Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag

mandag, oktober 14, 2013

Med SJ fra Malmø til Göteborg


For snart to år siden opgav SJ at køre tog på strækningen Malmø - Göteborg, men fra køreplanen for 2014 er SJ tilbage med 7 daglige tog i hverdagene og lidt færre i weekenderne. Rejsetiden bliver med stop i Lund, Helsingborg og Halmstad 2,5 time, hvilket er omkring 40 minutter hurtigere end Øresundstoget.

Det bliver de nye SJ 3000 og renoverede SJ 2000, der indsættes i trafikken og i sommerperioden fortsætter togene til København.

Kilde: SJ.

Godstog Skåne - Oslo

Green Cargo startede i september måned en ny forbindelse mellem Trelleborg og Malmø og til Alnabru ved Oslo i Norge. Togene afgår fra Skåne søndag, tirsdag og torsdag aften og med ankomst i Alnabru næste formiddag. Fra Alnabru afgår togene tilsvarende mandag, onsdag og fredag aften med ankomst dagen efter.

Fra Alnabru er der forbindelser videre i Norge med CargoNet og i Skåne er der adgang til kontinentet.


Kilde: Green Cargo

søndag, maj 19, 2013

60 pct. mere til Göteborg Havn

Den svenske godstransportør Green Cargo oplever stor succes med sin intermodale (altså trailere og contaienre, der over lange stræk transporteres på jernbane) transport til og fra Göteborg Havn. Samlet set er kapaciteten indenfor det sidste år steget med næsten 60 pct., så Green Cargo i dag har 22 godstog hver uge.

Ved at indsætte vognene i de ordinære godstog har Göteborg Havn togforbindelse med næsten 40 svenske destinationer. I første kvartal 2013 steg transporterne med 33 pct. i forhold til samme periode 2012

Kilde: Green Cargo.

lørdag, april 06, 2013

42 personvogne til Hector Rail

Den svenske togselskab Hector Rail, har hidtil leveret trækkraft i form af lokomotiver til brug for gods- og passagertog. Men nu udvider Hector Rail forretningen med med købet af 42 brugte vogne i Holland.

Hector Rail vil ikke selv etablere drift, men udleje dem til at andre togselskaber, der ønsker at drive togtrafik på det liberaliserede marked. Vognene vil blive opgraderet i samarbejde med en kommende kunde og vil være optimeret til trafik med 200 km/t.

Det er ganske interessant, at Hector Rail indkøber vogne og dermed vil bruge den mere traditionelle opstilling med vogne og lokomotiver end de togsæt, f.eks. IC3 eller IC4, som ellers er blevet standarden de fleste steder i Europa. Hector Rail peger på, at det er mere omkostningseffektivt at bruge vogne, da togene kan omformeres efter behov og kræver mindre vedligeholdelse.

Set i lyset af de danske diskussioner om elektrificering og IC4, så kunne det måske være en god idé at se sig om efter flere vogne og lokomotiver.

Kilde: Hector Rail

Trætog

Den svenske papirfabrik Stora ENSO har udvidet samarbejdet med Hector Rail, således at i alt 1,5 millioner kubikmeter træ fra terminaler i Norge skal køres med tog til fabrikkerne i Sverige. Udvidelsen betyder at der indsættes yderligere en stamme vogne, et elektrisk og et dieseldrevet lokomotiv.

Samarbejdet omfatter fremover i alt 3,5 millioner kubikmeter træ.

Kilde: Hector Rail.

Gods direkte fra Sverige til Kolding

Det svenske godstogselskab Green Cargo udvider nu mulighederne for at transportere gods fra Sverige til Kolding-området. Det skyldes et stigende ønske fra Green Cargos kunder, der gør at der fremover vil være tog hver dag og ikke kun tre dage om ugen.

Fra Gävle, der ligger nord for Stockholm kan godsvognene afgå kl. 15.00 og være fremme i Kolding kl. 16.00 den efterfølgende dag. Tilsvarende med godsvogne fra Borlänge kl. 20.00.

Det er de eksisterende transitgodstog mellem Malmø og Tyskland, der drives af DB Schenker Rail Scandinavia, der ejes af DB Schenker og Green Cargo, hvor de ekstra vogne kobles på og sættes af i Kolding. Men Green Cargo afviser ikke, at det på sigt kan være muligt at der indsættes godstog kun til Kolding.

Kilde: Green Cargo. Foto: Green Cargo.

mandag, februar 11, 2013

Med 5.05 til Stockholm

Den svenske togselskab SJ forbedrer nu sin morgen afgang fra København til Stockholm. Med afgang fra København H kl. 5.05 og afgang Malmø 5.42 er man i Stockholm kl. 9.55. Tilsvarende er er der en sen afgang fra Stockholm kl. 17.40 og med ankomst på København H 22.32.

