Transportaftale 2013

I forlængelse af aftalen En grøn Transportpolitik fra 2009 og aftalen om en ny Storstrømsbro fra tidligere i denne uge indgik de fleste af Folketingets partier torsdag en ny omfattende aftale om trafikinvesteringer:

• Landanlæggene til Femern Bælt-forbindelsen opgraderes til 200 km/t og der etableres endvidere en ny dobbeltsporet bro over Masnedsund.
• Niveaufri udfletning ved Ringsted. Som en del af timemodellen etableres der niveaufri udfletning mellem banen mod Odense og mod Rødby, således at togene i hver retning ikke skal flette.
• Nye broer mv. mellem Aarhus og Aalborg. Banen skal opgraderes, så togene kan køre 160 km/t. Det er i første omgang tale om nye anlæg i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Dette er en del af Timemodellen.
• Bane mellem Lindholm og Aalborg Lufthavn. Der anlægges en ny jernbane mellem Lindholm i Nørre Sundby og Aalborg Lufthavn, så lufthavnen får direkte adgang til Aalborg Nærbane.
• Kompensation til godstogsoperatørerne ved det nye signalprogram og en analyse af mulighederne for veterantog.
• Udvidelse af kombiterminalen i Padborg. Kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup er blevet udvidet fornylig og nu kommer tiden til den terminalen i Padborg
• Nyanlæg af Esbjerg Havnebane. Havnebanen i Esbjerg skal udvides, så der kan etableres adgang til en ny terminal i Esbjerg Sydhavn.
• Forundersøgelse om banebetjening af Billund Lufthavn. Parterne noterer at planen skal indgå i den samlede baneplan for Østjylland.
• Fornyelse og vedligehold af jernbanen. Der er igangsat en undersøgelse af kravene til vedligeholdelse af jernbanen og på denne baggrund kan det fremtidige niveau vurderes.
• Der reserveres midler til den statslige medfinansiering af letbanen ved Ring 3 rundt om København.
• Hypercardet, der er et tog og buskort der giver rabat for studerende på ungdomsuddannelserne, er blevet en stor succes og der afsættes yderligere midler til dette.

Kilde: Transportministeriet.

Ny bro over Storstrømmen

Efter Storstrømsbroen i 2011 blev lukket for jernbanetrafik i en længere periode, har det været klart, at det er nødvendigt med en ny bro, der endvidere kan understøtte den øgede trafik (herunder godstog), når Femern Bælt-forbindelsen åbner. I dag indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at bygge en ny bro, der skal afløse den gamle.

Den nye bro vil have en dobbeltsporet jernbane med en maks. hastighed på 200 km/t, en to-sporet vejforbindelse og endelig en gang- og cykelsti.

I første omgang afsættes der i aftalen 224 millioner til planlægningen indtil den endelige anlægslov kan vedtages i 2014. Den samlede pris for projektet er for øjeblikket 3.991 millioner kroner og den forventes at åbne i 2021.

Kilde: Transportministeriet.

Pladsmangel på Øresundsbroen stopper godstogene

Transitgodset mellem Sverige og Tyskland, gennem Danmark, er i massiv vækst, siden 2005 er antallet af godstog fordoblet fra 19 til 40 og det er den maskimale kapacitet på Øresundsbroen. Sektionschef i Banedanmark Lasse Toylsbjerg-Petersen siger til DR Nyheder:

Der er ikke mere plads på skinnerne. Så de nye ansøgere må over på lastbiler[...] Proppen er helt klart Øresundsbroen. Vi arbejder på at sætte godstogenes hastighed op fra 100 km/t til 120, så vi kan presse lidt flere tog igennem. Men det er der ingen, der har erfaringer med i Europa endnu, så vi ved ikke, hvornår det er muligt

Forhåbentlig behøver godset ikke at komme på lastbiler, men kan forhåbentlig overføres til færgerne mellem Sverige og Tyskland. Hvis der allerede er problemer nu, hvad sker der så ikke, når broen over Femern Bælt bliver bygget? Vi må snart i gang med at forberede en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg, så vi ikke stopper udviklingen langs med Øresund.

