Læserbrev: Politikken der aldrig

Berlingske Tidende bringer i dag et læserbrev fra mig. I starten af næste uge leverer jeg en længere analyse at deres indlæg.

I Berlingske Tidende 4/5 har trafikordførerne Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V) et fælles indlæg om IC4 og trafikpolitikken under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering. Men indlægget fortæller ikke den korrekte historie:

Trafikforliget fra 1999 var historisk alene af den grund, at der for første gang i mange år investeres i nye baner og stationer: Ringbanen ved København blev fremrykket, nærbanerne ved Århus og Aalborg blev besluttet og endelig blev kapaciteten mellem København H og Østerport forøget. Under den nuværende regering er der besluttet nye baner eller stationer.

Af indlægget fremgår det at V og K ønsker en elektrificering af jernbanenettet i Danmark. Mit spørgsmål er så, hvorfor står der så intet om investeringer i elektrificering i de trafikaftaler, som den nuværende regering indgået frem til 2008? Det er først med aftalen fra 2009, at elektrificering overhovedet er nævnt.

Regeringen forsøger på at føre sig frem med grønne ord, men der er meget langt fra ord til handling.

1.064 toge rammes af falske bombetrusler

I løbet af de sidste tre år er 1.064 toge blevet forsinket pga. bombetrusler mod stationer eller efterladte tasker. I et svar til Folketingets Trafikudvalg skriver Transportminister Lars Barfoed:

Banedanmark påbegyndte først særskilt registrering af togforsinkelser som følge af bombetrusler i februar 2006. I den efterfølgende periode er der registreret 414 påvirkede tog i 2006, 148 påvirkede tog i 2007 og 502 påvirkede tog i 2008. I 2009 frem til 11. marts er der ikke registreret påvirkede tog som følge af bombetrusler.

Der kendes ikke en samlet opgørelse over omkostningerne ved de mange bombetrusler, men Hardy Olsen, beredskabsofficer i DSB Risk Management fortæller til Information:

DSB får ingen kompensation for de mange sikkerhedsforanstaltninger, selv om de koster dyrt. Passagerne transporteres med bus eller taxa, og lange togstrækninger står stille. I Høje Taastrup var der en sag, der kostede over 500.000 kroner.

Kilde: Information. Trafikudvalget bilag 547.

Graffitiens svøbe

MetroXpress skriver i dag, at Banedanmark lader graffitien sidde, da de

kun fjerner obskøn og stødende graffiti eller graffiti med sikkerhedsmæssige
konsekvenser

som områdechef i Banedanmark Kim Andersen siger til avisen. Samlet anvender Banedanmark kun en million på graffitbekæmpelse om året. I forbindelse med beslutningsgrundlaget for fornyelse af jernbanenettet fra 2007 fremgår det som et tilvalg på side 208/209, at der skal afsættes 32 millioner til at fjerne det eksisterende graffiti og herefter 9 millioner om året for fjerne graffiti hvert halve år.

De ansvarlige trafikpolitikere fra Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kommer på banen og stiller sig uforstående overfor problematikken. Venstres Kristian Pihl Lorentzen udtaler til MetroXpress:

Graffitibekæmpelse skal prioriteres. Jeg synes Banedanmark skal komme med et forslag til, hvordan det kan bekæmpes, og så må vi tage det op i forligskredsen. Vi må se om der skal findes yderligere midler, eller om Banedanmark kan prioritere graffitibekæmpelse indenfor de eksisterende ressourcer.

Tilsvarende siger Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti:

Det er nyt for mig, at Banedanmark ikke har penge til graffitibekæmpelse

Måske er det nyt for Kim Christiansen, men det er ikke første gang, at Banedanmarks manglende graffitifjernelse er fremme. Det samme skete i 2006, som jeg har omtalt i dette indlæg. De ærede trafikpolitikere kunne jo også bare tage toget og se, hvor meget graffiti der er langs skinnerne og på Banedanmarks installationer.

Kilde: MetroXpress.

