Flere penge?

I følge Børsen (her citeret efter TV 2 Nyhederne) så forventer Regeringen kun at give Banedanmark omkring 200 millioner mere renovering af skinnenettet til næste år.

De 200 millioner ekstra svarer til det beløb, som Banedanmarks konto for fornyelse og vedligeholdelse er faldet med fra 2004 til 2006, som jeg dokumenterede i mit indlæg Jernbanen og Finansloven.

Det virker ikke som om, at det gået op for Regeringen, hvilke problemer vi har med skinnenettet i Danmark. Der er behov for helt andre investeringer og en helt anden politik, for at Danmark igen kan få et sammenhængende jernbanenet.

Ud og Se med Arriva

I Jylland triller der et stort antal hvide og grønne tog rundt. Der står Arriva på siden og er det første eksempel på et udbud af dansk togdrift, hvor et privat selskab har vundet et udbud af statens togdrift. Siden Arriva overtog driften og rent faktisk begyndte at køre togene (efter nogle store startproblemer), så er det gået ganske godt for Arriva:

• 97 pct. af togene kører til tiden. Jeg har tidligere skrevet om Regulariteten og skal, inden vi give DSB skylden gøre opmærksom på, at det alt andet lige er lettere at få togene til at køre, når der er et tog i timen, end når der skal køre et tog hvert 2. minut.
• Der er 7 pct. flere passager. DSB havde i første halvår 2 pct. flere passagerer, så 7 pct. over mere end 2 år er ikke særlig godt.

Endelig så har Arriva indsat nye togsæt, som det fremgår af mit indlæg om Arriva, fra Alstrom og af typen Coradia. Indsættelsen er sket uden problemer og der er tale om et standard tog, der også kører rundt hos DSB på strækninger på Fyn og hos forskellige privatbaner i Danmark.

Kilde: Pressemeddelelse fra Arriva Tog (åbner i Adobe Acrobat)

Flere Udbud

Jeg har tidligere skrevet om et evt. udbud af S-banen. Nu er brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) på banen med en række ikke offentliggjorte beregninger om hvor meget, det er muligt at spare om året. Det skriver TV 2 Politik i dag.

DSB får, jf. kontrakten mellem Trafikministeriet og DSB, 2,5 milliarder kroner om året for trafikken.

DKT mener at der kan spares 25 pct. eller omkring en milliard kroner ved et udbud af samtlige danske togstrækninger. Underligt nok mente Arriva i forbindelse med den tidligere nævnte artikel om udbud af s-togene, at Arriva kun kan spare omkring 10 pct. på driften. Arriva har bestyrelsesformandsposten i DKT og er det eneste togselskab (bortset fra Metro Service), der er medlem.

Jeg har intet mod at der bliver foretaget et udbud af togtrafikken. Men besparelsen skal anvendes indenfor jernbaneområdet, f.eks. til investeringer i nye eller forbedrede strækninger eller flere tog.

Når selve analysen bliver offentliggjort vil jeg kommentere den her på bloggen.

Lokomotiver

I Danmark anvender DSB og de øvrige operatører ikke lokomotiver i større mængder, det betyder dels, at det kan blive svært at køe med tog, hvis der kommer sne, da togsættene er lettere og ikke kan klare så meget sne. Derfor så man også i vinteren 2005, at Jernbanemusets MY-lokomotiver måtte igang, som det fremgik af mit indlæg Trækkraft.

Men andre steder anvender man fortsat lokomotiver i stor stil og de mange nye operatører, så er der også kommet gang i malerpendslerne. Det er muligt at få en glimrende oversigt via hjemmesiden RAILCOLOR.NET. Her kan man for øjebilkket se 51 forskellige typer i 230 forskellige udformninger.

Nordvestbanen

I 1874 åbnede jernbanen mellem Roskilde (Ro) og Kalundborg (Kb, billeder). Samtidig med at jernbanen åbnede, så startede der en skibsforbindelse mellem Kalundborg og Århus (Ar). Dermed var der hurtig forbindelse mellem København og Århus og fra Århus Havn kunne man komme videre med gennemgående vogne, så langt væk som Mors (via jernbanen Skive til Glyngøre og videre med færgen Morsø, til Nykøbing Mors). Skibsforbindelsen drives nu af Molslinien, der primært bruger ruten til godsfærge, mens passagerer helst skal via Odden Færgehavn, derfra kan man så komme til Århus eller Ebeltoft. Der findes en del billeder af færgerne her.

Strækningen er godt trafikeret. Derfor planlægger Trafikstyrelsen (som skal sikre at statens investeringer i jernbaner sker med størst mulig samfundsmæssig værdi) at udvide strækningen fra Lejre til Vipperød til dobbeltspor. Der er allerede dobbeltspor mellem Roskilde og Lejre og mellem Vipperød og Holbæk. Det ekstra spor vil sikre større rettidighed. da de enkelte tog ikke skal vente på hinanden på stationerne og samtidig vil det være muligt at sætte farten op.