Kilde: DR Nyheder.

København - Hamborg på 1 time og 15 minutter

Handelskammer Hamborg har en vision om at binde København og Hamborg sammen med magnettog, der svæver i et magnetfelt mellem tog og skinner (læs meget mere om Maglev-tog hos Wikipedia). Dermed kan turen gøres på kun 1 time og et kvarter.

Men magnettog kræver dels en helt ny infrastruktur, da de ikke kan køre på de eksisterende spor og kvalitetschef hos DSB Georg Bentzen forklarer da også til Ingeniøren:

Det er teknisk muligt at lave en højhastighedsforbindelse, men jeg er meget skeptisk over for om det her projekt bliver en realitet før om 50 år. Det kræver jo en total ny infrastruktur i både Danmark og Tyskland.

Forslaget er kommet i den danske debat fordi Næstved Erhvervsråd under et besøg hos sine hamborgske kollegaer var ved at falde ned af stolene, da forslaget blev nævnt og særligt fordi toget kunne få et stop i Næstved, der dermed kun vil få 17 minutter til København og en lile time til Hamborg.

Det er point for kreativiteten i visionen. Men toget kommer ikke til at standse i Næstved.

Kilder: DR P4 Sjælland og Ing.dk.

Med bro til Tyskland via Rødby og Gedser

Selvom broen over Femern Bælt til Tyskland endnu ikke er vedtaget i Folketinget, så er folketingspolitikerne kreative med nye forslag til broer. Det er Venstres folketingsmedlem Karten Nonbo, som forestiller sig, at man efter byggeriet of broen over Femern Bælt går i gang med en bro fra Gedser til Warnemünde.

Forslaget bakkes op af Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen:

Vi skal først og fremmest bygge Femern-forbindelsen fra Rødbyhavn, så vi kan få meget mere gods til Europa ad den vej. Men jeg er enig i, at der meget vel kan blive behov for en forbindelse til Berlin via Gedser, men det ligger mange år ud i fremtiden.

Mon ikke der er tale om en gratis omgang for Venstre? Den forbindelse bliver nok ikke klar i min levetid. Læs evt. også kommentaren Vej til dig og Vej til mig på Dansk Politik.


Kilde: DR P4 Sjælland.

På tværs af Øresund

Med Infrastrukturkommissionens arbejde i Danmark og tilsvarende udredninger i Sverige, så stiller det Øresundsregionen i en særlig situation, for beslutningerne der træffes i hhv. Danmark og Sverige har jo stor betydning på den anden af Øresund. Derfor har Øresundskomitéen, der samler regions- og kommunalpolitikere på Sjælland og i Skåne, netop fremlagt en oversigt over nødvendige investeringer for at klare den stigende trafik over Øresund:

• Udredning om forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Som tidligere omtalt, så kan trafikpresset stige udover kapaciteten på Øresundsbroen, så derfor skal politikerne allerede nu sætte gang i analyserne om en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
• Kapacitetsudvidelser på det eksisterende vej- og skinnenet. Udvidelse af banen mellem Malmö og Lund, der i dag er meget belastet og her der behov for udvidelser, f.eks. i form af en godsbane uden om Lund. Ligesom Västkystbanen nord for Helsingborg er belastet (da der her kun enkeltspor over Hallandsåsen - man venter fortsat på at tunnellen bliver færdig i måske 2012, men der har været store problemer for projektet). Også motorvejene E6 og E22 er strækt belastet af trafik.
• Flere geografiske forbindelser. Særligt på den danske side er forbindelserne til Skåne kun rettet mod Helsingør. Den større integratione gør mere relevant med flere direkte forbindelser mellem regionens byer. Det kan ikke være rigtigt at passagerer mellem Lund og Roskilde skal skifte på København H.
• Jernbane til Malmö Airport i Sturup, som allerede er undersøgt.
• Ny containerterminal. I takt med at Københavns Havn mere eller mindre afvikles er der behov for en ny stor containerterminal i Øresundsregionen, ligesom der ikke fra Øresundsregionens havne er atlanterhavstrafik, som f.eks. Århus og Göteborg har det. Udviklingsplanerne for de øvrige havne i regionen skal også tænkes med, så omladninger kan ske effektivt og den efterfølgende trafik til modtagerne kan ske sikkert og på en miljømæssig forsvarlig måde.
• Forbindelse mellem Kalundborg og Næstved. Den eksisterende hovedvej 22 skal udvides, så pendlingen og transporten på tværs af Sjælland får bedre muligheder., særligt når broen over Femern Bælt åbner.
• Højklassede togforbindelser til Europa. Med Øresundsregionens placering er det relevant at nytænke den internationale togtrafik og skabe bedre forbindelser mellem Europas storbyer. I næste år starter den direkte forbindelse til Berlin igen, man må kunne tænke sig flere af den slags direkte forbindelser. Det bliver særligt aktuelt med åbningen af broen over Femern Bælt.

