Viser opslag med etiketten Railion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Railion. Vis alle opslag

torsdag, juli 08, 2010

4 pct. flere godstog

Det store godstogselskab DB Schenker Rail Scandinavia A/S (tidligere DSB Gods og Railion) havde i 2009 fire procent flere godstog ude at køre end året før og samtidig kørte togene otte procent flere kilometer.

Det er godt at godstrafikken på skinner endelig stiger. Nu skal politikerne sikre, at der er muligheder for at udvikle godstrafikken også internt i Danmark.

Kilde: DR Sjælland.

søndag, april 25, 2010

EG i nye farver

Siden DB Schenker og Green Cargo fusionerede sine danske aktiviteter har de gamle EG-lokomotiver, som blev købt af DSB Gods, inden DSB Gods blev solgt til DB, været i de gamle farver, men nu er de i gang med at skifte farve, som Togjournalen kan fortælle. Farveskiftet sker på DSB S-togs værksteder i Taastrup.

Kilde og foto: Togjournalen.

tirsdag, juli 28, 2009

AP Møller tager toget

Jeg har tidligere omtalt planerne om en direkte togforbindelse mellem APM-terminalen i Århus og København (Høje Taastrup) og toget starter nu efter sommerferien. Det fortæller Forretningsdirektør i APM Terminals Helle Almind til Ing.dk:

Vi har simpelthen købt hele toget, så nu kan vi selv stå for planlægningen af driften, og det betyder, at vi efter sommeren kommer op på tre ugentlige afgang i hver retning.
Selve turen tager fem timer og det er DB Schenker Rail, der stiller lokomotiver og personale til rådighed. Toget skal i følge Jacob Flyvbjerg Christensen, der er chef for APM Terminals i Århus kune besparelser for kunderne og reducere CO2-udslippet:

På et tidspunkt, hvor skibsfart, importører og eksportører søger efter nye besparelser, føler vi, at dette nye tilbud imødekommer markedets ønsker - og reducere udslippet af CO2.
Initiativet viser at godstrafik på skinner i Danmark ikke har overlevet sig selv. Investeringen i Århus Havnebane, der har sikret en mere optimal forbindelse mellem Århus Havn og jernbanenettet, har formentlig været grundlaget for APM Terminals beslutning om anvendelsen af jernbanen.

Forhåbentlig giver den nye togforbindelse blod på tanden for de øvrige havne og for dermed for de 200 millioner der i trafikaftalen fra januar måned er afsat til at forbedre forbindelserne mellem jernbanenettet og havnene.

Artiklen på Ing.dk omtaler i øvrigt DSB et par steder. Nu driver DSB ikke godstrafik, men kun passagertrafik og det er nok DB Schenker Rail, der tænkes på.

Kilder: Ing.dk, APM Terminals. Foto: Maersk.com

fredag, juni 05, 2009

Volvo tager fortsat toget

Sidste år indgik Volvo Logistics og Green Cargo en aftale om faste toge mellem Sverige og Tyskland. Den aftale er nu udvidet og skal løbe i de næste tre år, således at togene mellem Umeå/Göteborg og Gent i Belgien også indgår i aftalen. Aftalen omfatter 8 - 10 tog om ugen og en tog i Sverige.

Det etableringen af DB Schenker Rail Scandinavia (det tidligere Railion og endnu før det DSB Gods) der har betydet højere kvalitet og bedre rettighed, der sikrer den nye aftale.

Selv i en lavkunjunktur er der virksomheder der satser miljørigtigt i deres transportvalg.

Kilde: Green Cargo.

onsdag, april 22, 2009

6 på skinner mellem København og Århus

DB Schenker Rail (det tidligere Railion) indsætter nu direkte godstog mellem APM Terminalen i Århus og kombiterminalen i Høje Taastrup. I første omgang skal der køre 6 ugentlige tog, men DB mener at der er mulighed for op mod dobbelt så mange tog om ugen. Hvert tog vil være åp op til 28 vogne og have plads til mellem 60 og 80 containere.

Det nye tog sikre færre lastbiler i København, da APM hidtil har omlastet i Bremerhafen og herefter sejlet det til Københavns Frihavn, hvor det er omlastet til lastbiler. Nu slipper APM for først at omlade i Bremerhafen, men kan sejle direke til Århus og her omlaste til bane.

Efter lang tids afvikling er godt at høre, at der nu igen kan være vækst i den indenlandske godstransport på bane. Samtidig viser det at investeringerne i Århus Havnebane allerede giver gevinst.