Med det nye spor vil det være muligt at få kortere rejsetid, bedre regularitet og flere forbindelser for pendlere på Sjælland. Dermed sikres jernbanen også en bedre placering i konkurrencen med de overfyldte motorveje. Samtidig er der også en del godstransport på strækningen, hver anden dag kører Railion godstog mellem Glostrup (Gl) og Kalundborg (I Kalundborg rangeres der en del på havnen, som det ses her).

Nordvestbanen er en af de få strækninger, der møder to privatbanestrækninger, der begge drives af Vestsjællands Lokalbaner: Det er OHJ, der går fra Holbæk (Hk) til Nykøbing Sjælland og HTJ, der fra Tølløse (Tø) til Høng og videre til Slagelse. Det er i øvrigt en forudsætning for VL's strategi, at det nye spor bygges, så der kan indføres direkte tog mellem Roskilde og Nykøbing Sjælland, der skal korrespendere med togene mellem Tølløse og Slagelse.

Train One

USA's 41. præsident George Herbert Bush, har netop åbnet en ny udstilling i The Museum at the George Bush Presidential Library. Den handler om jernbanen i USA.

Specielt er det særligt dekorede lokomotiv, som togselskabet Union Pacific (UP) sætter på sporet i forbindelse med udstillingen. Der er nemlig tale om et nyt lokomotiv af typen SD70ACe, der er af de stærkeste lokomotivtyper hos U, der er dekoreret på samme måde som præsidentens fly, Air Force One.

Jernbanen har betydet meget for USA's udvikling, specielt bygningen af den transkontinentale jernbane, der blev færdig i 1869, viser hvad en jernbane kan betyde for udviklingen af de store ubebyggede prærieområder. Selv i dag betyder jernbanen meget for godstrafikken på tværs af USA og for pendlerne i storbyerne.


Kilde: UP: Union Pacific Railroad Honors President Bush 41 With Custom-Painted Locomotive

SR

Hvis du har stået på en station og set på signalerne og undret dig over, hvordan de ser ud og hvad de viser?

Så er der mulighed for at læse om, hvordan toggangen i Danmark styres. Det sker gennem et Sikkerhedsreglement og Banedanmark har netop udgivet en revideret udgave.

Du kan finde SR 1975 på Banedanmarks hjemmeside.

Nye vendespor på Hellerup Station

Ved Hellerup Station er Banedanmark gået i gang med at bygge nye vendespor for S-togene. Vendesporene er en del af forberedelsen for at DSB S-tog kan køre med 5 minutters drift på ringbanen, når den sidste del, Ny Ellebjerg, åbner i 2007.

Selve vendesporene placeres på en ny bro, der kommer til at ligge mellem de eksisterende jernbanebroer over Hellerupvej. Dermed vil s-togene på Ringbanen, der får endestation på Hellerup hurtigere kunne krydse mellem spor 4 og 5 (den nordgående perron) og spor 7 og 8 (den sydgående perron).

Trappehusene mellem perrontunnelen (der er en af Danmarks ældste) og de enkelte perroner er fredede og det samme er perrontaget ved spor 2 og 3. Begge dele har netop undergået en større renovering, så de har fået sine originale farver igen.

Nord for Stationen findes den gamle Godsstation, hvor Bl.a. Tuborg gennem mange år læssede øl og vand på togvogne, det skete i nordligste del af stationen, hvor Banedanmark i dag har en afdeling. Det er muligt at se en hel del billeder fra området nord for stationen her.

Strix og rejsetid

I weekenden gennemkørte Banedanmark endnu en gang strækningen mellem København og Århus for at måle sporenes tilstand. Det resulterede i 47 fejl, der dog alle udbedret. Men Trafikstyrelsen, der har det sikkerhedsmæssige ansvar for den danske jernebane, har ønsket yderligere oplysninger fra Banedanmark vedr. antallet af fejl og hvordan de opstår, herudover har hverken Trafikstyrelsen eller Banedanmark kommentarer. Det er for alvor bekymrende: De to statslige myndigheder på jernbaneområdet, der begge hører under Transport- og Energiministeriet, er uenige om hvor sikkert det danske skinnenet er.

Tidligere er Banedanmarks direktør Jesper Rasmussen blev gået. Nu er skandalen om skinnenettet i Danmark begyndt at vokse igen. Hvis i løbet af en måned er opstået 47 alvorlige fejl, så problemet gammel skade, men at fejlene ikke bliver løst godt nok.

