torsdag, november 17, 2011
El-tog til Esbjerg?
Når strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg er særlig interessant, så skyldes det, at signalerne her er immuniseret og dermed ikke kræver ændringer her og nu, som de er tilfældet på de øvrige relevante strækninger, hvor el-drift er relevant. Samtidig vil det være muligt at lade ER4-togene fortsætte vejen til Esbjerg i stedet for enten at stoppe i Odense eller Fredericia eller kun kunne indgå i trafikken til Sønderborg og Padborg. Dermed bliver frigjort flere IC3-togsæt til brug for den øvrige jernbanetrafik.
Transportministeren ønsker at udsætte anlægget af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens til efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, da det ellers vil være nødvendigt at indskrænke togtrafikken betydeligt med store omkostninger for både DSB og for godsoperatørerne, der reelt set ikke i anlægsperioden, kan køre med godstog mellem Danmark og Tyskland og dette vil kunne medføre op til 650 flere lastbilerne på vejene, alene for DB Schenker. Dobbeltsporet forventes i øvrigt først åbnet i 2019.
I følge JP ønsker Venstres Kristian Pihl-Lorenzen "nye penge" til dette projekt og ikke ved at omprioritere indenfor den eksisterende ramme, der i øvrigt er aftalt i aftalen for Grøn Transport, som et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2009.
Man undres over, at Venstre ikke vil være med til at gøre noget konkret for togpassagererne før 2019. Men nu gjorde den borgerlige regering heller ikke meget for togpassagererne og har haft flere forskellige holdninger til el-tog i Danmark.
Kilde: Transportministeriet. Foto: DSB/René Strandbygaard
onsdag, september 14, 2011
Med IC4 på vej.
15.57
Toget afgår planmæssigt fra Århus H. Dog kan salgsvognen ikke kommer rundt i hele toget, men kun i to af togets fire vogndele.
16:12
Jeg synes at toget bevæger sig mere end IC3.
16:42
Intet nyt er godt nyt. Kørselen er fortsat ikke så jævn, som i IC3 og der er lidt mere larm fra toget.
17.20
Just ankommet til Odense. Til tiden. Antallet af nye passagerer viser, at beslutningen at standse i Odense er rigtig.
18:20
Vi er kørt gennem Roskilde og følger dermed køreplanen.
18:34
Triller ind mod sporterrænnet ved København og ankommer dermed uden de store problemer,
Tak for turen, DSB og mon ikke vi ses igen IC4.
Foto: DSB/Jens Hasse/Chili foto
tirsdag, november 24, 2009
Softwaren i IC4 virker bedre end forventet
Efter DSB i maj måned indgik et forlig med AnsaldoBreda om leveringen af IC4 har DSB og AnsaldoBreda arbejdet med konfiguration af togets software, således at togene dels kan kobles og dels ikke fejlmelder sig hele tiden og det arbejder har vist sig at medføre færre fejl end hidtil antaget af DSB. Adm. direktør Søren Eriksen siger:Tidligere i forløbet har vi overvejet at starte helt forfra med togets centrale computere. Men vi har siden konstateret, at AnsaldoBredas computerløsning på det IC4-togsæt, som er godkendt til sammenkobling, var langt bedre og mere robust end forudset. Det har vi dels selv erfaret, og vi har tillige fået det bekræftet af en ekstern og uvildig ekspert.
tirsdag, juli 28, 2009
CFL Cargo flytter IC4
Når IC4-togene overføres fra Italien til Danmark, så sker det med tog. Fra Italien transporteres togene gennem Østrig og Tyskland inden de når den danske grænse. I Italien er det Treniitalia, mens det i Østrig og Tyskland er TX-logistik, der transporterer IC4-togene, fra Padborg er det CFL Cargo der transporterer togene til Århus.På billedet er det MX 1023, der er nylakeret i traditionelle GM-farver, der transporter et IC4-tog gennem Stilling d. 30. marts 2009. Da togsættet ikke er godkendt til drift, så må det ikke selv køre, men skal flyttes af andre tog.
