Kommunens anfører til et brev til Region Syddanmark:
- at Vestbanen i over hundrede år har betjent et geografisk stort landområde på knap 500 kvadratkilometer svarende til ca. 40 % af arealet i den nye Varde kommune.
- at Vestbanen i hele den periode og i dag er med til at understøtte og udvikle den lokale bosætning og erhvervsfremme i sit opland.
- at Vestbanens fortsatte drift uden besvær kan holdes indenfor den økonomiske ramme, som Region Syddanmark på grund af Vestbanens eksistens er tildelt via bloktilskud fra staten.
- at Vestbanen udgør en transportform, som både Infrastrukturkommissionen og andre statslige organer finder egnet og opprioriteringsværdig af hensyn til mobiliteten og infrastrukturen i denne del af Danmark.
- at Vestbanen medvirker til at skabe mobilitet for sit opland ved at sikre en jernbanebaseret opkobling på det overordnede jernbanenet.
- at Vestbanen i en tid med stigende brændstofpriser og et stort forpligtende fokus på miljøet udgør et oplagt alternativ og supplement til den transportform, som baserer sig på privatbiler og busser.
- at Vestbanen ved fortsat drift vil imødegå en betydelig slitage på de kommunale veje fra en ny alternativ busdrift.
- at Vestbanens fortsatte drift vil hindre, at trafiksikkerheden på de kommunale veje bliver forværret ved den alternative overgang til busdrift.
- at Vestbanen rummer mange spændende udviklingspotentialer ved påbegyndelse af en samdrift med de statslige jernbanestrækninger i området, hvorved der kan opnås langt bedre adgang til uddannelsesinstitutionerne i Esbjergområdet samt forbedrede og moderne transportmuligheder for de mange øvrige pendlere i denne del af Region Syddanmark.
Jeg er - ikke overraskende - enig med Varde Byråd i deres argumenter.
Kilde: DR Syd.
1 kommentar:
Særdeles bemærkelsesværdigt, at de borgerlige, og især Venstre som ellers påstår at partiet ville kæmpe for yderområderne i danmark, stemte NEJ...
det må sandelig give mange stof til alvorlig eftertanke !
Send en kommentar