om jernbaneområdet i 2006. Senest 1. juli 2006 træffes beslutning om iværksættelse af VVM-undersøgelse vedr. København – Ringsted. Målet er, at undersøgelsen er tilendebragt inden for 2 år.

Men på grund af de ovennævnte uenigheder, så blev det først med trafikaftalen fra efteråret 2006, at undersøgelserne for alvor bliver igangsat:

Parterne aftalte i juni 2006, at der påbegyndes en projektering af langsigtede løsninger i form af en ny bane mellem de to byer via Køge eller et ekstra spor mellem København og Høje Taastrup med tilhørende vendeanlæg i Roskilde (5. spor). Det sker ved gennemførelse af en VVM analyse, hvori de to løsninger blandt andet sendes til høring i offentligheden. VVM analysen gennemføres indenfor en ramme af 234 mio. kr. Desuden afsættes i perioden 2007-9 en pulje på 55 mio. kr. til brug for forlodsekspropriationer af potentielt berørte borgere, der måtte have ønske herom. Undersøgelserne tilrettelægges med henblik på, at der i efteråret 2009 kan træffes politisk beslutning om den langsigtede strategi på baneområdet på baggrund af resultatet af de gennemførte analyser og høringer.

I et svar til Trafikudvalget siger Transportminister Carina Christensen nu, at:

VVM-undersøgelserne forventes i henhold til tidsplanen at være færdige i efteråret 2009.
Udgangspunktet er, at der i samme efterår kan træffes en politisk beslutning om valg af løsningsmodel og dermed linieføring.
Trafikstyrelsen vurderer at beslutningen om gennemførelse af to parallelle undersøgelser af hver sin løsningsmodel på VVM-niveau har medført en forsinkelse på seks måneder i forhold til undersøgelse af blot én strækning.

I forhold til den første politiske aftale, så bliver VVM-undersøgelserne altså mere end et år forsinket og ikke kun en halvt år, som Trafikstyrelsen i svaret vurderer.

Kilde: Folketingets Trafikudvalg, Alm. del - Spørgsmål 410.

Skal DSB sælge bredbånd

DSB S-tog har indgået et samarbejde med televirksomheden Telia, således at pendlere med et abonnementskort kan få to måneders gratis abonnementskort, hvis de samtidig bestiller bredbånd og mobilt bredbånd hos Telia. Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marschall siger, at:

Vi laver kun tiltag, der giver en merværdi for vores kunder under rejsen. Så længe vi gør det, mener jeg ikke, at vi sælger ud af vores værdisæt. Vi gør kun det, kunderne forventer af os, nemlig at vi varetager deres interesser,

Hvis man vil have de to måneder gratis periodekort, så skal man bestille både bredbånd og mobilt bredbånd der koster hhv. kr. 189 eller kr. 299 pr. måned. Der er en bindingsperiode på 6 måneder hvilket giver en minimumspris på kr. 1.134 for bredbånd eller 2.093 for mobilt bredbånd. Oprettelsen er gratis. Herudover skal kunderne betaler for et abonnementskort i mindst seks måneder. Læs mere om tilbuddet hos DSB S-tog eller hos Telia.

Udover dette tilbud så forventer Niklas Marschall , at der kommer flere ekstra ydelser til de faste kunder:

Det næste store bliver tillægstjenester, så vi kan belønne vores gode faste kunder, F.eks. skal kunder med periodekort kunne køre ubegrænset i alle zoner efter et bestemt tidspunkt. Selv om man kun har betalt for 2 eller 3 zoner.

Måske er det mig der er lidt gammeldags. Men jeg har altså svært ved at se hvorfor DSB S-tog skal bruge ressourcer på at lave tilbud om bredbånd. I stedet burde de bruge ressourcer på at få togene til at køre til tiden og forbedre forholdene på stationerne for os passagerer.

Kilde: DSB.

Næste Station: Australien

De 16 MZ-lokomotiver, som DSB har solgt til Australien, har nu alle forladt Danmark.

Inden lokomotiverne lastes i skibet Emma Gracht bliver de grundigt spulet med vand for at sikre, at det australske kontinent ikke får edderkoppeæg, hvepselarver eller andet kryb, som kan ødelægge de specielle australske fauna.

De solgte MZ-lokomotiver er fra serie III af de i alt fire serier af MZ-lokomotiver som DSB anskaffede sig i 1970erne. I alt fik DSB leveret 20 lokomotiver af denne serie og udover de 16 der skal køre i Australien, så er der også to der kører i Spanien. Læs mere om MZ-lokomotiverne og deres historie på Johns Jernbaneside her.

Kilder: DSB, Mortens Togside. Foto: Klaus Holsing/DSB.

På nettet i toget

Jeg har tidligere omtalt forsøget med etablere TDC Hotspot i DSB's intercitytog, men nu bliver forsøget permanent og udvidet til hele strækningen mellem København H og Århus H. I starten af 2009 forventer DSB og TDC at alle lyn- og intercitytog på denne strækning kan tilbyde trådløst internet. Direktør for DSB Kommerciel Mogens Jønck siger:

Med Internet i Tog er vi et første skridt nærmere vores vækst- og serviceambition i Sporskifte 2010. Vi efterkommer et stort ønske fra kunderne og kan tilbyde et bredere udbud af service- og underholdningstilbud, der gør toget stadig mere attraktivt som transportform,

Nu kommer der endnu et argument for at tage toget, når man skal til møde i Århus. Formentlig bliver internet gratis for passagerer, der rejser på DSB 1'.

Kilde: DSB.

Endnu flere over Øresund i 2008

Trafikstigningerne over Øresund fortsætter. I årets første to måneder steg trafikken over Øresund med 22,5 pct. i forhold til den samme periode sidste år. Stigningen er dermed lidt aftagende i forhold til sidste år, hvor trafikken steg med hele 26,4 pct.

Men stigningen i den lokale trafik i Skåne steg i årets første måneder med 17,2 pct. Det er næsten 70 pct. mere end sidste år.

Samtidig arbejder Skånetrafiken med at få ensartede regler for øresundstogtrafikken, uanset om der er tale om driften over Øresund eller den drift, der foregår over lensgrænserne. Arbejdet skal være færdigt, når DSBFirst overtager driften næste år.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: DSB/René Strandbygaard.

Med Railion til Esbjerg

Godstogsselskabet Railion overvejer igen at sætte gang i godstogene til Esbjerg. I 2005 stoppede Railion transporterne til Esbjerg, herunder Esbjerg Havn og Spangsbjerg Sidespor, og senere har CFL Cargo kørt godstog til Esbjerg. Det fortæller det Socialdemokratiske folketingsmedlem Kim Mortensen til JyskeVestkysten:
Jeg er meget tilfreds. Railion har lovet endnu et besøg i Esbjerg og lovet trafikudvalget at ville kontakte havnen snarest. Hvis der er den nødvendige interesse fra havnens virksomheder og Esbjerg Havn, samt naturligvis den nødvendige godsmængde, er Raillion også klar til at handle.

Esbjerg har en stor havn og der bør være grundlag for rentable godstog. Men hvis vi i Danmark ønsker en miljørigtig godstrafik, så skal priserne for at køre med godstog i Danmark være lavere.

Kilde: JyskeVestkysten.

Tetrapak på banen

Den svenske emballagekoncern Tetra Pak har en fabrik i den nordsvenske by Gävle (der mest er kendt for verdens største julebuk) hvor de laver emballage. Emballagen skal hurtigt ud til kunderne og det er Mærsk, der står for det. For at få det hurtigt til Göteborg, hvor containerne omlastes til skab, så har Mærsk valgt Hector Rail til at køre et godstog to gange om ugen, men man håber at antallet af godstog øges.

Aftalen gælder for tre år, men der er en option på yderligere to år.

Kilde: Hector Rail. Fotoet er hentet hos ERS Railways og viser toget under en forsøgstur u Gävle.

50 sekunder for længe

I dagtimerne holder S-togene i gennemsnit 50 sekunder for længe på Københavns Hovedbanegaard. Det viser undersøgelser som DSB S-tog har gennemført og det er primært spørgsmål fra de rejsende og at passagerne samler sig ved de forreste døre der giver forsinkelserne.

Derfor vil DSB i en periode placere S-togsrevisorer på perronerne ved spor 9-10 og 11-12, der skal svare på spørgsmål og hjælpe passagererne. Projektleder i DSB S-tog Nikolaj Kyhn siger:

Vi har et meget stort pres på det centrale afsnit. Jo kortere tid S-togene holder på Hovedbanegården, jo mere solid togdrift får vi. Det giver en mere smidig afvikling og gør, at vi ikke er bagud fra start, så kunderne kommer for sent, og lokomotivførerne føler, de er bagefter planen.

Kilde: DSB.

DSB udskiller ejendomme

DSB udskiller nu sine ikke driftsrelaterede ejendomsaktiviteter i et nyt ejendomsselskab. Ejendommene har en bogført værdi på mere end en milliard kroner og omfatter byggerettigheder, f.eks. på Kalvedbod Brygge, 190 hektar skov, 26,3 hektar kolonihaver og 300 boliger, hvoraf halvdelen ligger ved stationer. Omvendt vil stationer og tekniske anlæg fortsat være ejet direkte af DSB.

Kilde: Dagbladet Børsen.

