Farvel til SJ på Malmø - Gøteborg

Fra d. 10. april kan man ikke længere køre med SJ mellem København - Malmø - Gøteborg. Det skyldes at trafikken ikke længere er lønsum og der findes et alternativ, nemlig Øresundstäg (der også indgår Kystbanetrafikken i Danmark), dog fortsætter SJ med et X2000-togløb, der går mellem Halmstad - Gøteborg og Stockholm.

Det er en smule mærkeligt, at de i Danmark så udskældte Øresundstäg, nu skal være næsten enerådende på denne strækning. Det kan da ikke være optimalt, at intercitytrafikken mellem Malmø og Gøteborg, nu skal være styrende for togtrafikken på Kystbanen? 


Kilde: SJ, Supermiljøbloggen. Foto: DSB.

Citytunnellen

Stop Motion for the opening of Citytunneln / City of Malmö from SNASK on Vimeo.

Liveblog: Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt

I aften deltager jeg i Socialdemokraterne i Regions Hovedstadens Trafikkonference om Hovedstaden - Nordens trafikknudepunkt og vil herfra løbende blogge om indlæg og debat. Konferencen er arrangeret af Regionsrådsmedlem Maja Højgaard Nielsen.

17-40
Charlotte Lindström - Chef for IBU og enheten för Planeringsstrategier Region Skåne
IBU er et tværgående samarbejde om infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen, der blev afsluttet i 2010. I 2026 vil der være 60.000 færre indbyggere mellem 20 og 64 år, mens der i Skåne vil være 100.000 flere - befolkningsvæksten vil være på Sjælland og i Skåne.

Det har f.eks. betydning for Øresundstogene, der i dag kun kører mellem Helsingør og Skåne. Der skal være flere regionale forbindelser også til Roskilde, Kalundborg og Næstved.

17.50
Kastrup Lufthavn skal kobles til et højhastighedstogsystem og til et omfattende regionaltogssystem. Primært for at sikre Kastrups position som stor lufthavn. Med højhastighedstog kan man komme fra København til Stockholm på 2 timer og 45 minutter.

18.00
Korridoren mellem Øresund og Fehmarn er vigtig, således at godstog skal via Helsingør - Helsingborg og persontog mellem Købehavn og Malmø. I Sverige transporteres 35 pct af godset på bane, men det i Danmark kun er 8 pct. Over Øresundsbroen er det på trafikken til kontinentet, at jernbanen har en fornuftig markedsandel.

18.05
Den begrænsede plads på Øresundsbroen (der allerede i dag meget belastet) gør det rent faktisk til et krav, at der bygges en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Men behøver der være en motorvej med?

18.10
Klaus Hækkerup (Folketingsmedlem for Socialdemokraterne): Socialdemokraterne har diskuteret med Regeringen om man skulle bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge som højhastighedstog. Men det har Regeringen afvist.

18.20
Der pågår en diskussion omkring prisen og behovet for en ny forbindelse (tunnel) mellem Helsingør og Helsingborg og hvordan behovet er for færgetrafikken mellem Trelleborg og kontinentet.

Det er ganske tydeligt, at der er en række deltagere, der er meget i mod Ring 5.

Skal forbindelsen også ramme Per Tersbølls baghave og det nye regionssygehus syd for Hillerød, der bliver placeret ved Overdrevsvej.

18.30
Der er pause til kl. 19.00

19.00
Hvordan ser den visionære socialdemokratiske traffikpolitik ud anno 2011 v. Magnus Heunicke, Mf (S) trafikordfører

Letbaneprojekterne ved Ring 3 og i Århus er finansieret med indtægter fra Storebæltsbroen og er resultatet af Socialdemokratisk indflydelse på trafikforliget og de penge som Transportministeren i sidste uge slog ud med armene og gav til projektet er jo ikke nye penge, men penge fra dette forlig, hvor de allerede blev afsat.