Erik Tallroth der er chef SJ Snabbtäg fortæller i øvrigt, at der er billige pladser i togene:
Under januari och februari erbjuder vi på våra snabbaste avgångar minst 150 platser i 2 klass måndag-fredag för 195 kronor, säger Erik Tallroth
Kilde: SJ

torsdag, november 22, 2012

Tilbage igen - via Sverige

Efter at åbningen af jernbanebroen mellem Aalborg og Lindholm nu igen er forsinket til en gang i det nye år, er DSB gået i gang med at sætte togdriften i gang igen og det kræver at DSB sender togene rundt gennem Sverige igen, efter at de i foråret blev kørt den anden vej. Det kræver en godkendelse af kørselen gennem Sverige og at det nye spor i Nordjylland bliver testet, da der ikke har kørt tog det sidste halve år.


DSB forventer at kunne sætte gang i togene igen, når den nye køreplan starter 9. december 2012. Der skal transporteres 2 IC3-togsæt og 8 MR-togsæt og det vil kræve fire færgeoverfarter med Stena Scanrail mellem d. 4. og 5. december 2012.

Kilde: DSB.

tirsdag, oktober 02, 2012

10.000 flere trailere på banen gennem Danmark


Togoperatøren Hector Rail har indgået en aftale med Captrain Solutions, der er ejet af SNCF Geodis, om en tre ugentlige tog fra Ehren (der ligger på den tysk-franske grænse) og til Helsingborg i Sverige. Dermed får Captrain Solutions en samlet togforbindelse helt fra den fransk-spanske grænse eller fra terminalen i Bettembourg, Luxembourg og til Skandinavien.

Hvert tog har plads til 38 trailere og vil blive fremført af Hector Rails elektriske Traxx F140AC2-lokomotiver. Samlet set betyder det, at 10.000 færre trailere vil blive fremført på motorvejene og togdriften er allerede startet.

Kilde: Hector Rail.

søndag, september 23, 2012

Store Enso bruger Green Cargo

Den store svenske trækoncen Stora Enso har indgået en aftale med Green Cargo om transport af seks millioner tons papirprodukter over de næste tre år fra 1. januar 2013. Transporten vil ske med særlige containere, der er større end normalt og som Green Cargo i forvejen har erfaringer med. Der er derfor tale om særlige tog for Store Enso og som skal gå fra fabrikkerne til Göteborgs Havn. Herudover omfatter aftalen transport af papir i Green Cargos almindelige godstog mod kontinentet.

Aftalen har en værdi på 500 millioner SEK og omfatter også en løbende forbedring af forretningsgange og optimering af kapacitet.

Kilde og foto: Green Cargo.

onsdag, august 15, 2012

Macho I kollektivtrafiken

Vi er måske nogen, der tror at problemerne i den kollektive transport ligger i dyre billetpriser eller, at der fjernes busafgange. Men ikke for en lille gruppe svenske feminister. Her er problemet at mænd fylder for meget i den kollektive transport:
Vi har valt polarisering som en medveten strategi för att lyfta fram och synliggöra problem som vi annars sopar undan mattan. Vi vill på ett konkret, enkelt och underhållande vis visa hur machokillar tar över allmänna utrymmen, som kollektivtrafiken. Alla betalar samma summa för att få åka tåg, buss, pendeltåg eller tunnelbana. Då borde också alla ha lika stor rätt till lika stor plats.
Jeg har ikke været opmærksom på dette tidligere og har da også svært ved at se, at der måtte være et problem. Det er nemlig ikke en kønsmæssig ting, at vi fylder begge sæder i den kollektive trafik, det er helt almindeligt, at vi er egoister.

Foto: http://machoikollektivtrafiken.se/

mandag, juli 09, 2012

Halvdelen af SJ3000-togsæt er leveret

Den svenske, statejede togoperatør SJ har nu fået leveret halvdelen af sine nye hurtigtog SJ3000 og de resterende leveres fra fabrikken i Tyskland til Sverige i løbet af de kommende uger. Herefter skal togsættene godkendes ved, at de skal kunne køre 25.000 km uden større fejl, inden SJ kan overtage togsættene. Alle de 20 togsæt forventes idriftsat i løbet af 2012.

Togsættene er allerede indsat på strækningen mellem Stockholm og Sundsvall og kommer i løbet af juli også i drift mellem Stockholm og Östersund. I alt får SJ 5.000 ekstra pladser med de nye togsæt.

Se film om toget her.

Behøver jeg nævne IC4?


Kilde og Foto: SJ.

tirsdag, juli 03, 2012

Skrottet tager toget

Den store svenske genbrugsvirksomhed Stena Recycling bruger jernbanen i større og større grad til transporten af materialer mellem de 100 lokationer, som Stena Recycling har over hele Sverige. I alt betyder det, at der i dag er 16.100 færre lastbiler på vejene end tidligere og med anvendelsen af Green Cargos el-lokomotiver på de lange strækninger er udledningen af CO2 reduceret til bare 5 pct. i forhold til transporten på lastbiler.

De enkelte lokationer kommer til at blive besøgt mellem to og fem gange hver uge og der kommer til at blive anvendt 45 vogne i trafikken.

Kilde: Green Cargo.

søndag, maj 13, 2012

CFL Cargo i Sverige

Det luxembourg-ejede godsselskab CFL Cargo, der også driver trafik i Danmark har overtaget 51 pct. af aktierne i det svenske togselskab MidCargo og vil drive det videre under navnet CFL Cargo Sverige.

