Ståltog: Borlänge - Trelleborg

Den store svenske stålkoncern SSAB har indgået aftale med DB Schenker om transport af stålplader mellem den svenske fabrik i Borlänge og kontinentet, Transporten skal foregå via Trelleborg Færgehavn (og dermed ikke via Øresundsbroen og Danmark) og i Sverige lader DB Schenker transporten foregå med Hector Rail.

Det er i første omgang planen at der skal afgå tre tog om ugen, men med en option på yderligere et tog. Hector Rail skal levere lokomotiver, der kan klare en vægt på i alt 2000 tons og herudover håndtere rangering på havnen i Trelleborg.

Kilde og foto: Hector Rail.

5 projekter kan sikre mere jernbanegods

Danske Havne, der organiserer de 75 danske erhvervshavne, er kommet med et forslag til hvilke projekter, der er nødvendige for at få havnene og den såkaldte baglandsinfrastruktur (de veje og baner der fører til havnen) til at hænge bedre sammen. Listen indeholder 15 vejprojekter og følgende 5 jernbaneprojekter til en samlet pris af 450 millioner kroner:

Fredericia (ADP) Baneopgradering mellem havn og kombiterminal i Taulov 200.000.000
Esbjerg, Ny godsterminal og spor syd om byen 170.000.000
Aalborg, Renovering af spor og ny sydlig kobling - ca. 300 meter 31.000.000
Hirtshals, Nyt Rangérområde og spor - ca. 700 m. 25.000.000
Nyborg (ADP) Anlæg af banespor og tilslutning - ca. 800 m. 25.000.000

Den indenlandske transport til søs er i øvrigt steget med 66 procent siden 2000, mens vejtransporten er steget med 7,3 og banetransporten er faldet til et næsten ubetydeligt niveau.

Ofte hører man folketingsmedlemmer og andre kloge hoveder sige, at Danmark er for lille til jernbanegods, men når skibstransporten mellem to danske havne kan stige så meget, så handler det ikke om afstande, men om man bevidst har forsøgt på at lukke den indenlandske godstransport via høje priser.

Kilde: Danske Havne.

Ny havneterminal i Malmø

Det dansk-svenske havneselskab CMP, der ejer havnene i København og Malmø er gået i gang med at etablere et helt nyt havneområde i Norra Hamnen. til havneområdet flytter Godsfærgeterminalen og Kombterminalen fra Nyhamn og herudover flytter Containerterminalen fra Frihamnen. Der nye faciliteter omfatter 63.000 kvm containerterminal, 130.000 kvm ro-ro terminal og endelig 50.000 kvm. kombiterminal. Herudover har området plads til en lang række transportvirksomheder. Med flytningen får Malmø plads til at udvide byen ved de gamle havneområder.

CMP forventer sig meget af den nye terminal, der bliver anlagt med "state of the art"-teknik og har potentiale til at være det logistiske tyngdepunkt i hele det sydlige Sverige. Adm. direktør i CMP Lars Karsson siger:

Kombineret med en betydelig bedre infrastruktur til søs og på land vil transporterne kunne gennemføres på en mere miljøvenlig og omkostningseffektiv måde. Målsætningen er i løbet af få år, at mindst 20 procent af godset til og fra Norra Hamnen skal transporteres på jernbane.

Et andet sted i Malmøs Nordhamn bliver cementvirksomheden placeret og her anlægges der også 250 meter havneplads med tilhørende jernbanespor.

Det viser sig endnu en gang, at svenskere prioriterer både havn og jernbane. I Danmark forslår landspolitikere at flytte Københavns containerterminal til Prøvestenen og i planerne for omdannelsen af Nordhavnen til boliger og erhverv fremgår det ikke klart, hvordan en flytning af containerterminalen kan sikre bedre forhold for godstrafikken på skinner.

Kilde: CMP News, nr. 2, juli 2008.