S: Komfortpakke til togrejsende

Efter Miljøminister Troels Lund Poulsens udtalelser i et interview med Politiken om, at den kollektive trafik skal prioriteres, så fremlægger Socialdemokraterne nu et komfortpakke, der skal gøre det lettere at være togpendler i Danmark.

25 af Danmarks mest benyttede stationer renoveres, så der dels bliver tryggere at vente på toget og dels bliver bedre muligheder for at parkere sin bil og lade den overvåge. Trafikordfører Magnus Heunicke siger:

Det skal være slut med at lede forgæves efter en P-plads ved togstationerne, ligesom frygten for hærværk og tyveri fra bilerne skal elimineres. Togstationerne skal forvandles fra at ligne et nedslidt og mislykketbetonbyggeri fra Østeuropa til at minde mere om en lufthavn med en moderne parker-og-rejs-funktion.

Herudover skal de gamle blåmalede Bn-vogne erstattes af andet materiel. Samlet set har Socialdemokraterne beregnet at pakken koster 1,1 milliard kroner, der finansieres via overskuddet fra DSB gennem de kommende år.

Kilde: Magnus Heunickes hjemmeside.

Arriva forbedrer pendlergarantien

Togselskabet Arriva, der kører regionaltog i Midt- og Vestjylland forbedrer nu sin rejsetidsgaranti for pendlere, således at garantien pr. 1. januar 2008 starter ved 97 pct. i stedet for 95 pct. Garantien er dermed en del større end den er hos DSB, hvor rettigheden på målestrækningerne veksler mellem 88 og 95 procent. Bortset fra DSB S-tog, hvor garantien ligger på 97,5 pct.

I 4. kvartal 2007 var det kun pendlere på strækningerne Thisted - Struer og Struer - Skjern, som har haft mulighed for at få kompensation fra Arriva.

Arrivas procedure er dog en del mere besværlig end DSB's ordning: Hos DSB udregnes den automatisk og pengene indsættes på ens bankkonto, hvorimod man hos Arriva selv skal følge med i rettigheden og herefter sende sine brugte periodekort og en særlig blanket til Arriva.

Kilde: Arriva Tog.

Miljøministeren: Den kollektive transport skal prioriteres

For tre måneder siden havde Politiken et interview, som jeg tidligere har omtalt, med Miljøminister Troels Lund Poulsen, hvor han slog til lyd for en prioritering af den kollektive trafik. I dag bringer Politiken et interview mere af den samme journalist med den samme miljøminister og her er budskabet det samme:

Men man vil se en miljøminister, der går forrest i kampen for kollektiv trafik. Og man vil se en miljøminister, der kaster sig fuldt og helt ind for kollektiv trafik, og som vil slås benhårdt for en prioritering af den kollektive trafik over det at udvikle Danmark til at være et motorvejssamfund.

I første omgang mener minsteren:

Og så skal man måske overveje nogle nye billetsystemer, hvor p-billet og togbillet er tænkt sammen, sådan man får begge dele, når man køber sin billet. Det vil gøre det nemmere for borgeren, og man får muligheden for at udstikke en økonomisk gulerod ved at indføre en rabat, hvis man køber begge dele.

og han fortsætter:

Det handler bare om et reelt alternativ, som er nemt tilgængeligt.

Der er masser at tage fat på inden den kollektive transport og som kan sikre en bedre miljø: Forbedringer for godstrafikken på jernbane, f.eks. ved at anlægge det overhalingsspor på Fyn, som Regeringen har skrinlagt, reducere billetpriserne eller få anlagt en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Samtidig glemmer ministeren fortsat at 44 pct. af de danske husstande overhovedet ikke ejer en bil.

Kilde: Politiken.

Metroen er verdens bedste

Den københavnske metro er kåret til verdens bedste på MetroRail 2008 konferencen, der afholdes i København i disse dage og det skyldes:

De vigtigste bevæggrunde for at tildele København prisen for bedste metro var Metroens høje driftsstabilitet, evnen til hurtigt at få tilpasset den nye strækning til Lufthavnen station samt den høje passagertilfredshed og sikkerhed.

Metroen vandt i konkurrence med en lang række andre metrosystemer verden.

Kilde: Københavns Metro.

Udbud af Arrivas togdrift

Trafikstyrelsen sætter nu gang i udbudet af Arrivas strækninger i Midt- og Vestjylland:

Århus - Langå - Struer
Thisted - Struer
Struer - Skjern
Århus - Herning
Herning - Skjern - Esbjerg
Esbjerg - Tønder

Arriva overtog strækninger i 2003 og har kontrakten frem til 2010 og fik i 2007 165 millioner af staten for trafikken. Herudover får Arriva indtægterne fra billetsalget. Rettigheden (altså tog er maks. er forsinket 5 minutter) ligger på 95,9 pct., heraf skyldes 2,3 pct. Arriva selv og resten andre forhold.

I kontrakten fremgår det også at trafikken skal udvides med 13 pct. og trafikken er generelt steget med 7 - 8 pct. Men på strækningen Århus - Viborg er trafikken steget med hele 22 pct. og det skyldes bl.a. at der i dagtimerne kører to tog i timen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Railion Scandinavia har fået grønt signal

Nu er Railion Scandinavia blevet en realitet, således at Greeen Cargo nu ejer 49 pct. af selskabet og resten ejes fortsat af DB Schenker/Railion der er gods Deutsche Bahns godsselskab. Railions Scandinavias direktør Stig Kyster-Hansen siger:

”Med etableringen af det nye selskab får vi et endnu stærkere fokus på transport over lange afstande mellem de tre lande. Men vi glemmer selvfølgelig ikke vores danske kunder. De får også del i den effektivisering, som det nye samarbejde giver. Og vi vil stadig have fokus på at udbygge servicen for godstransport på jernbane mellem de danske landsdele.”

Jeg har tidligere frygtet, at Railion Scandinavia ville miste fokus på de danske kunder, men direktørens udtalelser beroliger mig i første omgang. Nu må vi se om de danske politikere vil prioritere den indenlandske godstrafik.

Kilde: Railion.

DSB 2007

Den statsejede jernbanevirksomhed DSB har fremlagt sit årsregnskab for 2007 og det viser endnu en gang fremgang: Resultatet faldt ganske vist med 154 millioner men det skyldes primært at indtægterne fra kontrakten med Transportministeriet er faldet med 95 millioner. Omvendt er indtægterne fra os passagerer steg med 127 millioner til 4.391 millioner og omkostningerne steg med 148 millioner. Generelt er trafikken stigende:

Øst 37.060 2%
Vest 13.925 3%
Over Storebælt 8.103 2%
Øresund 9.407 26%
Internationalt 928 12%
S-tog 88.615 - 2%

Staten lægger beslag på i alt 655 millioner i udbytte, hvoraf 272 millioner er ekstraordinært udbytte. I 2008 f0rventer DSB et overskud på 600 millioner kroner.

Den massive stigning over Øresund har jeg tidligere omtalt, men at de internationale rejser er stigende viser at investeringer i dels billigere billetter og bedre togsystemer kan gøre toget konkurrencedygtigt også på de længere rejser. For s-togene er faldet problematisk men det henfører DSB til sporarbejdet på Køge Bugt Banen, som resulterede 1,4 millioner færre rejsende, men Ringbanen har medført 1 million flere rejsende.

Kilde: DSB.

Overhalingsspor i 2018

I forbindelse med Trafikaftalen for 2008 blev det besluttet at udskyde et nyt overhalingsspor for godstog ved Tommerup og nu viser det sig, at det først bliver omkring 2013, at der bliver taget stilling til det. Det viser et svar fra Transportminister Carina Christensen til Folketingets Trafikudvalg. Svaret lyder i sin helhed:

Baggrunden for at stille projekt overhalingsspor ved Tommerup i bero er, at realisering af projektet på nuværende tidspunkt ville være meget dyrere end at lade det afvente en mulig koordinering med Banedanmarks planlagte udskiftning af signalanlæggene.
Banedanmark har ikke før efteråret 2008 en tidsplan for, hvornår signalanlæggene på Vestfyn vil blive udskiftet, men det ventes at ske i tidsrummet mellem 2015 og 2018.
I forbindelse med Trafikstyrelsens arbejde med projektering af overhalingsstationen øst for Tommerup var det forudsat, at et overhalingsspor kunne ibrugtages 2 år efter projektet ville være vedtaget ved en anlægslov og overdraget til udførelse i Banedanmark.
Der er derfor ikke baggrund for at tage færdiggørelsen af projektet op til ny vurdering før tidligst i 2013.

Det virker som en meget søgt forklaring. I mere end 2 år er overhalingssporet blevet planlagt og diksuteret og for at spare penge opfinder man nu en begrundelse om at man hellere skal vente til en udskiftning af signalanlæggene. Antallet af godstog gennem Danmark er stigende og hvis jernbanen skal være mere konkurrencedygtig, så kræver det at togene kan køre med optimal længde her er et nyt overhalingsspor nødvendigt, således at godstogene kan afvente passagertogene. Regeringen svigter her sit ansvar for en effektiv godstransport på skinner.

Kilde: Svar på spørgsmål 318 til Folketingets Trafikudvalg.

Nøglekort til ventesalen?