Hvad bringer fremtiden:

• Udbygning af Københavns Hovedbanegård
• Metro til Nordhavnen
• Havnetunnel ved brugerbetaling
  
• Letbaneudbygning
• Forbindelse Helsingør - Helsingborg og Ring 5? Danmark skal være en aktiv deltager i projektet og sikre andel i provenuet
  
• Ekstraspor mellem København H og Østerport?
• Højhastighedstog?
  

Fair Trafikløsning
Med S-SF's Fair Løsning er der følgende konkrete initiativer:

Grøn trafik i Danmark
Der afsættes 500 millioner til investeringer i grøn trafik hos de regionale trafikselskaber og 500 millioner til at nedsætte prisen på kollektiv transport, der skal målrettes pendlerne. Dette finansieres af en kørselsafgift på lastbiler

Grøn trafik i København
Ved at lave en betalingsring omkring København kan der være 2 milliarder til investeringer i

• 1 milliard til billigere billetter
• 1 milliard til infrastruktur (terminaler, hurtigere S-tog, regionaltog og cykelruter.

Helt basalt skal den kollektive transport være bedre og det er sådan set de små ting: Fjerne graffiti (Magnus viser et billede af et fjerde generations S-tog med grafitti på) Hørt.

19.30
De vigtigste indenrigsprioriteringer for trafikpolitiken i Sverige v . Anders Ygeman, trafikordfører for Socialdemokraterna i Riksdagen

Jernbanetrafikken er afreguleret og den regionale kollektive trafik og den regionale trafik afreguleres d. 1. januar 2012. Socialdemokraterne ønsker at evaluere reglerne inden man går videre, problemet er ikke manglende konkurrence, men kapacitet. Der findes 25 forskellige togselskaber i Sverige, der er et selskab, der ejer stationer og perroner og et der ejer skinnerne. Herudover der er 5 forskellige selskaber der vedligeholder skinnerne.

Socialdemokraterne ønsker at investere 100 milliarder SEK mere i jernbaner end den borgerlige, svenske regering.

19.45
Den borgerlige regering foreslog i 2010 at fordoble afgiften for at køre med tog på Øresundsbroen, men heldigvis blev dette stemt ned ved en af de sidste afstemninger inden jul.

19.50
Nu går vi over til en paneldebat blandt oplægsholdere og deltagerne..

Femern Bælt. På baggrund af en kronik i Politiken, mandag diskuteres det, hvem der har noget ud af en fast forbindelse over Femern Bælt (der efter alt at dømme bliver en tunnel) og paneldeltagerne er ganske enige om, at den betyder noget for både Danmark og Sverige - da vi begge er små åbne økonomier.

20.00
Hvad er de trafikpolitiske forbilleder? Panelet tager en række elementer ud af de forskellige byer, uanset om der er tale om roadpricing i Singapore eller Citytunnellen i Malmø, som Magnus er meget begejstret for.

20.25
Spørgsmålene er meget forskellige og handler om bl.a. rejsekort, investeringspolitik, hvordan man får flere passagerer i den kollektive transport? Og vi skal bo tættere ellers er vi ikke miljørigtige.

20.35
Debatten er så småt ved stoppe og oplægsholderne har deres sidste bemærkninger.

Bloggeren her siger tak for en konference og tak for i aften.

Opgør med selskabsdannelserne?

Transportminister Hans Christian Schmidt laver om på organisationen i Transportministeriet:

Trafikstyrelsen og Færdelsstyrelsen sammenlægges
Hidtil har opgaverne vedr. planlægning af den kollektive trafik, jernbaneområdet og færgerne ligget i i Trafikstyrelsen og opgaver vedr. post og biler ligget i Færdselsstyrelsen, herunder Det Center for Grøn Transport, som jeg tidligere kritiseret for kun at have fokus på lastbiler. De to styrelser samles i en ny styrelse, som har ansvaret for planlægningen af al transport i Danmark. Direktøren for den nye styrelse bliver Henning Christiansen, der kommer fra Færdselsstyrelsen og som har stået for etableringen af det ovenfor nævnte center.

