onsdag, oktober 02, 2013
Nye skilte på S-togsstationerne
Skiltene er i det nye hvide, fælles design, som jeg tidligere har omtalt og udover de tæller ned til de to næste tog, så viser de længden på det næste og de stationer som toget standser ved.
Jeg har indtil videre kun spottet dem på Farum-banen, men de er nok på vej til resten af nettet.
Både designet og skiltene er mindre end de gamle og umiddelbart var det for mig også svært at se oplysningerne på længere afstand. På en solrig dag, som i dag, var det også svært overhovedet at se informationerne.
Det bliver interessant at se, hvordan de fungerer i mørke.
Foto: Eget foto.
søndag, april 28, 2013
Farvel til S-tog
DSB er i gang med at forenkle sin selskabsstruktur og det betyder bl.a. DSB S-tog a/s bliver sammenlagt med DSB SOV (SOV betyder Selvstændig Offentlig Virksomhed). Sammenlægningen betyder at S-tog bliver en del af Operation og Strategi, (der står for selve DSB's togdrift, selvom det ikke tydeligt fremgår af navnet).Ændringen forventes at ske med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2013.
Kilde: DSB.
tirsdag, oktober 02, 2012
S-togsplakater
Plakaten viser afgangstidspunkterne fra den station, som jeg står på, sammen med rejsetiderne til stationerne på hver linje.
Jeg oplever umiddelbart at antallet af firkanter og oplysninger virker meget forvirrende, men de ligner lidt de plakater, der i dag hænger på Nørreport Station..
mandag, juli 23, 2012
B toget kommer om 201 minutter
Det opdaterede indhold med trafikinformationer er en glimrende forbedring af de omdiskuterede skærme i S-toget. Her ser vi f.eks. at der er 201 minutter til at linje B næste gang afgår fra Stengården Station. Men det skyldes, at trafikken ændres, så der kl. 19.48 kommer et B-tog til Høje Taastrup.
Eget foto.
onsdag, marts 28, 2012
Rettidige S-tog
Inden for seks minutter kører 98 pct. af S-togene til tiden og det er ikke nogen af de andre togselskaber der kan matche, samtidig har S-tog det strammeste forsinkelsesvindue på 2,5 minutter. Men dette gælder for alle tog, dermed også der, hvor der ikke er så mange passagerer, i morgenmyldretiden er regulariteten nede på 93 pct.
Kilde: DSB, Foto: René Strandbygaard/DSB.
tirsdag, marts 13, 2012
S-togs længder
Tidligere fik vi tallene hver tredje måned, men systemerne er blevet optimeret, så vi nu kan følge med dagligt og hurtigt kan reagere, hvis der er en tendens. Som regel er der dog stort set grønt over hele banen, bortset altså fra på Ringbanen, hvilket vi nu gør noget ved,”På Ringbanen, er der nemlig i myldretiden mellem 7.00 og 8.00 så mange passagerer, at togene er markeret med rød på oversigten og derfor forlænger DSB S-tog nu længere tog i denne periode.
Den linje H eller den linje A, som jeg plejer at tage fra Nørreport om morgenen er også meget godt fyldt. Der er måske behov for flere togsæt, det kunne den nye trafikmilliard nok bruges til.
Kilde: DSB. Foto: Foto: René Strandbygaard/DSB.
tirsdag, oktober 25, 2011
Cykler og S-toget
Jeg har derfor svært ved at se, hvordan det skal være muligt at få dels plads til og dels kunne få denne type cykler ud og ind af S-toget.
Måske bør DSB også se på, om det fortsat skal være gratis at tage cyklen med S-toget.
Billede: Christianiabikes.dk
torsdag, september 29, 2011
Fra Gl. Toftegaard til Egedal
Selv i dag, fem år efter kommunesammenlægningen, er mange danskere stadig i tvivl om, hvor Egedal Kommune ligger. Og kun få ved at S-toget kører lige igennem Nordsjællands største stationsnære byudviklingsområde. Nu får vi en S-togsstation på landkortet, der tydeligt fortæller, at her er ’Egedal’ og vores nye bydel. Og navnet vil blive gentaget igen og igen for næsten 100 millioner passagerer om året. Den reklameværdi er langt mere værd end vores investering på 360.000 kroner.