MidCargo driver for øjeblikket containertransport med tog mellem Karlstad, Göteborg og Åhus oig kører togene med de i Danmark gammelkendte lokomotiver med litra MX og MY.

CFL Cargo har hermed åbnet et brohoved, der gør det muligt at køre yderligere med tog mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark.

Kilde: CFL Cargo Sverige.

Skovtog i Sverige


Den store svensk skovvirksomhed SCA Transforest har indgået en aftale med togselskabet Hector Rail om et omfattende togsystem med transport af træ og papir. I alt omfatter aftalen 800.000 tons gods, der skal distribueres fra det nordlige Sverige og syd på. Hector Rail indsætter stærkere lokomotiver og SCA får bygget nye containerne, således at transporten bliver mere effektiv. I alt regner man med, at energiforbruget vil falde omkring 25 pct. pr. tons/km.

Aftalen træder i kraft 1. januar 2013.

Kilde og foto: SCA Transforest.

IC3 med færge

Efter påsejlingen af jernbanebroen over Limfjorden er det ikke muligt for DSB og Banedanmark at få materiel overført til og fra Nordjylland og det er problem, da strækningen i sommeren skal fornyes. Da det er dyrt at skille materiel ad og samle det igen, så har DSB og Banedanmark i stedet valgt at sejle det via Sverige og dermed bruge de muligheder, der er for at overføre togvogne med Stena Scanrail, der også tidligere har haft faste løb af jernbanevogne mellem Frederikshavn og Göteborg.

For DSB betyder det også at de fire IC3-togsæt og seks MR-togsæt, der for øjeblikket kun kan køre mellem Frederikshavn og Lindholm, kan overføre til den generelle drift i Danmark, således at IC3-togsættene indsættes i den almindelige drift og MR-togsættene kan anvendes på Nordvestbanen, hvor der i øvrigt også er sporarbejde.

Kilde: DSB.

mandag, marts 19, 2012

Berlin Night Express

30. marts 2012 genåbner Veolia og GVG nattoget mellem Malmø og Berlin, når der fløjtes til afgang fra Malmø kl. 21.25 og med ankomst til Berlin kl. 6.08. Billetten koster 699 SEK for en person i liggevogn. Toget kører fra Malmö onsdag, fredag og søndag og fra Berlin tirsdag, torsdag och lørdag. Fra Berlin er der afgang kl. 22.31 og ankomst til Malmø kl. 8.10. Det betyder at du kan tage fra Malmø fredag aften, have en hel dag i Berling og være tilbage i Malmø søndag morgen. Toget kører via Trelleborg og videreføres med færgen til Sazznitz.

Kilde og Foto: Berlin Night Express og Veolia.

onsdag, marts 14, 2012

Farvel til SJ på Malmø - Gøteborg

Fra d. 10. april kan man ikke længere køre med SJ mellem København - Malmø - Gøteborg. Det skyldes at trafikken ikke længere er lønsum og der findes et alternativ, nemlig Øresundstäg (der også indgår Kystbanetrafikken i Danmark), dog fortsætter SJ med et X2000-togløb, der går mellem Halmstad - Gøteborg og Stockholm.

Det er en smule mærkeligt, at de i Danmark så udskældte Øresundstäg, nu skal være næsten enerådende på denne strækning. Det kan da ikke være optimalt, at intercitytrafikken mellem Malmø og Gøteborg, nu skal være styrende for togtrafikken på Kystbanen? 


Kilde: SJ, Supermiljøbloggen. Foto: DSB.

Ståltog: Borlänge - Trelleborg

Den store svenske stålkoncern SSAB har indgået aftale med DB Schenker om transport af stålplader mellem den svenske fabrik i Borlänge og kontinentet, Transporten skal foregå via Trelleborg Færgehavn (og dermed ikke via Øresundsbroen og Danmark) og i Sverige lader DB Schenker transporten foregå med Hector Rail.

Det er i første omgang planen at der skal afgå tre tog om ugen, men med en option på yderligere et tog. Hector Rail skal levere lokomotiver, der kan klare en vægt på i alt 2000 tons og herudover håndtere rangering på havnen i Trelleborg.

Kilde og foto: Hector Rail.

tirsdag, november 01, 2011

Svenskerne vil have Kronprinsesse Victoria som medpassager

Det svenske svar på Ud&se Kupé spørger hvert år, hvem læserne helst vil sidde ved siden af og for andet år i træk er det Kronprinsesse Victoria, der er den mest populære medpassagerer. Listen ser i øvrigt sådan her ud:
  1. Kronprinsesse Victoria
  2. Björn Skifs, artist
  3. Kong Carl XVI Gustaf
  4. Anders Borg, finansminister
  5. Zlatan Ibrahimovic, fodboldspiller
  6. Leif GW Persson, kriminalprofessor
  7. Mark Levengood, kunstner
  8. Fredrik Reinfeldt, statsminister
  9. Fredrik Lindström, kunstner
  10. Lars Winnerbäck, musiker
Kilde: SJ. Foto: Paul Hansen.