mandag, april 09, 2012
Sidespor App
Arriva og Midttrafik har gennem samarbejdet Mixtur udarbejdet en App (program til en smartphone) Sidespor, der guider til interessante steder og seværdigheder i det midtjyske område.
Med Sidespor til telefonen kan man søge geografisk eller efter interesse, herudover kan man dele kommentarer og andet via Facebook eller tilføje sine egne steder og blive ledt derhen via Rejseplanen.
Hent den selv på Sidespor.
Set fra stuen på Amager virker Appen glimrende, men jeg glæder mig til at teste den i terrænet.
Kilde: Mixtur.
Århus - Galten - Silkeborg
Forbindelsen mellem Århus og Silkeborg sker i dag via Skanderborg. Det giver en transporttid på mindst (med REX) 43 minutter mellem Århus og Silkeborg og 75 minutter mellem Århus og Herning. Med en ny bane vil denne rejsetid kunne reduceres til hhv. 24 og 60 minutter. Dermed kan toget blive hurtigere end bilen, da Vejdirektorartet regner med en rejsetid ad den kommende motorvej på hhv. 38 og 63 minutter.
Den enkeltsporede bane vil koste 2,5 milliarder kroner og en dobbeltsporet 3,6 milliarder og en direkte samfundsøkonomisk rente på 2 hhv 1. pct. og det er baseret på kun 800.000 flere rejsende. Hvis renten skal være 5 pct og dermed helt rentabel, så kræver det lidt mere end 2 millioner flere rejsende.
Screeningen viser, at det er interessant med den nye bane, der kan give et massivt løft til den kollektive trafik i Jylland. Nu må forligspartierne trække i arbejdstøjet og igangsætte en konkret analyse af omkostninger og muligheder.
Kilde: Trafikstyrelsen. Foto: Arriva
onsdag, marts 24, 2010
Vestbanen fortsætter i halvandet år mere
- At der indgås en tidsbegrænset aftale med Arriva med henblik på en videre drøftelse og beslutning vedr. den kollektive trafikbetjening af Nr. Nebel og Oksbøl, der i dag betjenes af Vestbanen, herunder drøftelse med Varde Kommune. Samtidig tilrettelægges tidsplanen således, at der kan træffes endelig politisk beslutning om Vestbanen i løbet af første halvår 2010.
- At kontrakten med den nuværende operatør forlænges i en periode på 1½ år.
- At finansieringen af meromkostningerne ved kontraktforlængelse, udover de ekstra 10 mio. kr., som regionen har afsat fra 2011, sker over tilskudsrammen til Sydtrafik.
- At udvalget vedr. udarbejdelse af ny regional udviklingsplan anmodes om at udarbejde forslag til proces for det videre arbejde, herunder dialog med Varde Kommune og vurdering af muligheder og konsekvenser af Varde Kommunes indstilling om fortsat togdrifts betydning for erhverv, uddannelse og miljø.
Følg med og meld dig ind i Facebookgruppen Bevaring af Vestbanen.
Kilde: Jyskevestkysten, Region Syddanmark
tirsdag, december 29, 2009
Vestbanens fremtid
Kommunens anfører til et brev til Region Syddanmark:
- at Vestbanen i over hundrede år har betjent et geografisk stort landområde på knap 500 kvadratkilometer svarende til ca. 40 % af arealet i den nye Varde kommune.
- at Vestbanen i hele den periode og i dag er med til at understøtte og udvikle den lokale bosætning og erhvervsfremme i sit opland.
- at Vestbanens fortsatte drift uden besvær kan holdes indenfor den økonomiske ramme, som Region Syddanmark på grund af Vestbanens eksistens er tildelt via bloktilskud fra staten.
- at Vestbanen udgør en transportform, som både Infrastrukturkommissionen og andre statslige organer finder egnet og opprioriteringsværdig af hensyn til mobiliteten og infrastrukturen i denne del af Danmark.
- at Vestbanen medvirker til at skabe mobilitet for sit opland ved at sikre en jernbanebaseret opkobling på det overordnede jernbanenet.
- at Vestbanen i en tid med stigende brændstofpriser og et stort forpligtende fokus på miljøet udgør et oplagt alternativ og supplement til den transportform, som baserer sig på privatbiler og busser.
