Om sporarbejdet på Sønderborgbanen

Den socialdemokratiske folketingsmedlem fra Sønderborg Benny Engelbrecht fortæller her om sporarbejdet på Sønderborgbanen og hvorfor banen er lukket i fire måneder:

Dobbeltspor til Nordvestbanen

I starten af marts måned vedtog Folketinget L86:

Lov om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød

§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød med et ekstra spor.

Stk. 2. Kort over jernbanestrækningen Lejre-Vipperød og placeringen af det nye spor fremgår af bilag 1.

§ 2. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af det i § 1 omhandlede anlæg, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter og kort over kulturhistoriske forhold, for så vidt angår det i § 1 omhandlede anlæg, fremgår af bilag 2 og 3.

§ 3. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af det i § 1 omhandlede anlæg.

Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Transportministeren kan, når der foreligger særlige personlige grunde og efter anmodning fra ejeren, ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 4. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Banedanmark går i gang med at bygge de 20 kilometer spor i 2012 og det forventes at åbne i 2015. Samtidig vil det være muligt at sætte farten op til 160 km/t og dermed kan man spare 6 minutter på turen fra København til Holbæk.

Kilde: Folketinget, Banedanmark

26 personpåkørsler i år

Antallet af personpåkørsler er stærkt stigende. I år har der indtil videre været 26 personpåkørsler med dødelig udgang. Det er mere end tre gange mere end sidste år. Udover påkørslerne med dødelig udgang har der været 103 gange været episoder, hvor det har været tæt på og endelig er der ni gange, hvor biler er blevet påkørt.

For DSB's medarbejdere er hver personpåkørsel en for meget og det betyder meget for arbejdsmiljøet. Willie Nordahl Jensen, daglig sikkerhedsleder i DSB, siger til Nyhedsbureauet Newspaq:

Vi oplever, at nogle lokomotivførere får post traumatisk stress efter en personpåkørsel og ikke kan vende tilbage i arbejde,"

Udover de store personlige konsekvenser for lokomotivførerne er det også forbundet med store omkostninger for os øvrige passagerer. Der findes ikke tekniske løsninger på problemet, men udelukkende en holdningsændring hos os danskere: Et tog bruger op til 700 meter på at stoppe, så det er ikke toget, der får problemet...

Kilde: Avisen.dk

Bæredygtig Transport - Bedre Infrastruktur

Endelig lykkedes det Regeringen at fremlægge sin såkaldt historiske plan for investeringer i transportområdet frem til 2020:

Regeringens høje ambitioner om fremtidens grønne transport vil kræve betydelige
investeringer. Regeringen vil investere mere end 150 mia. kr. i vores infrastruktur i perioden frem til 2020.
To store projekter, Femern Bælt forbindelsen og Metrocityringen, som finansieres uden for finansloven, bl.a. ved brugerbetaling, tegner sig for ca. 60 mia. kr.
De 90 mia. kr. finansieres af en ny Infrastrukturfond, der skal stå for de kommende års betydelige investeringer i jernbaner og veje. Regeringen vil forøge fonden i takt med, at der skabes yderligere ny, holdbar finansiering.

Timemodel
For landstrafikken er der planer om en såkaldt timemodel, der blev forslået af en række borgmestre for mere end et år siden:

Visionen er en rejsetid på 1 time på strækningen København – Odense, Odense
– Århus samt Århus – Aalborg. I et længere perspektiv vil højhastighedsstrategien kunne udbredes til flere byer, f.eks. Esbjerg og Herning. Gennemførelsen af Timemodellen vil ikke alene komme rejsende mellem de store byer til gode.

Den vil i realiteten give hurtigere rejsetider for alle togrejsende i hele landet, som benytter jernbaneforbindelserne mellem Aalborg, Århus, Odense og København på de lidt længere rejser – også selvom rejsen til København starter i Thyborøn. Timemodellen vil samtidig give forbedringer for den regionale og lokale togtrafik.

I første omgang er det strækningen mellem København og Ringsted, der bl.a. kræver anlægget af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge i stedet for det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup.