Kilde: Transportnyhederne.

onsdag, april 08, 2009

Ny bekendtgørelse om kombiterminaler

Trafikstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om lige adgang til kombiterminaler. Bekendtgørelsen skal sikre at terminalerne stilles rådighed for alle brugere på lige vilkår, herunder at Trafikstyrelsen skal godkende taksterne og har mulighed for at nedsætte disse, hvis de er for høje.

For øjeblikket gælder regler for terminalerne i Høje Taastrup, Taulov og Padborg og jernbaneoperatørerne skal ansøge Banedanmark om adgang til terminalerne på samme måde, som operatørerne i dag ansøger om adgang til den øvrige jernbane.

Selvom der nu er kommet klarere reglerne for terminalerne, så er ejerskabet, mig bekendt, endnu ikke fastlagt, ligesom udvidelsesmulighederne for terminalerne endnu ikke er på plads. Men med den nye godsvogn, så kan omlæsningen fra vej til bane blive endnu lettere.

søndag, oktober 12, 2008

Med godstog til Kina

I januar kørte et prøvegodstog den lange vej fra Kina til Hamborg og nu er de første kundetog begyndt at rulle: D. 6. oktober ankom det første tog med containere fra Fujitsu Siemens til Hamborg og dermed er Trans Eurasia Express åbnet og efter det kinesiske nytår i februar 2009 forventer DB Schenker (DB's godselskab, der også ejer det meste af Railion) at indsætte to ugentlige godstog på den 10.000 kilometer lange rejse gennem 5 lande. Turen tager 17 dage og det er væsentligt hurtigere end den tilsvarende tur med containerskib.K
Kilde: DB Schenker. Foto: DB AG/Ralf Kranert.

tirsdag, juni 17, 2008

Volvo tager toget

DB Schenkers datterselskab Railion Scandinavia skal fra efteråret køre bildele fra Kornvestheim og Hannover i Tyskland til Gøteborg i Sverige. Togsystemet der kaldes Viking Rail vil 5 gange om ugen i hver retning og vil betyde dels at transporttiden reduceres med 11 timer og at miljøet forbedres, da toget udleder 40 gram mindre CO2 pr. tonkilometer eller hvad der svarer til 1.100 hektar skov. Togene vil være 615 meter lange og veje omkring 1.400 tons.

Det er mellem 30 og 40 procent af Volvos transporter mellem Sverige og Tyskland der nu kommer over på jernbanen i stedet for på vejene. Togene kommer til at løbe uden stop mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark.

Samtidig har Railion Scandinavia indsat et andet togsystem for Volvo mellem Älmhult og Gent i Belgien og vil også overtage andre transporter for Volvo i løbet af 2008.

I Sverige har Green Cargo en rettighed på 95 pct., men dette falder massivt når togene går over landegrænserne. Med nye lokomotiver, der kan køre gennem flere lande, så kommer til Railion til at stå strækt i konkurrencen med lastbilerne.

Kilde: DB Schenker, Green Cargo.

torsdag, april 24, 2008

Fra Oslo til Taulov

Det norske godstogselskab CargoNet, der er ejet af de norske statsbaner NSB, er begyndt at køre godstog mellem Oslo og Taulov. Toget kører for øjeblikket en ugentlig afgang. Toget afgår fra Oslo lørdag kl. 17.20 og ankommer til Taulov søndag kl. 11.00. Toget kører retur fra Taulov søndag kl. 15.30 og ankommer til Oslo mandag kl. 8.00. Toget har kapacitet til i alt 30 trailerenheder.

Taulov er en af de største danske godsterminaler og er nav i Railions trafik mellem Skandinavien og kontinentet. Fra Taulov afgår der direkte godstog til bl.a. Italien.

Kilde: CargoNet. Foto: Cargonet fra terminalen i Oslo.

torsdag, april 10, 2008

Med Railion til Esbjerg

Godstogsselskabet Railion overvejer igen at sætte gang i godstogene til Esbjerg. I 2005 stoppede Railion transporterne til Esbjerg, herunder Esbjerg Havn og Spangsbjerg Sidespor, og senere har CFL Cargo kørt godstog til Esbjerg. Det fortæller det Socialdemokratiske folketingsmedlem Kim Mortensen til JyskeVestkysten:
Jeg er meget tilfreds. Railion har lovet endnu et besøg i Esbjerg og lovet trafikudvalget at ville kontakte havnen snarest. Hvis der er den nødvendige interesse fra havnens virksomheder og Esbjerg Havn, samt naturligvis den nødvendige godsmængde, er Raillion også klar til at handle.

Esbjerg har en stor havn og der bør være grundlag for rentable godstog. Men hvis vi i Danmark ønsker en miljørigtig godstrafik, så skal priserne for at køre med godstog i Danmark være lavere.