IC4

Ganske langsomt får DSB leveret sine IC4-togsæt. DSB har givet AnsaldoBreda et ultimatum, således at DSB d. 1. maj 2009 skal have leveret 14 enkeltkørende togsæt og mindst 1 togsæt, der lver op til alle kontraktens krav, herunder at flere togsæt kan sammenkobles.

For øjeblikket har DSB fået 7 togsæt leveret og de fordeler sig på følgende måde:

• 3 togsæt benyttes i driften til kørsel i landsdelstrafikken på strækningen mellem København og Aalborg.
  
• Et togsæt anvendes til at teste en ny softwarepakke. Trafikstyrelsen har modtaget dokumentation for, at fejl vedrørende styring af motorer (powerpacks) og nogle falske fejlmeddelelser på førerbordet, er blevet rettet.
  
• 3 togsæt er ved at blive gjort klar til drift.

Herudover gennemføres der test på yderligere 1 togsæt forud for levering til DSB.

I slutningen af januar foretog Trafikstyrelsen en betinget typegodkendelse af IC4. At typegodkendelsen er betinget skyldes en række mindre ikke sikkerhedskritiske forhold skal bringes i orden indenfor en kortere periode.

Vi venter i spænding på d. 1. maj for at se om vi i det hele taget får IC4 på de danske skinner.

Kilde: DSB, Trafikstyrelsen, Folketinget. Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.

Status på IC4

Transportministeren orienterer løbende Folketingets Trafikudvalg om udviklingen om IC4:

IC4 kører uden et fast indsættelsesmønster, men i udgangspunktet sker det et par gange om ugen. DSB har dog været nødsaget til at aflyse nogle få planlagte afgange i landsdelstrafikken, fordi der har kunnet konstateres større og mindre fejl på togsættene. DSB ser med alvor på, at disse fejl ikke er blevet rettet, hvilket har medført en utilstrækkelig driftskvalitet. Dette er meddelt AnsaldoBreda skriftligt, og der har desuden været afholdt møder mellem DSB's ledelse, ledelsen af AnsaldoBreda og moderselskabet Finmeccanica. I den forbindelse er det gjort klart fra DSB's side, at driftskvaliteten af togsættene til landsdelstrafikken skal forbedres.
Ved samme lejlighed har DSB indskærpet betydningen af det stillede ultimatum.

Trafikstyrelsen oplyser, at AnsaldoBreda den 1. september 2008 har fremsendt en oversigt og en redegørelse for de udestående punkter i forhold til en endelig typegodkendelse. Trafikstyrelsen har stillet spørgsmål til validiteten af oversigten og på den baggrund har AnsaldoBredo den 17. september 2008 fremsendt en ny oversigt.

Fortsat proces
Næste driftmæssige fase er, at IC4 indsættes som lyntog mandag-torsdag. Dette vil ske i takt med, at driftskvaliteten forbedres, og at der leveres flere togsæt. Det er aftalt, at næste processuelle skridt er, at Trafikstyrelsen kan udstede en typegodkendelse (en endelig eller en, der er betinget af aftalt løsning af specifikke
udeståender) for enkeltkørende togsæt. Ud over de to allerede indsatte togsæt kan et tredje togsæt indsættes i landsdelstrafik under forudsætning af, at der foreligger en liste over alle udestående punkter, som er gennemgået af TÜV. Spørgsmålet om udestående punkter blev drøftet på møde den 25. september 2008 mellem DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen.

Forud for tilladelsen til at flere end tre togsæt kan køre i landsdelstrafik skal eksponeringen af risici, proces mod en betinget typegodkendelse samt vurdering af listen over udestående punkter tages i betragtning.

Den endelige typegodkendelse af sammenkoblede togsæt vil komme efter typegodkendelsen af enkeltkørende togsæt. Den detaljerede proces herfor er ikke på plads endnu. Det er hensigten, at processen skal granskes af den uafhængige assessor. Trafikstyrelsen har anmodet AnsaldoBreda om at fremlægge kommissoriet
for, hvad assessor skal gøre med henblik på godkendelse i Trafikstyrelsen.