- at Vestbanen ved fortsat drift vil imødegå en betydelig slitage på de kommunale veje fra en ny alternativ busdrift.
- at Vestbanens fortsatte drift vil hindre, at trafiksikkerheden på de kommunale veje bliver forværret ved den alternative overgang til busdrift.
- at Vestbanen rummer mange spændende udviklingspotentialer ved påbegyndelse af en samdrift med de statslige jernbanestrækninger i området, hvorved der kan opnås langt bedre adgang til uddannelsesinstitutionerne i Esbjergområdet samt forbedrede og moderne transportmuligheder for de mange øvrige pendlere i denne del af Region Syddanmark.
Jeg er - ikke overraskende - enig med Varde Byråd i deres argumenter.
Kilde: DR Syd.
tirsdag, december 01, 2009
Unfair konkurrence?
Altså vi har jo regnet med det dobbelte. Vi kunne ikke byde med tre procent. Det er risikoen i det her tilbud alt for stor til.
Ikke overraskende bakker Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen op om anklagerne, han siger til DR Nyheder:
For at sikre ens vilkår for dem, der byder på en opgave med togdrift, skal vi fremover kalkulere med en overskudsgrad på mindst 5 procent i de bud, som DSB giver, fordi det er en statsejet virksomhed med skatteydernes penge i ryggen
Myndighederne har tidligere afvist en klage fra SJ over udbudet og Arriva har også droppet sin klage. Der er derfor ikke noget at komme efter i denne histore. Venstres kommentar virker i dette også malplaceret: Hvis DSB får stillet krav om at overskudsgraden skal være mindst 5 pct, så bliver det da let for f.eks. Arriva at sætte sin overskud til f.eks. 4,9 pct og hvad har staten så sparet her?
Kilde: DR Nyheder.
Skal Vestbanen lukkes?
- En lukning og indførelse af busdrift
- En hjemtagning, således at Vestbanen a/s selv driver banen
Det er vurderingen at en lukning vil medføre omkostninger til busdrift på mellem 8 og 12 millioner, afhængigt af hvordan busdriften implementeres. Derimod vil en fortsat togdrift med en renovering af spor og signaler koste omkring 18 millioner kroner. I dag modtager Region Syddanmark omkring 33 millioner kroner i bloktilskud, baseret på længden af lokalbanestrækninger i regionen. Frem til 31.12.2010 driver Arriva banen.
Måske kan det i et isoleret økonomisk perspektiv være billgere at lade busser overtage driften, men i et miljømæssigt perspektiv, så vil busdriften medføre et øget udslip af CO2, da det vil kræve væsentligt flere busser at transportere det samme antal passagerer, som der kan være i et tog. Det er for mig uforståligt, hvordan man kan lade være med at tænke klimaet ind på transportområdet. Det er stærkt problematisk for den danske regering, at man vil tillade et øget CO2-udslip i Vestjylland, samtidig med at man er i gang med klimatopmødet i København. Hvor er Regeringens reelle vilje til forandringer til gavn for klimaet?
På Facebook er der oprettet en Gruppe, der viser befolkningens modstand mod planerne.
Kilde: Jyllands-Posten.
lørdag, juni 27, 2009
Med Arriva til Nordtyskland
Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.
Kilde: Arriva, Skånetrafiken.
Arrivas skinnebus som intercity?
I forbindelse med den nye kontrakt i Midt- og Vestjylland (hvor Arriva i dag står for togdriften, red.) forventer vi at få ledigt togmateriel i weekenderne. Og vi kan se, at der disse dage også er mulighed for at køre på skinnerne, da der er ledig kapacitet. Derfor arbejder vi netop nu med et projekt om mulige afgange mellem Odense og Århus samt Århus og Aalborg i weekenderne.
Tidligere har Arriva haft planer om en forbindelse mellem København H og Århus i myldretiden, men Adm. direktør i DSB Søren Eriksen er ikke urolig for konkurrencen:
Vi har ventet på Arrivas udspil meget længe. Det er efterhånden tre år siden, at Arriva første gang meldte ud, at de ville køre lyntog mellem landsdelene, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget lidt mere ambitiøst. Jeg er ikke imponeret – især ikke hvis de vil gøre det her uden at indkøbe nyt materiel. Med én afgang i hver retning dagligt lørdag og søndag er det jo et rimeligt ufleksibelt produkt, Arriva tilbyder, og det er tilmed langsommere og mindre komfortabelt end det, kunderne er vant til hos os.
