Lovprogram 2013/2014 på Transportområdet

I dag åbnede Folketinget med Statsministerens traditionelle åbningstale og samtidig blev lovprogrammet offentliggjort. På Transportministeriets område er der følgende forslag:

Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense (Okt I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at udbygge den 13 km lange strækning af hovedlandevej 40, Fynske Motorvej (E20) fra Motorvejskryds Odense til ca. 2 km øst for tilknytningsanlæg Odense Vest ved Blommenslyst fra 4 til 6 spor. Forslaget følger op på trafikaftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” fra marts 2013.

Lov om anlæg af Holstebromotorvejen (Okt I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge en motorvej fra Herning til Holstebro samt en vejforbindelse til Gødstrup. Forslaget følger op på trafikaftalen om ”Linjeføring for Holstebromotorvejen” fra april 2013 samt aftaler om ”Vækstplan DK” fra april 2013.

Ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Okt II)
Regeringen har nedsat et udvalg om cabotagekørsel, der har afgivet en rapport i maj 2013. Lovforslaget vedrører den lovgivningsmæssige opfølgning på dette udvalgsarbejde. Forslaget vedrører en differentiering og anbefaling af forhøjelse af bødeniveauer med tre kategorier af bøder afhængig af, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Lov om letbane i Ring 3 (Nov I)
Lovforslaget er en kombineret projekterings- og selskabslov. Anlægsloven afventer, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse - lovforslag herom planlægges fremsat om 2 år, som et ændringsforslag til nærværende lovforslag. Forslaget giver hjemmel til at stifte et interessentselskab (Ring 3 Letbane I/S) bestående af Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner i Hovedstadsområdet. Selskabet skal anlægge en 27 km lang letbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd med 27 stationer. Lovforslaget vil endvidere indeholde bestemmelser om interessentselskabet, herunder ejerfordelingen, bestyrelse, beslutning om tiltrædelse af de indkomne bud, statens udtræden af selskabet efter anlægget er færdigt og selskabets bestyrelse efter statens udtræden mv. Forslaget skal ses i forlængelse af en samarbejdsaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de berørte kommuner og udarbejdede rapporter senest ”Udredning om Letbane på Ring 3” fra marts 2013.

Ændring af lov om jernbane København-Ringsted (Jan I)
Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at der kan etableres en niveaufri udfletning ved Ringsted Station samt mindre justeringer på de tilstødende strækninger som led i realiseringen af Timemodellen. Med en niveaufri udfletning bliver det muligt at køre 200 km/t igennem stationen mellem Den nye bane og Vestbanen til Odense.

Lov om projektering af en moderne jernbane (Jan II)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg til realisering af hurtigere rejsetider på strækningen Ringsted – Hobro, herunder anlæg af en ny bane over Vestfyn, en bro over Vejle Fjord, en ny bane Hovedgård – Aarhus og hastighedsopgraderinger på de bestående banestrækninger. Projekterne er et led i udmøntningen af Togfonden DK.

Ændring af lov om trafikselskaber (Feb II)
Lovforslaget forventes at indeholde justeringer af organiseringen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og finansieringsmodellen øst for Storebælt mv. Som følge af buspassagerrettighedsforordningen indeholder forslaget også regler om udpegning af et klageorgan og sanktioner i forhold til overholdelse af forordningen. Endelig vil lovforslaget skabe mulighed for, at trafikselskabet i region Nordjylland kan overtage statens hidtidige trafikkøberansvar for lokaltrafik mellem Hobro og Frederikshavn. Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Jernbanelov (Feb II)
Hovedformålet med loven er at skabe en klar, enkel og operationel jernbanelov, som indeholder de rammebetingelser, der er nødvendige for at få flere passagerer og mere gods på skinnebåren trafik.

Lov om anlæg af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund (Feb II)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge en motortrafikvej syd om Frederikssund ført over Roskilde Fjord på en højbro. Forslaget følger op på trafikaftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” fra marts 2013.

Kilde: Statsministeriet.

Statsministerens åbningstale

I dag åbnede Folketinget med Statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale og i år indgik transportområdet for en gang skyld også:

Vi skal også have et land, hvor vi kan komme let og hurtigt rundt.