Banedanmark bliver en styrelse
I dag har Banedanmark været en statsvirksomhed med egen bestyrelse, der i øvrigt blev indført af den borgerlige regering i 2004. Nu bliver Banedanmark igen en styrelse, fordi, som Transportministeren udtaler:

Banedanmarks bestyrelse har nu løst sin opgave med at professionalisere Banedanmarks organisation. Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve bestyrelsesformanden Anne Birgitte Lundholts store personlige indsats, der har været helt central for de flotte resultater, som bestyrelsen har opnået. Bestyrelsens arbejde har haft stor betydning for, at Banedanmark nu står som en stærk aktør på baneområdet og dermed nu kan overtage ansvaret for koordineringen af indsatsen for at forbedre regulariteten på bl.a. Kystbanen.

- De nye opgaver for Banedanmark varetages bedst ved, at der er et direkte ansvarsforhold mellem Banedanmarks direktør og mit departement. Derfor fremsætter jeg lovforslag om ophævelse af den nuværende bestyrelsesmodel.

- Jeg er sikker på, at denne klargøring af ansvarsforholdene i jernbanesektoren vil blive et centralt omdrejningspunkt for en helt ny rettidighedskultur på jernbanen, som alle togpassagerer i Danmark vil få glæde af. Togpassagererne er i dag forsinket ca. 200 sekunder i gennemsnit. Målet i den nye organisering er at sikre en halvering af det tal

Samtidig overføres planlægningsopgaverne vedr. jernbaneområdet fra Trafikstyrelsen til Banedanmark.

Reelt set er der tale om et opgør med en del af Regeringens hidtidige politik på området, der bl.a. bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om etableringen af Banedanmark (L 47 fra Folketingsåret 2003-2004):

Regeringen har derfor ændret organisationsstrukturen på jernbaneområdet. I den nye organisationsstruktur vil Banestyrelsen entydigt blive placeret på producentsiden i fremtidens jernbanesektor. Der lægges derfor med lovforslaget op til en ændring af Banestyrelsens organisering, der understøtter tilpasningen som produktionsvirksomhed ved indsættelsen af en professionel bestyrelse med et veldefineret og selvstændigt ansvar. Den nye organisationsstruktur indebærer endvidere, at Banestyrelsens myndighedsopgaver og politisk orienterede planlægningsopgaver fremover udføres af Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger.

Den gang skulle jernbanens problemer med liberaliseringer og selskabsdannelser, ligesom udbuddene af togtrafikken har været en central del. De her forslåede ændringer har ingen konsekvenser for antallet af operatører eller de forskellige kontrakter, som ligger til grund for togselskaberne.

Argumentationen for ændringerne af Banedanmark handler om rettighed, men kontrakterne med togoperatørerne ligger fortsat hos Trafikstyrelsen, så derfor er der fortsat mange offentlige instanser involveret.

Det reelle problem er dårligt gennemførte udbud, hvor man f.eks. ikke har styr på toglængder, eller der er mange forskellige ejere af togene, der på Kystbanen omfatter DSB, 6 svenske län og et investeringsselskab. Det første krav må derfor være, at regeringen sætter alle nye udbud i bero indtil videre, således at udbuddet af trafikken mellem Roskilde, Køge og Næstved og Fredericia - Odense - Svendborg. Alt andet vil være blændværk.

Kilde: Transportministeriet, Transportministeriet.

Med Arriva til Nordtyskland

togselskabet Arriva, der trafikerer strækningen mellem Esbjerg og Tønder og videre til Nibøl i Tyskland har indgået et samarbejde med de to tyske togselskaber NEG og NOB om en dagsbillet, Arriva One Day Nordtyskland, således at man kan køre til Sylt eller Hamborg for kr. 195. Billetten gælder dog ikke til hverken DSB eller DB's tog.

Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.

Kilde: Arriva, Skånetrafiken.

Ikke alle tog til tiden

Jeg skrev søndag at DSB kører til tiden, når 91,3 pct. af togene og 96,4 pct. af S-togene nåede frem til rette tid, men det er ikke tilfældet for DSBFirst, der driver togene på Kystbanen:

Her kørte kun 85,9 pct. af togene til tiden og det er langt under de 92 pct. af DSBFirst har aftalt med Trafikstyrelsen.

Indtil videre har udbudet af trafikken på Kystbanen ikke været en succes for de mere end 10 millioner årlige passagerer.

Kilde: Berlingske Tidende.

14 daglige afgang til Sverige

Det svenske togselskab, SJ, styrker fra 11. januar forbindelserne mellem København og Sverige. Det sker når antallet af daglige afgange stiger fra 2 til 14. Halvdelen af afgangene bliver til Göteborg, enten med X2000 via Hässleholm eller intercitytog via Helsingborg. De øvrige afgange bliver til Stockholm.

Det vil være muligt at komme fra Stockholm til København for ned til SEK 95 og man rejse de 600 kilometer på 5 timer.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ.

Køreplaner på dsb.dk

DSB har fået ny og mere elegant hjemmeside. Men foranlediget af Vincents kommentar til mit forrige indlæg:

Does someone still manage to download the .pdf Oeresund train timetable on DSB. I can't seem to find it anymore on the new website :(

Det er faktisk lidt svært. Men ved at klikke på et kort over stationerne, så kan man via denne side vælge sin station og man så få en minikøreplan for Kystbanen og dermed togene til Malmø. Men man kan så ikke se om togene fortsætter videre ind i Sverige.

Det skyldes at DSBFirst jo overtager driften fra januar måned og derfor er der kommet en ny hjemmeside for DSBFirst, men i Sverige er de jo altid lidt længere fremme, så her kan man allerede nu se køreplanerne for 2009 og hvilke tog der udgår fra København på en helt ny hjemmeside.

Gamle vogne på Sjælland

I forbindelse med at DSBFirst overtager trafikken på Kystbanen og over Øresundsbroen til januar skal der bruges et antal togsæt og her har DSBFirst og Trafikstyrelsen aftalt at DSB skal stille sine nyeste tog til rådighed for sit datterselskab (DSB ejer 75 pct. af DSBFirst). Det betyder at flere løb på den sjællandske regionaltrafik fremover skal køres med de gamle Bn-vogne eller med dobbeltdækkervognene, som DSB har lejet yderligere 65 af). Underdirektør i DSB Ove Dahl Kristensen siger til Politiken:

De moderne tog skal hentes fra resten af Sjælland. Det kommer især til at gå ud over lokaltrafikken mellem Østerport og Ringsted, hvor man hele dagen får de ældre blå vogne. Og på strækningen mellem Kalundborg og København vil IC3-tog blive erstattet af dobbeltdækkervogne.

Oprindeligt var det jo meningen, at trafikken på Sjælland i dag skulle være baseret på IC3-materiel, mens intercitytrafikken skulle være de meget forsinkede IC4-tog. Trafikchef i Trafikstyrelsen Jeppe Gaard fortæller:

Dengang vi lavede aftalen, havde vi jo regnet med, at DSB’s situation ville se anderledes ud. Man havde en berettiget forventning om, at der i dag ville have kørt IC4-tog rundt. Og var det sket som planlagt, havde der slet ikke været et problem med gamle tog nu.

Men måske laver Trafikstyrelsen, DSBFirst og DSB en aftale om at DSB kan anvende det materiel, som nu lejet ud til DSBFirst, når DSBFirst ikke skal bruge det:

Vi er ved at undersøge mulighederne for at lave en aftale mellem DSB og DSBFirst, der går ud på, at DSB skal kunne tilbageleje nogle IR4-tog i weekenden og om eftermiddagen, hvor DSBFirst ikke har brug for så mange tog.

Medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg kommer også på banen. Trafikordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke, der er valgt på Sjælland, siger:

Det er rent ud sagt at pisse på pendlerne. Allerede i Rigsrevisionens rapport om de skandaleramte IC4-tog i 2006 var der kritik af, at DSB byder togpassagerne på gamle tog. Derfor er det helt utilfredsstillende at problemet nu to år efter blot forværres yderligere for mange togpassagererne. Samtidig er det usædvanligt, at en regering på den måde vælger at se stort på kritik fra Rigsrevisionen.

Det er ikke helt let, når man udliciterer jernbanedriften. I dag kan DSB lettere selv disponere over, hvilke tog der skal sættes ind hvor. Man skal dog være opmærksom på, at pendlerne samlet set ikke bliver behandlet dårligere, da pendlerne på Kystbanen får bedre forhold, men det kan pendlerne fra Næstved jo ikke rigtig bruge til noget.

Kilde: Politiken, Politiken.

Pladsmangel på Øresundsbroen stopper godstogene

Transitgodset mellem Sverige og Tyskland, gennem Danmark, er i massiv vækst, siden 2005 er antallet af godstog fordoblet fra 19 til 40 og det er den maskimale kapacitet på Øresundsbroen. Sektionschef i Banedanmark Lasse Toylsbjerg-Petersen siger til DR Nyheder:

Der er ikke mere plads på skinnerne. Så de nye ansøgere må over på lastbiler[...] Proppen er helt klart Øresundsbroen. Vi arbejder på at sætte godstogenes hastighed op fra 100 km/t til 120, så vi kan presse lidt flere tog igennem. Men det er der ingen, der har erfaringer med i Europa endnu, så vi ved ikke, hvornår det er muligt

Forhåbentlig behøver godset ikke at komme på lastbiler, men kan forhåbentlig overføres til færgerne mellem Sverige og Tyskland. Hvis der allerede er problemer nu, hvad sker der så ikke, når broen over Femern Bælt bliver bygget? Vi må snart i gang med at forberede en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg, så vi ikke stopper udviklingen langs med Øresund.

Kilde: DR Nyheder.

Over Øresund

Den hastigt voksende trafik over Øresund og det forventede trafikspring, særligt på jernbanen, når broen over Femern Bælt åbner på tidspunkt, betyder at jernbanesporene over Øresund snart kan løbe tør for plads og hvis den væksten skal kunne fortsætte, så kræves det, at der bygges endnu en forbindelse. Det skriver Dagbladet Børsen. Allerede sidste år påpegede Øresundsinstituttet, at forbindelsen kan løbe tør for plads, for broen over Femern Bælt åbner.

Forundersøgelserne til endnu en forbindelse over eller under Øresund bør være en del af Regeringens kommende investeringsplan.

Kilde: Dagbladet Børsen. Foto: bridgephoto.dk

Endnu flere over Øresund i 2008

Trafikstigningerne over Øresund fortsætter. I årets første to måneder steg trafikken over Øresund med 22,5 pct. i forhold til den samme periode sidste år. Stigningen er dermed lidt aftagende i forhold til sidste år, hvor trafikken steg med hele 26,4 pct.

Men stigningen i den lokale trafik i Skåne steg i årets første måneder med 17,2 pct. Det er næsten 70 pct. mere end sidste år.

Samtidig arbejder Skånetrafiken med at få ensartede regler for øresundstogtrafikken, uanset om der er tale om driften over Øresund eller den drift, der foregår over lensgrænserne. Arbejdet skal være færdigt, når DSBFirst overtager driften næste år.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: DSB/René Strandbygaard.