Hvis Regeringen nu går ind for den nye bane over Køge, hvorfor skal vi så trækkes med en undersøgelse af det 5. spor, der har kostet mere end 100 millioner for at gøre et par af Venstres folketingsmedlemmer glade? Timemodellen er ambitiøs, men vil først kunne realiseres efter 2020, når der er taget stillings til en baneplan for Østjylland.

Godstransport
Gods nævnes ikke direkte i planen, men der kan findes følgende undervejs, her fra afsnittet vedr. Femern Bælt broen:

Banegodstrafikken er mest konkurrencedygtig i forhold til lastbiltrafikken ved transport af større mængder over længere distancer. Tilsvarende er fordelene i forhold til CO2 udfordringen størst på de lange ture. Banegodstrafik er derfor særligt interessant i forhold til internationale transporter, dvs. eksport og import samt transittrafik gennem Danmark, og potentialet for transport af gods på bane over de længere internationale distancer er betydeligt.

Videre hedder om i afsnittet om havne:

Søtransport af gods kan være et vigtigt alternativ til vejtransport i forhold til begrænsning af trængslen på vejene, miljøudfordringen og CO2-udledningen. Og
med indførelsen af grønne kørselsafgifter for lastbiler i Danmark og flere af vores nabolande, må der forventes en overflytning af godstransport fra vej til sø.
Effektive forbindelser til og fra havnene kan bidrage til at styrke grundlaget for en vækst i godstransporten via sø. Der er igangsat forsøg med kørsel med modulvogntog på vejforbindelserne til en række af de største havne. Det vil indebære betydelige muligheder for at effektivisere godstransporten via sø.

Modulvognetogene eller megalastvognene har jeg tidligere påvist ikke er særlig miljøvenlige, men det er rigtigt at satse på havnene, hvor transporten er steget med 66 procent siden 2000, men hvorfor nævner man overhovedet ikke gods på skinner? Hvis Regeringen ønsker at reducere CO2-forbruget, så er godstog en eneste vej frem, som jeg tidligere har skrevet. Men åbenbart har Regeringen den holdning, at gods ikke skal være på skinner.

Nye signaler
Den største investering i planen er investeringen i et nyt signalanlæg, baseret på ERMTS2-standarden. Det nye signalsystem vil give flere tog tiden og mulighed for en mere effektiv drift:

Et nyt signalsystem omfatter både installation af nyt udstyr i togene, etablering af et nyt signalsystem langs mere end 3.000 km spor, anlæg af forventeligt tre nye trafikstyringscentraler samt videreuddannelse af alle lokomotivførere og alle trafikstyringsmedarbejdere. Det er altså en stor og ambitiøs opgave at udskifte signalsystemerne. Det er forventningen, at arbejdet vil tage mere end 10 år og koste omkring 24 mia. kr., hvoraf 22 mia. kr. falder før 2020.

En helt nødvendig og fornuftig investering. Man kan så undre sig over at planen er udsat med mere end 2 år i forhold til trafikaftalen fra 2006.

Elektrificering
Når det nye signalsystem er implementeret, så vil Regeringen gå videre med elektrificeringen:

Det er centralt, at projektet afstemmes med indføring af det nye signalsystem. Elektrificeringen vil således med fordel kunne afvente signalprojektet, som vil billiggøre investeringerne, idet man sparer tilpasning af de nuværende signalanlæg. Det betyder, at ibrugtagning vil være aktuel fra 2020 og frem.

En væsentlig del af timemodellen er at få elektrificeret hovedbanenettet, så reelt kommer timemodellen først på skinner en gang efter 2020, når planen for Østjylland ligger klar.

Hovedstadsregionen
Her hedder det om udbygning af vejnettet:

I visse indfaldskorridorer i hovedstadsområdet er trafikmængderne så store – og
trafikvæksten så kraftig – at det ikke er realistisk at håndtere trængselsproblemerne alene gennem forbedringer af banebetjeningen, kørselsafgifter og nye teknologiske løsninger.

Der vil derfor sideløbende med den markante oprustning af banetrafikken være behov for at udvikle vejnettet i hovedstadsområdet. Målsætningen er, at der i hver byfinger er en højklasset vejforbindelse, som er tilpasset den bymæssige udvikling i den enkelte finger.