DSB's sjællandske stationer er kommet rigtigt dårligt ind i 2008. DSB's regionschef Torben Nielsen vurderer, at der i år allerede nu er anvendt lige så mange penge som hele sidste år på reparationer:

Groft trukket op, vil jeg vurdere, at vi allerede nu har brugt lige så mange penge på reparationer, som vi brugte hele sidste år.

Det er primært de mindre stationer, som f.eks. Tøllæse og Borup, der er udsat for hærværk og DSB har flere forslag til hvordan man kan komme hærværket til livs:

Vi går med overvejelser om øget videoovervågning og om nøglekort, som rejsende kan få udleveret, så de kan bruge ventesalene, selvom der egentlig er lukket af.

Kilde: DR P4 Nordvestsjælland.

Katalysatorer på tog-motorer

DSB går efter påske igang med et forsøg, som skal afgøre om der skal installeres katalysatorer på sine 100 motorvogne (litra MR-MRD) og lokomotiver af litra ME.

Motorerne i togene er mere end 25 år gamle og derfor er de meget miljøbelastende, men med katalysatorerne mener DSB at det er muligt at reducere udslippet. I dag udleder lokomotiverne 114 klio dieselpartikler ud i den sjællandske luft.

Efter at forsøget, der afsluttes i april og som foregår med et MR-togsæt, afgør DSB om der skal katalystorer i de øvrige togsæt og lokomotiver.

Kilde: DR Nyheder via Ingeniøren.

Transportministeren (igen): Banen skal (måske) via Køge

Transportminister Carina Christensen har - i overensstemmelse med Strategianalysen - konstateret at nybygningen af en jernbane mellem København og Ringsted via Køge er det mest samfundsøkonomiske. Det sagde hun på en konference i Næstved, hvor 10 borgmestre fra Sjælland diskuterede trafikpolitik. Men alligevel vil ministeren afvente resultatet af VVM-undersøgelserne, der også omfatter anlægget af et ekstra spor mellem Hvidovre og Taastrup. Hun siger til DR Nyheder:

Jeg afventer de undersøgelser, der er igang, så må vi se, om banen skal gå over
Roskilde eller Køge.

Det er besynderligt, at Venstres lokale trafikmafia kan sætte en helt nødvendig beslutning om anlægget af en nye bane i bero og lade investeringer i udviklingen af Danmarks jernbanenet udsætte.

Kilde: DR Nyheder.

S: Mere bane til Stevns

Socialdemokraterne på Stevns forslår at der anlægges en ny bane fra Rødvig via Store Heddinge og Strøby Egede og videre til en evt. kommende S-togsstation syd for Køge. Det fremgår dog ikke om den forslåede bane skal erstatte den eksisterende bane mellem Rødvig og Hårlev.

Banen skal sikre at pendlerne kan komme let videre med toget til København, men det åbner også for andre perspektiver f.eks. at man kan lade tog fra Næstved køre via Lille Syd (den eksisterende jernbane mellem Næstved og Roskilde via Køge) til Køge og herefter fortsætte via den måske kommende bane mellem København og Ringsted via den planlagte station i Ølby.

Kilde: Socialdemokraterne på Stevns via Dagbladet Køge.

Metro til Herlev

Efter cityringen kan der komme flere udvidelser til det københavnske metroanlæg. I første omgang så vil Københavns Kommune sætte 200 millioner af til en afgrening fra cityringen ved Nørrebro Metrostation. Afgreningen skal gøre det muligt at udvide metroen med en ny linje gennem Brønshøj til Gladsaxe og Herlev uden at lukke metroringen ved Nørrebro.

Hvis anlægget af den nye metrolinje til Herlev bliver til noget, så forventes der omkring 50.000 daglige passagerer. Det vil tage syv til otte år og 10 milliarder at bygge den nye metro.

Det er særligt Gladsaxe-området som vil stor glæde af en ny togbane, men problemet er at banen fra Herlev ender ved Nørrebro og herfra skal passagererne rundt over Frederiksberg og Østerbro for at komme ind til byen.

Kilde: Berlingske Tidende.

Mere om IC4's udstødning

Jeg har tidligere skrevet om problemer med udstødningssystemet i DSB's IC4-tog og nu viser det sig, at problemet er større, da nogle af de rør, som udstødningssystemet består af ikke er særlig driftsrobuste, det fortæller direktør for DSB Fjern- & Regionaltog Frank Olesen til Ingeniøren:

Under prøvekørsel er der opstået utætheder i sammenføjningerne af nogle af de rør, som IC4-togens udstødningssystem består af. Vi har kunnet konstatere, at disse dele ikke er tilstrækkeligt driftsrobuste. [...] Derfor har vi bedt Ansaldobreda forbedre de dele af udstødningssystemerne, hvor vi har konstateret utætheder, og hvorfra der er trængt udstødningsgasser ind i toget.

Udstødningsgasserne ligger tæt på de grænseværdier, som Arbejdstilsynet har fastsat og derfor har DSB valgt at indstille driften med togene indtil Ansaldobreda har løst problemet.


Kilde: Ingeniøren.

Dybbelsbro

Ved Dybbelsbro Station er perronen for sporet mod syd og vest meget bred og der ligger også spor på den anden side af perronen, men det er ikke brug og det skyldes at sporet ikke har forbindelse på den anden side af stationen. Men det går Banedanmark snart i gang med:

Allerede til august går Banedanmark i gang med arbejdet, men grunden til at det tager tid er Depotområde Øst, opstillingsporene mellem København H og Dybbelsbro, og herudover en sporskiftezone. Depotområdets nuværende 6 spor skal reduceres til 3 for at der bliver plads til det nye strækningsspor.

Arbejdet forventes at være færdigt ved udgangen af 2010 og samtidig vil kørestrømsanlægget også være fornyet.

Kilde: Banedanmarks personaleavis Baneavisen nr. 3/2008.

Hvem laver hvad?

Banedanmark har udpeget de firmaer, som skal stå for renoveringen af skinnenettet i 2008:

• Sporentreprisen Fredericia- Horsens er tildelt Joint Venture Wiebe/Willke
• Sporentreprisen Skanderborg-Århus er tildelt Entreprise (Banedanmarks egen entreprenør)
• Sikringsarbejderne Fredericia- Århus er begge tildelt Entreprise
• Forårsentreprise på spor (som omfatter perronspor og sporskifter) på Farum-banen er tildelt Spitzke (tysk entreprenør)
• Sommerentreprisen på spor (strækningsspor) på Farum-banen er tildelt Strukton Railinfra bv (hollandsk entreprenør)
• Sikringsarbejderne på Farum-banen er tildelt Bravida Danmark A/S

Kilde: Banedanmark.

Esbjerg - Nibøl

Nu ser det endelig ud til at der kan komme direkte forbindelser mellem Esbjerg og Nibøl i Tyskland via Tønder. I dag kræver det et togskifte i Tønder.

Ifølge toghjemmesiden Rail-O-Ramas debatforum, så bliver det formentlig Arrivas eksisterende tog, der kommer til at fortsætte til Nibøl, men på strækningen mellem Tønder og Nibøl bliver det tyske lokoførere, der vil fremføre toget. Med et gennemgående tog, så får både turister og rejsende flere muligheder, fordi der allerede i dag findes forbindelser fra Nibøl til Hamborg.

Kilde: JyskeVestkysten, DR Syd.

Hvornår kommer Rejsekortet?

Rejsekortet, som er planlagt til at revolutionere billetsystemet i Danmark, har lange udsigter. Det skriver it-avisen Comon. For øjeblikket er systemet i forsøgsstadiet på strækningen mellem Roskilde og Tølløse. Og oprindeligt var det planen at vi passagerer øst for Storebælt skulle tage kortet i brug i løbet af i år.

Men Rejsekort forhandler for øjeblikket med leverandøren East-West om en ny tidsplan. Projekt Rejsekort blev startet i 2001 og i 2005 bliver East-West valgt som leverandør.

Kilde: Comon.

Investeringer i jernbanen betaler sig

Jeg har ofte omtalt Skånetrafiken og det skånske selskab succesrige investeringer i jernbanesektoren. Sidste år steg antallet af togpassagerer i Skåne med 10 procent, men antallet af passagerer steg mest på den såkaldte Skånebane mellem Helsingborg og Hässleholm.

Den lokale trafik blev faktisk lukket tilbage i 1970erne men genoptaget i 1991 og slutningen af 1990erne kørte Kustpilen på strækningen (Kustpilen var et direkte tog mellem København H - Helsingør og Karlskrona bl.a. via Skånebanen.

I 2007 investerede Skånetrafiken 20 millioner i forbedringer af stationer og parkeringspladser til pendlere. Samtidig indførte man timedrift på hele strækningen og indsatte Påga-toge. På stationen Åstorp er antallet af passagerer steget med 61 procent, også en række andre stationer har haft stigninger på op mod 50 procent. I løbet af 2008 forventer Skånetrafiken at investere yderligere 10 millioner på strækningen og man indsætter yderligere tog på banen.

Skåne er et tydeligt eksempel på at det kan betale sig at investere i nye tog, bedre stationer og flere tog. Danmark har meget at lære af vores naboland.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: Skånetrafiken/Kasper Dudzik.

Trafikaftale 2008

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har forligskredsen bag trafikaftalen fra 2007 (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) indgået en aftale om trafikområdet i 2008.

