Viser opslag med etiketten Skåne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skåne. Vis alle opslag

mandag, oktober 14, 2013

Godstog Skåne - Oslo

Green Cargo startede i september måned en ny forbindelse mellem Trelleborg og Malmø og til Alnabru ved Oslo i Norge. Togene afgår fra Skåne søndag, tirsdag og torsdag aften og med ankomst i Alnabru næste formiddag. Fra Alnabru afgår togene tilsvarende mandag, onsdag og fredag aften med ankomst dagen efter.

Fra Alnabru er der forbindelser videre i Norge med CargoNet og i Skåne er der adgang til kontinentet.


Kilde: Green Cargo

tirsdag, december 01, 2009

S-tog på Kystbanen

Der har siden DSB First overtog trafikken på Kystbanen været problemer med rettigheden og i dag holdt Transportminister Lars Barfoed møde med Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB First og DSB for at forsøge på at få styr på problemerne. Lars Barfoed siger:
De forskellige aktører på Kystbanen vil i en task force ledet af Trafikstyrelsen nu udarbejde helt klare disponeringsplaner, som giver Banedanmark mulighed for at gribe ind og sikre at opståede forsinkelser hurtigst muligt neutraliseres samt at der kan gives præcis information til kunderne. Det er systemer og arbejdsgange, der har virket med succes på S-togssystemet, og de erfaringer gør vi nu brug af på Kystbanen... Det blev i dag derudover besluttet at indhente ekstern ekspertbistand, som sammen med aktørerne på strækningen skal analysere og anvise mulige løsninger til en forbedret regularitet. Dette arbejde vil først og fremmest have fokus på udformningen af køreplanen og andre tiltag, der kan øge køreplanens robusthed eksempelvis afgangsprocedure, samt fælles regularitetsmålsætninger for aktørerne. Jeg forventer, at der i begyndelsen af det nye år foreligger et resultat af dette arbejde.

Transportminister udtaler herefter:
Det vil endvidere blive overvejet, om Kystbanen og Øresundstrafikken på længere sigt skal organiseres anderledes efter den nuværende kontraktperiodes udløb i 2018. Blandt andet vil det indgå i mine overvejelser, om Kystbanen skal inddrages i S-togssystemet for at skabe en mere robust drift.

Pendlerne har fortjent at togene på Kystbanen kører til tiden. Det store problem er, at man har koblet en dansk og en svensk regionalbetjening sammen, så man uden problemer kan komme fra Helsingør til Karlskrona, uden at skifte tog undervejs. Hvis man for alvor vil komme problemerne til livs, så skal ændre på togsystemerne, så der er et Helsingør - København H - Kastrup og et Østerport - København H - Malmø og videre ud i Sverige.

Det virker alt andet lige meget mærkværdigt, at koble Kystbanen og S-togene sammen. Det vil kræve massive omlægninger af kørestrøm mv, at få det til at hænge sammen. Men ministeren skal da have point for kreativiteten.

Kilde: Transportministeriet.

tirsdag, september 15, 2009

Med X2000 til Malmø

Hvis man ikke gider rejse med DSBFirsts Øresundstog til Sverige, så kan man nu tage SJ's X2000-tog. Det er nemlig fra d. 16. september muligt at købe billetter til følgende strækninger:
Malmø – København
Malmø – Kastrup
Hässleholm – Lund
Lund – København
Lund – Kastrup

Kilde: SJ.

lørdag, juni 27, 2009

Med Arriva til Nordtyskland

togselskabet Arriva, der trafikerer strækningen mellem Esbjerg og Tønder og videre til Nibøl i Tyskland har indgået et samarbejde med de to tyske togselskaber NEG og NOB om en dagsbillet, Arriva One Day Nordtyskland, således at man kan køre til Sylt eller Hamborg for kr. 195. Billetten gælder dog ikke til hverken DSB eller DB's tog.

Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.

