Ny direktør på Danmarks Jernbanemusem

Danmarks Jernbanemuseum, der ligger i Odense, får ny direktør d. 1. oktober 2012. Det er den 51-årige Henrik Harnow, der skal videreføre og videreudvikle det 6.000 kvm. store museum. Henrik Harnow kommer fra en stilling som Kulturarvschef på Odense Bys Museum og han har en PhD i Den danske Ingeniørs historie 1850 – 1920.

Museet er ejet af DSB og støttes af Banedanmark, i modsætning til det snart  lukkede Danmarks Vej og Bromuseum, der er blevet finansieret af Transportministeriet direkte. Udover selve museet i Odense, så har Danmarks Jernbanemuseum afdelinger i København, Roskilde, Randers og Lundersskov og står for DSB Museumstog.

SJ dropper Odense og forkorter rejsetiden til Stockholm

For et års tid siden startede SJ at køre et enkelt tog mellem Odense og København, således at man kan komme fra Odense om morgenen og retur om aftenen, men toget har ikke været den store succes og derfor lukker SJ strækningen fra d. 2. oktober. Business Development Director i SJ Jan Olson siger:

Vores engagement i København fortsætter, men i Odense er kundegrundlaget for lille til at bevare togforbindelsen. Desuden er der et øget behov for at udvide kapaciteten i Sverige.

Til gengæld anvender SJ togsættet til at skabe en ny tidlig forbindelse mellem København H og Stockholm, således at man med en afgang fra København H kl. 5.17 og med ankomst i Stockholm, kun 4 timer og 44 minutter senere, kl. 10.01.


En enkelt afgang gør skaber ikke trafik og selvom SJ var billigere, så betyder fleksibiliteten hos DSB alligevel meget, når der er tre afgange timen, hver vej.


Kilde: SJ. Foto: SJ.

Svendborgbanen

Tirsdag morgen uddelte den socialdemokratiske folketingskandidat Trine Bramsen kanelsnegle ud på Odense Banegaard (Center). Sneglene symboliserer de mange forsinkelser og aflysninger, som passagerne på banen udsættes for. Og netop i dag var der problemer med togene, der medførte forsinkelser på op til 30 minutter. Til Fyens Stifttidende siger Trine Bramsen:

Togene kører i sneglefart mellem Odense og Svendborg, og det bliver vi nødt til at lave om på. Derfor vil jeg kæmpe for, at det højest skal tage 25 minutter at køre i tog mellem Svendborg og Odense. Togtransport er et af de mest miljørigtige transportmidler. Derfor skal det være attraktivt at benytte. Jeg frygter alternativet er, at mange passagerer vil vælge bilen og motorvejen i stedet.

Det er noget overraskende i betragtning af, at Svendborgbanen i flere omgang gennem 00'erne er blevet sporfornyet og 2011 endelig fik en ibrugtagnings-tilladelse til at køre med 120 km/t på hele strækningen - men det har banen så alligevel ikke, da der er en række kilometer, hvor hastigheden er nedsat til 100 km/t og det skyldes - fortæller strækningsinformationen LA - Forhold vedrørende overkørselsanlæg.

I følge køreplanen tager det 42 minutter at køre fra Odense til Svendborg. Trine Bramsens forslag om at det kun må tage 25 minutter kunne lyde ambitiøst, men for det sidste tog mellem Svendborg og Odense, der kun standser i Ringe, tager det 32 minutter.

Kilde: Fyens Stifttidende.

X2000 fra Odense til Stockholm

D. 10. oktober begyndte SJ at lade nogle af sine X2000-tog starte allerede i Odense: Fra Odense afgår toget kl. 6.35 med ankomst til København H kl. 8.08 og med ankomst i Stockholm kl. 13.39. Retur skal man fra Stockholm kl. 14.21 og er tilbage i Odense kl. 21.24.

Billetten mellem Odense og København koster 199 SEK på 2. klasse og 399 SEK på 1. Det betyder at rejsen med SJ koster kr. 155, hvor DSB tager 274 på standard og prisen på 1. klasse med SJ er kr. 311 og med DSB kr. 421.

Det er altså billigere at rejse med SJ end med DSB og det tager nogenlunde samme tid, så det er muligt at have en arbejdsdag i København og være tilbage i Odense til sengetid. Det bliver interessant at følge antallet af passagerer på toget mellem Odense og København og om danskerne kan finde ud af, at der er flere forskellige togselskaber på den samme strækning.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ

Møllevinger på toget

I december afgik der fra Aalborg til Nyborget prøvetog fra CFL Cargo med møllevinger. Hver vinge er mellem 45 og 49 meter lange og vejer 10 tons. Her i februar forventes det, at tog med 15 af disse møllevinger vil begynde at køre.