Et bredt flertal her i Folketinget har i flere år haft en drøm:
Drømmen om en topmoderne jernbane, hvor togturen kun tager en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Og hvor turen mellem Aalborg og København bliver en time og tyve minutter kortere end i dag.
Nu opretter vi en togfond, som skal finansiere de afgørende investeringer. Pengene skal komme fra vores fælles undergrund i Nordsøen.
I dag betaler selskaber med gamle tilladelser til at bore efter olie og gas mindre i skat end selskaber med nye tilladelser. Vi vil stille alle lige.
Det er svært at forstå, at partier her i Folketinget kan være imod, at vi harmoniserer reglerne.
Og det er svært at forstå, at partier herinde mener, at pengene gør mere gavn hos olieselskaberne end i den største forbedring for togpassagererne siden Storebæltsbroen.
Med togfondens 28 milliarder – jo den er god nok: 28 milliarder – vil vi investere massivt i nye skinner og hurtigere forbindelser. Og vi vil elektrificere lange strækninger.

Vi opnår to ting:
Danskerne sparer tid. Ikke kun de passagerer, som rejser mellem de største byer. Nej, det spreder sig til alle, der benytter de nye hurtige forbindelser. Passagerne kommer også hurtigere fra Sønderborg til Odense. Og fra Thisted eller Hjørring til København.
Vi binder Danmark bedre sammen.
De hurtigere togforbindelser vil også få flere til at vælge toget og lade bilen stå. Og de el-drevne tog vil gavne miljøet og klimaet.
Vi får et grønnere Danmark.

Kilde: Statsministeriet

En kulturrevolution på hjul?

Det radikale regionrådsmedlem Charlotte Fischer havde i Politiken 14. august en kronik omkring trængsel i København og kommer med ønsket om en kulturrevolution og kommer med en række forslag:

Ud og hjem på faste klokkeslæt. Hver dag fra mandag til fredag. Perspektivet er at gøre massivt op med 8-16-arbejdsdagen. I stedet skal hjemmearbejdsdage og mødetider ved frokost være den nye normal, når det giver mening. Og det gør det på tusinder af arbejdspladser, hvor jobbet netop foregår ved skriveborde.

[...] 

Men kulturrevolutionen skal også handle om at ændre danskernes adfærd på et andet punkt. Vi skal i langt højere grad dele os ud af trængslerne. Enten ved at melde os ind i en delebil-ordning eller ved at købe os til et lift i andres biler. En sådan ny deleøkonomi på hjul vil også indirekte nedbringe trængslen. Også fordi undersøgelser viser, at de, der først køber en bil, også ender med at køre mere. Så jo flere man kan holde væk fra bilkøbet, desto færre kørte bilkilometer.

Det er desværre meget symbolsk, at der overhovedet ikke tænkes på alle de ansatte, der arbejder i industrien eller de, der er ansat i sundhedsektoren - de fleste danskere er overhovedet ikke på lystavlen.

Naturligvis kan vi hjælpe delebiler på vej ved f.eks. at sikre særlige vejbaner for biler med mere end 1 person, som man i øvrigt gør mange steder i USA (som Charlotte Fischer også selv nævner). Problemet er dog igen, at indgangsvinklen bliver forkert: 

Der bør reserveres flere p-pladser til specielt delebiler. Der bør reserveres ’diamond lanes’ til biler, der har mindst to passagerer. I et længere perspektiv handler det om at skrue skatter og afgifter sammen, så de tilskynder til at dele og ikke køre solo. Roadpricing vil kunne give danskerne et ekstra incitament til at gå sammen, fordi det koster penge at køre i myldretiden.

Det er desværre det samme, som vi så med betalingsringen (selvom jeg var tilhænger): Centrum-venstre tænker elitært og stiller sig fjernt fra almindelige menneskers verden. 

Vi har behov for en kulturrevolution på hjul, men den skal komme gennem tog og busser, der kører til tiden og med siddepladser og rene og pæne stationer med parkeringspladser for både biler og cykler, der gør det muligt at kombinere transportformerne.

15 El-togsæt

Torsdag d. 165. maj indgik Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der er forligspartierne bag Trafikmlliarden (der årligt giver en milliard til investeringer i trafik) enige om dels en række cykelstier og en færgehavn på Samsø men også:

Indkøb af nye eltogsætParterne har med aftalen af juni 2012 afsat 1,2 mia. kr. eksklusiv driftsomkostninger til køb af ca. 15 nye eltog for at sikre en kapacitetsudvidelse i el-togtrafikken. Parterne noterer sig, at DSB nu igangsætter en proces med henblik på at udmønte aftalen gennem indkøb af nye Øresundstogsæt. Parterne lægger vægt på, at den størst mulige kapacitetsudvidelse realiseres inden for den afsatte ramme, og noterer sig, at DSB i efteråret 2013 vil give forligskredsen en status for indkøbet, herunder antal togsæt, der kan indkøbes for den afsatte beløbsramme. Parterne vil på den baggrund tage endelig stilling til, om købet skal realiseres, eller om midlerne skal disponeres til et andet formål.