50 pct. flere over Øresund

Togtrafikken over Øresund er i massiv vækst. Sidste år steg antallet af passagerer med 26,4 pct. og året før steg det med 18 pct. Det betyder at antallet af passagerer er steget med 49 pct. på kun to år. I 2007 tog mere end 9,4 millioner toget over broen mellem København og Malmø.

Antallet af togpassagerer over Øresund begynder snart at skabe problemer med fulde tog og det er da også derfor at der er indsat myldretidstog mellem Malmö S og København. Men det bliver først når Citytunneln under Malmø åbner i 2011, at der bliver plads til yderligere tog og dermed forbedringer for det stærkt stigende antal passagerer.

I Skåne generelt steg antallet af togpassagerer generelt med 10 procent og det viser at en bevidst prioritering på togtrafikken kan sikre en massiv vækst i passagerantallet. I Danmark taler vi om miljø og forbedringer, i Sverige gør man noget ved det.

Kilde: Skånetrafiken.

Flere direkte tog fra Danmark til Sverige

Efter at det svenske togselskab SJ har tabt sin del af Øresundstrafikken til DSBFirst, så planlægger SJ nu en offensiv på strækningerne mellem København/Malmø og resten af Sverige. Det er SJ's X2000-togsæt der bliver spydspidsen i kampen for flere passagerer.

Mellem Malmø og Göteborg fordobles antallet af X2000-tog fra 3 til 6 og heraf vil 3 fortsætte til København H. Mellem Malmø og Göteborg vil togene kun stoppe i Lund, Hässleholm, Halmstad og Varberg. Samtidig øges antallet af afgange fra København H til Stocholm fra 3 til 6. Dermed vil halvdelen af X2000-forbindelserne mellem Malmø og Stockholm begynde i København.

Også nattogene vil fremover begynde i København, således at både nattogene til Stockholm og til Östersund, Åre og Storlien, der SJ's nordligste nattogsstationer. Før nattogene kan begynde i København, så kræver det dels af sovevognene godkendes til tunnellen under Øresund og at SJ kan indsætte lokomotiver, der kan køre på både danske og svenske systemer.

Kilde: Sydsvenskan.

6 nye lokomotiver til Green Cargo

Den svenske godsoperatør Green Cargo tror på det nye samarbejde med Railion i Railion Scandinavia og har derfor bestilt 6 nye lokomotiver hos Bombardier og herudover har Green Cargo option på 10 yderligere. I starten af 2007 bestilte Railion op til 23 lokomotiver af samme type.

Lokomotiverne kan køre både i Sverige, Danmark og Tyskland og det gør det effektive i konkurrencen om godstrafikken, da togene ikke behøver at skifte lokomotiv undervejs. I første om gang vil togene udgå fra Malmø, men senere vil togene starte nordligere i Sverige, som f.eks. Göteborg.

Railion kører i dag 250 godstog om ugen mellem Sverige og Tyskland og det antal forventes at stige til 275 allerede her i foråret.

Alle togene skal gennem Danmark og med Hector Rails tilsvarende stigning i antallet af forbindelser mellem Sverige og Tyskland, så begynder det at stille større krav til jernbanen gennem Danmark og her er både en ny bane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt nødvendig.

Kilde: Green Cargo.

Med Hector Rail over Øresund

Hector Rail er nu begyndt på den almindelige togdrift, efter de succesrige prøvekørsler, med godstog mellem Nörrköbing i Sverige og Herne i Tyskland. Det første tog kørte d. 4. januar og der går nu 5 tog om ugen i hver retning.

Den gennemsnitlige hastighed er 70 km/t og det gør togforbindelsen yderst konkurrencedygtig både, hvad angår hastighed og miljøeffekt. Hector Rail kører toget på vegne af den hollandske Van Dieren Maritime og transporten udvides fra efteråret med yderligere tog mellem Västeräs og kontinentet.

Kilde: Hector Rail.