Kilde: CFL Cargo. Foto: Asger Christensen/CFL Cargo.
fredag, juni 05, 2009
Med IC4 til Kastrup
Herudover har DSB et løb fra Aalborg kl. 8.59 og ankomst til København H 13.23 og retur til Århus kl. 19.50 og med ankomst kl. 22.45.
Kilde: DSB.
onsdag, maj 20, 2009
DSB bygger IC4 færdig
Aftalen betyder endvidere at AnsaldoBreda skal levere de restende togsæt efter en samlet plan: i dag har DSB modtaget 15 togsæt og frem til 1. april 2010 modtager DSB yderligere to togsæt, da AnsaldoBreda først i starten af 2010 får sat den endelig serieproduktion i gang og herefter skal AnsaldoBreda levere 3 togsæt om måneden, således at alle togsæt er leveret i 3. kvartal 2012.
- at AnsaldoBreda skal levere IC4 og IC2 i en aftalt konfiguration,
- at AnsaldoBreda frikøber sig fra dele af deres forpligtelse i henhold til den eksisterende kontrakt, at der gøres op med parternes gensidige krav som følge af forsinkelsen, hvilket indebærer, at DSB modtager en betydelig kompensation, samt
- at der aftales en ny tidsplan med tilhørende sanktioner for manglende leverance.
Ved denne løsning, kan DSB selv fastsætte det videre ambitionsniveau for IC4 og IC2 toget. DSB vil få lejlighed til at ombygge/ændre
uhensigtsmæssigheder, ligesom DSB kan beslutte at indbygge ikkekontraktuelle dele i toget. DSB kan endvidere købe bistand til udførelsen af sin opgave.
Kompensation
Forliget betyder at DSB får en kompensation på i alt 2,25 milliarder kroner, som fordele på følgende måde:
- 0,8 mia. kr. til færdiggørelse, opgradering og forbedring af toget,
- 0,7 mia. kr. til erstatningsmateriel med videre og
- 0,5 mia. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog (der skal reducere DSB's forsinkelser med 50 pct. i 2020).
- 0,25 mia. kr. har DSB allerede modtaget i henhold til aftale fra november 2005
DSB's samlede vurdering er derfor:
DSB's eksterne advokats vurdering af ovenstående kontraktuelle forhold er, at der til dato ikke er konstateret et forhold, der alene kunne føre til en ophævelse af kontrakten. Det er ligeledes vurderingen, at fejlmængden og karakteren heraf formentlig ikke vil kunne berettige en ophævelse uden betydelige konsekvenser.Det er ganske fornuftig aftale, som DSB og AnsaldoBreda har indgået og den sikrer os danskere nye og velfungerende togsæt i løbet af relativt kort tid. Hvis DSB har ophævet kontrakten, så havde vi dels oplevet en meget langt juridisk slagsmål og vi kunne først i 2022 have nye tog, da de skal afvente elektrificeringen. Samtidig er det værd at bemærke at AnsaldoBreda har påtaget sig det fulde ansvar for miseren.
Kilde: DSB.
torsdag, maj 07, 2009
Læserbrev: Politikken der aldrig
I Berlingske Tidende 4/5 har trafikordførerne Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V) et fælles indlæg om IC4 og trafikpolitikken under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering. Men indlægget fortæller ikke den korrekte historie:
Trafikforliget fra 1999 var historisk alene af den grund, at der for første gang i mange år investeres i nye baner og stationer: Ringbanen ved København blev fremrykket, nærbanerne ved Århus og Aalborg blev besluttet og endelig blev kapaciteten mellem København H og Østerport forøget. Under den nuværende regering er der besluttet nye baner eller stationer.