Det er gode og visionære tanker der ligger bag oplægget og i lighed med Danske Regioners oplæg så tænkes der her også tænkt i sammenhæng mellem transportformerne. Man må håbe at landspolitikerne i både Sverige og Danmark tænker på Øresundsregionen, når de vedtager investeringsplanerne.

Man dog undre sig over at bygningen af banen mellem København og Ringsted via Køge ikke er nævnt direkte, da den er en væsentlig del af den nødvendige kapacitetsudvidelse. Men det har nok været svært for de sjællandske politikere at blive enige om det.

Kilde: Øresundskomitéen. Foto: René Strandbygaard/DSB.

Femern og Øresund

Når broen over Femern Bælt står færdig og der er blevet plads til flere tog over Storstrømmen, så kan der opstå nye problemer og det at der ikke er plads til flere tog over Øresundsbroen.

Dels kommer der flere godstog mellem Skandinavien og Tyskland og dels så vil der komme flere tog internt i Øresundsregionen, da antallet af passagerer er steget med 29 procent i forhold til sidste år.

Det kræver en optimal udnyttelse af kapaciteten at få plads til væksten i antallet af tog efter åbningen af Femern Bælt broen og det kan resultere i et endnu en forbindelse over Øresund, formentlig mellem Helsingør og Helsingborg.

Øresundsinstituttet mener derfor at de to regeringer allerede nu skal sætte gang i en analyse af behovet, så der ikke går 20 år fra man konstaterer problemet og til der kan være en forbindelse.

Kilde: Øresunddirect.com.

Femern Bælt og Storstrømmen

Som jeg tidligere har skrevet, så prioriteres jernbanen ikke højt i den nye forbindelse over Femern Bælt, da broerne over Femernsund og Storstrømmen fortsat kun vil have et spor.


Og Stormstrømsbroen har næsten ikke kapacitet til de 8 tog, som forventes at køre over broen hver time. Turen over Storstrømmen tager 3 minutter og af hensyn til sikkerheden, så skal der være yderligere et par minutter ekstra. Det betyder at der 40 minutter i timen vil være tog på broen eller 67 procent af kapaciteten og UIC, der er den internationale jernbaneunion, anbefaler 60 procent og det kræver ikke mange forsinkelser eller tog der kører med forskelige intervaller (de lokale, langsomme toge skal der også være plads til). ligesom der heller ikke er plads til en vækst i antallet af tog.



Cowi har tidligere beregnet at en ny jernbanebro over Storstrømmen vil koste omkring 1,7 milliarder kroner.



Man kan undre sig over, hvad der foregår i Transport- og Energiministeriet? Har de været så forhibbede for en aftale, at de ikke har tænkt fremadrettet? Man må håbe, at salget af Scandlines kan være med til at finansiere denne helt nødvendige investering i jernbanenettet, ellers bliver Femern Bælt broen desværre en skamstøtte over en Transportminister ikke tænker i jernbaneinvesteringer.



Kilde: Berlingske Tidende og Ingeniøren.
Plakaten Storstrømsbroen er tegnet af Aage Rasmussen i 1937. Hentet fra Danske Plakater.