Kilde: JyskeVestkysten.

onsdag, april 02, 2008

Railion Scandinavia har fået grønt signal

Nu er Railion Scandinavia blevet en realitet, således at Greeen Cargo nu ejer 49 pct. af selskabet og resten ejes fortsat af DB Schenker/Railion der er gods Deutsche Bahns godsselskab. Railions Scandinavias direktør Stig Kyster-Hansen siger:

”Med etableringen af det nye selskab får vi et endnu stærkere fokus på transport over lange afstande mellem de tre lande. Men vi glemmer selvfølgelig ikke vores danske kunder. De får også del i den effektivisering, som det nye samarbejde giver. Og vi vil stadig have fokus på at udbygge servicen for godstransport på jernbane mellem de danske landsdele.”

Jeg har tidligere frygtet, at Railion Scandinavia ville miste fokus på de danske kunder, men direktørens udtalelser beroliger mig i første omgang. Nu må vi se om de danske politikere vil prioritere den indenlandske godstrafik.

Kilde: Railion.

torsdag, januar 17, 2008

6 nye lokomotiver til Green Cargo

Den svenske godsoperatør Green Cargo tror på det nye samarbejde med Railion i Railion Scandinavia og har derfor bestilt 6 nye lokomotiver hos Bombardier og herudover har Green Cargo option på 10 yderligere. I starten af 2007 bestilte Railion op til 23 lokomotiver af samme type.

Lokomotiverne kan køre både i Sverige, Danmark og Tyskland og det gør det effektive i konkurrencen om godstrafikken, da togene ikke behøver at skifte lokomotiv undervejs. I første om gang vil togene udgå fra Malmø, men senere vil togene starte nordligere i Sverige, som f.eks. Göteborg.

Railion kører i dag 250 godstog om ugen mellem Sverige og Tyskland og det antal forventes at stige til 275 allerede her i foråret.

Alle togene skal gennem Danmark og med Hector Rails tilsvarende stigning i antallet af forbindelser mellem Sverige og Tyskland, så begynder det at stille større krav til jernbanen gennem Danmark og her er både en ny bane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt nødvendig.

Kilde: Green Cargo.

tirsdag, januar 15, 2008

Ny direktør i Railion

Det tyskejede Railion Danmark har ansat en ny administrerende direktør pr. 1. februar 2008. Det er Stig Kyster-Hansen, der hidtil har været Director Operations & Production i ERS Railways, som ejes af A. P. Møller-Mærsk. I alt har Stig Kyster-Hansen 25 års erfaring indenfor godstransport.

Den nye direktør kommer til at stå i spidsen for etableringen af Railion Scandinavia, som er det nye samarbejde mellem Railion og Green Cargo.

Kilde: Railion.

lørdag, januar 05, 2008

Railion Scandinavia

I forlængelse af den principaftale mellem Green Cargo og Railion som blev indgået i foråret, så er Railion og Green Cargo nu blevet enige om, hvordan virksomheden skal organiseres: Salgsvirksomheden vil fortsat blive ejet af Railion, mens produktionen vil indgå i det nye fælles ejede selskab, hvor Green Cargo kommer til at eje 49 procent af Railion Scandinavia, som det nye selskab kommer til at hedde.

Det nye selskab vil stå for Railions eksisterende godstog i, til og fra Danmark, men vil særligt prioritere den overordnede korridor mellem Sverige og Tyskland, hvor der etableres forbindelser direkte mellem rangerbanegårdene i Sverige og Tyskland med nye og eksisterende muli-system lokomotiver, der kan køre gennem alle tre landes forskellige strøm- og sikkerhedssystemer.

Selskabet kommer til i første omgang at køre 300 godstog om ugen, det svarer til omkring 10.000 lastbiler. Med en samlet ledelse, så bliver det muligt for Railion og Green Cargo at stå stærkere i konkurrencen med lastvognene på strækningen.

Jeg kan godt lidt frygte, at det nye selskab fuldstændig mister fokus på den danske indenrigstrafik. Aftalen viser også behovet for Femern Bælt broen, da godstogene slipper for de 160 kilometer, der togene kører i dag via Fyn.

Kilder: Railion, Green Cargo. Billedet viser Green Cargos CEO Sören Belin och Deutsche Bahns CEO Hartmut Mehdorn underskriver aftalen i Frankfurt am Main. Foto: Ralf Kranert.

tirsdag, december 11, 2007

Railion bliver til DB Schenker

Den store tyske jernbaneoperatør Deutsche Bahn er gået i gang med at indføre en ny brandstruktur:

DB Bahn bliver navnet for passagertogdrift
DB Netze bliver navnet på infrastruktur- og servicedivisioner
DB Schenker bliver navnet på godsdelen.