Af indlægget fremgår det at V og K ønsker en elektrificering af jernbanenettet i Danmark. Mit spørgsmål er så, hvorfor står der så intet om investeringer i elektrificering i de trafikaftaler, som den nuværende regering indgået frem til 2008? Det er først med aftalen fra 2009, at elektrificering overhovedet er nævnt.
Regeringen forsøger på at føre sig frem med grønne ord, men der er meget langt fra ord til handling.
onsdag, april 22, 2009
IC4 på skinner
DR's historie fortsætter nemlig:
Men nu meddeler DSB, til flere politikeres store overraskelse, at ikke alle togene kommer ud at køre i maj, selv om de skulle blive godkendt af myndighederne.
DSB meddelte i en pressemeddelelse fra maj sidste år, at:
"AnsaldoBreda har fået en frist til maj 2009. Til den tid skal for det første
alle 14 enkeltkørende IC4-togsæt være godkendt og sat i drift mellem
landsdelene..."
Pressemeddelelsen har været citeret i flere medier og fremlagt for Folketingets trafikudvalg. Men i dag vil DSB ikke garantere, at alle 14 tog kommer til at køre med passagerer inden udgangen af maj.
DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til DR:
Nej det væsentlige er om toget er klar til indsættelse i landsdelstrafikken. Og
kunderne får jo ikke mere ud af, at vi skifter mellem 14 togsæt eller mellem 3
togsæt. Det vigtige for kunderne er, at de kan køre med IC4 i det løb, der nu
engang er sat ind, og at det kører stabilt, så de er fremme til tiden - og det
er det, der er vores fokus.
Det ville da være mærkeligt at kræve samtlige togsæt på skinnerne samtidig. Normalt er der jo altid togsæt til rengøring eller i reserve. Jeg mener at DSB i første omgang skal sikre et fuldt og stabilt togløb med IC4.
Kilde: DR Nyheder.
tirsdag, marts 24, 2009
IC4: "DSB forholder sig til fakta"
Jeg er holdt op med at tro, når det drejer sig om IC4. Jeg vil gerne sige, at jeg håber, at de kan nå det, men jeg er holdt op med at tro på hverken det ene eller andet. Jeg forholder mig til fakta.
DSB har fået leveret 8 togsæt, men det er kun de tre, der anvendes og 1. maj skal der være 14 leverede togsæt.
Vi venter....
Kilde: Epn.dk.
søndag, marts 15, 2009
IC4
Ganske langsomt får DSB leveret sine IC4-togsæt. DSB har givet AnsaldoBreda et ultimatum, således at DSB d. 1. maj 2009 skal have leveret 14 enkeltkørende togsæt og mindst 1 togsæt, der lver op til alle kontraktens krav, herunder at flere togsæt kan sammenkobles.- 3 togsæt benyttes i driften til kørsel i landsdelstrafikken på strækningen mellem København og Aalborg.
- Et togsæt anvendes til at teste en ny softwarepakke. Trafikstyrelsen har modtaget dokumentation for, at fejl vedrørende styring af motorer (powerpacks) og nogle falske fejlmeddelelser på førerbordet, er blevet rettet.
- 3 togsæt er ved at blive gjort klar til drift.
Herudover gennemføres der test på yderligere 1 togsæt forud for levering til DSB.
I slutningen af januar foretog Trafikstyrelsen en betinget typegodkendelse af IC4. At typegodkendelsen er betinget skyldes en række mindre ikke sikkerhedskritiske forhold skal bringes i orden indenfor en kortere periode.
Vi venter i spænding på d. 1. maj for at se om vi i det hele taget får IC4 på de danske skinner.