Det bliver interessant at følge. Øresundstogsættene er også kommet over sine børnesygdomme og kan i lige så høj grad anvendes i Danmark som over Øresund. Pointen må være, at de eksisterende værksteder, kan servicere de nye tog. 

Kilde: Transportministeriet.

Transportaftale 2013

I forlængelse af aftalen En grøn Transportpolitik fra 2009 og aftalen om en ny Storstrømsbro fra tidligere i denne uge indgik de fleste af Folketingets partier torsdag en ny omfattende aftale om trafikinvesteringer:

• Landanlæggene til Femern Bælt-forbindelsen opgraderes til 200 km/t og der etableres endvidere en ny dobbeltsporet bro over Masnedsund.
• Niveaufri udfletning ved Ringsted. Som en del af timemodellen etableres der niveaufri udfletning mellem banen mod Odense og mod Rødby, således at togene i hver retning ikke skal flette.
• Nye broer mv. mellem Aarhus og Aalborg. Banen skal opgraderes, så togene kan køre 160 km/t. Det er i første omgang tale om nye anlæg i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Dette er en del af Timemodellen.
• Bane mellem Lindholm og Aalborg Lufthavn. Der anlægges en ny jernbane mellem Lindholm i Nørre Sundby og Aalborg Lufthavn, så lufthavnen får direkte adgang til Aalborg Nærbane.
• Kompensation til godstogsoperatørerne ved det nye signalprogram og en analyse af mulighederne for veterantog.
• Udvidelse af kombiterminalen i Padborg. Kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup er blevet udvidet fornylig og nu kommer tiden til den terminalen i Padborg
• Nyanlæg af Esbjerg Havnebane. Havnebanen i Esbjerg skal udvides, så der kan etableres adgang til en ny terminal i Esbjerg Sydhavn.
• Forundersøgelse om banebetjening af Billund Lufthavn. Parterne noterer at planen skal indgå i den samlede baneplan for Østjylland.
• Fornyelse og vedligehold af jernbanen. Der er igangsat en undersøgelse af kravene til vedligeholdelse af jernbanen og på denne baggrund kan det fremtidige niveau vurderes.
• Der reserveres midler til den statslige medfinansiering af letbanen ved Ring 3 rundt om København.
• Hypercardet, der er et tog og buskort der giver rabat for studerende på ungdomsuddannelserne, er blevet en stor succes og der afsættes yderligere midler til dette.

Kilde: Transportministeriet.

Finanslov 2013: Mere elektrificering

I dag afsluttede Regeringen og Enhedslisten forhandlingerne om Finansloven for 2013 og denne indgår der en del initiativer på transportområdet:

• Elektrificering af banen Næstved - Køge Nord. Når den nye jernbane åbner mellem København og Ringsted via Køge, så vil denne strækning også blive elektrificeret. Dermed kommer der flere muligheder for tog direkte mellem Lolland, Falster og Næstved og København, ligesom man sikrer sig bedre mod fejl på sporet, når der er flere strækninger, der kan bruges når Femern Bælt-tunnelen åbner. Der afsættes kr. 650 millioner i årene 2013 - 2018.
• Tilgængelighed på stationer. Der er afsat kr. 25 millioner til etablering af elevatorer mv.

Samtidig fremgår det i medierne, at den foreslåede reduktion af kontraktbetalingen til DSB på kr. 300 millioner også skal være forsvundet, men det fremgår ikke af aftaleteksten.

Kilde: Finansministeriet.

Lovprogram 2012-2013

I dag åbnede Folketinget for sin nye samling og dermed kunne Regeringen med Statsminister Helle Thorning-Schmidt fremlægge sit lovprogram. På Transportminister Henrik Dam Kristensens område er der følgende forslag:


Ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt ændring af fusionsskatteloven (Ændret fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, konsekvensændringer som følge af selskabsskatteloven m.v. samt forslag om, at DSB og Naviair kan fusionere skattefrit med helejede datterselskaber) (Okt I)
Lovforslaget vedrører ændrede procedurer for DSB’s indkøb af rullende materiel, forenklinger af procedurerne for investeringer samt en udvidelse af statens mulighed for statsgaranti til DSB. Derudover foreslås justeringer med henblik på større fleksibilitet ved sammensætningen af DSB’s bestyrelse. Forslaget vil desuden indeholde en ophævelse af en række bestemmelser om DSB S-tog A/S, som vil give DSB’s ledelse større fleksibilitet i relation til at indrette koncernens struktur. Lovforslaget giver også DSB og den selvstændige offentlige virksomhed Naviair mulighed for omstrukturering uden beskatning i form af skattefri fusion med helejede datterselskaber, hvorved DSB og Naviair sidestilles med almindelige aktie- og anpartsselskaber. Endelig foretages konsekvensændringer som følge af ophævelse af aktieselskabsloven og ikrafttrædelse af selskabsloven.

