tirsdag, oktober 14, 2008

Nye vogne i slutningen af 2009

Jeg har tidligere nævnt DSB's arbejde med at få nye vogne til den sjællandske lokaltrafik og nu har DSB indgået aftale med Bombardier om at få 45 nye vogne til den sjællandske regionaltrafik, Vognene er af samme type, som DSB allerede har lejet 67 af.


Oprindeligt arbejdede DSB med at få 40, men der kommer altså 5 yderligere og samtidig lejer DSB yderligere 3 ICE-TD-togsæt, som skal anvendes i trafikken til Tyskland. Med disse nye vogne og togsæt forventer DSB endelig at kunne udfase de Bn-vogne, som blevet malet blå for et par år siden.

Spørgsmålet er nu om DSB indkøber nye lokomotiver eller renoverer de gamle ME-lokomotiver, men det kommer formentlig an på prisen.

Kilde DSB. Foto: Pressefoto af ABs 7900 fra Bombardier.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Som jeg har forstået vil man stadig beholde nogle blå vogne til reservestammer.

Anonym sagde ...

Jeg har også forstået at man vil beholde nogle stammer af Bn-vogne til myldretidstog og til reserve.

Hvilket også giver god mening da vogntypen blev leveret af Scandia til DSB helt op til 1983. så SÅ gamle er vognene altså heller ikke.

Men derudover er det glædeligt at konstatere at DSB fortsat vil køre med lokomotivtrukne tog. Og desuden er boggie-vogne den mest behagelige måde at køre i tog på.