Også på S-banen er der åbenbart problemer, sent mandag aften kom der følgende besked fra DSB S-tog:

S-togene kører uregelmæssigt og efter en ændret køreplan, det skyldes fejl på
sporet mellem København H og Østerport, samt mellem Åmarken og Vallensbæk.
S-togene kører efter følgende plan resten af aftenen: Linje A kører mellem
Østerport og Hillerød. Linje B kører normalt Høje Taastrup og Holte, og er det
eneste S-tog mellem København H og Østerport. Linje C kører kun mellem Hellerup
og Klampenborg. Linje E kører mellem København H og Køge, og standser ved alle
stationer. Linje H kører mellem Farum og Svanemøllen, og igen mellem Valby og
Frederikssund, hvor toget standser ved alle stationer.

Ændringer skyldes at togene kun kunne køre i et spor på store dele af s-togsstrækningerne, herunder den centrale del mellem København H og Østerport. Heldigvis fik Banedanmark fjernet fejlene på skinnerne, inden togene begyndte at rulle igen tirsdag morgen.

Til at måle sporene anvender Banedanmark en avanceret svensk målevogn, Strix, som man kan læse mere om hos Banverket, der er den svenske enhed, der svarer til Banedanmark.

Buddinge Station

6,9 km. fra København L ligger Buddinge Station. En gang en større station med sidespor til fabrikker og flere godsspor. I dag er stationen en traditionel S-bane station med med mange passagerer og afgange. Herudover har stationen en større busterminal. Når letbanen mellem Lyngby og Ishøj på et tidspunkt bliver bygget får den også stop ved Buddinge Station.

Men fra næste år skal der igen vende tog på Buddinge. Derfor ombygger Banedanmark det eksisterende 230 meter lange vendespor, der ligger på venstre hånd nord for stationen, så det er egnet til brug for s-togene.

Efter Yahoo! Groups S-tog, så bliver det linie A+ der forlænges til Buddinge og med stop på alle stationer mellem København H og Buddinge. Dermed får stort set alle stationer på s-banen noget der ligner 10 minutters drift i dagtimerne.

Herudover får DSB bedre muligheder for at tage tog ud af drift på den centrale strækning, "røret", ved at vende dem på Østerports spor 13.

Læs mere om Buddinge Station og resten af Slangerupbanen her og om Banedanmarks ombygningplaner for sidesporet på Buddinge Station.

Udbud af S-togene

Arriva er klar til at byde på driften af den københavns s-bane. Det fortæller TV 2 Nyhederne på baggrund af en historie i Børsen.

DSB mener at driften af S-banen er så kompleks, at det vil være svært for et andet togselskab at håndtere driften. Som pendler ved vi at det kan være svært selv for DSB S-tog (bemærk at DSB S-tog er et selvstændigt aktieselskab under DSB) at styre driften.

Arriva mener at kunne gøre det 10 pct. billigere end DSB S-togs nuværende kontrakt med Transportministeriet. Kontrakten løber frem til 2014 og DSB S-tog får omkring 1 milliard om året for at køre togene, i denne pris indgår et beløb til afskrivninger på 500 millioner på 4. generations S-togene (populært kaldet hamstere) årligt. Reelt drives S-togene af DSB altså for omkring kr. 500 millioner. DSB S-tog modtager herudover passagerindtægterne.

Umiddelbart er det for mig ikke centralt, hvem der driver togdriften. Det centrale ved et udbud er at samtlige linier udbydes samlet. Flere forskellige leverandører på S-banen vil gøre det fuldstændig umuligt at få driften til at hænge sammen.

Metroring - endelig!

Som det fremgår af mit indlæg Transportministerens Lovforslag, så vil Regeringen fremlægge forslag til projektering og anlæg af Metroens 4 etape, Metroringen.

Man som jeg tidligere har skrevet, så forventede Transport- og Energiminister Flemming Hansen i foråret (marts 2005), at han inden sommerferien ville kunne indgå et forlig med hhv. de relevante kommuner og et flertal i Folketinget om Metroringen.

Men forslaget forventes først fremlagt i februar 2006. Anlægget af Metroens 4. etape bliver pga. transportministerens slendrian 1 år forsinket, allerede inden anlægget går i gang. Når loven er vedtaget går der 11 år før vi kan køre hele vejen rundt under København i metro.

Erstatninger og Forsinkelser

Efter at Europa-Parlamentet i sidste uge vedtog (læs indlægget togforsinkelser), at togrejsende skal have kompensation for forsinkelser, så er DSB kommet på banen med sit eget forslag. Det skriver Politiken.

Parlamentet vedtog at rejsende der er mere end 1 time forsinket skal have 25 pct. af billettens pris refunderet. Der er tale om mindste satser og de enkelte togselskaber kan vedtage bedre regler end her beskrevet. DSB går da også videre og vil indføre regler, der starter ved en halv times forsinkelser.