Lov om FELO (Aftale om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde i relation til Færøerne) (Nov I)
Lovforslaget vedrører Færøernes deltagelse i aftalen om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde (FELO). Danmark vil i forbindelse med sin tiltrædelse af aftalen, der endnu ikke er trådt i kraft, afgive en erklæring om, at Færøerne også vil være omfattet af aftalen. Formålet med lovforslaget er navnlig at sikre, at fremtidige ændringer i luftfartsaftalen automatisk vil være gældende også for Færøerne.

Lov om offentlige veje (Nov II)
Lovforslaget vedrører en ny samlet og moderniseret lov om offentlige veje. Den gældende lov er fra begyndelsen af 70’erne. Lovforslaget indeholder bl.a. en række ændringer af de statslige regler med henblik på at sikre en bedre ressourceudnyttelse i kommunerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med aftalen om kommunernes økonomi for 2013.

Ændring af lov om luftfart og lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer (Dec I)
Lovforslaget vedrører en ny model for betalingen for Trafikstyrelsens tilsyn med den civile luftfart. Forslaget indebærer endvidere, at der indføres en klar hjemmel i luftfartsloven til at fastsætte regler om beredskab inden for den civile luftfart. Endelig foreslås undersøgelsesforpligtelsen ved flyvehavarier ændret, således at den danske lovgivning bringes i overensstemmelse med international lovgivning.

Lov om opgradering af jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg (Jan II)
Lovforslaget indebærer en opgradering af hastigheden på den eksisterende jernbane mellem Hobro og Aalborg fra 120 km/t til 160 km/t. Projektet forudsætter nedlæggelse af jernbaneoverkørsler, etablering af erstatningsanlæg, nyanlæg af broer, etablering af erstatningsnatur m.v. Lovforslaget vil desuden indeholde hjemmel til ekspropriation af de fornødne arealer.

Lov om en metroafgrening fra Cityringen til Nordhavn (Nordhavns metroen) (Feb I)
Lovforslaget vedrører en bemyndigelse til, at Metroselskabet skal forestå projektering, anlæg og drift af afgreningen af Cityringen til Nordhavnen som en integreret del af Cityringen.

Lovforslag om elektrificering af jernbanestrækninger (Feb II)
Lovforslaget indebærer en bemyndigelse til transportministeren til at projektere og godkende de nødvendige anlæg til elektrificering af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, jf. aftale om elektrificering af jernbanen m.v. af 7. februar 2012. Det vil eventuelt herudover indgå i lovforslaget, at transportministeren kan gives bemyndigelse til at projektere og godkende anlæg til elektrificering af yderligere konkrete strækninger i takt med at der træffes politisk beslutning om at elektrificere de pågældende strækninger.

Efter betalingsringen

Efter en lang, omfattende og ikke særlig konstruktiv debat skar Statsminister Helle Thorning-Schmidt i går igennem og stoppede arbejdet med at udfærdige lovforslaget om en betalingsring i København og i stedet nedsætte en bred kommission, som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængslen i hovedstadsområdet. Kommissionen skal senest januar 2013 fremsætte de første konkrete forslag hertil. Og skal i august 2013 fremlægge sin samlede strategi. Kommissionen skal se på følgende emner:

1. Hvilke grundlæggende udfordringer står hovedstadens transportsystem overfor i de kommende årtier? 
2. Fremme af alternative transportformer til biltransport;
3. Hvordan kan ny teknologi bruges til at mindske trængslen, herunder til et landsdækkende road pricing system?
4. Hvordan kan der sikres sammenhæng mellem de forskellige initiativer som led i en samlet balanceret strategi?
5. Hvordan deres forslag kan finansieres?
6. Kommissionens arbejde skal ikke omfatte en trængselsafgift for hovedstadsområdet.

Herudover foreslår Regeringen følgende andre forslag der skal forbedre den kollektive trafik i Danmark:

• Regeringen vil fra 2013 årligt afsætte 1 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik.
• 500 mio. kr. skal anvendes til at nedsætte taksterne i den kollektive trafik i hele landet.
• 500 mio. kr. skal anvendes til investeringer i bedre kollektiv trafik i hele landet, herunder til udbygning af den kollektive trafik, så den kan klare et stigende passagertal som følge af de lavere takster.
• Den årlige udgift på 1 mia.kr. skal finansieres ved at lukke mulighederne for en uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler. Skatteministeren vil fremsætte lovforslag herom.