Regeringen vil lægge vægt på, at der her og nu sættes ind dér, hvor belastningen er størst i ringvejene og indfaldskorridorerne. Køge Bugt-korridoren er indfaldskorridor for trafikken til og fra Fyn og Jylland, international godstrafik og pendlertrafik til og fra København. En udbygning af den sydlige strækning mellem Greve og Køge vil kunne bidrage til at forhindre, at strækningen udvikler sig til en flaskehals.

Tilsvarende i afsnittet om Styrkelse af den kollektive transport:

Den nye bane mellem Ringsted og København vil reducere pendlerrejsetiden til 20 min på strækningen Køge – København og 42 min på strækningen Haslev – København. Udbygningen vil endvidere blive kombineret med markante forbedringer af Parkér og Rejs faciliteterne. Pendlerforbindelserne kan endvidere forbedres med en modernisering af Nordvestbanen mellem Roskilde og Holbæk med anlæg af dobbeltspor, hvilket vil give flere og hurtigere tog til Nordvestsjælland.

Her giver planen overhovedet ikke nogen mening. Hvordan Regeringen forvente at flere skal tage toget, når man samtidig laver mere plads på motorvejen og hvordan man så forvente den kollektive trafik skal stå for trafikfremgangen og reducere udledningen af CO2.

Finansiering
I alt skal der afsættes 90 milliarder frem til 2020. Fra statens side kommer der 89 milliarder og herudover skal DSB afsætte 1 millard til forbedringer af stationer og bedre tilgængelighed:

Udgifter 2009-2020 (Mia. kr. (09pl))
9,0 Igangværende vejprojekter
3,1 Reinvesteringer i vejnettet, 2009-2020
1,3 Igangværende baneprojekter
15,2 Fornyelsesprojekter/reinvesteringer i jernbanen 2009-2020
32,8 Nye baneprojekter (signalprojekt, Nørreport st. og Timemodel)
6,3 Silkeborgmotorvejen
1,9 Andet
19,4 Generel reserve til udmøntning under rullende planlægning
89 Sum
1,0 Bedre tilgængelighed til kollektiv transport (DSB)
90 I alt

I beløbet indgår det almindelige investeringsbehov (altså de penge der allerede er afsat), 6 milliarder fra provenuet af salget af Scandlines, 6 milliarder fra Storebælt, hvor tilbagebetalingstiden udsættes med 3 - 4 år. Men en del skal komme fra jernbanesektoren selv:

Frem mod 2020 kan der realiseres yderligere gevinster ved en bedre og mere effektiv jernbanedrift. Disse midler ønsker regeringen at føre tilbage til jernbanen i form af investeringer i bedre jernbaneinfrastruktur. Jo bedre jernbaner og tog, desto mere effektiv og attraktiv bliver jernbanetrafikken, og derved kan der frigøres yderligere midler til nye investeringer. Det er en positiv spiral.

De 90 milliarder reelt kun 63 milliarder, hvoraf jernbanen nu er tildelt list over halvdelen. Hvordan de resterende 19 milliareder skal meddeler Regeringen ikke noget om.

Samlet set indeholder planen mange gode forslag, men der er ikke sammenhæng mellem ambitionerne om at reducere CO2-forbruget og så at investere i nye motorveje.

Kilde: Transportministeriet.

Nørre Nebel - Esbjerg

Jeg har tidligere skrevet om planerne for direkte tog mellem Nibøl og Esbjerg og nu kommer der planer om direkte forbindelser mellem Esbjerg og Nørre Nebel via Varde. Det er regionsborgmester Carl Holst og et flertal i forretningsudvalget der vil investere i udviklingen af banen.

Banen mellem Varde og Nørre Nebel - Vestbanen - er en privatbane, der ejes af Region Syddanmark og som Arriva er operatør på. Statens bloktilskud til regionerne er bl.a. styret af antallet af kilometer jernbanespor og det betyder at regionen får 27 millioner, men samtidig anvender regionen kun 6,3 millioner til driften af banen. Cowi har lavet en række beregninger, som bl.a. indeholder en komplet lukning, men regionen planlægger at øge tilskuddet til 15,4 millioner om året og satse på samlet drift med statsbanen mellem Esbjerg og Varde. Dermed får regionen fortsat et stort overskud på driften af banen. Borgmester Carl Holst siger til JyskeVestkysten, at dette nok har spillet ind:

Jeg skal ikke udelukke, at det også har spillet ind, men jeg vælger at se progressivt på det – direkte tog styrker turisme og uddannelsesmuligheder.