Selvom Arriva lokker med en lavere billetpris, så handler transport også om komfort og de Lint togsæt eller skinnebusser, som Arriva anvender, har en væsentlig dårligere siddekomfort, end hvad DSB kan tilbyde. Hvis Arriva for alvor ønsker at lave konkurrence på togdriften, så kræver det bedre og hurtigere materiel, da Lint-togene kun kan køre 120 km/t og ikke de op til 180 km/t, som DSB kan.
Kilde: DSB, Epn.dk
mandag, maj 25, 2009
2 timer og 40 minutter til Århus
Fra køreplanskiftet 2010 vil DSB indsætte særlige Nonstop Ekspres-tog mellem København og Århus. Det vil tage 2 timer og 40 minutter for toget at køre uden stop mellem de to byer og togene fortsætter til Københavns Lufthavn og det vil køre i myldretiderne mandag til torsdag i begge retninger. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:
Med IC4 får vi mulighed for at tilbyde vores forretningskunder et helt unikt produkt, der gør det endnu mere attraktivt at vælge toget frem for bilen eller flyet. Vores kunder behøver ikke stresse af sted i køen på motorvejen eller spilde tiden på langsommelige sikkerhedstjek i lufthavnen. Rejsetiden kan med det samme veksles til for eksempel arbejdstid online foran computeren. Og samtidig tilbyder vi kunderne transport, der påvirker klimaet mindst muligt, og som kan medvirke til at mindske trængslen på vejene.
Frem til 2007 tog det 2 timer og 50 minutter for lyntoget at komme den samme strækning, så i forhold til "gamle dage" bliver det altså 10 minutter hurtigere. Jeg har tidligere omtalt Arrivas planer om at indsætte tilsvarende direkte tog og mon ikke vi skal se DSB's planer som et svar på denne potentielle konkurrence?
Kilde: DSB.
mandag, maj 11, 2009
Wildcard og Wundercard
De to store togselskaber DSB og Arriva udbyder hver især et særligt kort til unge under 26 og studerende. Kortet hænger sammen med den rabat, som staten giver til de to togselskaber for netop at lade unge og studerende køre billigt med tog, og da en undersøgelse viser at 169.000 unge ikke har kortet, så lad os se på, hvad kortene egentlig kan:Begge kort giver følgende rabatter:
- 50% rabat på tog i Danmark på billigdage (både DSB og Arriva)
- 25% rabat på tog i Danmark på normaldage (både DSB og Arriva)
- 25% rabat på tog i Europa gennem RailPlus (gælder kun hvis man er under 26 år)
- 25% rabat på varerne i togets salgsvogn (Gælder ikke aviser og ugeblade)
- 20% rabat på en Øresundsbillet
- Rabat i forbindelse med events (Fredagsrock i Tivoli, Spotfestivalen i Århus og U2 i Berlin)
- Adgang til ungdoms- og studieflybilletter hos KILROY travels
- 300 rabatter i Danmark (telefoni, fitness, kulur, shopping, fastfood etc)
- 40.000 rabatter over hele verden - se http://www.isic.org/
Da Arriva har samarbejdet med KILROY kan det altså bedst betale sig at købe et Wundercard.
torsdag, april 30, 2009
DSB byder på Metroen
At byde på metroen i København ligger i logisk forlængelse af DSB’s strategi om at deltage i trafikudbud og opstarte kommerciel trafik. Vores partnerskab med RATP gør os til en meget seriøs bejler til at overtage driften af den københavnske metro. DSB har det lokale kendskab og erfaringer fra S-tog, mens RATP har solid metro-erfaring.RATP driver metroen, herunder den førerløse linje 14, i Paris og her udover aktiviteter i Tyskland, Grækenland, Italien, Algeriet, Marokko, Sydafrika og Brasilien.