Det taler for sig selv.
Kilde: Egedal Kommune.
tirsdag, juli 26, 2011
Stationen i skoven
Hareskov Station blev, netop fordi den ligger smukt midt i Hareskoven, et forbillede for, hvordan man kan anlægge mindre stationer og holdepladser uden at ødelægge omgivelserne, f.eks. blev toilet- og depotbygningen placeret i en udgravning ved underføringen.
Men efterhånden har DSB udvisket den gamle enkelthed og tilføjet en lang række elementer, der i høj grad forstyrrer, som man kan se af dette billede:
Fra venstre kan vi se
- Den nye automat til brug for rejsekortet (den nuværende billetautomat er placeret lidt længere nede i sit eget skur),
- Herefter følger der to affaldscontainere til aviser,
- Ind- og udtjekningsautomater til rejsekortet
- To informationsskærme (der ikke virker!), der herfra skjuler flapskiltet med det næste tog
- Stempelmaskiner til klippekort, der af uransagelige årsager er malet blå
- Stempelmaskine til papirbilletter - der vist nok, måske fortsat skal bruges for rejser med DSB udenfor Hovedstadsområdet.
- Hvorfor har DSB ikke placeret den nye rejsekortautomat inden i den servicezone, der i forvejen er overdækket.
- Hvorfor bliver de skærme, der ikke virker ikke fjernet?
- Hvorfor blander man farveskalaerne sammen? Det kunne være fint nok med en grå farve, men hvorfor skal der være noget blåt?
- Herudover så er DSB S-tog i gang med fjerne urerne (eller de er ikke fjernet, de går bare ikke) på sine stationer.
Eget foto.
søndag, juni 26, 2011
Når man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller fornøjelse, så tænker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de første S-tog trillede ud af remisen for mere end 75 år siden. For DSB var bybaner heller ikke det mest interessante. I forbindelse med anlæggelsen af Boulevardbanen (mellem København H og Østerport) udtalte daværende generaldirektør Charles Ambt:
Det er ikke forudsat, at (boulevardbanen) skal være nogen bane til betjening af bytrafik, om end den i ringe grad vil kunne tjene dertil, men efter sin beliggenhed er den heller ikke ikke videre egnet dertil, lige som byen jo overhovedet er for lille til for tiden at behøve bybaner.
Det er først efter Socialdemokratiet kommer til magten i 1929, at der kommer gang i planerne og i 1930 vedtager et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale og Konservative loven om elektrificering af den københavnske nærtrafik og allerede i 1934 åbner strækningerne Frederiksberg - Vanløse - Klampenborg og Hellerup - København H - Valby på i alt 27 kilometer. Siden er S-banen vokset til 171 kilometer og det er denne historie som bogen S-banen 1934 - 2009 folder ud:
Strækning for strækning og station for station fortæller bogen om etableringen af nye baner og ombygninger af tidligere baner til S-togsdrift og om de baner, der aldrig er blevet til noget: Tunnelbane-projektet i 1970erne, Lundtoftebanen og planerne om S-tog til Roskilde. Herudover er der fortællingerne som selve S'et, billet- og zonesystemer, strømforsyning og de forskellige generationer af materiel.
Togdriften omkring København var før S-toget baseret på dampkraft, hvor der tager længere tid at komme op i fart og dermed var der ikke mulighed for få stationer og færre afgange. Det elektriske S-tog giver mulighed for hurtig acceleration og dermed mange afgange og mange stationer. Det bliver dermed muligt at bevæge sig hurtigere rundt i byen og bosætte sig længere væk fra sin arbejdsplads: Pendleren er født. Med fingerplanen fra 1947 planlægges den københavnske udvikling med udgangspunkt i S-baner mod Hillerød, Farum, Frederikssund, Taastrup og Køge. Københavnerne skal kunne bog i forstaden og bruge S-toget for at komme på arbejde i byen. S-banen er dermed også grundlaget for den omfattende byfornyelse, der sker i Københavns brokvarterer i efterkrigstiden.