På baneområdet betyder aftalen følgende:

• At det planlagte overhalingsspor for godstog på Vestfyn sættes i bero. Pengene anvendes i stedet til de øvrige her beskrevne initiativer.
• At der investeres i alt 92 millioner i trafikinformation. Midlerne skal anvendes til at afvikle efterslæbet og løbende forny trafikinformationsudstyret på regional- og lokalbaner samt til bedre trafikinformation til blinde og svagtseende. Det nuværende efterslæb forventes derfor at være indhentet i 2010.
• Der afsættes 7 mio. kr. til etablering af to elevatorer på Sorø Station.
• Der afsættes 3 mio. kr. til opgradering og etablering af i alt 16 informationsskærme for blinde og svagtseende ud over de midler, der er afsat hertil med Aftale om trafik for 2007. Alt i alt vil der således blive opgraderet eller etableret informationsskærme for blinde og svagtseende på 29 stationer.
• Der afsættes 17 mio. kr. til at hæve perron 2 på Vejle station til standardhøjde.
• VVM-analyse til letbaneprojekt i Århus (3,2 millioner i 2008 og 2,3 millioner i 2009)
• Opgradering af broer på strækningen Vemb-Ringkøbing-Skjern (5 millioner)
• Niveaufri skæring mellem Grenåvej og Grenåbanen (7 millioner i 2009)
• Endeligt er parterne indstillet på, at der i 2009 afsættes 10 mio. kr. til medfinansiering af projekter til fremme af samspillet mellem havn og bane, evt. i sammenhæng med et initiativ om intermodal transport i den kommende investeringsplan.

Endvidere indgår der i aftalen, at bygges en bro over banen ved Taulov og at Skovdiget Vestbro bliver udskiftet.

For mig er det ubegribeligt, at man udsætter anlægget af det helt nødvendige overhalingsspor på Vestfyn. Antallet af godstog gennem Danmark forventes at stige markant gennem de næste år, men kræver også at der er plads til at de langsommere godstog kan give plads for passagertog, når man samtidig vil reducere CO2-udslippet fra transporterhvervet, så hænger det ikke sammen. Samtidig kan man undre sig over hvorfor jernbanen skal betale for en vejbro over banen i Taulov.

Kilde: Transportministeriet.

Sporskifte 2010

DSB har i dag iværksat en proces, kaldet sporskifte 2010, der skal sætte ind på en række områder og som sikre DSB en fremtrædende plads som stor europæisk jernbanevirksomhed:

1. Vi skal vise bedre købmandskab. Vi skal ”lære”, at vi er i konkurrence, vinde konkurrencen og dermed kundernes tillid – også uden for Danmark.
2. Vi skal forenkle virksomheden, det ”tunge DSB” skal væk, arbejdsgangene skal være lettere og kommandovejene kortere.
3. Vi skal være mere dynamiske, handle hurtigere og tænke hurtigere – med andre ord udvikle vores kultur og adfærd.

Helt kort kan det udtrykkes i fire ord:

Kommerciel.
Effektivitet.
Internationalisering.
Image.

DSB forventer at spare omkring 400 millioner om året og vil samtidig investere 200 millioner i flere tilbud i togene, et mere overskueligt billetsystem, nye rejseprodukter, bedre rengøring, flere perronvagter, miljøforbedringer og et bedre informationssystem. Samtidig er det en målsætning at antallet af passagerer skal stige mere end det gør i dag.

Det bliver interessant at følge denne plan. Jeg har umiddelbart svært ved at muligheden for at spare 400 millioner uden at det får betydning for os passagerer.

Kilder: DSB,

Udstødningsproblemer i IC4

Der er opstået et mindre problem med IC4-togsættene og det ligger i udstødningssystemet. Systemet har været utæt og det er lappet med et materiale, der åbenbart lugter grimt. Teknologisk Insitut er af DSB sat til at undersøge om lugten på den ene eller anden måde er sundhedsskadelig. Indtil denne undersøgelse ligger klar, at må passagererne på strækningen mellem Fredericia og Århus køre med andet materiel.

Kilde Sjællandske via Ingeniøren

Forfaldne perroner

Nyhedsavisen beskriver i dag, hvordan 474 ud af Banedanmarks 767 perroner har fået karaktereren 5, der fortæller at der en eller flere graverende fejl. Kurt Jeppesen Amby, der er fagansvarlig for perroner i Banedanmark siger:

Vi får klager over den manglende vedligeholdelse fra både passagerer og operatører som DSB og Arriva. Og vi har også et par gange måttet udbetale erstatning til passagerer, som eksempelvis er faldet i et hul i perronen eller et for højt liggende kloakdæksel og er kommet til skade.

Efterfølgende er politikerne så kommet på banen. Fra Det Radikale Venstre, som står bag trafikaftalen fra 2007, som skal sikre renoveringen af skinnenettet, siger trafikordfører Johannes Poulsen til Nyhedsavisen:

Jeg er ærligt talt negativt overrasket over, at stationernes tilstand er så alvorlig[..]. Vi mødtes i forligspartierne her til formiddag (torsdag, red.), og her diskuterede vi sagen. Der var bred enighed om, at der må tages hånd om de her problemer.

Det kan måske komme som en overraskelse for den forholdsvis nye trafikordfører, men det fremgår klart af Banedanmarks beslutningsgrundlag før trafikaftalen (på side 40), at:

Der er ca. 545 perroner, som er fordelt på ca. 300 stationer. En væsentlig del af perronerneer i dårlig stand, hvor enten belægning og/eller perronforkanter har skader i udbredt eller betydeligt omfang. Kvaliteten og udformningen af perronerne er ikke i sig selv afgørende for den trafikale kvalitet, men er en iøjnefaldende del af det samlede togprodukt med nye tog og medfører derudover gener for handicappede og andre gangbesværede. Derudover modsvarer perronhøjden ofte ikke indstigningshøjden i togene.

Alle scenarierne indeholder derfor et basisscenarie, hvor kun det absolut nødvendige vedligehold indgår. Herudover er der opstillet et antal tilvalgsmuligheder, hvor der på baggrund af tilstand, antallet af passagerer og geografi kan vælges forskellige ambitionsniveauer. Det forudsættes generelt, at de perroner, der eventuelt vælges opgraderet, samtidig ombygges svarende til standardhøjde.

Der er opstillet et antal tilvalgsmuligheder ud fra tilstand, geografiske placering og passagertal, som varierer mellem 4 og 470 mio. kr. over aftaleperioden.

Det er mærkeligt at Folketingets trafikpolitiske flertal fuldstændig har kunnet undgå at forholde sig til det samlede jernbaneprodukt, man kan få nye tog og bedre skinner, men Banedanmark kan ikke vedligeholde perroner eller fjerne grafitti, som Banedanmark tidligere har sparet væk.

Kilde: Nyhedsavisen.

4.529 signalfejl

Sidste år oplevede DSB S-togs kunder 4.529 signalfejl eller 12 om dagen. Signalfejlene betyder at S-togene bliver forsinkede fordi signalerne sættes på rødt fordi sikkerhedssystemerne tror, at der er tog længere fremme på strækningen. Produktionsdirektør i DSB S-tog Lars Lemvigh siger til Ingeniøren, at:

Udviklingen i antallet af signalfejl bekymrer os, fordi det resulterer i forsinkede og aflyste tog. Vi kan konstatere, at vi til tider ikke har fået den vare, som vi kunne forvente.

Men Banedanmark, der har ansvaret for fejlene mener ikke, at der er meget at gøre for som sektionschef Marianne Lanzky Otto siger:

Generelt er det danske banenet jo kendetegnet ved gamle og slidte signalanlæg, der bliver sværere og sværere at vedligeholde. Derfor kan vi i bedste fald kun gøre os håb om et lille fald i signalfejlene. [...] Og vi vil ikke at udskifte mere end højest nødvendigt, fordi teknologien jo alligevel står foran en total udskiftning.«

Den totale udskiftning, som der omtales er planen om at udskifte det danske signalsystem med et helt nyt, men det kan først forventes at blive implementeret i hele landet omkring 2020.

Det er lidt problematisk, at Banedanmark tror, at de kan lade os passagerer vente til 2020 med at få styr på signalerne. Hvis der fortsat skal være passagerer til S-toget, så kræver det også at togene kører og det til tiden. Samtidig er det et problem at selv nye systemer betyder fejl uanset om der er tale om et ødelagt switch eller at nødstrømsanlægget ikke kan køles ned.

Kilde: Ingeniøren.

Cementtog til Fredericia

Godstogsselskabet CFL Cargo er begyndt endnu en trafik mellem Tyskland og Danmark. Der er tale om en transport af cement fra den sydtyske by Deuna til Fredericia. Toget består af 20 vogne med i alt 40 silocontainere med cement fra fabrikken Dyckerhoff.

I Tyskland fremføres toget af lokomotiver af typen 185, mens det i Danmark er lokomotiver af typen 1800 og den klassiske rundsnude MY, der fremfører toget.

Udover transporterne til Danmark, så skal CFL Cargo også levere cement til Coevorden i Holland og til München.

Kilde: CFL Cargo.

50 pct. flere over Øresund

Togtrafikken over Øresund er i massiv vækst. Sidste år steg antallet af passagerer med 26,4 pct. og året før steg det med 18 pct. Det betyder at antallet af passagerer er steget med 49 pct. på kun to år. I 2007 tog mere end 9,4 millioner toget over broen mellem København og Malmø.