Det taler vel for sig selv.

Kilde: Trafikudvalget Alm. del, bilag 26.

Mens vi venter

For snart to et halvt år siden fremlagde Trafikstyrelsen en Strategianalyse for en udbygning af kapaciteten mellem København og Ringsted. Analysen viste klart, at en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge er den bedste forretning. Men Flemming Damgaard Larsen, der er medlem af Venstres folketingsgruppe og Dansk Folkeparti ønsker fortsat at der skal anlægges et enkelt spor mellem Hvidovre og Taastrup og det resulterede i at begge forslag blev omfattet af en VVM-undersøgelse.

Oprindeligt var det planen, som det fremgår af Trafikaftalen fra efteråret 2005, at VVM-undersøgelserne skulle være færdige i år:

I trafikaftalen fra 2003 indgik, at der skulle udarbejdes en strategianalyse vedr. udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Parterne er enige om, at analysen skal indgå i politiske forhandlinger om jernbaneområdet i 2006. Senest 1. juli 2006 træffes beslutning om iværksættelse af VVM-undersøgelse vedr. København – Ringsted. Målet er, at undersøgelsen er tilendebragt inden for 2 år.

Men på grund af de ovennævnte uenigheder, så blev det først med trafikaftalen fra efteråret 2006, at undersøgelserne for alvor bliver igangsat:

Parterne aftalte i juni 2006, at der påbegyndes en projektering af langsigtede løsninger i form af en ny bane mellem de to byer via Køge eller et ekstra spor mellem København og Høje Taastrup med tilhørende vendeanlæg i Roskilde (5. spor). Det sker ved gennemførelse af en VVM analyse, hvori de to løsninger blandt andet sendes til høring i offentligheden. VVM analysen gennemføres indenfor en ramme af 234 mio. kr. Desuden afsættes i perioden 2007-9 en pulje på 55 mio. kr. til brug for forlodsekspropriationer af potentielt berørte borgere, der måtte have ønske herom. Undersøgelserne tilrettelægges med henblik på, at der i efteråret 2009 kan træffes politisk beslutning om den langsigtede strategi på baneområdet på baggrund af resultatet af de gennemførte analyser og høringer.

I et svar til Trafikudvalget siger Transportminister Carina Christensen nu, at:

VVM-undersøgelserne forventes i henhold til tidsplanen at være færdige i efteråret 2009.
Udgangspunktet er, at der i samme efterår kan træffes en politisk beslutning om valg af løsningsmodel og dermed linieføring.
Trafikstyrelsen vurderer at beslutningen om gennemførelse af to parallelle undersøgelser af hver sin løsningsmodel på VVM-niveau har medført en forsinkelse på seks måneder i forhold til undersøgelse af blot én strækning.

I forhold til den første politiske aftale, så bliver VVM-undersøgelserne altså mere end et år forsinket og ikke kun en halvt år, som Trafikstyrelsen i svaret vurderer.

Kilde: Folketingets Trafikudvalg, Alm. del - Spørgsmål 410.

Overhalingsspor i 2018

I forbindelse med Trafikaftalen for 2008 blev det besluttet at udskyde et nyt overhalingsspor for godstog ved Tommerup og nu viser det sig, at det først bliver omkring 2013, at der bliver taget stilling til det. Det viser et svar fra Transportminister Carina Christensen til Folketingets Trafikudvalg. Svaret lyder i sin helhed:

Baggrunden for at stille projekt overhalingsspor ved Tommerup i bero er, at realisering af projektet på nuværende tidspunkt ville være meget dyrere end at lade det afvente en mulig koordinering med Banedanmarks planlagte udskiftning af signalanlæggene.
Banedanmark har ikke før efteråret 2008 en tidsplan for, hvornår signalanlæggene på Vestfyn vil blive udskiftet, men det ventes at ske i tidsrummet mellem 2015 og 2018.
I forbindelse med Trafikstyrelsens arbejde med projektering af overhalingsstationen øst for Tommerup var det forudsat, at et overhalingsspor kunne ibrugtages 2 år efter projektet ville være vedtaget ved en anlægslov og overdraget til udførelse i Banedanmark.
Der er derfor ikke baggrund for at tage færdiggørelsen af projektet op til ny vurdering før tidligst i 2013.