Ganske interessant hiver Regeringen nu roadpricing frem fra skuffen og da det har vist sig, at i Slovakiet har Siemens implementeret en løsning, hvor mere end 200.000 lastbiler er udstyret med systemet og det ser ud til at virke. Der er ingen tvivl om, at roadpricing er vejen frem, hvis vi i fremtiden skal undgå, at vores veje sander til i biler og her hjælper det ikke at mene, at der ingen trængsel er overhovedet eller foreslå, at pendlerne møder på forskellige tidspunkter. Hvordan det så skal hænge sammen? Er det kun blå biler, der må køre mellem 6.00 og 7.00 på mandage.

Kilde: Transportministeriet.

Har Venstre en togpolitik?

For en måneds tid siden brød forhandlingerne om at elektrificere strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen, da Venstre og Dansk Folkeparti den gang ikke ville finde en fornuftig finansieringsmodel.

Men nu er Dansk Folkeparti blødt lidt op og kan godt se, at det ikke hænger sammen tidsmæssigt, men Venstre fastholder, at strækningen skal finansieres gennem et OPP-samarbejde (et offentligt-Privat-Partnerskab). til Berlingske siger Kristian Pihl-Lorentzen:

Det behøver ikke tage månedsvis. Der er mange pensionsfonde, som er interesseret. Det er bare at komme i gang.

Til det siger Transportminister Henrik Dam Kristensen:

Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil undersøge om OPP er en farbar vej. Men jeg tror ikke, at man på én måned kan lave sådan en løsning til Lunderskov-Esbjerg. Hvis det var så nemt, var den tidligere regering vel også allerede gået den vej.

Man kan undre sig over, at ideologi står over fornuften i det store oppositionsparti. Med Venstre ved man, at investeringer til gavn for jernbanen ikke bliver til noget.

Kilde: Berlingske.

Et Danmark, der står sammen

I dag fremlagde den nye Regering sit regeringsgrundlag. På transportområdet står der følgende:

Bedre fremkommelighed og mindre luftforureningDanmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.
Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.
Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:

• Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.

• Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.  

• Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledningog en væsentlig del af den CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.

Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra
forurening er størst.
Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.
Regeringen vil derfor:

• Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015

• Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm. 

• Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.

• Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer. 

• I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.

• Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter. Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet.  Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden. 

Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering
for regeringen at fremme cyklismen.

• Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter. 

• Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen. Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.

• For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af ”sorte pletter” og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.

TRAFIK I ØVRIGT

• Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.

• Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.

• Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt. 

Kilde: Statsministeriet.

50 pct. flere

I forbindelse med S og SF's forslag til en betalingsring, var DSB - en kort overgang - ude med en kommentar om, at vil være forholdsvist overkommeligt for DSB at få plads til 50 pct. flere passagerne. Men hvad var det for analyser, der lå til grund for denne kommentar? Yderst ubemærket fremlagde DSB d. 24. august 2011 de analyser og præsentationer, der ligger til grund, sammen med et brev til Transportministeriet. I brevet skriver DSB:

DSB skal således indledningsvist oplyse, at den i pressen i dag anførte vækst på 50%  er udtryk for den mulige gennemsnitlige vækst på de allerede i dag af DSB betjente strækninger, uafhængig af indførelse af en betalingsring omkring København og under forudsætning af, at der sker en tilførsel af yderligere materielkapacitet i form af længere tog, samt også højere vogne til DSB. DSB’s vurdering i denne sammenhæng er foretaget uden hensyntagen til hvilke eventuelle motivationsfaktorer, der skulle være med til at udløse en passagervækst.
En øget kapacitet på DSB’s strækninger til at kunne håndtere 50% flere passagerer i myldretiden forudsætter investeringer i yderligere materiel og i den løbende drift. En overordnet vurderet størrelsesordenen tilsiger en udvidelse på 40 dobbeltdækkervogne, 15 Øresundstogsæt, samt materiel til brug for S-banen

Med dette yderligere materiel vil det være muligt for DSB at indsætte længere og højere vogne, således at perronernes kapacitet udnyttes fuldt ud.

Det er altså ikke en uoverstigelig operation, som vi er ude i. Hvis Regeringen ikke havde hentet 300 millioner ud i ekstraordinært udbytte i 2011, så kunne DSB være godt på vej mod nye investeringer.


Kilde: DSB.