Antallet af togpassagerer over Øresund begynder snart at skabe problemer med fulde tog og det er da også derfor at der er indsat myldretidstog mellem Malmö S og København. Men det bliver først når Citytunneln under Malmø åbner i 2011, at der bliver plads til yderligere tog og dermed forbedringer for det stærkt stigende antal passagerer.

I Skåne generelt steg antallet af togpassagerer generelt med 10 procent og det viser at en bevidst prioritering på togtrafikken kan sikre en massiv vækst i passagerantallet. I Danmark taler vi om miljø og forbedringer, i Sverige gør man noget ved det.

Kilde: Skånetrafiken.

94,3 % til tiden

Med de forlængede rejsetider, som blev indført sidste år og som er blevet videreført i årets køreplan, så får DSB togene til at køre til tiden. I gennemsnit kørte 94,3 procent af togene til tiden. Det er særligt Kystbanen (95,2 pct.) og lyntogene (95,8 pct.) der kører til tiden, mens de øvrige regionaltog på Sjælland, mod Kalundborg og Rødby F/Gedser kun opnåede en regularitet på 91 - 92 pct.

Vintertiden er alt andet lige den bedste tid for DSB, da der ikke er mange sporarbejder og vi heller ikke været ramt af store mængder sne. Når Banedanmark skal renovere strækningen mellem Fredericia og Århus til foråret, så kan vi se frem til store ændringer i togtrafikken.

Kilde: DSB.

DSB's kontraktbetaling

I går fremlagde Finansminister Lars Løkke Rasmussen Regeringens forslag til Finanslov for 2008, da det eksisterende forslag fra august måned ikke blev vedtaget før statsministeren udskrev valg i oktober måned.

For DSB betyder forslaget af kontraktbetalingen reduceres med 500 millioner:

På baggrund af de kendte forsinkelser i materielleverancerne er der foretaget et nyt skøn over kontraktreduktionen. Der foretages derfor en yderligere reduktion af kontraktbetalingen på 500 mio. kr. i 2008. Beløbet er inklusive konstaterede forsinkelser i 2007.

Det er den fortsatte forsinkelse af IC4-togene, der betyder at staten betaler færre penge til DSB, da dette fremgår af kontrakten mellem DSB og Transportministeriet, da DSB ikke har udgifter til renter og afskrivninger på de nye tog.

Da DSB jo er en statsejet virksomhed, så betyder det udelukkende at overskuddet, der ellers ville gå tilbage til staten falder. Det fremgår da også af finanslovforslaget, at der kun budgetteres med et udbytte på 516 millioner, hvilket er 210 millioner mindre end i 2007. Med et beregnet overskud på omkring en halv milliard, så ville det også være problematisk at bruge reduktionen i kontraktbetalingen som et argument for at skære i servicen overfor os passagerer.

Kilde: Epn.dk, DSB.

Gratis internet i toget

Mens DSB og TDC har forsøg med internet i togene mellem København H og Korsør, så overhaler Lollandsbanen med flere længder og forventer allerede til sommer at kunne levere gratis trådløst internet i sine tog mellem Nykøbing Falster og Nakskov.

Det sker via et WiFi-netværk, der leveres af Butlernetworks og som finansieres af reklamer via selskabet Nopaynet, som har det fulde ansvar for løsningen og som dermed bliver uden udgifter for brugerne i togene, der dog får en opstartsbillede med reklamer og en reklamebar i toppen af deres skærm.

Jeg har prøvet TDC Hotspot på strækningen mellem Roskilde og København og det virker ganske fint, med både VPN-tunnel til arbejdet og adgang til terminalserver.

Kilde: Ingeniøren, Nopaynet.

Monorail i trekantsområdet

Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia er kommet med et kreativt forslag til trafikken i Trekantsområdet, nemlig at der skal anlægges en monorail mellem byerne i Trekantsområdet, Fredericia, Vejle og Kolding. En monorail placeres oppe i højden, men det betyder ikke noget for Danmarks Naturfredningsforenings lokale formand Ole Klottrup:

Den kunne køre på søjler i motorvejenes midterrabatter eller i udkanten af motorvejene. Her har man jo i forvejen skåret vej gennem landskabet.

Uden at anlægge et helt nyt transportsystem, så kunne man med de eksistrende banestrækninger få lavet et rimeligt togsystem: Vejle - Børkop - Brejning - Fredericia - Taulov - Vejle - Middelfart - Fredericia. Systemet kunne udvides med en række nye stationer på strækningerne.

Kilde: DR Trekanten.

En Switch og mange forsinkede S-tog

I de sidste par uger har der været en del problemer med S-togene og skyldes et nedbrud i en awitch som indgår i det netværk, som forbinder stationer og den centrale computer. Et nedbrud betyder at de forskellige stationer skal betjenes lokalt af personale. En fejl i en switch får åbenbart hele systemet til at gå ned og det er Siemens, der har leveret systemet, fejl siger Områdechef Claus B. Christiansen fra Banedanmark til Ingeniøren:

Vi oplever simpelthen for mange nedbrud, og derfor arbejder Siemens på højtryk for at få ordnet problemet. Tre nedbrud på ti dage er bare ikke godt nok.

Nedbrudene har hver gang varet op til mere end halvanden time og det virker noget mærkeligt, når systemet har været i drift i kun omkring et år,

Kilde: Ingeniøren.

Med DSB i Stockholm

Efter DSB vandt udbudet omkring Øresund, så fortsætter DSB kampen om at vinde markedsandele i Sverige. Nu gælder det Tunnelbanan i Stockholm, som DSB sammen med en fransk partner, EuRailCo, er kommet med i prækvalifikationsrunden på.

Tunnelbanan har i dag 297 millioner passagerer om året på banens tre linjer med i alt 100 stationer. I dag er det Veolia Transport Sverige (det der tidligere hed Connex) og det nye udbud træder i kraft i 2009 og kontrakten løber i 8 år med option på yderligere 6 år.

Kilde: DSB.

Flere direkte tog fra Danmark til Sverige

Efter at det svenske togselskab SJ har tabt sin del af Øresundstrafikken til DSBFirst, så planlægger SJ nu en offensiv på strækningerne mellem København/Malmø og resten af Sverige. Det er SJ's X2000-togsæt der bliver spydspidsen i kampen for flere passagerer.

Mellem Malmø og Göteborg fordobles antallet af X2000-tog fra 3 til 6 og heraf vil 3 fortsætte til København H. Mellem Malmø og Göteborg vil togene kun stoppe i Lund, Hässleholm, Halmstad og Varberg. Samtidig øges antallet af afgange fra København H til Stocholm fra 3 til 6. Dermed vil halvdelen af X2000-forbindelserne mellem Malmø og Stockholm begynde i København.

Også nattogene vil fremover begynde i København, således at både nattogene til Stockholm og til Östersund, Åre og Storlien, der SJ's nordligste nattogsstationer. Før nattogene kan begynde i København, så kræver det dels af sovevognene godkendes til tunnellen under Øresund og at SJ kan indsætte lokomotiver, der kan køre på både danske og svenske systemer.

Kilde: Sydsvenskan.

S-bane ved Ring 3

Gennem en del år har politikerne på vestegnen i det daværende Københavns Amt og nuværende Region Hovedstaden talt for en letbane mellem Glostrup og Lyngby. Men nu er DSB og Banedanmark ude med et forslag om, at man i stedet skal anlægge en regulær S-bane i stedet for. DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til Berlingske Tidende:

Det vil være nærliggende at overveje en S-togsløsning i Ring 3-korridoren. De umiddelbare fordele er, at vi vil komme op på en væsentlig højere hastighed end med en traditionel letbaneløsning. Desuden vil der være direkte forbindelse til det øvrige S-togssystem.

Tilsvarende siger Jesper Hansen, direktør i Banedanmark:

Hvis man skal lave en Ring 3-bane af samme kvalitet som S-banen og Metroen, kræver det, at den får sine helt egne spor og ikke skal krydse tværgående trafik i vejniveau. Så det er et valg om, hvor ambitiøs man skal være. Hvis man vælger højere hastighed, større kapacitet og på den måde bedre kvalitet, bliver det også dyrere end en letbane.

En S-bane vil være hurtigere på hele strækningen mens, men en letbane formentlig vil være mest effektiv for lokale rejser. Forskellen også i at en S-bane vil kræve eget baneanlæg med broer, viadukter og stationer, mens en letbane i et vist omfang kan køre sammen med den eksisterende trafik.

Jeg tror ikke på, at man kommer igennem med et nyanlæg af en S-bane langs med Ring 3. Det vil kræve massive ekspropriationer og trække omkostninger langt udover de 2,5 - 3,5 milliarder kroner, som letbanen forventes at koste. Letbanen har også den fordel, at byggetiden er forholdsvis kort. Hjemmesiden Letbaner.dk anslår at den kan indvies allerede i 2012.

Kilde: Berlingske Tidende. Foto: Region Hovedstaden/Billedet er lånt hos Letbaner.dk og viser en letbaneterminal i Strassbourg.

IC4 status

Midt i januar modtog Folketingets Trafikudvalg den seneste status på indsættelse af DSB's IC4-tog.