Kontrakten om driften af Metroen i København forventes at træde i kraft i d. 19. oktober 2010. Udover DSB er følgende med i kampen om kontrakten:
- Ansaldo STS (der driver metroen i dag),
- Arriva,
- Serco-NedRailways (der driver togdrift i Storbritannien),
- Keolis (der ejer busselskabet CityTrafik og som herudover driver jernbane- og busdrift i syv europæiske lande og i Canada.
- S-Bahn Hamburg GmbH, der driver S-banen i Hamborg og som ejes af DB.
lørdag, marts 14, 2009
Arriva fortsætter i Midt- og Vestjylland
Aftalen mellem Arriva og Trafikstyrelsen gælder fra 2010 0g frem til 2018 og med en option på yderligere to år og staten sparer 17,8 millioner kroner om året på den nye aftale og den indbefatter:
- Yderligere 11 Lint-togsæt, der skal erstatter de gamle MR-togsæt, som Arriva har indlejet fra DSB og samtidig skal de eksisterende togsæt have nye sæder og der skal installeres trådløst internet i alle togsæt.
- På stationerne skal informationen forbedres og der skal også her etableres trådløst internet.
- På strækningen mellem Esberg og Varede indsættes der to tog i timen på hverdage i dagtimerne. I dag er der kun halv times drift på myldretiderne
- Mellem Herning og Århus indsættes der på hverdage et nyt gennemkørende tog, der reducerer rejsetiden med 18 minutter. Den reducerede rejsetid opnås ved at togene ikke holder på alle mellemstationerne.
- Aftalen indeholder endvidere en option om driften mellem Nibøl og Tønder i samarbejde med Slesvig-Holsten Landesweiten VerkehrsServicegesellschaft, der er den tyske trafikkøber.
Kilde: Trafikstyrelsen.
torsdag, juli 10, 2008
Fra Esbjerg til Nibøl
Det bliver Arrivas tog, der kommer til at fortsætte over grænsen til Tyskland og i første omgang er der tale om et forsøg på lørdage og søndage frem til midten af oktober måned. Udover de nye direkte tog, så kan man fortsat skifte tog i Tønder og det skal man fortsat i hverdagene, hvor det er togselskabet NOB, der står for driften.
Hvis man ønsker en integration mellem Sønderjylland og Slesvig, så kræver det ordentlige og direkte forbindelser. Med de nye direkte tog er vi nået et lille stykke af vejen, men hvorfor kan togene ikke køre mere på tværs, som det er lykkedes med over Øresund. Man kunne forestille sig direkte tog til Husum eller helt til Hamborg.
Kilde: Arriva, NEG.
søndag, juni 22, 2008
5 byder på Arrivas togdrift
NSB AS
ARRIVA Tog A/S
DB Regio AG
DSB Midt-Vest ApS
First Rail Holdings Limited
I oktober skal operatørerne have afleveret deres første forhandlingstilbud. Herefter skal Trafikstyrelsen forhandle med operatørerne og den operatør, der har det mest fordelagtige bud i forhold til pris, kvalitet og leveringssikkerhed, vil få kontrakten og den forventes underskrevet i starten af 2009 og kontrakten træder i kraft i december 2010 og vil løbe frem til 2018, men med mulighed for forlængelse i to ekstra år.
Det er lidt interessant at First Rail byder på opgaven: For i forbindelse med Øresundsudbuddet samarbejder DSB og First jo om opgaven. Ellers byder de tyske og de norske jernbaner med og det samme gør Arriva, der har kontrakten i dag.
Kilde: Trafikstyrelsen.
der gennemføres som en forhandlingsrunde, hvor det enkelte
lørdag, april 05, 2008
Arriva forbedrer pendlergarantien
I 4. kvartal 2007 var det kun pendlere på strækningerne Thisted - Struer og Struer - Skjern, som har haft mulighed for at få kompensation fra Arriva.
Arrivas procedure er dog en del mere besværlig end DSB's ordning: Hos DSB udregnes den automatisk og pengene indsættes på ens bankkonto, hvorimod man hos Arriva selv skal følge med i rettigheden og herefter sende sine brugte periodekort og en særlig blanket til Arriva.