Kilde og foto: CFL Cargo.

Lounge på Odense Banegaard

DSB har nu indrettet en lounge for DSB 1'-passagerer på Odense Banegaard. Business Manager i DSB Marketing Filip Lauritzen siger:

Det er vigtigt for os at kunne imødekomme vores erhvervsrejsendes behov før, under og efter rejsen, skabe en sammenhængende rejse med mulighed for at konvertere rejsetid til arbejdstid, og her er DSB 1' Lounge med mødefaciliteter bare ét ud af de mange nye tiltag, vi har på vej.

Udover selve loungen, hvor man kan læse avis, arbejde eller holde møde, så vil det også være muligt at leje bil i loungen. På længere sigt forventer DSB at indrette lignende lounges på København H og Århus H.

Endnu et træk om de forretningsrejsende. Hvornår kommer DSB med et bonusprogram, som f.eks. SJ har det.

Kilde: DSB. Foto: Nils Lund Pedersen /DSB.

Arrivas skinnebus som intercity?

Arriva, der driver de regionale togforbindelser i Jylland, barsler - i følge epn.dk - med en ny idé om et nyt togsystem mellem Odense og Aalborg i wekenderne, der skal konkurrerere med DSB's intercity og lyntog. Administrerende direktør i Arriva Johnny Hansen udtaler til Epn.dk:

I forbindelse med den nye kontrakt i Midt- og Vestjylland (hvor Arriva i dag står for togdriften, red.) forventer vi at få ledigt togmateriel i weekenderne. Og vi kan se, at der disse dage også er mulighed for at køre på skinnerne, da der er ledig kapacitet. Derfor arbejder vi netop nu med et projekt om mulige afgange mellem Odense og Århus samt Århus og Aalborg i weekenderne.

Tidligere har Arriva haft planer om en forbindelse mellem København H og Århus i myldretiden, men Adm. direktør i DSB Søren Eriksen er ikke urolig for konkurrencen:

Vi har ventet på Arrivas udspil meget længe. Det er efterhånden tre år siden, at Arriva første gang meldte ud, at de ville køre lyntog mellem landsdelene, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget lidt mere ambitiøst. Jeg er ikke imponeret – især ikke hvis de vil gøre det her uden at indkøbe nyt materiel. Med én afgang i hver retning dagligt lørdag og søndag er det jo et rimeligt ufleksibelt produkt, Arriva tilbyder, og det er tilmed langsommere og mindre komfortabelt end det, kunderne er vant til hos os.

Selvom Arriva lokker med en lavere billetpris, så handler transport også om komfort og de Lint togsæt eller skinnebusser, som Arriva anvender, har en væsentlig dårligere siddekomfort, end hvad DSB kan tilbyde. Hvis Arriva for alvor ønsker at lave konkurrence på togdriften, så kræver det bedre og hurtigere materiel, da Lint-togene kun kan køre 120 km/t og ikke de op til 180 km/t, som DSB kan.

Kilde: DSB, Epn.dk

Tredje Lillebæltsforbindelse

Det Konservative Folkepartis Trafikordfører Henriette Kjærs vil ny have bygget en tredje bro over Lillebælt:

Det er slået fast, at vi ikke får en Kattegat-bro i den nærmeste fremtid, og så kunne det være interessant med en linjeføring for en ny Lillebælts-bro fra Bogense til Juelsminde. Det handler om at lede trafikken uden om Vejle, der er et meget trafikeret område, og komme lidt længere op i Jylland. Sådan en bro vil fordele trafikken bedre.

Forslaget håber Henriette Kjær kan blive en del af den kommende investeringsplan.

Interessant forslag. Spørgsmålet er hvad Miljøminister Troels Lund Poulsen måtte mene om forslaget. For et halvt år siden sagde han til Politiken:

Men man vil se en miljøminister, der går forrest i kampen for kollektiv trafik. Og man vil se en miljøminister, der kaster sig fuldt og helt ind for kollektiv trafik, og som vil slås benhårdt for en prioritering af den kollektive trafik over det at udvikle Danmark til at være et motorvejssamfund.

Afstanden mellem Bogense og Juelsminde svarer nogenlunde til afstanden over Storebælt og vil omfattende motorvejsanlæg både på Fyn og i Jylland. Investeringsplanen må vise om Regeringen ønsker et motorvejssamfund eller om de skal prioriteres anderledes.