Kattegatbro

Det er efterhånden et par år siden, at broen over Kattegat sidst var oppe i medierne, men nu har Nicolai Wammen, tidligere borgmester i Århus og nuværende socialdemokratisk folketingskandidat, kommet med et forslag om dels et Kattegat-netværk blandt østjyske folketingsmedlemmer:

Vi når langt mere i fællesskab end hver for sig. En Kattegatforbindelse er afgørende for at binde landsdelene sammen, skabe nye job og sikre vækst over hele landet. Derfor synes jeg, at de østjyske folketingsmedlemmer, som skal repræsentere landsdelen efter valget, bør arbejde sammen om at sikre Østjylland og resten af landet en Kattegatforbindelse.

DSB forventer at kunne reducere transporttiden mellem København og Århus til omkring 1 time, hvis der bygges en bro over Kattegat. Nicolai Wammen forventer at broen kan være færdig i 2025.

Kilde: Pressemeddelelse.

Svendborgbanen

Tirsdag morgen uddelte den socialdemokratiske folketingskandidat Trine Bramsen kanelsnegle ud på Odense Banegaard (Center). Sneglene symboliserer de mange forsinkelser og aflysninger, som passagerne på banen udsættes for. Og netop i dag var der problemer med togene, der medførte forsinkelser på op til 30 minutter. Til Fyens Stifttidende siger Trine Bramsen:

Togene kører i sneglefart mellem Odense og Svendborg, og det bliver vi nødt til at lave om på. Derfor vil jeg kæmpe for, at det højest skal tage 25 minutter at køre i tog mellem Svendborg og Odense. Togtransport er et af de mest miljørigtige transportmidler. Derfor skal det være attraktivt at benytte. Jeg frygter alternativet er, at mange passagerer vil vælge bilen og motorvejen i stedet.

Det er noget overraskende i betragtning af, at Svendborgbanen i flere omgang gennem 00'erne er blevet sporfornyet og 2011 endelig fik en ibrugtagnings-tilladelse til at køre med 120 km/t på hele strækningen - men det har banen så alligevel ikke, da der er en række kilometer, hvor hastigheden er nedsat til 100 km/t og det skyldes - fortæller strækningsinformationen LA - Forhold vedrørende overkørselsanlæg.

I følge køreplanen tager det 42 minutter at køre fra Odense til Svendborg. Trine Bramsens forslag om at det kun må tage 25 minutter kunne lyde ambitiøst, men for det sidste tog mellem Svendborg og Odense, der kun standser i Ringe, tager det 32 minutter.

Kilde: Fyens Stifttidende.

Betalingsring V: DSB og Transportministeren

Transportministerens argumenter mod en betalingsring omkring København hænger ikke sammen, som jeg allerede har beskrevet og det bliver nu underbygget af DSB, der godt mener at man kan få plads til de mange nye passagerer. Til Berlingske udtaler underdirektør Ove Dahl Kristensen:

Vi har lavet nogle grundige analyser, som viser, at vi relativt let kan tage 50 procent flere passagerer. Vi kan gøre togene længere ved at sætte flere vogne på. Vi skal leje eller købe flere vogne, og det kan vi gennemføre i løbet af et år eller to. Men det forudsætter, at vi får pengene til det.

Men ikke overraskende er Transportminister Hans Christian Schmidt rasende og har derfor indkaldt DSB's ledelse til møde allerede mandag morgen. Regeringens argumenter mod en betalingsring hænger ikke sammen, men nu skal DSB åbenbart trues til tavshed.

Kilde: Berlingske.dk

Betalingsring IV: Transportministerens argumenter

Fredag fremlagde S og SF deres konkrete forslag til en betalingsring omkring København og i en artikel på b.dk angriber Transportminister Hans Christian Schmidt forslaget. Lad os se på hans argumenter:

i følge forslaget agter man de første otte-ni år at kræve færre penge ind, end man vil bruge. Det vil betyde et underskud og efterlade et hul.

Samlet set er forslaget finansieret, at man bruge flere penge på investeringer i starten er jo helt naturligt og i Stockholm har man nu et overskud på mere end en halv milliard. Samtidig viser beregningerne, der ligger til grund for forslaget en samlet samfundsøkonomisk forbedring på 200 millioner.

Ifølge deres plan vil folk især i myldretiden gerne bruge kollektiv transport. Mener man dermed, at der så skal presses endnu flere mennesker ind i i forvejen overfyldte tog og busser, spørger Hans Christian Schmidt.

- Alternativet er at købe nye tog og busser, men det nævner planen intet om, siger han.