D. 20. december 2007 fil DSB tilladelsen til at indsætte togene i overvåget prøvedrift uden passagerer med henblik på driftssimulering på strækningerne Lindholm - Frederikshavn,
Fredericia - Nyborg og Korsør - København - Vigerslev– Kastrup uden passagerer forlænget indtil 31. januar 2008. Bemærk at togene endnu ikke må køre over Storebælt.

Togsæt nr. 13, som er det første der skal prøve kræfter med landsdelstrafikken fik også godkendelse i december sidste år og det har resulteret i en mindre modifikation, som ministeren skriver i sin status. Det er DSB's hensigt at få en række enkeltkørende togsæt typegodkendt, før man vil få typegodkendt togene sammenkoblede.

Kilde: Transportministeren: Status for IC4 af 16. januar 2008 (Folketingets trafikudvalg. 2007 - 2008, 2. samling, alm. del bilag 100). Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.

Gods på skinner

I Sverige kan de finde ud af at sikre retfærdige vilkår for godstransporten på skinner og betyder at selv korte tog på relativt kortere strækninger og det betyder f.eks. at den svenske operatør Green Cargo netop har indgået en aftale med Uddevalla Havn om at køre containere 5 dage om ugen til Göteborgs Havn, der ligger lidt mindre end 100 km. sydligere i Sverige. De to havne har et stigende samarbejde og med en effektiv shuttle forbindelse med havnene, så kommer de til at stå stærkere i konkurrencen.

Aftalen der er et-årig har en værdi en af 1,5 millioner SEK og vil reducere CO2-forbruget fra 358 tons til 32 kilo om året. Det er ambitionen at fordoble antallet af transporter i løbet af det kommende år.

I Danmark falder mængden af gods på skinner på trods af at vi ved at CO2-forbruget er meget lavere ved at transportere gods med tog. Hvis Danmark vil være en foregangsland på klimaområdet, så kræver det handling og initiativer, der kan sikre mere gods på skinner.

Kilde: Green Cargo.

Bliver DSB solgt?

For snart to år siden skrev jeg et indlæg under overskriften Sælg DSB, fordi der den gang var planer for at gennemføre et salg af den statsejede togoperatør DSB og i december 2006 meddelte den daværende Transportminister Flemming Hansen, at han ville have DSB omdannet til et aktieselskab pr. 1. januar 2008.

Men der er endnu ikke sket noget og det skyldes ifølge selskabsdirektør i Transportministeriet Michael Birch, i Berlingske Tidende 24. januar 2008, at:

Vi har måttet justere tidsplanen. Nu er processen, at vi vil bruge 2008 på en analyse af jernbanesektoren, før regeringen i 2009 vil tage stilling til DSBs fremtid. Når og hvis DSB bliver til et aktieselskab bliver det altså først i 2009, hvorefter en salgsproces kan sættes igang.

Det er muligt at omdanne DSB til et aktieselskab og sælge op til 25 pct. af aktierne før der skal en aftale med DSBs 4000 tjenestemænd om at de skal overgå til andre vilkår. Ifølge Dansk Jernbaneforbund, der organiserer de ansatte i bl.a. DSB, så skal hver tjenestemand have tre måneders opsigelsesløn, tre års rådighedsløn og tjenestemandspension eller i alt 12 milliarder kroner og det ønsker staten ikke at betale.

Før et evt. salg er det helt nødvendigt at Banedanmark overtager ejerskabet af stationsbygninger mv. Man må håbe, at analysen af jernbanesektoren ender med samme resultat.

Kilde: Berlingske Tidende

Svendborg Station åbner igen

Gennem de sidste mange måneder har arkæologer fra Svendborg Museum udgravet en gammel klosterruin under Svendborg Station og det har betydet, at togene kun har kunnet køre til en lille træperron på den anden side af Frederiksgade.

Men på mandag er Banedanmark færdig med at lægge spor og anlægge nye perroner og stationen kan derfor åbne igen, men først skal Banedanmark afprøve sikringsanlægget og herunder bommene, hvorfor naboerne fra søndag kl. 8.00 og frem til kl. 3.00 mandag morgen vil opleve de muntre blink fra overkørselsanlægget.

Kilde: Banedanmark.

Fra Kina med godstog

I torsdags ankom der et ganske særligt godstog til Hamborg. Toget var kørt fra Beijing 15 dage før og var dermed dobbelt så hurtigt som hvis lasten var sejlet med skib.

Undervejs på den godt 10.000 kilometer lange tur kørte toget via den transsiberiske jernbane gennem Mongoliet, Rusland, Hviderusland og Polen og toget skifte sporvidder både ved grænsen mellem Kina og Mongoliet og ved mellem Hviderusland og Polen, da Rusland har sin egen sporvidde (1520 mm) og ved samlige grænser blev der skiftet lokomotiv.

Når den nye Beijing-Hamburg Container Express for alvor kommer i gang, så bliver der en konkurrencefordel til togene, da vognene effektivt i Hamburg kan skifte retning mod Danmark og resten af Skandinavien og man derfor kan undgå de mange omladninger fra skib til lastbiler i Europas havne, men kan lade togvognene transportere direkte til kombiterminalerne og her lade dem omlaste til lastbiler det sidste stykke.

Kilder: Berlingske Tidende, Deutsche Bahn.

Tog i Danmark

I starten af måneden skiftede DSB og de fleste af landets øvrige togoperatører til den nye køreplan, der gælder frem til d. 10. januar 2009.

Som tidligere år er køreplanen opdelt i strækninger, således at det er let at se hvilke forbindelser der er mellem byerne på strækningen og ofte kan man finde tilslutningstog markeret med gråt. Det betyder at let i plan 76 kan se, at med en afgang med lyntog 29 kan tage fra København kl. 9.50 og være i Skagen kl. 16.15. Det er faktisk 23 minutter hurtigere end i sidste års køreplan.

Eller man kan tage intercitytog 137/1637 fra København H kl. 11.00 og være i Thisted kl. 16.53. Det er 13 minutter senere end i sidste års køreplan.

Endelig kan man undre sig over at IC 190 standser i Glostrup kl. 5.25.

Køreplanen er på trods af internet i must, når man vil planlægge en rigtig togrejse, da køreplan omfatter alle tog i Danmark også lokalbanerne og Arriva.

Tog i Danmark, 06.01.2008 - 10.01.2009. Udgives af DSB Planlægning og Trafik. Pris kr. 25.

6 nye lokomotiver til Green Cargo

Den svenske godsoperatør Green Cargo tror på det nye samarbejde med Railion i Railion Scandinavia og har derfor bestilt 6 nye lokomotiver hos Bombardier og herudover har Green Cargo option på 10 yderligere. I starten af 2007 bestilte Railion op til 23 lokomotiver af samme type.

Lokomotiverne kan køre både i Sverige, Danmark og Tyskland og det gør det effektive i konkurrencen om godstrafikken, da togene ikke behøver at skifte lokomotiv undervejs. I første om gang vil togene udgå fra Malmø, men senere vil togene starte nordligere i Sverige, som f.eks. Göteborg.

Railion kører i dag 250 godstog om ugen mellem Sverige og Tyskland og det antal forventes at stige til 275 allerede her i foråret.

Alle togene skal gennem Danmark og med Hector Rails tilsvarende stigning i antallet af forbindelser mellem Sverige og Tyskland, så begynder det at stille større krav til jernbanen gennem Danmark og her er både en ny bane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt nødvendig.

Kilde: Green Cargo.

Flemming Hansen: Det 5. spor er forældet.

Fhv. trafikminister Flemming Hansen bakker i et indlæg i Børsen onsdag op om, at stoppe undersøgelserne af det 5. spor og mener at den nye bane via Køge er "fremtidsorienteret", mens anlægget af det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup er "forældet løsning". Flemming Hansen meldte allerede i juli måned ud, at banen via Køge er det bedste alternativ, særligt når man tænker på, at vi er gået i gang med planlægningen af en Femern Bælt bro.

Hvornår begynder Venstre at lytte til fornuft og stopper undersøgelsen af det 5. spor og hvor er transportminister Carina Christensen egentlig i diskussionen?

Kilde: Transportnyhederne.

Flere tog til tiden

Fornyelsen af det danske skinnenet begynder endelig at betyde noget for forsinkelserne på togene. Det viser Banedanmarks opgørelse over antallet af forsinkede tog, som Banedanmark har ansvaret for. Banedanamrks ansvar for forsinkelser skyldes primært fejl på skinner og signaler.

For fjerntogene steg regulariteten fra 91 pct. i 2006 til 94,3 pct. i 2007 0g det fremgår af Banedanmarks kontrakter at mindst 94 at togene skal køre til tiden.

Fordelt på de enkelte store operatører ser resultaterne sådan her ud:

DSB Fjerntog: 92,9%, her var kravet for 2007 92,7 %
DSB S-tog: 95,1%, her var kravet for 2007 94,8%
Arriva Tog A/S: 98,2%, her var kravet for 2007 94,7%
Railion Danmark: 94,1%, her var kravet for 2007 90%

Kilde: Banedanmark.

Med Hector Rail over Øresund

Hector Rail er nu begyndt på den almindelige togdrift, efter de succesrige prøvekørsler, med godstog mellem Nörrköbing i Sverige og Herne i Tyskland. Det første tog kørte d. 4. januar og der går nu 5 tog om ugen i hver retning.