De nye stationer, der bygges i forbindelse med anlægget af S-banen (Nørrebro, Nørreport og Vesterport) viser samtidig med sine moderne udtryk og brug af neonbelysning, at her er der kommet noget nyt og noget moderne. Det er derfor helt naturligt at Dagbladet Politiken udgiver et stort tillæg om Statsbanernes moderne trafik, hvor s-banen har en fremtrædende placering. Siden har nye stationer fulgt tidens arkitektur: Fra Farumbanens bygningsprojekt bestående af præfabrikerede elementer, der kan sættes sammen på forskellig vis og skabe både store stationer, som Farum, eller helt små standsningssteder, som Hareskov til elegante konstruktioner i glas og stål som Flintholm.
De første S-togsbaner til Klampenborg og gav dermed borgerne på Nørrebro og Vesterbro en let måde at komme fra beskidte baggårde til solen, stranden og vandet ved Bellevue Strandbad, hvor Arne Jacobsens badeanlæg var indviet i 1932. S-toget var med til den demokratisering, som Stauning iværksatte gennem 1930erne. S'et i S-toget kan stå for station, sol, strand, skiløb - men lige så meget for Socialdemokratiet.
Der er altså både tale om en jernbanehistorisk fortælling, men samtidig er det en kulturhistorisk fortælling om et København og et Danmark der bliver moderne. Der er altså stof både til nørden, der vil vide noget om køreledningsanlæg og til den arkitektur-interessede, der vil mere om designet af stationerne.
S-banen 1934 - 2009. Morten Flindt Larsen og John Poulsen med bidrag af Niels Erik Jensen, Thomas Kappel og Allan Testrup. 360 sider. Banebøger 2009. Også bragt på bogblogger.dk.
onsdag, januar 12, 2011
Dit S-tog
- Brug kræfterne på at få togene til at køre til tiden. Få basis til at virke ordentligt.
- Fjern grafitti og hærværk hurtigere. Pæne stationer er fundamentet for den gode rejse.
- Få stationsurene til at virke igen. Det er mærkeligt, at stå på en station uden ur.
- Ryd op i bunken af reklamer og piktogrammer i S-tog og på stationerne. Det ser grimt ud.
søndag, december 26, 2010
Skærmene i S-toget - nu med genstart
Skærmene i S-toget har været under kritik og DSB S-tog er fortsat i gang med at udvikle indholdet. I dag viste skærmen i A-toget dog noget helt specielt - nemlig en uendelig genstart af en Windows XP-computer - så bliver det ikke mere spændende.Jeg er personligt glad for at der er kommet trafikinformation med og de virker ikke længere helt så irriterende - men det kan være fordi jeg er begyndt at vende mig til dem.
torsdag, oktober 14, 2010
Hvem sidder der bag skærmen
Jeg forstår fortsat ikke, hvorfor man ikke primært bruger dem til aktuel trafikinformation eller om togets hastighed. Det er da mere relevant information.
Kilde: DSB S-tog.
torsdag, september 23, 2010
Om fjernsyn i S-toget
Jeg er rigtig glad for, at vi er nået så langt. Vores forsøg med tv-skærme i ét S-tog er blevet modtaget rigtig godt af vores kunder, og jeg glæder mig til, at brede det ud til alle S-tog, så alle de af vores kunder, der ønsker det, kan føle sig godt underholdt og informeret via tv-skærmene,Men der står også en anden ting, nederst i pressemeddelelsen:
Kunderne har også ønsket, at det bliver muligt at vælge lyd til, og her vil der blive set på muligheden for at kunne vælge lyd til på mobiltelefonen eller på en frekvens på små bærbare radioer.