Fra Hirtshals til Skagen med direkte tog

Nordjyske Jernbaner, der driver jernbanerne mellem Hjørring og Hirtshals og mellem Frederikshavn og Skagen, har fået trafikstyrelsens tilladelse til også at køre tog på statsbanestrækningen mellem Hjørring og Hirtshals. Derfor kan Nordjyske Jernbaner fra 20. juni indsætte direkte tog mellem de to havnebyer i det nordlige Jylland.

Det nye tog indsættes i samarbejde med Color Line, der netop har indsat en ny hurtigfærge mellem Hirtshals og Kristianssand og derfor er køreplanen også tilpasset ankomsttiden for færgen: Toget kører fra Hirtshals hver dag kl. 12.15 med ankomst Hjørring kl. 12.37, Frederikshavn kl. 13.15 og Skagen kl. 13.54. Toget kører samme rute retur kl. 18.35 med ankomst Hirtshals kl. 20.10. Dermed kan de norske turister få næsten en dag i Skagen. I Hirtshals har toget direkte forbindelse med færgeterminalen via en gangbro. Toget standser dog ikke på DSB's stationer mellem Hjørring og Frederikshavn.

Dette er et interessant og offensivt tilbud fra Nordjyske Jernbaner, der fortjener større udbredelse. Hvorfor ikke køre et tog til Aalborg?

Kilde: Nordjyske Jernbaner, Nordjyllands jernbaner. Foto fra indvielsen af Nordjyske Jernbaners nye tog.

Mellem Sverige og Polen

Godstrafikken på bane er stærkt stigende mellem Sverige og Polen. På 5 år er trafikken steget med omkring 50 procent til 22.500 godsvogne om året, det er bl.a. transporterne for IKEA, der er steget meget.

Derfor vil det svenske godsselskab Green Cargo og det polske PKP øge antallet af færgeafgange mellem de to lande og samtidig ønsker de at flytte færgetrafikken fra Ystad til Trelleborg, hvor Green Cargo i forvejen sejler til Tyskland.

Kilde: Green Cargo.

Danske Regioner: Sats på kollektiv trafik

I forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde om den statslige investeringsplan har Danske Regioner udarbejdet et debatoplæg med en række anbefalinger til fremtidens trafikpolitik i Danmark. Om den kollektive trafik hedder det, at den skal:

• Være et attraktivt alternativ til bilen i de større byer
• Sikre en sammenhæng mellem landsdelene
• Komme hurtigere frem
• Understøtte en effektiv pendling og dermed
• styrke arbejdskraftens mobilitet i kraft af større pendlingsregioner.

Samtidig er det nødvendigt at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige transportformer, så pendlerne f.eks. kan tage bilen til stationen og herefter toget til arbejde. Det kræver trafikterminaler, hvor skift foregår let og sikkert. Investeringsplanen bør derfor også indeholde midler til terminaler og skiftepunkter.

Også kombinationen af lufthavne og kollektiv transport kræver investeringer, så det er muligt at tage f.eks. toget til lufthavnen og herefter flyve ud i den store verden. Det er kun Københavns Lufthavn Kastrup, at det er muligt og det er kun 10 år siden at jernbanen dertil åbnede. Jeg har tidligere skrevet om mulighederne for en bane til lufthavnen i Tune men også Aalborg Lufthavn ligger tæt på den eksisterende jernbane. Endelig nævnes de danske havne og mulighederne for en effektiv omlastning mellem skib, tog og lastbiler.

Generelt handler oplægget meget om sammentænkning af transportformerne og det har rapporten meget ret i. Tiden er løbet fra at se transportformerne som konkurrenter, men som elementer i en fælles strategi. Det nytter ikke udelukkende at satse på motorveje som drivmiddel til vækst. Effektiv kollektiv transport og mulighed for omlastning af gods fra vej til skinner er væsentlige konkurrenceparameter i fremtiden.

Kilde: Danske Regioner.