Med det samlede navn for både Schenker og Railion ønsker DB at forene sin ekspertise fra den globale ud byder af integreret trafik, Schenker, med Europas største udbyder af godstransport på skinner, Railion.

DB har 230.000 ansatte i mere end 150 lande.

Kilde: Railion.

torsdag, november 08, 2007

Døgnåbent i Taulov

På Kombiterminalen i Taulov stiger antallet af enheder, som skal lastes til og fra jernbanevogne, f.eks. til togene mellem Danmark og Italien. Derfor holder terminalen nu åbent hele døgnet på hverdage.

Denne udvidelse viser, at gods på bane har en fremtid. Nu skal politikerne blive enige om den fremtidige organisering af kombiterminalerne.

Kilde og Foto: Railion.

onsdag, juli 11, 2007

Gods på bane og ved havn

Det store godsselskab Railion Danmark fremlagt sine forslag til, hvordan man sikre at mere gods anvender jernbanen i stedet for motorvejene og dermed dels forbedrer miljøet og fjerne tusindvis af lastbiler fra de overbefærdede veje:

Kombiterminal Høje Tårstrup
Denne terminal vil nå sin kapacitetsgrænse i 2008 og med de forslåede investeringer kan man udvide kapaciteten med 75.000 TEU eller hvad der svarer til 40.000 lastbiltransporter. Konkret er der behov for at forlænge den eksisterende kranbane med 250 meter og opsætning af endnu en kran (f.eks. den der står ved den nedlagte terminal i Vasbygade i København) og etablering af henstillingsanlæg for trailere og veksellad. Railion vurderer investeringer til 54 millioner kroner.

Taulov Kombiterminal
Ved kombiterminalen i Taulov, som har oplevet en vækst på 10 - 20 procent i den seneste årrække og Railion forventer en årlig vækst på 8 procent, skal der opføres en portalkran (hvilket kræver at de eksisterende højspændingsledninger, der går over området i dag, hæves) og en udvidelse af terminalen, så den årligt kan håndtere 200.000 TEU og dermed i 2015 fjerne yderligere 45.000 lastbiler fra vejene. Investeringen lyder på 65 millioner kroner.

Fredericia Havn
Ved Fredericia Havn anvender Railion i dag Fredericia gl. station og havneområdet til omlæsning mellem skib, tog og lastbil. Hver dag bliver 40 godsvogne med samlet vægt på 2200 tons (det svarer til 70 lastbiler) hentet og bragt til Fredericia Havn. Området er i dag nedslidt og der er behov for udvidelser af sporområderne og læssepladsen til en samlet pris af 13 millioner kroner. I dag skal godstogene en tur tværs gennem Fredericia Banegaard (det er sporet længst mod stationsbygningen, der er havnesporet) og vendes før det kan komme mod syd eller øst. Railion forslår en mere direkte forbindelse.

Kombinationen af Fredericia Havn og Taulov giver mulighed for at omlaste gods mest optimalt og lade f.eks. gods omlaste fra skib til bane i Fredericia og transportere det til København eller videre til Sverige.

Esbjerg Havn
Jernbanegodstrafikken til Esbjerg Havn er ikke den største og er genoptaget i år af CFL Cargo, der primært servicerer Esbjerg Container Terminal, der også fungerer som kombiterminal. Trafikken på havnen forventes at blive mangedoblet i løbet af de kommende 10 år.

Havnen forventer at udvide mod øst og her opføre en helt ny terminal og samtidig anlægge en ny godsjernbane fra Bramming og syd om Esbjerg.

Århus Havn
I Århus udvides Østhavnen med anlæg for omladninger mellem bane, bil og skib. Men den eksisterende jernbaneforbindelse til terminalen er ikke optimal pga. kurveforhold. Men i løbet af i år begynder Banedanmark at ombygge Århus Havnebane, så Railion og øvrige transportører kan sende heltog til terminalen i stedet for at at rangere på sporarealerne ved Århus H. På selve havnen er der bygget en sporrist hvor godstogene kan rangeres.

Hirtshals Havn
Jeg har tidligere omtalt planerne om en terminal i Hirtshals med direkte togforbindelse gennem Jylland og Railion "...ser med interesse på et samarbejde om disse heltogsløsninger.".