Selvom argumentationen er lidt bagvendt, så er det godt at se, at der er ønske om at investere i jernbanerne. Med flere direkte tog, så kommer der flere passagerer. Samtidig skal man huske på at i Oksbøl har hæren et sidespor til transport af kampvogne og andet materiel. Fra Nørre Nebel ligger der spor videre til Nymindegab (hvor der en gang har været spor til Nymindegablejren, hvor Hæren tidligere havde et kampvognsværksted), men hvor der i dag kun kan køre skinnecykler.

Kilde: JyskeVestkysten, Region Syddanmark.

Sporfornyelser i 2009

Banedanmark fortsætter sit høje aktivitetsniveau med at få jernbanen i Danmark til at hænge bedre sammen ved at forny sporene. I år er det Farumbanen og strækningen mellem Fredericia og Århus, som bliver renoveret.

I 2009 gælder det så strækningen mellem Odense og Svendborg og mellem Ringsted og Næstved. Mens 2010 giver bedre spor på Hillerødbanen, strækningerne Skanderborg-Holstebro, Tinglev-Sønderborg og Roskilde-Køge-Næstved.

Udover renoveringer af spor, så skal der også renoveres broer, kørestrømsanlæg og anlægges nye opstillingsspor og udskiftes sporskifter.

I år anvender Banedanmark 1,8 milliard kroner på fornyelse af spor. Det er tre gange så meget som i 2006. I alt gav Trafikaftalen fra 2006 4,6 milliarder yderlige til fornyelse af spor.

Kilde: Banedanmark.

Hurtigere gennem Danmark

For lidt over et år siden fremlagde 6-by samarbejdet, der består af Københavns, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner en plan for et nyt højhastighedstogprojekt, der skal gøre det muligt at komme fra København til Odense på én time, fra Odense til Århus på én time mere og med yderligere en time komme til Aalborg.

Det projekt vil Transportminister Carina Christensen ny bakke op om:

Det er et visionært og fantastisk pro­jekt, som jeg håber, vi en dag kommer i mål med. Jeg vil gerne lande den, så vi snart tager de første skridt. [...] Vi tænker det ind i et perspektiv med langsigtede løsninger. Hvis vi for alvor skal flytte folk fra bilen og over i toget frivilligt, så tror jeg, at en timemodel vil give den kollektive trafik et kæmpeløft, for så kan toget konkurrere tidsmæssigt med bilen.

I første omgang gælder det strækningen mellem København og Odense. Men det kræver at Folketinget først træffer beslutning om hvor der skal anlægges nye spor mellem København og Ringsted (skal der anlægges to spor mellem København og Ringsted via Køge, som er det mest rentable, eller skal der kun anlægges et spor mellem Hvidovre og Taastrup, som Venstres lokale trafikmafia kræver). Men problemet er at de igangværende undersøgelser først er færdige til næste efterår og allerede til efteråret skal regeringen fremlægge sin investeringsplan for de næste mange år.

Det er ganske klart, at hvis vi skal kunne komme fra Odense til København på en time, så kræver det anlægget af en ny jernbane via Køge. Denne kan nemlig få en profil, der sikrer optimal hastighed og det kan et ekstra spor mellem Hvidovre og Taastrup ikke klare. Man kan så undre sig over at en et år gammel historie får nyt liv.

Kilde: TV2.

Dybbelsbro

Ved Dybbelsbro Station er perronen for sporet mod syd og vest meget bred og der ligger også spor på den anden side af perronen, men det er ikke brug og det skyldes at sporet ikke har forbindelse på den anden side af stationen. Men det går Banedanmark snart i gang med:

Allerede til august går Banedanmark i gang med arbejdet, men grunden til at det tager tid er Depotområde Øst, opstillingsporene mellem København H og Dybbelsbro, og herudover en sporskiftezone. Depotområdets nuværende 6 spor skal reduceres til 3 for at der bliver plads til det nye strækningsspor.

Arbejdet forventes at være færdigt ved udgangen af 2010 og samtidig vil kørestrømsanlægget også være fornyet.