Gods på bane og ved havn

Det store godsselskab Railion Danmark fremlagt sine forslag til, hvordan man sikre at mere gods anvender jernbanen i stedet for motorvejene og dermed dels forbedrer miljøet og fjerne tusindvis af lastbiler fra de overbefærdede veje:

Kombiterminal Høje Tårstrup
Denne terminal vil nå sin kapacitetsgrænse i 2008 og med de forslåede investeringer kan man udvide kapaciteten med 75.000 TEU eller hvad der svarer til 40.000 lastbiltransporter. Konkret er der behov for at forlænge den eksisterende kranbane med 250 meter og opsætning af endnu en kran (f.eks. den der står ved den nedlagte terminal i Vasbygade i København) og etablering af henstillingsanlæg for trailere og veksellad. Railion vurderer investeringer til 54 millioner kroner.

Taulov Kombiterminal
Ved kombiterminalen i Taulov, som har oplevet en vækst på 10 - 20 procent i den seneste årrække og Railion forventer en årlig vækst på 8 procent, skal der opføres en portalkran (hvilket kræver at de eksisterende højspændingsledninger, der går over området i dag, hæves) og en udvidelse af terminalen, så den årligt kan håndtere 200.000 TEU og dermed i 2015 fjerne yderligere 45.000 lastbiler fra vejene. Investeringen lyder på 65 millioner kroner.

Fredericia Havn
Ved Fredericia Havn anvender Railion i dag Fredericia gl. station og havneområdet til omlæsning mellem skib, tog og lastbil. Hver dag bliver 40 godsvogne med samlet vægt på 2200 tons (det svarer til 70 lastbiler) hentet og bragt til Fredericia Havn. Området er i dag nedslidt og der er behov for udvidelser af sporområderne og læssepladsen til en samlet pris af 13 millioner kroner. I dag skal godstogene en tur tværs gennem Fredericia Banegaard (det er sporet længst mod stationsbygningen, der er havnesporet) og vendes før det kan komme mod syd eller øst. Railion forslår en mere direkte forbindelse.

Kombinationen af Fredericia Havn og Taulov giver mulighed for at omlaste gods mest optimalt og lade f.eks. gods omlaste fra skib til bane i Fredericia og transportere det til København eller videre til Sverige.

Esbjerg Havn
Jernbanegodstrafikken til Esbjerg Havn er ikke den største og er genoptaget i år af CFL Cargo, der primært servicerer Esbjerg Container Terminal, der også fungerer som kombiterminal. Trafikken på havnen forventes at blive mangedoblet i løbet af de kommende 10 år.

Havnen forventer at udvide mod øst og her opføre en helt ny terminal og samtidig anlægge en ny godsjernbane fra Bramming og syd om Esbjerg.

Århus Havn
I Århus udvides Østhavnen med anlæg for omladninger mellem bane, bil og skib. Men den eksisterende jernbaneforbindelse til terminalen er ikke optimal pga. kurveforhold. Men i løbet af i år begynder Banedanmark at ombygge Århus Havnebane, så Railion og øvrige transportører kan sende heltog til terminalen i stedet for at at rangere på sporarealerne ved Århus H. På selve havnen er der bygget en sporrist hvor godstogene kan rangeres.

Hirtshals Havn
Jeg har tidligere omtalt planerne om en terminal i Hirtshals med direkte togforbindelse gennem Jylland og Railion "...ser med interesse på et samarbejde om disse heltogsløsninger.".

Transportkorridorer
Endelig peger Railion på at der er kapacitetsproblemer på en række strækninger, der er enkeltesporede som f.eks. Vamdrup - Vojens og Tinglev - Padborg. Herudover så mangler stræknngerne til Esbjerg og til Århus at blive elektrificeret. Med en elektrificering, så kan Railion undgå at skifte fra diesel- til ellokomotiver i Taulov. Ligesom miljøfordelen bliver større med elektriske lokomotiver.