Kilde: Arriva, Skånetrafiken.

fredag, april 24, 2009

SJ har succes i Danmark

Ved køreplanskiftet i januar indsatte SJ en lang række yderligere forbindelser mellem København og hhv. Stockholm og Göteborg og det har givet de resultater, som SJ forventede, selvom markedet har været problematisk.
Det er særlig forretningsrejsende, der har taget SJ til sig, da omkring tre ud af ti passagerer rejser på første klasse fortæller Mikael Hallberg, der er chef for X2000:
På Västkustbanan kör vi i konkurrens med Öresundstågen. Vi har klarat av att möta efterfrågan på snabba och bekväma resor med tillgång till Internetuppkoppling och mobiltäckning på X2000 på sträckan Göteborg-Köpenhamn. Även restiden på 3,5 timmar är klart konkurrenskraftig – såväl med Intercitytågen vi kör via Helsingborg som med X 2000 via Hässleholm.
På København H har SJ placeret stationsbetjente, der skal hjælpe kunderne godt videre i København. Med den lave svenske krone kan det i øvrigt godt betale sig at rejse til Sverige med SJ og hvis man bestiller i god tid (90 dage), så kan man komme til Stockholm for 95 SEK.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ.

mandag, februar 16, 2009

10 procent flere i Skåne

Skånetrafikken havde igen i 2008 en stor stigning i antallet af passagerer i sine tog: Over Øresundsbroen steg antallet af passagerer med 9,2 pct. til 10 millioner rejsende og i selve Skåne steg antallet passagerer med 9,7 pct til 26 millioner.

tirsdag, oktober 14, 2008

Pladsmangel på Øresundsbroen stopper godstogene

Transitgodset mellem Sverige og Tyskland, gennem Danmark, er i massiv vækst, siden 2005 er antallet af godstog fordoblet fra 19 til 40 og det er den maskimale kapacitet på Øresundsbroen. Sektionschef i Banedanmark Lasse Toylsbjerg-Petersen siger til DR Nyheder:
Der er ikke mere plads på skinnerne. Så de nye ansøgere må over på lastbiler[...] Proppen er helt klart Øresundsbroen. Vi arbejder på at sætte godstogenes hastighed op fra 100 km/t til 120, så vi kan presse lidt flere tog igennem. Men det er der ingen, der har erfaringer med i Europa endnu, så vi ved ikke, hvornår det er muligt

Forhåbentlig behøver godset ikke at komme på lastbiler, men kan forhåbentlig overføres til færgerne mellem Sverige og Tyskland. Hvis der allerede er problemer nu, hvad sker der så ikke, når broen over Femern Bælt bliver bygget? Vi må snart i gang med at forberede en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg, så vi ikke stopper udviklingen langs med Øresund.

Kilde: DR Nyheder.

lørdag, april 12, 2008

Endnu flere over Øresund i 2008

Trafikstigningerne over Øresund fortsætter. I årets første to måneder steg trafikken over Øresund med 22,5 pct. i forhold til den samme periode sidste år. Stigningen er dermed lidt aftagende i forhold til sidste år, hvor trafikken steg med hele 26,4 pct.

Men stigningen i den lokale trafik i Skåne steg i årets første måneder med 17,2 pct. Det er næsten 70 pct. mere end sidste år.

Samtidig arbejder Skånetrafiken med at få ensartede regler for øresundstogtrafikken, uanset om der er tale om driften over Øresund eller den drift, der foregår over lensgrænserne. Arbejdet skal være færdigt, når DSBFirst overtager driften næste år.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: DSB/René Strandbygaard.

tirsdag, februar 26, 2008

Investeringer i jernbanen betaler sig

Jeg har ofte omtalt Skånetrafiken og det skånske selskab succesrige investeringer i jernbanesektoren. Sidste år steg antallet af togpassagerer i Skåne med 10 procent, men antallet af passagerer steg mest på den såkaldte Skånebane mellem Helsingborg og Hässleholm.
Den lokale trafik blev faktisk lukket tilbage i 1970erne men genoptaget i 1991 og slutningen af 1990erne kørte Kustpilen på strækningen (Kustpilen var et direkte tog mellem København H - Helsingør og Karlskrona bl.a. via Skånebanen.

I 2007 investerede Skånetrafiken 20 millioner i forbedringer af stationer og parkeringspladser til pendlere. Samtidig indførte man timedrift på hele strækningen og indsatte Påga-toge. På stationen Åstorp er antallet af passagerer steget med 61 procent, også en række andre stationer har haft stigninger på op mod 50 procent. I løbet af 2008 forventer Skånetrafiken at investere yderligere 10 millioner på strækningen og man indsætter yderligere tog på banen.

Skåne er et tydeligt eksempel på at det kan betale sig at investere i nye tog, bedre stationer og flere tog. Danmark har meget at lære af vores naboland.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: Skånetrafiken/Kasper Dudzik.

fredag, februar 08, 2008

50 pct. flere over Øresund

Togtrafikken over Øresund er i massiv vækst. Sidste år steg antallet af passagerer med 26,4 pct. og året før steg det med 18 pct. Det betyder at antallet af passagerer er steget med 49 pct. på kun to år. I 2007 tog mere end 9,4 millioner toget over broen mellem København og Malmø.