Kilde: Banedanmarks personaleavis Baneavisen nr. 3/2008.

Hvem laver hvad?

Banedanmark har udpeget de firmaer, som skal stå for renoveringen af skinnenettet i 2008:

• Sporentreprisen Fredericia- Horsens er tildelt Joint Venture Wiebe/Willke
• Sporentreprisen Skanderborg-Århus er tildelt Entreprise (Banedanmarks egen entreprenør)
• Sikringsarbejderne Fredericia- Århus er begge tildelt Entreprise
• Forårsentreprise på spor (som omfatter perronspor og sporskifter) på Farum-banen er tildelt Spitzke (tysk entreprenør)
• Sommerentreprisen på spor (strækningsspor) på Farum-banen er tildelt Strukton Railinfra bv (hollandsk entreprenør)
• Sikringsarbejderne på Farum-banen er tildelt Bravida Danmark A/S

Kilde: Banedanmark.

København - Hamborg på 1 time og 15 minutter

Handelskammer Hamborg har en vision om at binde København og Hamborg sammen med magnettog, der svæver i et magnetfelt mellem tog og skinner (læs meget mere om Maglev-tog hos Wikipedia). Dermed kan turen gøres på kun 1 time og et kvarter.

Men magnettog kræver dels en helt ny infrastruktur, da de ikke kan køre på de eksisterende spor og kvalitetschef hos DSB Georg Bentzen forklarer da også til Ingeniøren:

Det er teknisk muligt at lave en højhastighedsforbindelse, men jeg er meget skeptisk over for om det her projekt bliver en realitet før om 50 år. Det kræver jo en total ny infrastruktur i både Danmark og Tyskland.

Forslaget er kommet i den danske debat fordi Næstved Erhvervsråd under et besøg hos sine hamborgske kollegaer var ved at falde ned af stolene, da forslaget blev nævnt og særligt fordi toget kunne få et stop i Næstved, der dermed kun vil få 17 minutter til København og en lile time til Hamborg.

Det er point for kreativiteten i visionen. Men toget kommer ikke til at standse i Næstved.

Kilder: DR P4 Sjælland og Ing.dk.

Sundhedstjek af skinnerne

Banedanmark har lejet en hollandsk målevogn, der i løbet af november vil køre hele det danske skinnenet igennem for at give Banedanmark et værktøj til at prioritere vedligeholdelsesarbejdet i 2008. Målevognen kører efter følgende plan:

7. november, Sønderjylland
8. november, Midtjylland
9. november, Nordjylland
10. november, Vestjylland
11. - 12. november, Fyn
13. - 15. november, Sjælland
17. - 19- november, S-banen
20. november, Hovedstrækning til Padborg.



Hovedbanerne skal måles 4 gange om året. Herudover skal regionalbanerne måles to gange årligt og lokalbanerne en gang om året. S-banen måles 3 gange om året. Sektionschef for spor Klaus Bergman forklarer:

Vi har valgt at lave en kampagne, der dækker det meste af jernbanen, fordi det giver os mulighed for at få så meget ud af udstyret som muligt. Vi har nemlig til denne måling lejet en hollandsk maskine, der er meget præcis, særligt med hensyn til sporvidden, og som samtidig kan måle køreledningsanlægget.

Hvis målevogenen finder fejl, så har Banedanmark banearbejdere klar til at udbedre dem hurtigst muligt.

Kilde: Banedanmark.

Rundt om husene

Når man kører med S-toget fra Ryparken mod Svanemøllen kan man til venstre se et spor. Det er det gamle godsspor, som forbinder Lersøen (og dermed ringbanen) med sporområdet ved Østerport Station. Sporet har eksisteret i forskellige former siden Frihavnen blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. Senest blev sporet brugt af Danlink-togene, der sendte godstogene fra Frihavnen (hvor de var ankommet med færge fra Helsingborg) til Godsbanegården via godsbanen, der i dag er ombygget til S-bane.

I dag anvendes sporet stort set ikke, men nu skal det renoveres, da Banedanmark skal bruge sporet i forbindelse med renoveringen af Farum-banen til næste år, da der anlægges arbejdsplads ved Lersøen. Samtidig anlægges der et nyt vendespor ved Rovsinggade (omtrent der hvor sporet i dag møder ringbanen.