Kilde: Arriva Tog.
onsdag, april 02, 2008
Udbud af Arrivas togdrift
Århus - Langå - Struer
Thisted - Struer
Struer - Skjern
Århus - Herning
Herning - Skjern - Esbjerg
Esbjerg - Tønder
Arriva overtog strækninger i 2003 og har kontrakten frem til 2010 og fik i 2007 165 millioner af staten for trafikken. Herudover får Arriva indtægterne fra billetsalget. Rettigheden (altså tog er maks. er forsinket 5 minutter) ligger på 95,9 pct., heraf skyldes 2,3 pct. Arriva selv og resten andre forhold.
I kontrakten fremgår det også at trafikken skal udvides med 13 pct. og trafikken er generelt steget med 7 - 8 pct. Men på strækningen Århus - Viborg er trafikken steget med hele 22 pct. og det skyldes bl.a. at der i dagtimerne kører to tog i timen.
Kilde: Trafikstyrelsen.
lørdag, marts 01, 2008
Esbjerg - Nibøl
Ifølge toghjemmesiden Rail-O-Ramas debatforum, så bliver det formentlig Arrivas eksisterende tog, der kommer til at fortsætte til Nibøl, men på strækningen mellem Tønder og Nibøl bliver det tyske lokoførere, der vil fremføre toget. Med et gennemgående tog, så får både turister og rejsende flere muligheder, fordi der allerede i dag findes forbindelser fra Nibøl til Hamborg.
Kilde: JyskeVestkysten, DR Syd.
fredag, november 09, 2007
Klagesag afvist
I Trafikstyrelsen har vi gennem en lang periode arbejdet meget seriøst på at tilrettelægge et udbud af høj kvalitet og med høj grad af konkurrence til gavn for passagererne. Det har været en meget stor og meget kompliceret udbudsforretning, og jeg opfatter Klagenævnets afvisning af alle klagesager som et klart tegn på kvalitet i arbejdet med udbuddet.
Det er selvfølgelig et firmas ret at klage over et tabt udbud, men her viser det sig mere som et drilleri overfor DSB, der på redeligvis har vundet udbudet sammen First Group.
Kilde: Trafikstyrelsen.
onsdag, september 26, 2007
Arriva frafalder klage
Vi frafalder klagen, fordi vi ikke er overbevist om, at vi vil vinde den.[...] Vi er dog stadig overbevist om, at DSB med kun et reservetogsæt til hele strækningen har alt for lidt driftsreserve og at det vil betyde forsinkelser, aflysninger og mangel på siddepladser til passagererne
Den omtalte driftsreserve er de seks ekstra togsæt som Arriva har haft option på. Arriva har konstateret, at der ikke er juridiske problemer med Trafikstyrelsens afgørelse, derimod så kræver Arriva nu at fremtidige udbud fokuserer mere på kvalitet end på pris.
Nu afventer vi afgørelsen på den klage som SJ har indgivet over den svenske del af udbudet.
Det må nu konstateres, at DSBFirst på ærlig og redelig vis har vundet udbudet om trafikken over Øresund.
Kilde: Berlingske Business.
torsdag, august 09, 2007
Bonus til Arriva
I første halvår kørte 97 procent af Arrivas tog til tiden, eller indenfor 5 minutter og det giver 2,2 millioner i bonus. Bemærk at dette er Arrivas rettighedsprocent, da Banedanmark kan være skyld i yderligere forsinkelser. I 2006 var andre forhold, som f.eks. skinner og signaler skyld i at yderligere 2,3 procent af togene var forsinkede. I 2006 kørete 97,7 procent af togene til Arriva-tid. Samtidig opnåede Arriva en kundetilfredshed på 3,93 på en skala fra 1 til 5 og det giver yderligere 1,4 millioner kroner.
Arriva får 163 millioner kroner om året for at køre med tog i Midt- og Vestjylland.
Det er glædeligt, at tilfredsheden med Arriva er stor og ikke mindst at rettigheden er høj, men desværre er faldende i forhold til 2006. Men inden vi sætter forskellen op i forhold til DSB, så er det værd at huske at strækningerne, som Arriva primært befærdrer har færre tog end på hovedstrækningerne hvor DSB kører.
Kilder: 180Grader, Trafikstyrelsen, Epn.dk