Men DSB's rejseregler i princippet kun for rejser på tværs af amtsgrænser, da det er det enkelte trafikselskabs priser og regler der gælder indenfor et amt eller indenfor HUR-området. Tilsvarende gælder det for Arriva, at deres regler kun gælder hvor Arrivas takstkompetence er gældende eller for den sags skyld reglerne for anvendelse af Metroen i København.

Da rejsereglerne er forskellige fra trafikselskab til trafikselskaber vil der også være forskellige regler for hvordan en rejsegaranti skal forvaltes. Hvis vi derudover lægger til grund at der vil komme flere forskellige togselskaber, så kan reglerne blive komplicerede for den enkelte passager.

Kravet må derfor være at det er Folketinget, der overordnet beslutter reglerne for hvordan erstatningen skal betales. Dermed sikrer vi fælles regler for at trafikselskaber i Danmark.

Transportministerens lovforslag

I dag åbnede Folketinget og dermed kommer lovmøllen igen i omdrejninger. I det kommende år forventer Transport- og Energiminister Flemming Hansen at fremlægge følgende lovforslag, der handler jernbaner og anden infrastruktur:

Ændring af lov om jernbane, lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne og lov om trafikselskaber (EU’s 2. jernbanepakke, indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, forsikring m.v.) (Okt I). Forslaget implementerer visse regler i EU’s 2. jernbanepakke om bl.a. sikkerhed og undersøgelser på jernbaneområdet . Endvidere foretages andre tilpasninger på jernbanesikkerhedsområdet. Transport- og energiministeren bemyndiges også til at regulere trafikbetjeningen på privatbanerne.

Lov om nedlæggelse af visse gods- og havnebaner (Okt I). Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til transport- og energiministeren til at nedlægge visse gods- og havnebaner, som forvaltes af Banedanmark.

Lov om anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 (Okt II) Forslaget vil indeholde en bemyndigelse til transport og energiministeren til at anlægge motorvej mellem Motorring 3 i Rødovre og Ring 3 i Glostrup (Ejby) og til at udbygge den eksisterende Frederikssundsmotorvej mellem Ring 3 og Motorring 4 fra fire til seks spor. Lovforslaget vil med enkelte ændringer være en genfremsættelse af L 11 fra 1. samling 2004/2005.

Ændring af lov om Ørestaden m.v. (Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S ) (Nov II). Lovforslaget indebærer, at der skabes hjemmel til at opløse Østamagerselskabet I/S samt hjemmel til, at det nuværende Ørestadsselskab I/S overtager Københavns Amts ejerandel i Østamagerbaneselskabet således, at Ørestadsselskabet I/S fremover påtager sig hele ansvaret for Østamagerbanen (metroens 3. etape).

Ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N – Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø – Snejbjerg (Nov II) Lovforslaget ændrer bemyndigelsen til transport- og energiministeren vedrørende strækningen Herning Ø – Vardevej således, at strækningen kan anlægges som motorvej i stedet for som motortrafikvej.

Lov om udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest (Jan II) Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til transport- og energiministeren til at udbygge Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest.

Lov om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Ris og Ølholm til motorvej (Jan II) Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til transport- og energiministeren til at anlægge motorvej mellem Ølholm og Vejle og til at udbygge motortrafikvejen mellem Ris og Ølholm til motorvej .

Lov om etablering af overhalingsspor i Tommerup (Feb I) Forslaget vil indeholde en bemyndigelse til transport- og energiministeren til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at anlægge et 1000 meter langt overhalingsspor i Tommerup på jernbanestrækningen Odense - Middelfart.

Lov om omorganisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S (Feb I) Lovforslaget vil indebære, at der oprettes et selskab ejet af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune, som skal stå for udbygning og drift af metroen, herunder færdiggørelse af etape 3, etablering af en metrocityring samt varetagelse af opgaver forbundet med arealudvikling og havnedrift.

Lov om projektering og anlæg af en metrocityring (Feb I). Lovforslaget vil indebære, at der kan igangsættes projektering og anlæg af en metrocityring i de indre dele af hovedstaden, der dækker København og Frederiksberg. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005.

Når forslagene bliver fremlagt vil jeg løbende kommentere dem her på bloggen.

Kilde: Statsministerens redegørelse i Folketinget tirsdag d. 4. oktober 2005.

Nye rejsende?

HUR har undersøgt passagerudviklingen blandt de europæiske storbyer. Her viser det sig at København har tabt 4 pct. af passagererne i den offentlige transport gennem de sidste 10 år. Blandt de 17 byer i undersøgelsen er det kun Budapest, som også tabt passagerer.

Det viser at de store prisstigninger, der er gennemført i København efter Regeringens ønske, har medført et fald i antallet af passagerer. Det må være tid til at gennemføre et takststop, der kan sætte en stopper for stigningerne himmelflugt.

Læs hele undersøgelsen her. Kilde:
Myldretid.dk