Sporet er anlagt med dobbeltblok sveller og skal derfor forstærkes med afstandsjern og der lægges nye skærver og endelig skal overkørslerne i Århusgade og Vordingborggade efterses.

Kilde: Banedanmark.

Renoveringsprojekter i 2008

Banedanmark har nu planlagt de store sporarbejder i 2008:

For det første er der tale om den østjyske hovedstrækning mellem Fredericia og Århus. Her skal der udskiftes spor over næsten 100 km. og entreprisen opdeles i to: Fredericia - Skanderborg og Skanderborg - Århus. Dermed vil de mere end 5 millioner passagerer få en bedre kørsel og de mange hastighedsnedsættelser vil forsvinde. Arbejdet udføres i perioden marts til juni.
For det andet er det den sidste store S-banestrækning, nemlig strækningen mellem Svanemøllen og Farum, der bliver fornyet. Her planlægges arbejdet således at banen lukkes fra slutningen af juni til midten af august. Mellem Hareskov og Farum lukkes banen endvidere i september måned. Herudover vil der ske en række mindre sporspærringer, hvor den første kommer allerede i påsken. Sporene er 30 år gammelt og trænger til udskiftning til glæde for de 11.000 daglige passagerer.

Endelig er der en række udeståender arbejder på Kystbanen (på grund af regnen i år), som betyder at de hårdt prøvede passagerer på denne strækning også vil opleve sporspærringer og aflysninger i 2008. Samtidig skal der udføres drænarbejder på en stor del af strækningen - det r formentlig aktualiseret af dæmningsproblemerne i år.

Kilde: Banedanmark og Trafikudvalgets bilag, alm. del 581.

Sammenstyrtede dæmninger

Efter solkurver og slidte skinner, så er det nu banedæmninger, der skaber problemer for togene.

Mellem Gråsten og Sønderborg brød en dæmning sammmen mens et tog kørte oven på den. Skreddet der er på 20 x 5 meter skyldes, i følge Banedanmark, at der faldt 142 millimeter regn på halvanden time og det er dæmningen ikke bygget til. Der kommer til at gå flere uger, før banetrafikken er tilbage på sporet på denne strækning.

Ved Højslev skal en dæmning forstærkes, da den var tæt på bryde sammen. Dette arbejde forventes færdigt i starten af oktober.

Og mellem Skørping og Støvring er det ene spor lukket og det åbner først d. 19. september.

Tidligere har der været problemer nord for Allerød og ved Espergære. Begge steder er dæmningerne blevet genopbygget.

Halvdelen af de danske togstrækninger ligger på dæmninger, men Banedanmark holder særligt øje med mellem 20 og 30 dæmninger. Særligt i Fredericia og Børkop samt i Ibæk mellem Brejning og Vejle er to dæmninger under såkaldt skærpet overvågning og det betyder at de inspiceres en gang om dagen.

Kilde: Ing.dk

Nu kommer Femern Bælt Broen

Trafikministrene fra Danmark og Tyskland er blevet enige om at broen over Femern Bælt skal bygges. Aftalen præsenteres af ministrene for øjeblikket.

Men en 19, 5 kilometer lang bro mellem Rødby og Puttgarden og den bliver garanteret af den danske stat og betales af brugerne i lighed med forbindelserne over Storebælt og Øresund. Byggeriet kan starte omkring 2011 og broen forventes at være klar til indvielse i 2019.

Med vedtagelsen af den nye bro, så bliver behovet for en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge en nødvendighed, samtidig skal der ske en opgradering og hele sydbanen fra Næstved til Rødby, bl.a. med dobbeltspor over Storstrømmen.

Kilder: Berlingske Tidende, Danmarks Radio.

Har, km 19,9

Jeg har tidligere omtalt en hastighedsnedsættelse midt i Hareskoven, den eksisterer ikke længere, men toget kører fortsat med en nedsat hastighed, så hvad er der sket?

Jo. Med virkning fra d. 11. juni er der kommet en ny strækningsinformation (TIB) for strækningen mellem Svanemøllen og Farum og her viser det sig at strækningshastigheden som sådan over denne samme strækning er sat til 50 km/t. Hastighedsnedsættelsen var til 30 km/t.