Transportkorridorer
Endelig peger Railion på at der er kapacitetsproblemer på en række strækninger, der er enkeltesporede som f.eks. Vamdrup - Vojens og Tinglev - Padborg. Herudover så mangler stræknngerne til Esbjerg og til Århus at blive elektrificeret. Med en elektrificering, så kan Railion undgå at skifte fra diesel- til ellokomotiver i Taulov. Ligesom miljøfordelen bliver større med elektriske lokomotiver.

Railion spiller konstruktivt ud i debatten og infrastruktur og miljø. Med investeringer der ikke er meget større end, hvad forsøget med modulvogntog koster, så kan vi fjerne 90.000 biler om året fra vejene og reducere CO2-udslippet betydeligt. Spørgsmålet er om Folketinget endelig vil prioritere godstrafikken på bane.

torsdag, juni 28, 2007

Containere til Aalborg Øst

Hvis man har været i Jylland i den senere tid, så vil man kunne se en række godstog med røde containere på, som har været på vej til Aalborg.


Det er Royal Arctic Line, som har fået bygget 600 nye containere i Kina og nu er det så på vej mod Aalborg og skibene til Grønland. I stedet for selv at få dem sejlet, så låner rederiet dem ud til at andre, som har behovet og dermed havner de forskellige steder i Europa og skal så resten af vejen til Aalborg og det sker med tog fra Hamborg. Det er Railion, der har transporten, men lader CFL Cargo kører toget i Danmark. Der er plads til 70 containere i hvert tog og der mangler omkring halvdelen, så der er fortsat tog i weekenden.
I Aalborg kører toget til Aalborg Øst, containerterminalen og Grønlandshavnen ligger.
Billedet er hentet her og er taget af Peer Foght i Århus. Enkelte oplysninger skyldes Railorama.dk.

mandag, juni 25, 2007

Med Hector Rail via Femern

Jeg har tidligere skrevet om Hector Rail og deres nye lokomotiver, der kan køre både i Sverige, Tyskland og gennem Danmark og dem bliver der god brug for, da Hector Rail har skrevet en femårig kontrakt med den nederlandske godstransportør Van Dieren om det er Hector Rail, der skal levere lokomotiver og personale til 5 ugentlige transporter fra Nörrköping i Sverige til Herne i Sydtyskland. I dag er der 3 ugentlige transporter.

Togene kører jo gennem Danmark og med dels denne stigning og dels med Railions tilsvarende investeringer og den store miljøgevinst, der er med godstog i stedet for lastvogn, så må det forventes at stadig flere virksomheder vil omlægge sine transporter til jernbane og det kræver særlig kapacitet i Danmark, da mange transporter jo går fra Sverige til Tyskland.

Fra sammenfletningen mellem godsforbindelsen fra Øresundsbroen og hovedstrækningen mellem København H og Roskilde ved Hvidovre Fjern og til Snojhøj skal disse lange godstog dele pladsen med passagertog og lokale godstog, så det kniber snart med pladsen.

Med en ny jernbane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt bliver det muligt at lade transittrafikken gå fra Øresundsbroen via Køge og videre mod Femern Bælt og Tyskland, uden at skulle den lange tur over Storebælt og med store muligheder for forsinkelser for den indenlandske trafik.

Femern Bælt Broen har aldrig været tænkt som et integrationsprojekt mellem Lolland og Femern, men som en aflastning for den internationale trafik gennem Danmark. Derfor er forbindelsen vigtig.

onsdag, juni 20, 2007

62 lokomotiver til Randers

Den eneste togfabrik i Danmark, Bombardier Transportation i Randers, har fået kontrakten på at renovere 62 diesellokomotiver for det svenske godstogselskab Green Cargo, der i øvrigt tidligere på året købte sig ind i Railion Danmark.

Diesellokomotiverne - af typen T44 der blev leveret i perioden 1968 - 1987 - bliver stort set skilt ad og samlet igen med nye motorer, der reducerer CO2-udslippet med 20 procent og partikeludslippet med 60 procent og samtidig får lokomotivførerne med arbejdsforhold i førerrummet (herunder et køleskab).

I første omgang er der tale om et antal prototyper, som der skal ombygges og der sker allerede her i 2007, senere, i perioden 2009 til 2013 kommer så selve ombygningen. Udover de allerede aftalte 62, så har Green Cargo option renovering af yderligere 40 lokomotiver.

Randersfabrikken kan se frem til omkring 100 nye timelønnede medarbejdere og 20 nye ingeniører. Tidligere i år fik fabrikken også en kontrakt på renovering af 30 regionaltog til de hollandske statsbaner og sammen med denne nye ordre, så er der tegnet kontrakter for en milliard til fabrikken i Randers.

Kilder: Green Cargo, Dansk Metal, Epn. Foto: Hans Hägerth, Järnväg.net