- Hvis SF har en løsning på dét problem, hører jeg som transportminister gerne om det, siger Hans Christian Schmidt.

- Jeg har talt med mange pendlere, som klager over, at de ikke bare må stå op, men stå op på en dårlig måde, siger han.

Ifølge forslaget, så afsættes der en milliard om året til investeringer i den kollektive transport, herunder f.eks. flere busser og togvogne. Som daglig pendler med s-toget mellem Nørreport og Værløse, så er det sjældent at jeg oplever at der anvendes to SA-togsæt, således at perronerne anvendes i fuld længde og noget tilsvarende sker på regionaltogene, der forholdsvis let kan tilføjes yderligere vogne.

Samlet set er Transportministeren på gale veje med sin kritik. Men for en regering, der ikke har gennemført forbedringer for pendlerne, men kun et kuldsejlet udbud af Kystbanen, så kan man jo altid kritisere. Centralt er det jo, at vi skal have færre biler på de københavnske veje, både af hensyn til luftforureningen og udledningen af CO2.

Herudover er det jo værd at bemærke, at det kun er trafikken over betalingsringen, der skal betale. Ude i forstæderne kan man fortsat tage sin bil og få hentet børn mv., pointen er bare at det er bedre at tage toget fra den nærmeste S-togsstation og til byen end at sidde i kø på motorvejen.

Kilde: B.dk.

Betalingsring III: S og SF's konkrete forslag

Fredag fremlagde S og SF så deres konkrete forslag til hvordan en betalingsring skal se ud og dermed en konkretisering af det forslag, som partierne allerede har fremlagt i forbindelse med Fair Løsning 2020:

1. Der etableres en betalingsring i Ring 2 jf. kortet. Det svarer til den placering som Københavns kommune og 15 omegnskommuner (kaldet Kommuneforum) har foreslået. Ringen forventes taget i brug omkring årsskiftet 2013/2014.
2. Taksten fastsættes til højst 25 kr. pr. passage. I en introduktionsperiode på 2 år dog højst 15 kr. pr. passage. Uden for myldretiden vil taksten være lavere.
3. Der lægges en ekstra afgift på 25 kr. på lastbilers passager i myldretiden. Derved øges tilskyndelsen til ikke at køre lastbil indenfor betalingsringen i myldretiden.
4. Der afsættes 1 mia. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, så månedskort bliver 40 pct. billigere og klippekort 25 pct. billigere1
5. Der afsættes andre 1 mia. kr. årligt til investeringer i grøn trafik i hovedstadsområdet. Prioriteringen af investeringerne sker i samarbejde med de berørte kommuner og borgere.
6. Investeringerne søges i vidt omfang gennemført som OPP (offentligt-private partnerskaber), hvor private firmaer får ansvaret for både anlæg og drift i en længere årrække. Det vil samtidig forbedre mulighederne for at iværksætte investeringer med det samme, så flest mulige anlæg kan være klar, når betalingsringen tages i brug. Derved vil flere få realistiske alternativer til at køre bil ind og ud af København.
7. Der laves en særordning for Amager således, at hvis ringen passeres to gange i løbet af en halv time på vej til eller fra Nordsjælland, betales der ikke. Herved undgås omvejskørsel.

Hvis en pendler vælger at køre bil hver dag og gøre dette i myldretiden, så vil den samlede omkostning være kr. 11.100 omvendt vil en pendler, der tager den kollektive transport og har et Alle Zoners kort spare kr. 5.192.

Kilde: Socialdemokraterne.

Om en betalingsring II: Stockholm

I 2007 indførte Stockholm en betalingsring eller Trängselskatt, der meget svarer til den, som Socialdemokraterne og SF vil indføre, hvis de kommer til magten efter et valg. Betalingsringen i Stockholm har kun haft positive erfaringer, fortæller Brunell Freij, trafikplanlægger og ingeniør ved den svenske konsulentvirksomhed WPN, i et interview med Berlingske:

• Der er 22 pct. færre biler på vejene i den periode, hvor der er afgift på.
• Tiden der bruges på trafikkøer er faldet med 50 pct.
• Halvdelen af de trafikanter, der tidligere tog bilen tager i dag den kollektive transport.
• Der er et overskud på mere end 500 millioner om året på betalingsringen

Det koster fra 10 SEK til 20 SEK at passere en betalingsstation, dog maks SEK 60 pr. dag for et køretøj. Betaling sker i tidsrummet kl. 6.30 - 18.29 på hverdage mandag til fredag. 1. januar 2o13 indføres der en tilsvarende trängselskatt i Göteborg.