DSB udvider i Sverige

I forlængelse af DSBFirsts sejr på udbudet af Kystbanen og trafikken over Øresund, så vil DSBFirst og Skånetrafiken på fredag underskrive en kontrakt om at DSBFirst også skal stå for den såkaldt lensoverskridende trafik, dvs. trafikken fra Malmø til Göteborg, Karlskrona og Allvästa. Den trafik køres i dag af SJ.

Med den nye kontrakt vil DSB, inkl. DSBFirst, køre 12 millioner togkilometer i Sverige, det svarer til 25 pct. af trafikken i Danmark. Kontrakten lyder på omkring 300 millioner om året og sikrer at DSBFirst bliver den eneste operatør på øresundstrafikken, hvor den i dag er delt op mellem DSB og SJ.

Med denne nye kontrakt vil DSB være halvvejs i mål med at 20 pct. af omsætningen skal komme fra udenlandske aktiviteter i 2010.

Kilder: Berlingske Tidende, DSBFirst.

Stigende indtægter på Øresundsbroen

Forbindelsen over Øresund er ved at blive en god forretning for Øresundsbro Konsortiet, som ejer broen. I perioden januar til september 2007 var der et underskud på 13 millioner og det skyldes at antallet af biler steg med 18 procent, således at der nu kører omkring 18.700 biler over sundet hver dag. Pendlerne står for 34 procent af trafikken. Men antallet af togpassagerer er steget med 25 procent til 7,1 millioner rejsende i perioden.

For hele året regner Øresundsbro Konsortiet et underskud på 88 millioner kroner.

Kilde: Øresundsbro Konsortiet.

Klagesag afvist

Klagenævntet for Udbud har afvist den klage som SJ tidligere har indgivet mod Trafikstyrelsen for at give DSBFirst trafikken på Kystbanen og over Øresund. Tidligere har Arriva droppet sin klage og nu er kontrakten mellem Trafikstyrelsen og DSBFirst klar på den danske side, men i Sverige har SJ fortsat en klage liggende, som først forventes behandlet af Kammarretten i november, SJ's klage er tidligere blevet afvist af Länsretten. For Trafikstyrelsen er der tale om en stor lettelse fortæller direktør i Trafikstyrelsen, Per Jacobsen:

I Trafikstyrelsen har vi gennem en lang periode arbejdet meget seriøst på at tilrettelægge et udbud af høj kvalitet og med høj grad af konkurrence til gavn for passagererne. Det har været en meget stor og meget kompliceret udbudsforretning, og jeg opfatter Klagenævnets afvisning af alle klagesager som et klart tegn på kvalitet i arbejdet med udbuddet.

Det er selvfølgelig et firmas ret at klage over et tabt udbud, men her viser det sig mere som et drilleri overfor DSB, der på redeligvis har vundet udbudet sammen First Group.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Arriva frafalder klage

Arriva dropper nu sin klage over at DSBFirst vandt udbudet om trafikken over Øresund. Kommunikationsdirektør i Arriva Jan Wildau siger til Berlingske Business:

Vi frafalder klagen, fordi vi ikke er overbevist om, at vi vil vinde den.[...] Vi er dog stadig overbevist om, at DSB med kun et reservetogsæt til hele strækningen har alt for lidt driftsreserve og at det vil betyde forsinkelser, aflysninger og mangel på siddepladser til passagererne

Den omtalte driftsreserve er de seks ekstra togsæt som Arriva har haft option på. Arriva har konstateret, at der ikke er juridiske problemer med Trafikstyrelsens afgørelse, derimod så kræver Arriva nu at fremtidige udbud fokuserer mere på kvalitet end på pris.

Nu afventer vi afgørelsen på den klage som SJ har indgivet over den svenske del af udbudet.

Det må nu konstateres, at DSBFirst på ærlig og redelig vis har vundet udbudet om trafikken over Øresund.

Kilde: Berlingske Business.