Det er det så ikke blevet endnu, men DSB S-tog har gennemført en test forud for aftalen om installationen som Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marshall omtalte sådan her i en pressemeddelelse i 2009:
Vi vil gerne hele tiden optimere den service, vi tilbyder vores kunder. I dag finder danskerne deres nyheder, der hvor de er, og her synes vi, toget er optimalt. Samtidig kan de se trafikinformation og servicemeddelelser fra S-tog. Det handler først og fremmest om at give kunderne god service og kvalitet på turen med S-toget, og samtidig vil vi gerne give kunderne en mulighed for at blive informeret og underholdt, mens de kører i S-toget.Det kan derfor undre at Niklas Marshall nu kommer med følgende forklaring:
DSB har tradition for at teste nye tiltag i det åbne, så kunderne kan melde tilbage, mens det bliver finpudset og justeret. Det gjorde vi f.eks. med cykler i S‐tog og billetter via mobiltelefonen, og det gav os en masse vigtige tilbagemeldinger, så tiltagene i dag fungerer helt efter hensigten og med stor glæde for vores kunder. [...] Og vi har en masse andre justeringer og opgraderinger på vej. Alligevel er tilfredsheden med det nye informationssystem ikke der, hvor vi gerne vil have den. Derfor slukker vi for lyden allerede fra i morgen tidligt og arbejder videre med de planlagte forbedringer, indtil vi synes informationssystemet igen er klar til at møde vores kunder.Jeg har hele tiden været i mod disse skærme, særligt de ikke en gang kan vise aktuel trafikinformation. Nu bliver det spændende at se, hvad DSB S-tog vil bruge skærmene fremover.
mandag, juli 05, 2010
Om fjernsyn i S-toget
Man kunne så forestille sig, at DSB S-tog ville anvende dem, når der er problemer med S-toget, men i dag fortalte skærmene ikke noget om, at der var problemer med Farumbanen - det kunne kun lokoføreren fortælle noget om.
Det er den ommer, DSB S-tog.
torsdag, april 22, 2010
Banedanmark sætter nye ure op - DSB S-tog fjerner sine
Folk har selv ure og mobiltelefoner og man kan se tiden på vores monitorer, så det er ure over det hele. Det er simpelthen bare en forandring i forhold til tidligere.Umiddelbart mener jeg, at stationer og ure hænger sammen. Det er en underlig undskyldning, som DSB S-tog kommer med: Man har i hele jernbanens levetid haft armbåndsurer, men svaret er nok, at DSB ønsker at spare penge.
Kilde: DR P4 København (via Dansk-Politik)
tirsdag, november 24, 2009
11.000 med s-toget om natten
Når julefrokosterne for alvor kommer i gang i den kommende weekend skal der nok være flere passagerer. Spørgsmålet er hvordan passagertallet ser ud for Movias natbusser, når man nu kan vælge at tage S-toget på de længere strækninger?Det gik rigtig godt. Der var mange mennesker med, faktisk flere end vi umiddelbart havde regnet med. Folk var meget glade for, at der var natkørsel og sagde, at de havde ønsket sig det i mange år. De fleste var godt fulde, men der var rigtig god stemning.
søndag, oktober 18, 2009
Med S-toget hjem fra J-dag
Det eneste man skal gøre er at sende en SMS til 1990 med teksten jdag. Tjenesten er gratis (+ alm. trafiktakst) og udbydes af DSB S-tog, Flintholm alle 55, 2000 Frederiksberg.
Tilbuddet gælder fra 20.59, hvor sneen falder og frem til sidste tog.
Kilde: DSB S-tog på Facebook.
onsdag, september 23, 2009
S-tog holder øje med os
DSB S-tog etablerer nu en overvågningscentral, således at de mange kameraer på stationerne ikke kun vil blive brugt efterfølgende. Men personerne på overvågningscentralen kan kontakte enten DSB S-togs eget personale, vagter eller Politiet.Dermed må både Harry og Solveig finde sig i at blive overvåget på stationen. Jeg er sådan meget i tvivl omkring overvågning: Det kan misbruges, men så længe man ikke selv foretager sig noget ulovligt, så er det vel okay.
Kilde: DSB S-tog.
tirsdag, september 15, 2009
S-tog om natten
I første omgang bliver det i en forsøgsperiode på seks måneder og det bliver til almindelig takst, i lighed med busserne og metroen.
20. november? Det passer jo godt med julefrokostperioden, hvor S-tog tidligere kørte hvert 20. minut. I forhold til en natbus, så er S-toget både hurtigere og nemmere, så mon ikke det bliver en stor succes.
Kilde: DSB.