Kilde: Berlingske.dk og Transportstyrelsen

Megalastvogne og Danmarks EU-formandskab

I første halvår 2012 har Danmark EU-formandskabet og det vil Transportminister Hans Christian Schmidt åbenbart bruge på at udvide brugen af megalastvogne, således at de må køre over hele Europa (eller modulvogntog, læs mere i mit indlæg her) fortæller nyhedssiden No Mega Trucks.

Anvendelsen af megalastvogne er på ingen måde særlig miljøvenlig og vil gøre økonomien i vejtransport bedre, hvilket få flere lastbiler på de overfyldte motorveje. I stedet handler det om at få mere transport på jernbanen.

Om en betalingsring I: Økonomien bag

En betalingsring omkring København er blevet en centralt led i den politiske diskussion. Det skyldes at S og SF i deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 skriver følgende:

Der er behov for en markant indsats for at gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ til bilen. Kun hvis vi fra politisk side prioriterer indsatsen kan vi forbedre den kollektive trafik og få danskerne til at lade bilen stå. Det vil begrænse trængsel på vejene, mindske luftforureningen og belaste miljøet mindre. Derfor vil Socialdemokraterne og SF nedsætte taksterne i den kollektive trafik. Det skal være billigere at køre i tog og bus. Taksterne sættes mest ned i HT-området, fordi de fleste penge til den kollektive trafik kommer fra betalingsringen omkring København. Men også i resten af landet nedsættes priserne på abonnementskort med 20 pct. Samtidig skal der investeres ekstra 1,5 mia. kr. årligt i grøn trafik: Letbaner, cykelstier, park-and-ride anlæg ved de store stationer mv.Udgifterne på i alt 3,5 mia. kr. årligt finansieres ved at etablere en betalingsring rundt om København og en øget afgift på lastbiler. Betalingsringen vil begrænse bil-pendlertrafikken og dermed også luftforureningen, mens den højere afgift på lastbiler skal få mere gods over på jernbane og skib (citat side 39).

Regnestykket er altså, at der skal bruges 2 milliarder på at gøre det billigere for pendlere at bruge den kollektive trafik og 1,5 på cykelstier, parkeringsanlæg og letbaner. Udgangspunktet er en analyse fra Det Økonomiske Råd fra 2006 (PDF), hvor det dokumenteres at med en pris på kr. 40 i myldretiden og kr. 20 udenfor myldretiden vil biltrafikken over betalingsringen falde med 8,5 pct. og den samlede velfærd stige med 221 millioner, hvis indtægterne bruges på kollektiv transport.

Det er altså ganske fornuftigt at etablere en betalingsring omkring København. Der findes veletablerede systemer i så forskellige byer som Trondheim, Oslo, Stockholm og London. Formålet er på ingen måde - som den borgerlige skræmmekampagne siger - at ramme børnefamilier, men sikre et bedre miljø for borgerne i København og når det samtidig kan betale sig, så er det bare med at komme i gang.

300

Der været stille på bloggen i lang tid, mens DSB og jernbanen har været hovedhistorie i medierne, men i dagens Politiken kommer med Transportminister Hans Christian Schmidt med en udtalelse, der alligevel har fået mig til tasterne:

I finanslovaftalen mellem Regeringen, DF og Kristendemokraterne står der følgende om DSB:

Effektivisering af DSB
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at der i den nuværende økonomiske situation skal sikres en effektiv opgavevaretagelse i alle dele af den offentlige sektor. Forligspartierne er derfor enige om at indarbejde en reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 300 mio. kr. årligt fra og med 2011.

På baggrund af et spørgsmål fra Politikens journalist udtaler Transportministeren (ikke online) i dag:

Det skal du spørge bestyrelsen om. Bestyrelsen indstiller. om der skal betales udbytte til staten. [...] Det er et spørgsmål om udbytte til staten, som i øvrigt er til Finansministeriet.

Men det er jo ikke et udbytte, for - som Transportministeriet selv skriver i en pressemeddelelse 17. november 2010:

Pengene skal i 2011 findes ved, at der i forlængelse af Europakommissionens afgørelse indføres en tilbagebetalingsmekanisme, som indebærer, at for meget betalt kontraktbetaling til DSB tilbageføres til staten, samt ved træk på opsparede midler. DSB har endvidere oplyst, at der for 2011 vil ske en reduktion i omkostningerne til administration og reklamer.

Altså anvender Transportministeren en del af DSB's opsparing til at dække hullet i statskassen - penge der bedre kunne være brugt til at styrke DSB i den nuværende situation. Danmark fortjener en bedre Transportminister.