Kilde: DSB, Trafikstyrelsen, Folketinget. Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.
onsdag, oktober 29, 2008
Status på IC4
IC4 kører uden et fast indsættelsesmønster, men i udgangspunktet sker det et par gange om ugen. DSB har dog været nødsaget til at aflyse nogle få planlagte afgange i landsdelstrafikken, fordi der har kunnet konstateres større og mindre fejl på togsættene. DSB ser med alvor på, at disse fejl ikke er blevet rettet, hvilket har medført en utilstrækkelig driftskvalitet. Dette er meddelt AnsaldoBreda skriftligt, og der har desuden været afholdt møder mellem DSB's ledelse, ledelsen af AnsaldoBreda og moderselskabet Finmeccanica. I den forbindelse er det gjort klart fra DSB's side, at driftskvaliteten af togsættene til landsdelstrafikken skal forbedres.
Ved samme lejlighed har DSB indskærpet betydningen af det stillede ultimatum.
Trafikstyrelsen oplyser, at AnsaldoBreda den 1. september 2008 har fremsendt en oversigt og en redegørelse for de udestående punkter i forhold til en endelig typegodkendelse. Trafikstyrelsen har stillet spørgsmål til validiteten af oversigten og på den baggrund har AnsaldoBredo den 17. september 2008 fremsendt en ny oversigt.
Fortsat proces
Næste driftmæssige fase er, at IC4 indsættes som lyntog mandag-torsdag. Dette vil ske i takt med, at driftskvaliteten forbedres, og at der leveres flere togsæt. Det er aftalt, at næste processuelle skridt er, at Trafikstyrelsen kan udstede en typegodkendelse (en endelig eller en, der er betinget af aftalt løsning af specifikke
udeståender) for enkeltkørende togsæt. Ud over de to allerede indsatte togsæt kan et tredje togsæt indsættes i landsdelstrafik under forudsætning af, at der foreligger en liste over alle udestående punkter, som er gennemgået af TÜV. Spørgsmålet om udestående punkter blev drøftet på møde den 25. september 2008 mellem DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen.
Forud for tilladelsen til at flere end tre togsæt kan køre i landsdelstrafik skal eksponeringen af risici, proces mod en betinget typegodkendelse samt vurdering af listen over udestående punkter tages i betragtning.
Den endelige typegodkendelse af sammenkoblede togsæt vil komme efter typegodkendelsen af enkeltkørende togsæt. Den detaljerede proces herfor er ikke på plads endnu. Det er hensigten, at processen skal granskes af den uafhængige assessor. Trafikstyrelsen har anmodet AnsaldoBreda om at fremlægge kommissoriet
for, hvad assessor skal gøre med henblik på godkendelse i Trafikstyrelsen.
Det taler vel for sig selv.
Kilde: Trafikudvalget Alm. del, bilag 26.
tirsdag, juli 15, 2008
Er IC4 på vej?
Ansaldobreda og DSB er godt i gang med endelig at få godkendt IC4 til kørsel med passagerer i tunnellen under Storebælt. Det fortæller Jyllandsposten. Godkendelsen er det første led i de krav, som DSB har givet Ansaldobreda, for ikke at ophæve kontrakten. Det er Trafikstyrelsen der skal godkende togene og her fortæller tilsynschef Leif Funch, at man befinder sig i en "god proces". Når godkendelsen er på plads kan DSB indsætte IC4 i togdriften formentlig mellem København H og Århus H.Herefter udestår at et tog skal være endelig typegodkendt til drift med flere sammenkoblede togsæt og 14 enkeltkørende togsæt.
Kilde: epn.dk. Foto: DSB/Jens Hasse, Chili Foto.mandag, juni 09, 2008
Det rustne IC4
Nej, det skal det ikke. Tværtimod er det chokerende, at der er så mange gennembrud af lak og rustbeskyttelse, og at metallet også er begyndt at erodere. Det, jeg kan se på de udvalgte billeder, er et fremskredent forfald. Jeg er dybt bekymret for, hvordan tog, som allerede nu befinder sig i den tilstand, vil klare sig i Danmark, hvor det bliver udsat for et væsentligt barskere klima end i Italien med store fugt- og temperaturudsving,
Adm. direktør i DSB, Søren Eriksen siger i en pressemeddelelse, at:
Jeg tillader mig at undre mig over, hvordan Karl Brian Nielsen kan vurdere IC4-togenes tilstand ud fra disse billeder. Han har ikke selv set togene, men det må stå for hans regning. Så letkøbt arbejder vi ikke i DSB, og jeg kan forsikre, at de tog, DSB vil modtage, til punkt og prikke opfylder alle kontraktens krav. Det gælder naturligvis også samlekvalitet og rustbeskyttelse.