Det virker som en meget søgt forklaring. I mere end 2 år er overhalingssporet blevet planlagt og diksuteret og for at spare penge opfinder man nu en begrundelse om at man hellere skal vente til en udskiftning af signalanlæggene. Antallet af godstog gennem Danmark er stigende og hvis jernbanen skal være mere konkurrencedygtig, så kræver det at togene kan køre med optimal længde her er et nyt overhalingsspor nødvendigt, således at godstogene kan afvente passagertogene. Regeringen svigter her sit ansvar for en effektiv godstransport på skinner.

Kilde: Svar på spørgsmål 318 til Folketingets Trafikudvalg.

IC4 status

Midt i januar modtog Folketingets Trafikudvalg den seneste status på indsættelse af DSB's IC4-tog.

D. 20. december 2007 fil DSB tilladelsen til at indsætte togene i overvåget prøvedrift uden passagerer med henblik på driftssimulering på strækningerne Lindholm - Frederikshavn,
Fredericia - Nyborg og Korsør - København - Vigerslev– Kastrup uden passagerer forlænget indtil 31. januar 2008. Bemærk at togene endnu ikke må køre over Storebælt.

Togsæt nr. 13, som er det første der skal prøve kræfter med landsdelstrafikken fik også godkendelse i december sidste år og det har resulteret i en mindre modifikation, som ministeren skriver i sin status. Det er DSB's hensigt at få en række enkeltkørende togsæt typegodkendt, før man vil få typegodkendt togene sammenkoblede.

Kilde: Transportministeren: Status for IC4 af 16. januar 2008 (Folketingets trafikudvalg. 2007 - 2008, 2. samling, alm. del bilag 100). Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.

Fyrværkeri med toget

Trafikudvalgets medlemmer er meget videbegærlige. F.eks. er der stillet følgende spørgsmål, som de dygtige medarbejdere i Transport- og Energiministeriet har svaret på:

Spørgsmål nr. 322 :
"Vil ministeren redegøre for reglerne for transport af fyrværkeri med passagertogi Danmark, herunder for hvornår passagerer, der medbringer fyrværkeri, skal nægtes adgang til togene af hensyn til personales og andre passagerers sikkerhed?"

Svar:
Der findes på nuværende tidspunkt ingen myndighedsregler, der konkret regulerer privatpersoners transport af konsumfyrværkeri i passagertog. Både DSB’s og Arrivas personale har kompetence til at afvise personer, hvis det vurderes, at mængden, emballeringen eller håndteringen af fyrværkeri hos en person udgør en fare for de øvrige passagerer eller den generelle trafiksikkerhed. Det er op til det til enhver tid tilstedeværende personale at foretage en konkret vurdering, når de bliver
opmærksomme på passagerer, der medbringer fyrværkeri.

Togoperatørerne kan henholde sig til de generelle regler fastsat af Beredskabsstyrelsen, herunder reglerne for privatpersoners transport af fyrværkeri i bus, idet bussen kan indgå som et naturligt led i transporten til og fra en togstation.

Trafikstyrelsen er i gang med at undersøge problemstillingen med henblik på at vurdere, om der skal fastsættes yderligere regler på området.

I en bus må man medtage følgende, jf. Justistsministeriets Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods af 21. juni 2007 (nr. 705):

§ 9. Stk. 6. I stor personbil (bus), hvortil der kræves kørekort til kategori D, må der uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 medbringes indtil 2 kg (brutto) farligt gods pr. person, dog indtil 5 kg (brutto) husholdningskemikalier og byggevareprodukter. Er der tale om konsumfyrværkeri, må der højst medbringes 0,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) pr. person.

Læs mere om reglerne på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Ja, så blev vi så meget kloge.

Kilde: Folketingets Trafikudvalg, Alm. Del, Svar på Spørgsmål 322.