Antallet af togpassagerer over Øresund begynder snart at skabe problemer med fulde tog og det er da også derfor at der er indsat myldretidstog mellem Malmö S og København. Men det bliver først når Citytunneln under Malmø åbner i 2011, at der bliver plads til yderligere tog og dermed forbedringer for det stærkt stigende antal passagerer.

I Skåne generelt steg antallet af togpassagerer generelt med 10 procent og det viser at en bevidst prioritering på togtrafikken kan sikre en massiv vækst i passagerantallet. I Danmark taler vi om miljø og forbedringer, i Sverige gør man noget ved det.

Kilde: Skånetrafiken.

tirsdag, januar 08, 2008

DSB udvider i Sverige

I forlængelse af DSBFirsts sejr på udbudet af Kystbanen og trafikken over Øresund, så vil DSBFirst og Skånetrafiken på fredag underskrive en kontrakt om at DSBFirst også skal stå for den såkaldt lensoverskridende trafik, dvs. trafikken fra Malmø til Göteborg, Karlskrona og Allvästa. Den trafik køres i dag af SJ.

Med den nye kontrakt vil DSB, inkl. DSBFirst, køre 12 millioner togkilometer i Sverige, det svarer til 25 pct. af trafikken i Danmark. Kontrakten lyder på omkring 300 millioner om året og sikrer at DSBFirst bliver den eneste operatør på øresundstrafikken, hvor den i dag er delt op mellem DSB og SJ.

Med denne nye kontrakt vil DSB være halvvejs i mål med at 20 pct. af omsætningen skal komme fra udenlandske aktiviteter i 2010.

Kilder: Berlingske Tidende, DSBFirst.

onsdag, september 26, 2007

Arriva frafalder klage

Arriva dropper nu sin klage over at DSBFirst vandt udbudet om trafikken over Øresund. Kommunikationsdirektør i Arriva Jan Wildau siger til Berlingske Business:
Vi frafalder klagen, fordi vi ikke er overbevist om, at vi vil vinde den.[...] Vi er dog stadig overbevist om, at DSB med kun et reservetogsæt til hele strækningen har alt for lidt driftsreserve og at det vil betyde forsinkelser, aflysninger og mangel på siddepladser til passagererne

Den omtalte driftsreserve er de seks ekstra togsæt som Arriva har haft option på. Arriva har konstateret, at der ikke er juridiske problemer med Trafikstyrelsens afgørelse, derimod så kræver Arriva nu at fremtidige udbud fokuserer mere på kvalitet end på pris.

Nu afventer vi afgørelsen på den klage som SJ har indgivet over den svenske del af udbudet.

Det må nu konstateres, at DSBFirst på ærlig og redelig vis har vundet udbudet om trafikken over Øresund.

Kilde: Berlingske Business.

torsdag, september 13, 2007

Mellem Sverige og Polen

Godstrafikken på bane er stærkt stigende mellem Sverige og Polen. På 5 år er trafikken steget med omkring 50 procent til 22.500 godsvogne om året, det er bl.a. transporterne for IKEA, der er steget meget.

Derfor vil det svenske godsselskab Green Cargo og det polske PKP øge antallet af færgeafgange mellem de to lande og samtidig ønsker de at flytte færgetrafikken fra Ystad til Trelleborg, hvor Green Cargo i forvejen sejler til Tyskland.

Kilde: Green Cargo.