Nu vil jeg ikke gøre mig klog på hverken rust eller samlinger af ledninger, men jeg finder alligvel, at den faglærte bager (hvilket er Karl Brians Nielsens orginale uddannelse, han har dog uddannet sig videre til Civilingeniør) udtalelser flere steder anvendes udover, hvad der er rimeligt i billedeteksterne i det tilhørende galleri: Vi ser et billede af den indre af et togvogn, der ganske tydeligt ikke ligner udseendet af en IC4-togvogn og på et andet billede ser vi en vogn udenfor og her bruges en arbejdsbogie til at give følgende billedetekst, der er et citat fra artiklen:
Jeg håber sandelig, at det er en midlertidig bogie. Potentielt har lejer, føringer og bøsninger taget skade af rusten. Hvis min opvaskemaskine så sådan ud, ville jeg vente, at den snart stod af.
Jeg ved ikke, hvad der er Ingeniørens grundlag for denne artikel, men hvis DSB og AnsaldoBreda fik bare lidt arbejdsro, så ville der snart komme et eller flere tog i drift i landstrafikken.
Kilde: Ingeniøren, DR Nyheder, DSB. dk.fritid.jernbaner.
tirsdag, marts 04, 2008
Mere om IC4's udstødning
Under prøvekørsel er der opstået utætheder i sammenføjningerne af nogle af de rør, som IC4-togens udstødningssystem består af. Vi har kunnet konstatere, at disse dele ikke er tilstrækkeligt driftsrobuste. [...] Derfor har vi bedt Ansaldobreda forbedre de dele af udstødningssystemerne, hvor vi har konstateret utætheder, og hvorfra der er trængt udstødningsgasser ind i toget.Udstødningsgasserne ligger tæt på de grænseværdier, som Arbejdstilsynet har fastsat og derfor har DSB valgt at indstille driften med togene indtil Ansaldobreda har løst problemet.
Kilde: Ingeniøren.
torsdag, februar 21, 2008
Udstødningsproblemer i IC4
Kilde Sjællandske via Ingeniøren
mandag, januar 28, 2008
IC4 status
Midt i januar modtog Folketingets Trafikudvalg den seneste status på indsættelse af DSB's IC4-tog.Fredericia - Nyborg og Korsør - København - Vigerslev– Kastrup uden passagerer forlænget indtil 31. januar 2008. Bemærk at togene endnu ikke må køre over Storebælt.
tirsdag, december 04, 2007
IC4 nu over Storebælt
DSB's længe ventede nye intercitytogsæt, IC4, er endelig ved at nærme sig rigtig drift. For øjeblikket har DSB 4 togsæt kørende, men i starten af 2008 forventer DSB at leverendøren af togene, AnsaldoBredo, kan ansøge Trafikstyelsen om en typegodkendelse, som gør det muligt for DSB at indsætte togene i trafikken over hele landet og dermed i lyn- og intercitytogene mellem København og Århus H/Aalborg.tirsdag, september 18, 2007
IC4
Vi almindelige passagerer får resten af året mulighed for at køre med toget fra Århus H til Fredericia - med stop i Børkop, Brejning, Vejle, Hedensted og Horsens (Bemærk at toget ikke stopper i Skanderborg, for her skal DSB dele indtægterne fra billetsalget med Arriva) - efter følgende plan:
Afgang fra Århus H kl. 7.30 og med ankomst i Fredericia kl. 8.48,
Afgang fra Fredericia kl. 9.17 og med ankomst på Århus H kl. 10.34,
Afgang fra Århus H kl. 11.30 og med ankomst i Fredercia kl. 12.48 og
Afgang fra Fredericia kl. 13.17 og med ankomst på Århus H kl. 14.34.