Den gennemsnitlige hastighed er 70 km/t og det gør togforbindelsen yderst konkurrencedygtig både, hvad angår hastighed og miljøeffekt. Hector Rail kører toget på vegne af den hollandske Van Dieren Maritime og transporten udvides fra efteråret med yderligere tog mellem Västeräs og kontinentet.

Kilde: Hector Rail.

Ny direktør i Railion

Det tyskejede Railion Danmark har ansat en ny administrerende direktør pr. 1. februar 2008. Det er Stig Kyster-Hansen, der hidtil har været Director Operations & Production i ERS Railways, som ejes af A. P. Møller-Mærsk. I alt har Stig Kyster-Hansen 25 års erfaring indenfor godstransport.

Den nye direktør kommer til at stå i spidsen for etableringen af Railion Scandinavia, som er det nye samarbejde mellem Railion og Green Cargo.

Kilde: Railion.

Venstres lokale trafikmafia

I går omtalte jeg partiet Venstres problemer med at blive enige om at stoppe undersøgelsen af det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup i forbindelse med udvidelsen af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Men efter et gruppemøde så er Venstre blevet enige om at fortsætte begge undersøgelser. Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger til DR Nyheder:

Vi har overvejet situationen, nu hvor vi er næsten midtvejs med VVM-undersøgelserne. Konklussionen er, at vi satser på at få ført undersøgelserne til ende, og så er vi klar til i løbet af 2009 at træffe en endelig beslutning, så vi kan komme i gang med at skaffe mere jernbanekapacitet mellem Ringsted og København.

Det er ikke mange dage siden statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte at det er slut med lokale trafikmafiaer:

Regeringen vil tilrettelægge investeringerne således, at der bliver investeret der, hvor der er behov for det, og der hvor det er bedst samfundsøkonomisk. Det bliver ikke noget med, at hvis der skal være en vej her, så vil vi have en vej der. Det bliver der, hvor der kører biler.

Nu lader Venstre Flemming Damgaard Larsen, der er valgt i Roskilde, danne en Roskilde mafia og dermed tage de danske togpassagerer som gidsler i endnu et år. Allerede nu er den politiske beslutning et år forsinket i forhold til trafikaftalen for 2006, som omtalt i et tidligere indlæg. Det er mest samfundsøkonomisk at vi bygger en ny jernbane, her den interne rente 5 pct. i modsætning til 3,5 pct. for det 5. spor.

Kilde: DR Nyheder.

Om Venstre og banen via Køge

For et par dage siden meldte Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen ud, at han mener at der skal bygges en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge og at han regnede med at Venstres Folketingsgruppe i morgen tirsdag vil beslutte sig for det samme. Men Formand for Folketingets Trafikudvalg Kristian Damgaard Larsen mener fortsat, at der er behov at undersøge det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup og siger til DR København:

Jeg kan slet ikke acceptere at stoppe undersøgelserne. De er vedtaget af et flertal i Folketinget, og de er nødvendige for at vi kan få et beslutningsgrundlag.

Hvor længe kan slingrekursen i Venstre fortsætte? Det skal siges at Flemming Damgaard Larsen er valgt i Roskilde, som er det eneste sted, hvor man vil få noget ud af 5. sporet, alle os andre vil ikke få noget ud af det. Kristian Damgaard Larsen har i øvrigt tidligere været på banen med et kreativt forslag om, at der anlægges en tunnel mellem Køge og Amager.

Kilde: Dansk Politik

Kattegatbroen

Infrastrukturkommissionens, der fremlagde sin betænkning i torsdag, forslag fik en levetid på omkring to dage, før trafikpolitikerne er gået i selvsving over Kattegatforbindelsen. I sammenfatningen hedder det om en forbindelse over Kattegat:

En fast forbindelse over Kattegat
Kommissionen har drøftet perspektiverne i forhold til en fast forbindelse over Kattegat.
Der vil i givet fald være tale om et projekt af hidtil uset størrelsesorden i Danmark.
Projektet vil være mere omfattende end de to eksisterende faste forbindelser tilsammen. Dertil kommer ganske omfattende investeringer i landanlæg.
Kommissionen vurderer, at der er et mere påtrængende behov for andre investeringer i transportinfrastruktur.Dette udelukker ikke, at der kan være grundlag for at foretage en overordnet vurdering af perspektiverne i forskellige former for udbygning af transportforbindelserne på tværs af Kattegat, herunder ikke mindst rentabiliteten.

Men Venstre og Det Konservative Folkeparti vil allerede nu have sat gang i en undersøgelse allerede nu. Venstres Kristian Pihl Lorentzen siger til Århus Stiftstidende:

Hvis vi skal have undersøgt miljøkonsekvenser og økonomi bag en fast forbindelse over Kattegat, skal det være her og nu. Regeringen vil senere på året fremlægge en større investeringsplan på trafikområdet, og inden da bliver vi nødt til at vide, om der er realisme i Kattegat-projektet eller ej.

Venstre forventer at en lille undersøgelse kan laves for mellem 5 og 10 millioner kroner. Omvendt mener Henriette Kjær fra Det Konservative Folkeparti, at en sådan undersøgelse vil koste 25 - 40 millioner.

Det er utroligt. Infrastrukturkommissionen fremlægger en stor betænkning med en lang række forslag, som i forvejen skal analyseres og allerede nu er politikerne på vej videre med forslag. Jeg vil mene, at regeringen i den kommende investeringsplan kan lade indgå en undersøgelse af en Kattegatbro med landanlæg etc.

Kilder: Berlingske Tidende, Århus Stiftstidende.

Kommer banen via Køge

Det ser ud som de borgerlige trafikpolitikere (bortset fra Det Konservative Folkeparti, som har bakket op længe) endelig er kommet til fornuft og nu vil være med at bygge en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge.

Den radikale trafikordfører Johannes Poulsen bakker nemlig nu op og siger til DR Nyheder:

Vi er klar til at sætte gang i bygningen af København-Køge-Ringsted så snart som muligt.[...] Jernbanen har desperat brug for at få udbygget sin kapacitet, og vi kan ikke bruge flere år på yderligere diskussioner og undersøgelser. Nu gælder det beslutninger, ikke mere snak.

Og samtidig forventes Venstre at blive enige med sig selv om, at det ikke nytter at udvide med et spor mellem Hvidovre og Taastrup. Kristian Pihl Lorentzen udtaler, at:

Min indstilling til gruppen er, at nu skal vi sætte turbo på nybygnings-løsningen.

Venstres folketingsgruppe forventes på tirsdag at belsutte sig. Så er der kun Dansk Folkeparti tilbage, som fortsat vil have det 5. spor.

Samtidig har DSB i dag været ude med at banen skal anlægges, så den klare hastigheder på op til 250 km/t og resten af hovednettet op til 200 km/t. Den nye bane har også den fordel, at der kun vil være 2 stationer nemlig i Køge og Ny ellebjerg, mens banen over Roskilde har 8 og alene det gør det muligt at have en højere hastighed over længere strækninger.

Kilder: DR Nyheder, DSB.

Infrastrukturkommissionens rapport

I dag udkom den længe ventede betænkning fra den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission. Rapporten har seks fokusområder:

• Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej.
• Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland.
• Der skal sikres en effektiv opkobling af alle landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter.
• Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk.
• Intelligente teknologiske løsninger skal sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen.
• Indsatsen for at begrænse transportens miljø- og klimapåvirkning skal intensiveres.

Hvoraf følgende er særligt interessant for jernbanen:

Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej

Infrastrukturkommissionen anbefaler på baneområdet, at:

• Der snarest muligt træffes beslutning om en løsning på banekapacitetsudfordringerne mellem København og Ringsted, og en udvidelse af Nordvestbanen.
• Mulighederne for højklasset kollektiv trafik betjening af Ring 3-korridoren undersøges nærmere.
• Mulighederne for en forbedring af rejsetiden i S-togskorridoren mod Hillerød gennem ekstra spor undersøges nærmere.
• Regeringen fremlægger yderligere konkrete forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik med henblik på at imødekomme udfordringerne i Hovedstadsområdet, herunder sammenhæng til anden trafik ved stationer samt tilgængelighed og kapacitet.

På længere sigt anbefaler Infrastrukturkommissionen, at følgende undersøges nærmere og inddrages i prioriteringen:

• Udvidelse af kapaciteten på og omkring Københavns Hovedbanegård og optimering af baneinfrastrukturen med henblik på øget fjern og S-togsbetjening – herunder kapaciteten i ”Røret” og muligheder for linjeføring, der kan supplere denne strækning.
• Forbedring af rejsetiden på S-banen, herunder eventuel udvidelse med ekstra spor.
• Udvidelser af Metrosystemet.
• Perspektiver for Hovedstadsområdets banetrafik i forbindelse med etablering af hurtigere tog mellem København, Odense, Århus og Aalborg.

Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland

Infrastrukturkommissionen anbefaler, at:

• Der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland, herunder med forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik.
• Der snarest muligt træffes beslutning om en udbygning af motorvejskapaciteten på og omkring Vejle Fjord Broen og på Vestfyn.
• Grundlaget for etablering af en letbaneløsning ved Århus færdiggøres med henblik på en stillingtagen.
• Mulighederne for at forbedre samspillet mellem den individuelle og den kollektive transport i regionen, undersøges med henblik på at styrke den kollektive trafik som et alternativ til biltrafikken.