Ganske fikst. Man reducerer antallet af midlertidige hastigheder ved simpelthen at ændre på strækningshastigheden. Men det kommer vi ikke meget hurtigere frem af.

Scandlines, Socialdemokraterne og Femern Bælt

I dag blev Scandlines AG solgt af sine ejere Transport- og Energiministeriet og Deutsche Bahn AG solgt til en konsortium bestående af Allianz Capital Partners GmbH, 3i Group og Deutsche Seereederei GmbH i Rostock for 11,6 milliarder.

Heraf tilfalder halvdelen den danske stat og det store spørgsmål er så nu, hvad de skal bruges til? Transport- og Energiminister Flemming Hansen vil i først omgang placere dem i statskassen, trafikordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti mener at de skal gå til finansieringen af nye signaler på det danske jernbanenet. Den Socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke er omvendt af den holdning, at pengene skal bruges i Vestdanmark:

hvis Østdanmark får en Femernbro, vil vi bruge et betragteligt beløb af
scandlinespengene til at tilgodese konkrete projekter vest for Storebælt.

Magnus Heunicke er valgt på Sjælland, så hvorfor han nu er blevet bannerfører for den jyske trafikmafia må stå hen i det uvisse. Først og fremmest må det være et krav at pengene fra salget anvendes til forbedringer af jernbanen og herefter foretage de nødvendige prioriteringer af ny og forbedret jernbaneinfrastruktur uanset om det er i Jylland, på Fyn eller Sjælland. Der er masser af projekter at tage fat på.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, TV2 og Socialdemokraterne.

Har - Hareskov Station

Jeg har tidligere omtalt hastighedsnedsættelsen midt i Hareskoven. Den findes fortsat. Hvis man ser efter på nedenstående billede, der er taget fra perronen, hvor togene mod København kører fra, viser at sporskiftet fra det nordgående spor er fjernet.

Nedslidningen af jernbanenettet er tydelig. Næste år renoveres strækningen mellem Svanemøllen og Farum.

Eget foto med en Nokia 6131.

Transportministerens fornemmelser for tog

I Nyhedsavisen d. 24. maj skriver Transportminister Flemming Hansen endnu en gang at Regeringen rydder op efter de sidste 30 – 40 års synder på jernbaneområdet. Men ifølge den sporanalyse, som transportministeren selv har bestilt, så skyldes de største umiddelbarte problemer i dag primært manglende forbyggende vedligehold i perioden 2002 – 2005, altså i den periode, hvor Flemming Hansen har været minister.

Forebyggende vedligehold omfatter skinneslibning, sporjusteringer og målevognskørsler. Aktiviteter som sikrer jernbanenettet på længere sigt og som skal sikre mod pludseligt opståede fejl. Fejl som vi passagerer har oplevet utal af fra 2005 og fremefter

Transportministeren kan ikke løbe fra sit og regeringens ansvar for problemerne på jernbanenettet.

Læserbrev bragt i Nyhedsavisen 29. maj 2007.

Højere hastighed på Sydbanen

Trafikstyrelsen er gået i gang med at analyse mulighederne for at togene på Sydbanen mellem Ringsted og Næstved og videre til Vordingborg og Nykøbing Falster kan køre hurtigere. Dette er en del af trafikaftalen fra 2003. I denne aftale står der:

Opgradering af Sydbanen mellem Næstved og Nykøbing
Falster, beslutningsgrundlag udarbejdes 2006.

I dag kan der mellem Ringsted og Vordingborg køres 140 km/t og mellem Vordingborg og Nykøbing Falster (herunder over Storstrømsbroen) 120 km/t. Opgraderingen kan ske via forbedringer af sporet, tilpasninger af togkontrolsystemet og sporskifter og tilpasninger af signalanlæg. Det kan dermed blive muligt for togene at køre op til 180 km/t på strækningen.

Banedanmark har planlagt sporfornyelse på strækningen inden 2009 og eventuelle planer for en opgradering forventes at ske samtidig med.

Beslutningsgrundlaget burde have ligget klar allerede sidste år, men Transport- og Energiministeriet har en tendens til at baneprojekteringen altid tager år længere. Det er utilfredsstillende for os passagerer.