Femern Bælt og Danske Folkeparti

Danske Folkeparti er ude efter aftalen mellem Danmark og Tyskland om bygningen af Femern Bælt broen. Trafikordfører Walter Christophersen skriver i en pressemeddelelse:

Vi synes, at der er tale om en ualmindelig elendig aftale, der pålægger Danmark et 100-procents ansvar for et kæmpeprojekt, der naturligvis burde have været ligeligt fordelt mellem Danmark og Tyskland. Der er ikke bare tale om et økonomisk spørgsmål, men i høj grad også om det principielt forkastelige i, at Tyskland får lov at køre på frihjul med hensyn til Femernforbindelsen.

Men Socialdemokraterne står fortsat ved aftalen og forventes at støtte den, ikke mindst da den gør det muligt at forbedre forholdene på Sydbanen (mellem Ringsted og Nykøbing Falster) udenfor råderummet til investeringer, da disse afholdes indenfor landanlægsmidlerne. Det Radikale Venstre har endnu ikke taget stilling.

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti ligger i forlængelse af deres manglende forståelse for nødvendige investeringer i jernbanenettet, som f.eks. den nye bane mellem København og Ringsted. Dansk Folkeparti er åbenbart lige glade med jernbaneinvesteringer og det fremgår da også af pressemeddelelsen:

Walter Christophersen understreger, at det for Dansk Folkeparti er langt vigtigere, at de danske landsdele bindes sammen med tunnel- eller broforbindelser - eksempelvis ved Frederikssund, Aalborg og Randers, hvor der er store flaskehalsproblemer.

Ingen af de tre nævnte steder er der tale om jernbaneforbindelser. Dansk Folkeparti vil åbenbart kun være med til at genoprette skinnenettet via trafikaftalen, men investeringer i jernbanen, der for alvor kan rykke markedsandele og forbedre miljøet er de åbenbart lige glade med.

Kilde: Ing.dk

Om Femern Bælt Broen

D. 29. juni indgik Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland en aftale, som skal danne grundlag for en traktat om bygningen af Femern Bælt Broen. Traktaten skal være underskevet i løbet af 2007. Aftalen indeholder følgende elementer:

• Selve broen indeholder en 2-sporet og elektrificeret jernbane og en 4-sporet motorvej.


• Opgraderingen af vejforbindelsen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn (E47) skal være færdig senest ved indvielsen af broen


• Jernbanen fra Ringsted til Vordingborg (Storstrømsbroen) og fra Orehoved til Rødbyhavn skal opgraderes med dobbeltspor, hvor det er nødvendigt og den skal elektrificeres.


• I Tyskland skal der anlægges motorvej mellem Heiligenhafen og Puttgarden, bortset fra Femernsundbroen, der fortsat kun behøver to spor.


• Jernbanen mellem Lübeck og Puttgarden skal elektrificeres og Tyskland skal sikre den nødvendige kapacitet på den etsporede strækning.


• Senest 7 år efter åbningen af broen skal strækningen mellem Bad Schwartau og Puttgarden være udvidet til to spor. Dette gælder dog ikke Femernsundbroen.

Samlet set vil bilisterne spare omkring 3 millioner timer hvert år og togene kommer til at spare 160 kilometer togtur via Storebælt.

Det første spadestik vil blive taget i 2012 og broen kan åbne i 2018.

Det fremgår at Tyskland ikke prioriterer denne forbindelse højt. Femernsundbroen bliver en flaskehals for både tog og biler og herudover så kommer jernbanen endvidere til at lide under at der først kommer dobbeltspor på resten af strækningen i 2025. På den danske side kan man undre sig over at den næsten 4 kilometer lange Storstrømsbro ikke får dobbeltspor. Jernbanen kommer ikke til at stå stærkt i konkurrencen med bilerne over Femern Bælt Broen

Læs mere om Femern Bælt Broen på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.

Flemming Hansen: Banen skal via Køge

Efter den aftalen om en bro over Femern Bælt er Transport- og Energiminister Flemming Hansen blevet overbevist, om at der skal bygges en ny jernbane over Køge i stedet for at udvide med et 5. spor langs med den eksisterende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup. VVM-undersøgelserne er en del af en politisk aftale og derfor kræver det at aftaleparterne (som er Regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) vender tilbage:

Det kunne være, at Folketingets partier kom og sagde, at vi skulle kigge på det igen.