Kommissionen anbefaler, at der gennemføres analyser af:

• Effekterne af en forbedring af baneinfrastrukturen og hurtigere og hyppigere togbetjening mellem Odense og Århus, herunder mulighederne for at overflytte trafik fra vej til bane og dermed aflaste vejnettet.
• Muligheden for en jernbanekrydsning af Vejle Fjord.
• Effekterne af en langsigtet udvidelse af kapaciteten ved Lillebælt, og betydningen for perspektiver og behov i forhold til udviklingen af den øvrige infrastruktur i regionen.
• Aflastningspotentiale og behov for etablering af en nord-syd-gående motorvejsstrækning i Midtjylland som alternativ til en udvidelse af den eksisterende korridor – herunder skal konsekvenser for byspredningen vurderes.

Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk

• En strategi for udvikling af de vigtigste intermodale godsknudepunkter, herunder behov i
  forhold til udvikling af baglandsinfrastruktur og terminaler samt forbedring af samspillet
  mellem transportformerne.
• En analyse af konsekvenser, muligheder og perspektiver i forbindelse med en eventuel opkobling til det europæiske højhastighedsbanenet.
• Stillingtagen til transportkorridorerne til Kalundborg.
• En analyse af behov og omkostninger forbundet med forbedring af den jysk-fynske tilkobling til det europæiske banegodsnet.
• Vurdering af mulighederne for at der udvikles et sammenhængende europæisk godsbanenet med henblik på at styrke den skinnebårne godstransport.
• Vurdering af banetransportens muligheder for at aflaste den vejbårne godstransport, herunder gennem udvikling af forbindelserne til de vigtigste knudepunkter.

Det er ikke fordi Kommissionen lancerer nye forslag i sin betænkning eller er særlig ambitiøse. Primært er åbenbart behov for flere analyser. Hvis kommissionen for alvor ville være kommet med nye forslag, så ville en elektricifering af resten af det danske hovedjernbanenet være kærkomment. Det ville kunne reducere CO2-udledningen massivt og gøre det muligt sikre bedre forhold til godsbanen, der i dag skal skifte lokomotiv for at komme nord for Fredericia. En færdiggørelse af dobbeltsporet i Sønderjylland er heller ikke nævnt. Ligesom et ekstra jernbanespor over Storstrømmen bliver nævnt.

Det mest mærkelige i betænkningen er dog afsnittet om fremskrivninger. Kommissionen når nemlig frem til at jernbanetrafikken stiger med mellem 5 og 10 procent frem til 2030, mens vejtrafikken forventes at stige med 70 procent. På side 125 skriver f.eks. at:

Set i sammenligning med den faktiske udvikling – og fremskrivningerne for vejtrafikken - er størrelsesorden for væksten i persontrafikken på bane beskeden, hvilket i vid udstrækning beror på de forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen. Bl.a. forudsættes der ingen serviceforbedringer frem til 2030, hvilket ellers er en vigtig årsag til væksten i antallet af personrejser med tog.

Der er derfor grund til at prioritere den kollektive transport, hvor vi også om 30 år skal have en effektiv infrastruktur.

Kilde: Infrastrukturkommissionen, sammenfatningsrapport.

Penge til Midtfynsbanen

Jernbanen mellem Ringe og Faaborg består faktisk af to dele: Dels en veteranbane mellem Faaborg og Korinth, som SFvJ kører passagerer på og dels en overgroet banedel mellem Korinth og Ringe, som Banedanmark ejer. Men nu kan det være at der sker noget, da Faaborg-Midtfyn Kommune har givet kr. 15.000 til en analyse af mulighederne for at køre tog på hele strækningen.

Banen blev indviet i 1882 og det sidste godstog kørte på strækningen så sent som i 1997.

Netop fordi det er længe siden, at der har kørt tog i rutedrift på strækningen, så er banen et væsentligt kulturhistorisk minde og kan være med til at sikre turisme og dermed arbejdspladser.

Kilder: Fyens Stiftstidende, Midtfynsbanen, SFvJ. Billedet stammer fra SFvJ's juletur d. 9. december 2007 og er hentet på SFvJ's hjemmeside.

DSB udvider i Sverige

I forlængelse af DSBFirsts sejr på udbudet af Kystbanen og trafikken over Øresund, så vil DSBFirst og Skånetrafiken på fredag underskrive en kontrakt om at DSBFirst også skal stå for den såkaldt lensoverskridende trafik, dvs. trafikken fra Malmø til Göteborg, Karlskrona og Allvästa. Den trafik køres i dag af SJ.

Med den nye kontrakt vil DSB, inkl. DSBFirst, køre 12 millioner togkilometer i Sverige, det svarer til 25 pct. af trafikken i Danmark. Kontrakten lyder på omkring 300 millioner om året og sikrer at DSBFirst bliver den eneste operatør på øresundstrafikken, hvor den i dag er delt op mellem DSB og SJ.

Med denne nye kontrakt vil DSB være halvvejs i mål med at 20 pct. af omsætningen skal komme fra udenlandske aktiviteter i 2010.

Kilder: Berlingske Tidende, DSBFirst.

Om transport og arbejde

Bilisternes organisation FDM har fremlagt en undersøgelse som viser at 20 procent af bilisterne vil arbejde mere, hvis trængelsesproblemerne blev mindre. Adm. direktør Thomas Møller Thomsen siger til Berlingske Tidende:

Jeg synes, det er interessant, at hver femte bilist er indstillet på at arbejde mere, hvis der ikke var trængselsproblemer. Især i en tid hvor der mangler hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver selvfølgelig kun et fingerpeg, men den siger noget om, at folk betragter arbejdstid og transporttid som det samlede antal timer, de vil være væk fra deres familie og fritidsinteresser,

Omvendt mener 80 procent altså ikke, at de vil arbejde mere, selv hvis trængselsproblemerne forsvandt.

Man kunne faktisk vende problematikken om: 44 procent af de danske husstande har i følge Danmarks Statistik ikke en bil. Jeg tror at der mange af de langtidsledige og andre grupper med perifær tilknytning til arbejdsmarkedet befinder sig i denne gruppe. Hvis der var bedre og billigere muligheder for at tage tog eller bus, så ville de også lettere komme ud på arbejdsmarkedet. Som reglerne er i dag, så skal en ledig tage et anvist arbejde, hvis den daglige transporttid for vedkommende er under 4 timer i alt.

Kilde: Berlingske Tidende.

På sporet af 2007

Årbogen om danske jernbaner er udkommet og jeg har begået en lille anmeldelse på hjemmesiden bogblogger.dk.

Railion Scandinavia

I forlængelse af den principaftale mellem Green Cargo og Railion som blev indgået i foråret, så er Railion og Green Cargo nu blevet enige om, hvordan virksomheden skal organiseres: Salgsvirksomheden vil fortsat blive ejet af Railion, mens produktionen vil indgå i det nye fælles ejede selskab, hvor Green Cargo kommer til at eje 49 procent af Railion Scandinavia, som det nye selskab kommer til at hedde.

Det nye selskab vil stå for Railions eksisterende godstog i, til og fra Danmark, men vil særligt prioritere den overordnede korridor mellem Sverige og Tyskland, hvor der etableres forbindelser direkte mellem rangerbanegårdene i Sverige og Tyskland med nye og eksisterende muli-system lokomotiver, der kan køre gennem alle tre landes forskellige strøm- og sikkerhedssystemer.

Selskabet kommer til i første omgang at køre 300 godstog om ugen, det svarer til omkring 10.000 lastbiler. Med en samlet ledelse, så bliver det muligt for Railion og Green Cargo at stå stærkere i konkurrencen med lastvognene på strækningen.

Jeg kan godt lidt frygte, at det nye selskab fuldstændig mister fokus på den danske indenrigstrafik. Aftalen viser også behovet for Femern Bælt broen, da godstogene slipper for de 160 kilometer, der togene kører i dag via Fyn.

Kilder: Railion, Green Cargo. Billedet viser Green Cargos CEO Sören Belin och Deutsche Bahns CEO Hartmut Mehdorn underskriver aftalen i Frankfurt am Main. Foto: Ralf Kranert.

950.000 rejser på første klasse

DSB's tilbud til erhvervsrejsende og andre der ønsker en bedre service, DSB 1', havde i 2007 næsten en million passagerer og det er en stigning på 7 procent i forhold til 2006.

Stigningen skyldes, i følge salgsdirektør Bjørn Wahlsten, at regulariteten i 2007 er steget i forhold til tidligere (hvilket mere skyldes at rejsetiderne generelt er sat op, så køreplanen passer til de faktiske forhold) og de skærpede sikkerhedskrav, når man flyver. Undersøgelser viser nemlig at erhvervsrejsende først ved en rejsetid på 3,5 time overvejer flyet, mens grænsen tidligere lå på 3 timer.

60 procent af de rejsende er forretningsrejsende og de får rejsen betalt af arbejdsgiveren, ligesom mange (41 pct.) anvender 10 turs kort.

Når IC4 indsættes som intercity og lyntog kommer der i øvrigt ikke forskel på sæderne, som der i IC3, hvor der nogle steder kun er tre sæder i hver række, mens der i resten af toget er 4. Fordelene er morgenmad, gratis kaffe, vand og dagens aviser og en pladsgaranti.

Kilde: Epn.dk.