Railion spiller konstruktivt ud i debatten og infrastruktur og miljø. Med investeringer der ikke er meget større end, hvad forsøget med modulvogntog koster, så kan vi fjerne 90.000 biler om året fra vejene og reducere CO2-udslippet betydeligt. Spørgsmålet er om Folketinget endelig vil prioritere godstrafikken på bane.

Havnetunnel

For at få råd til en havnetunnel, så ønsker Martin Geertsen, der er Kultur- og Fritidsborgmester i København, at sælge de dele af Nordhavnen, som ikke i forvejen skal anvendes til at finansiere statens andel af metroens 4. etape. Martin Geertsen foreslår denne finansiering i stedet for bompenge, som Overborgmester Ritt Bjerregaard tidligere har foreslået. Tidligere har Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen været på banen med et forslag om at flytte havneaktiviteterne til Prøvestenen.


Med en havnetunnel fra Lyngbymotorvejen via Nordhavnen på bunden af havneløbet og med adgange ved Refshaleøen, Amager Boulevard, Enghavebrygge og endelig med opkørsel ved Sjællandsbroen og dermed adgang til motorvejsnettet.

Jeg er tilhænger af en havnetunnel, der kan flytte biltrafikken fra Københavns gader og ned under vandet. Men det kan fortsat ikke være rigtigt at de danske politikere overhovedet ikke tænker jernbane og havnevirksomhed sammen. En placering af en ny havneterminal ved Kastrup Lufthavn og dermed jernbanen vil være fremtidssikret.

Kilde: Dansk Politik.

Tog og CO2

Hirtshals Havn har planer om at bygge en ny godstermnal med tilhørende jernbaneadgang og har fået Rambøll til at lave en undersøgelse om hvor meget CO2, som Danmark kan spare, hvis godsjernbanen anlægges og der laves en daglig forbindelse til hhv. Taulov og Duisburg i Tyskland. Med toget til Taulov kan der spares 6 tons og til Duisburg 21 tons og det er pr. dag. Årligt kan der altså spares omkring 10.000 tons CO2 ved at etablere en jernbaneforbindelse.

Investeringen i den nye terminal forventes at koster 20 millioner. Banen mellem Hjørring og Hirtshals er en lokalbane ejet af Nordjyllands Trafikselskab og det er dermed ikke en statsinfrastruktur. Derimod anlægger staten gerne en motorvej og laver forandringer af hensyn til modulvogntogene.

For mig er det uforståligt at staten overhovedet ikke vælger at tage ansvar for jernbanenettet og miljøet. Det er muligt at spare CO2 udslip, men regeringen prioriterer i stedet lastbilerne.

Kilder: Trafikudvalget, Alm. del - Bilag 430, Trafikudvalget, Alm. del - Bilag 363, Trafikudvalget spørgsmål 205.

Københavns Havn til Prøvestenen?

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen foreslår nu, at Københavns Havn skal flyttes fra Nordhavnen og til området omkring Prøvestenen. I første omgang gælder det en screeningsundersøgelse af om det kan betale sig at flytte containerterminalen.

Flytningen skal medføre at de eksisterende havneområder kan omdannes til kontorer og boliger, dels som det sker med området ud for Århusgade. Denne omdannelse skal finansiere statens andel af bygningen af metroringen.

Problemet er jo at Prøvestenen mistede en jernbaneforbindelse da Amagerbanen blev lukket (omtalt i mit indlæg Spor på Amager).

Her ender sporet til Prøvestenen og kan følges omkring en kilometer ind mod Amagerbro Godsstation.

Det strider mod al sund fornuft at forsøge på at placere en containerterminal langt væk fra godsspor. Den kunne man placere den nede ved Øresundsbroen, hvor det sådan set er Lufthavnens plan at bygge en Airport Business Park, med netop plads til en containerterminal. Her slipper man også for trafikproblemer og der ligger en jernbane lige ved siden af.

Kilde: Stand by.