Hidtil har Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre været mest interesserede i at udvide den eksisterende bane, hvorimod Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti bakker op mod nybygningen. Venstre er på vej mod at pege på nybygningsløsningen. Der er afsat mere end 200 millioner kroner til undersøgelserne af begge alternativer.

Man kan se et dynamisk kort over de to linjeføringer hos Trafikstyrelsen.

Først og fremmest er der grund til at rose Flemming Hansen for at få en aftale på plads med Tyskland om Femern Bælt broen og med den aftale, så skal der være plads til flere tog og det bliver der med nybygningen.

Kilde: Ingeniøren

Fra Køge til Amager

Det er kreative tider for tunnel- og broelskere: Nu er formanden for Folketingets Trafikudvalg Flemming Damgaard Larsen kommet med et forslag om en jernbanetunnel mellem Køge og Amager:

Det bedste vil være en tunnel fra Køge til Amager, siger Flemming Damgaard Larsen og understreger, at fordelen vil være, at Køge Bugt-området skånes for de gener, som en jernbane gennem området giver.

Samtidig skal jernbanen mellem København og Roskilde udvides med et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Formålet er at undgå at anlægge jernbanen mellem København H og Køge. Idéen får følgende kommentar med fra Kristian Pihl Lorentzen, der er Venstres trafikordfører:

Det er fint, at Flemming Damgaard Larsen spiller idéen på banen, men det hører nok til i afdelingen for mindre realistiske projekter.

Vi har i mere end 10 år diskuteret behovet for yderligere jernbanekapacitet mellem København H og Ringsted. Analyserne viser klart at nybygningsløsningen er den bedste, da den fordobler kapaciteten og det bliver der behov for med vedtagelsen af den kommende Femern Bælt Bro. I øvrigt er det værd at bemærke at Flemming Dangaard Larsen er valgt i det gamle Roskilde Amt, som får fordel af at udvide med et 5. spor.

Kilder: TV2 Nyhederne, DR P4 Sjælland,

Nu kommer Femern Bælt Broen

Trafikministrene fra Danmark og Tyskland er blevet enige om at broen over Femern Bælt skal bygges. Aftalen præsenteres af ministrene for øjeblikket.

Men en 19, 5 kilometer lang bro mellem Rødby og Puttgarden og den bliver garanteret af den danske stat og betales af brugerne i lighed med forbindelserne over Storebælt og Øresund. Byggeriet kan starte omkring 2011 og broen forventes at være klar til indvielse i 2019.

Med vedtagelsen af den nye bro, så bliver behovet for en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge en nødvendighed, samtidig skal der ske en opgradering og hele sydbanen fra Næstved til Rødby, bl.a. med dobbeltspor over Storstrømmen.

Kilder: Berlingske Tidende, Danmarks Radio.

Femern Bælt besluttes fredag

På et møde mellem trafikministrene fra Danmark og Tyskland fredag afgøres det om der bliver en forbindelse over Femern Bælt.

Efter mere end 4 måneders åndeløs spænding, så kan vi snart få afklaret om der skal bygges en bro og så går der 10 år før vi kan komme over Femern Bælt uden færge.

En bro over Femern Bælt. Ja tak!

Kilde: TV2 Nyhederne.

Med Hector Rail via Femern

Jeg har tidligere skrevet om Hector Rail og deres nye lokomotiver, der kan køre både i Sverige, Tyskland og gennem Danmark og dem bliver der god brug for, da Hector Rail har skrevet en femårig kontrakt med den nederlandske godstransportør Van Dieren om det er Hector Rail, der skal levere lokomotiver og personale til 5 ugentlige transporter fra Nörrköping i Sverige til Herne i Sydtyskland. I dag er der 3 ugentlige transporter.

Togene kører jo gennem Danmark og med dels denne stigning og dels med Railions tilsvarende investeringer og den store miljøgevinst, der er med godstog i stedet for lastvogn, så må det forventes at stadig flere virksomheder vil omlægge sine transporter til jernbane og det kræver særlig kapacitet i Danmark, da mange transporter jo går fra Sverige til Tyskland.