lørdag, august 18, 2007

På tværs af Øresund

Med Infrastrukturkommissionens arbejde i Danmark og tilsvarende udredninger i Sverige, så stiller det Øresundsregionen i en særlig situation, for beslutningerne der træffes i hhv. Danmark og Sverige har jo stor betydning på den anden af Øresund. Derfor har Øresundskomitéen, der samler regions- og kommunalpolitikere på Sjælland og i Skåne, netop fremlagt en oversigt over nødvendige investeringer for at klare den stigende trafik over Øresund:
  • Udredning om forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Som tidligere omtalt, så kan trafikpresset stige udover kapaciteten på Øresundsbroen, så derfor skal politikerne allerede nu sætte gang i analyserne om en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
  • Kapacitetsudvidelser på det eksisterende vej- og skinnenet. Udvidelse af banen mellem Malmö og Lund, der i dag er meget belastet og her der behov for udvidelser, f.eks. i form af en godsbane uden om Lund. Ligesom Västkystbanen nord for Helsingborg er belastet (da der her kun enkeltspor over Hallandsåsen - man venter fortsat på at tunnellen bliver færdig i måske 2012, men der har været store problemer for projektet). Også motorvejene E6 og E22 er strækt belastet af trafik.
  • Flere geografiske forbindelser. Særligt på den danske side er forbindelserne til Skåne kun rettet mod Helsingør. Den større integratione gør mere relevant med flere direkte forbindelser mellem regionens byer. Det kan ikke være rigtigt at passagerer mellem Lund og Roskilde skal skifte på København H.
  • Jernbane til Malmö Airport i Sturup, som allerede er undersøgt.
  • Ny containerterminal. I takt med at Københavns Havn mere eller mindre afvikles er der behov for en ny stor containerterminal i Øresundsregionen, ligesom der ikke fra Øresundsregionens havne er atlanterhavstrafik, som f.eks. Århus og Göteborg har det. Udviklingsplanerne for de øvrige havne i regionen skal også tænkes med, så omladninger kan ske effektivt og den efterfølgende trafik til modtagerne kan ske sikkert og på en miljømæssig forsvarlig måde.
  • Forbindelse mellem Kalundborg og Næstved. Den eksisterende hovedvej 22 skal udvides, så pendlingen og transporten på tværs af Sjælland får bedre muligheder., særligt når broen over Femern Bælt åbner.
  • Højklassede togforbindelser til Europa. Med Øresundsregionens placering er det relevant at nytænke den internationale togtrafik og skabe bedre forbindelser mellem Europas storbyer. I næste år starter den direkte forbindelse til Berlin igen, man må kunne tænke sig flere af den slags direkte forbindelser. Det bliver særligt aktuelt med åbningen af broen over Femern Bælt.

Det er gode og visionære tanker der ligger bag oplægget og i lighed med Danske Regioners oplæg så tænkes der her også tænkt i sammenhæng mellem transportformerne. Man må håbe at landspolitikerne i både Sverige og Danmark tænker på Øresundsregionen, når de vedtager investeringsplanerne.

Man dog undre sig over at bygningen af banen mellem København og Ringsted via Køge ikke er nævnt direkte, da den er en væsentlig del af den nødvendige kapacitetsudvidelse. Men det har nok været svært for de sjællandske politikere at blive enige om det.

Kilde: Øresundskomitéen. Foto: René Strandbygaard/DSB.

torsdag, august 16, 2007

Femern og Øresund

Når broen over Femern Bælt står færdig og der er blevet plads til flere tog over Storstrømmen, så kan der opstå nye problemer og det at der ikke er plads til flere tog over Øresundsbroen.

Dels kommer der flere godstog mellem Skandinavien og Tyskland og dels så vil der komme flere tog internt i Øresundsregionen, da antallet af passagerer er steget med 29 procent i forhold til sidste år.

Det kræver en optimal udnyttelse af kapaciteten at få plads til væksten i antallet af tog efter åbningen af Femern Bælt broen og det kan resultere i et endnu en forbindelse over Øresund, formentlig mellem Helsingør og Helsingborg.

Øresundsinstituttet mener derfor at de to regeringer allerede nu skal sætte gang i en analyse af behovet, så der ikke går 20 år fra man konstaterer problemet og til der kan være en forbindelse.

Kilde: Øresunddirect.com.

tirsdag, august 07, 2007

10,2 pct. flere passagerer

Som tidligere skrevet, så er antallet af passagerer over Øresund steget med 29 procent fra juni 2006 til juni 2007. På Skånetrafikens øvrige strækninger er stigningen 10,2 procent. Men de mange nye passagerer skaber problemer, fordi togene i myldretiden nu har opnået den længde, som de kan have indenfor perronerne.

På Øresundstogene har Skånetrafiken indsat yderligere 4 togsæt i løbet af første halvår.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: Skånetrafiken/Kasper Dudzik.

Metro i Malmø?

På den anden side af Øresund er de også visionære på trafikområdet. Det svenske Folkepartiet har fremlagt en plan for en metro i Malmø. Metroen skal gå fra Linhamn til Midhem, altså tværs under byen og den skal møde den kommende Citytunnel ved Triangeln. Metroen skal bygges på baggrund af trængselsafgifter (i lighed med dem som netop er besluttet i Stockholm og som politikerne i København fortsat diskuterer). Der vil gå 20 år før denne metro kan åbne og den kan koste 8 milliarder svenske kroner.

Kilde: Sydsvenska Dagbladet.