Samtidig har DSB fået godkendt endnu to togsæt til drift. Det drejer sig om MG 5608 og MG 5606, så DSB har tre togsæt (MG 5604 er allerede godkendt) til brug for driften med passagerer og uddannelse af personale og som reserve for de øvrige togsæt.
I løbet af efteråret forventer DSB at fremlægge en plan for, hvornår togene kommer i drift i trafikken over Storebælt.
Ja. Der sker omsider noget. Mon ikke vi fra januar kan køre med IC4 på Sjælland?
Kilde: Folketingets Trafikudvalg Alm. del - Bilag 588 og DSB.
mandag, august 20, 2007
IC4 på rette vej
Et togsæt (togsæt 4) kører for øjeblikket i drift som regionaltog på strækningen mellem Århus H og Aalborg/Lindholm og det går efter omstændighederne godt:
Prøvedriften er forløbet planmæssigt og indtil videre med større stabilitet, end der er normalt ved indsættelse af nyt materiel. Der er således ikke indtruffet fejl, som har medført væsentlige driftsmæssige forstyrrelser.
Trafikstyrelsen har d. 19. juli godkendt at togsættet kan indsættes på på strækningen mellem Århus og Padborg. I forbindelse med et sporarbejde ved Skørping, så indsætter DSB - i perioden 27. august til og med 18. september - toget på strækningen Århus - Fredericia med stop i Horsens, Vejle, Børkop og Brejning:
Afgang fra Århus H kl. 7.30 og med ankomst i Fredericia kl. 8.48,
Afgang fra Fredericia kl. 9.17 og med ankomst på Århus H kl. 10.34,
Afgang fra Århus H kl. 11.30 og med ankomst i Fredercia kl. 12.48 og
Afgang fra Fredericia kl. 13.17 og med ankomst på Århus H kl. 14.34.
DSB forbeholder sig ret til at indsætte andet materiel i de nævnte løb.
Det næste togsæt (nr. 8) er færdigtestet og DSB har i slutningen af juli ansøgt Trafikstyrelsen om godkendelse til drift i lighed med sæt nr. 4 og i starten af august afholdte DSB og Trafikstyrelsen møde om eventuelle forskelle mellem togsæt 8 og 4 og om driftserfaringerne med sæt nr. 4. Endelig er sæt nr. 6 ved blive testet i lukket spor.
For at komme videre i godkendelseprocessen, hvor næste trin er at togene kører med passagerer i den landsdækkende trafik (dog ikke sammenkoblet) så skal DSB og leverandøren AnsaldoBreda præsentere en samlet godkendelsesplan, således at toget kan blive typegodkendt. Endvidere mangler godkendelse til kørsel i tunnellen under Storebælt.
Ja. Vi nærmere os med små skridt. Belært af erfaringerne, så har DSB ikke sat en tidsfrist på, hvornår togene kan komme i regulær drift.
Kilder: DSB, Trafikudvalgets bilag Alm. del 551.
søndag, juli 08, 2007
IC4 - status
Men der kan komme til at gå lang tid før alle togsæt er ude at køre. I den seneste redegørelse vedr. IC4 til Folketingets Trafikudvalg hedder det:
Endelig orienterede DSB om, at processen frem til typegodkendelse antages at ville strække sig over en længere periode og eventuel kan indeholde en ny fase med indsættelse af et antal enkeltkørende togsæt i landsdækkende trafik med passagerer.
Samtidig er der sat gang i den proces, der skal føre frem mod typegodkendelsen. Men DSB og AnsaldoBreda har endnu ikke leveret en samlet plan for dette forløb.
Kilde: Trafikudvalget - bilag 519 Alm. del.