Kilde: Politiken.

Hurtigere gennem Danmark

For lidt over et år siden fremlagde 6-by samarbejdet, der består af Københavns, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner en plan for et nyt højhastighedstogprojekt, der skal gøre det muligt at komme fra København til Odense på én time, fra Odense til Århus på én time mere og med yderligere en time komme til Aalborg.

Det projekt vil Transportminister Carina Christensen ny bakke op om:

Det er et visionært og fantastisk pro­jekt, som jeg håber, vi en dag kommer i mål med. Jeg vil gerne lande den, så vi snart tager de første skridt. [...] Vi tænker det ind i et perspektiv med langsigtede løsninger. Hvis vi for alvor skal flytte folk fra bilen og over i toget frivilligt, så tror jeg, at en timemodel vil give den kollektive trafik et kæmpeløft, for så kan toget konkurrere tidsmæssigt med bilen.

I første omgang gælder det strækningen mellem København og Odense. Men det kræver at Folketinget først træffer beslutning om hvor der skal anlægges nye spor mellem København og Ringsted (skal der anlægges to spor mellem København og Ringsted via Køge, som er det mest rentable, eller skal der kun anlægges et spor mellem Hvidovre og Taastrup, som Venstres lokale trafikmafia kræver). Men problemet er at de igangværende undersøgelser først er færdige til næste efterår og allerede til efteråret skal regeringen fremlægge sin investeringsplan for de næste mange år.

Det er ganske klart, at hvis vi skal kunne komme fra Odense til København på en time, så kræver det anlægget af en ny jernbane via Køge. Denne kan nemlig få en profil, der sikrer optimal hastighed og det kan et ekstra spor mellem Hvidovre og Taastrup ikke klare. Man kan så undre sig over at en et år gammel historie får nyt liv.

Kilde: TV2.

Svendborg Station åbner igen

Gennem de sidste mange måneder har arkæologer fra Svendborg Museum udgravet en gammel klosterruin under Svendborg Station og det har betydet, at togene kun har kunnet køre til en lille træperron på den anden side af Frederiksgade.

Men på mandag er Banedanmark færdig med at lægge spor og anlægge nye perroner og stationen kan derfor åbne igen, men først skal Banedanmark afprøve sikringsanlægget og herunder bommene, hvorfor naboerne fra søndag kl. 8.00 og frem til kl. 3.00 mandag morgen vil opleve de muntre blink fra overkørselsanlægget.

Kilde: Banedanmark.

Penge til Midtfynsbanen

Jernbanen mellem Ringe og Faaborg består faktisk af to dele: Dels en veteranbane mellem Faaborg og Korinth, som SFvJ kører passagerer på og dels en overgroet banedel mellem Korinth og Ringe, som Banedanmark ejer. Men nu kan det være at der sker noget, da Faaborg-Midtfyn Kommune har givet kr. 15.000 til en analyse af mulighederne for at køre tog på hele strækningen.

Banen blev indviet i 1882 og det sidste godstog kørte på strækningen så sent som i 1997.

Netop fordi det er længe siden, at der har kørt tog i rutedrift på strækningen, så er banen et væsentligt kulturhistorisk minde og kan være med til at sikre turisme og dermed arbejdspladser.

Kilder: Fyens Stiftstidende, Midtfynsbanen, SFvJ. Billedet stammer fra SFvJ's juletur d. 9. december 2007 og er hentet på SFvJ's hjemmeside.

Scandlines, Socialdemokraterne og Femern Bælt

I dag blev Scandlines AG solgt af sine ejere Transport- og Energiministeriet og Deutsche Bahn AG solgt til en konsortium bestående af Allianz Capital Partners GmbH, 3i Group og Deutsche Seereederei GmbH i Rostock for 11,6 milliarder.

Heraf tilfalder halvdelen den danske stat og det store spørgsmål er så nu, hvad de skal bruges til? Transport- og Energiminister Flemming Hansen vil i først omgang placere dem i statskassen, trafikordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti mener at de skal gå til finansieringen af nye signaler på det danske jernbanenet. Den Socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke er omvendt af den holdning, at pengene skal bruges i Vestdanmark:

hvis Østdanmark får en Femernbro, vil vi bruge et betragteligt beløb af
scandlinespengene til at tilgodese konkrete projekter vest for Storebælt.