Fra sammenfletningen mellem godsforbindelsen fra Øresundsbroen og hovedstrækningen mellem København H og Roskilde ved Hvidovre Fjern og til Snojhøj skal disse lange godstog dele pladsen med passagertog og lokale godstog, så det kniber snart med pladsen.

Med en ny jernbane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt bliver det muligt at lade transittrafikken gå fra Øresundsbroen via Køge og videre mod Femern Bælt og Tyskland, uden at skulle den lange tur over Storebælt og med store muligheder for forsinkelser for den indenlandske trafik.

Femern Bælt Broen har aldrig været tænkt som et integrationsprojekt mellem Lolland og Femern, men som en aflastning for den internationale trafik gennem Danmark. Derfor er forbindelsen vigtig.

Scandlines, Socialdemokraterne og Femern Bælt

I dag blev Scandlines AG solgt af sine ejere Transport- og Energiministeriet og Deutsche Bahn AG solgt til en konsortium bestående af Allianz Capital Partners GmbH, 3i Group og Deutsche Seereederei GmbH i Rostock for 11,6 milliarder.

Heraf tilfalder halvdelen den danske stat og det store spørgsmål er så nu, hvad de skal bruges til? Transport- og Energiminister Flemming Hansen vil i først omgang placere dem i statskassen, trafikordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti mener at de skal gå til finansieringen af nye signaler på det danske jernbanenet. Den Socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke er omvendt af den holdning, at pengene skal bruges i Vestdanmark:

hvis Østdanmark får en Femernbro, vil vi bruge et betragteligt beløb af
scandlinespengene til at tilgodese konkrete projekter vest for Storebælt.

Magnus Heunicke er valgt på Sjælland, så hvorfor han nu er blevet bannerfører for den jyske trafikmafia må stå hen i det uvisse. Først og fremmest må det være et krav at pengene fra salget anvendes til forbedringer af jernbanen og herefter foretage de nødvendige prioriteringer af ny og forbedret jernbaneinfrastruktur uanset om det er i Jylland, på Fyn eller Sjælland. Der er masser af projekter at tage fat på.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, TV2 og Socialdemokraterne.

Dansk Politik: Ministerium reklamerer for øl og sodavand

På hjemmesiden Dansk Politik, der fortæller om stort og småt fra den danske politiske verden faldt jeg over dette indlæg:

Dansk Politik: Ministerium reklamerer for øl og sodavand

Filmen kan man se her og den er i øvrigt produceret af Lynx/Vemøe, der er delvist ejet af A-pressen.

Farvel til Femern Bælt Broen?

Som jeg konstaterede i et tidligere indlæg, så sætter den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee ikke broen over Femern Bælt øverst og de viste sig da også på dagens møde mellem Transport- og Energiminister Flemming Hansen og hans tyske kollega. Det er primært finansieringen af broen og landanlæggene, der skiller parterne. Det er Tyskland forventning, at der ikke gives tyske statsmidler til projektet, heller ikke form af statsgarantier. I stedet vil Tyskland prioritere jernbanen til Rostock og forbindelser på tværs af Tyskland.

Den endelige afgørelse om Femern Bælt Broen træffes i løbet af de kommende måneder.

Efter mødet er aftaleparterne i det danske trafikforlig (Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) på banen med mere eller mærkelige forslag:

Dansk Folkepartis Walter Christoffersen kræver at projekteringen af anlægget afen ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge (Læs mere i mit indlæg her) sættes i stå. Nu har anlægget af af denne bane ikke i sig selv noget med Femern Bælt Broen at gøre. Udvidelsen kræves for at klare udviklingen i det danske transportbehov og trafikken mellem Sverige og kontinentet.

Omvendt så mener Det Radikale Venstres Martin Lidegaard, at opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge og Gedser kommer i gang. Her er Martin Lidegaard inde på noget. Hvis Tyskland forbedrer banen til Rostock og udvider færgehavnen, så kan det være, at der igen kan komme direkte tog mellem København og Berlin via Gedser.

Kilder: Epn.dk, Berlingske Tidende, DR Nyheder.