Magnus Heunicke er valgt på Sjælland, så hvorfor han nu er blevet bannerfører for den jyske trafikmafia må stå hen i det uvisse. Først og fremmest må det være et krav at pengene fra salget anvendes til forbedringer af jernbanen og herefter foretage de nødvendige prioriteringer af ny og forbedret jernbaneinfrastruktur uanset om det er i Jylland, på Fyn eller Sjælland. Der er masser af projekter at tage fat på.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, TV2 og Socialdemokraterne.

Overhalingsspor ved Tommerup

Jeg har tidligere omtalt Trafikstyrelsens planer om et overhalingsspor ved Tommerup. Den gang skulle sporet ligge ved Tommerup Station, men har man fundet ud af man kan flytte det mod Øst. Dermed kan man undgå en del ekspropriationer og støj blandt ejendommene i Tommerup.

Overhalingsporet bliver 850 meter langt og får endvidere sporskiftezoner i hver ende. Sporet skal gøre det muligt for godstogene, der kan have en længde på 750 meter, mellem Skandinavien og Tyskland og internt i Danmark at holde ind og blive overhalet af passagertogene. Den politiske behandling forventes foretaget i slutningen af 2007 og efter anlægsloven er vedtaget vil der gå to år før sporet kan bruges.

Det er mere end et år siden, at forslaget om sporet i Tommerup blev fremlagt. Uden at der er sket noget og nu kommer der et nyt forslag. På vejene kan man sagtens iværksætte forsøg med modulvogntog. Imens mister godstogene fortsat konkurrencekraft. Hvornår begynder Transport- og Energiminister Flemming Hansen at tage jernbanen seriøst?

Svendborg Station

I indlægget På Svendborg Station skriver jeg, at Poul Gernes udsmykkede ventesalen på Svendborg Station i 1984. Thomas Mathiesen fra Svendborg Museum skriver til mig, at Gernes først udsmykkede ventesalen i 1989 - 1990. Det skal hermed være rettet.

Banedanmark er i øvrigt gået i gang med en renovering af de meget nedslidte spor på stationen og i overkørslen på Frederiksgade fornyes. Arbejdet er dog forsinket af at der ligger en gammel katolsk kirkegaard, som arkæologerne først skal undersøge og det kommer til at tage tre måneder mere. Togene kører til Svendborg Vest og her fra er der busser til Svendborg Station.

Kilder: Banedanmark, DR Fyn,

På Svendborg Station

En gang var Svendborg en travl jernbaneby. Udover banen til Odense gik der jernbaner til Nyborg (man kan følge traceet bag ved 3F's gamle kursusejendom Svendborgskolen) og Fåborg. Men også Svendborg Havn leverede i 1971 10.000 godsvogne, bl.a. med færgerne til Ærø (denne trafik ophørte i 1994 og det sidste godstog kørte til Svendborg i 1997. I sin storheds tid var her 10 kilometer spor og 93 sporskifter. I dag består Svendborg Station af to perronspor og to perroner.

På den gamle godsstation er Nyborgvej blevet omlagt og nu er tiden kommet til en omlægning af personstationen og rutebilstationen. Den eksisterende hovedbygning, der er opført ved banens åbning i 1876 af N. P. C. Holsøe, bliver bevaret men en række udvidelser mod nord skal rives ned. Det er dog planen at den eksisterende stationsbygning ikke længere skal anvendes som station.

Den ombyggede station får tre perronspor (omtrent der hvor sporene allerede ligger i dag), der alle afsluttes med stopbomme - stationen ombygges altså til en rembroussementstation. Der anlægges nye perroner og den eksisterende perrontunnel nedlægges. Adgangen kommer altså til at ske ved nordenden, hvor der skal opføres en ny station og nord for denne bygning anlægges den nye rutebilstation.

Sporene på Svendborg Station er meget nedslidte og det er også længe siden at selve stationsbygningen er blevet renoveret (sidste gang der blev malet var i 1989-1990, hvor Poul Gernes malede farver i ventesalen. For mig er det noget uforståligt at det er nødvendigt at opføre en stationsbygning med en 80 kvm. stor ventesal i glas med 4 bænke og betalingstoiletter, når man allerede har en ganske velfungerende stationsbygning, der let kunne renoveres og bruges til formålet og når DSB Rejsebureau fortsat skal ligge i den eksisterende bygning. På perronerne skal der placeres 4 bænke mere, så der bliver 8 i alt.

24.5.2007: Opdateret, da Poul Gernes malede i ventesalen i 1989-1990 og ikke i 1984, som først skrevet.

Kilder: Lars Viinholt-Nielsen: Svendborgbanen i 125 år, SFJ-Bøger, 2001. http://www.fremtidenshavn.dk