Viser opslag med etiketten CargoNet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CargoNet. Vis alle opslag

mandag, oktober 14, 2013

Godstog Skåne - Oslo

Green Cargo startede i september måned en ny forbindelse mellem Trelleborg og Malmø og til Alnabru ved Oslo i Norge. Togene afgår fra Skåne søndag, tirsdag og torsdag aften og med ankomst i Alnabru næste formiddag. Fra Alnabru afgår togene tilsvarende mandag, onsdag og fredag aften med ankomst dagen efter.

Fra Alnabru er der forbindelser videre i Norge med CargoNet og i Skåne er der adgang til kontinentet.


Kilde: Green Cargo

mandag, september 22, 2008

Endu et tog fra Oslo til Taulov

Det norske godstogselskab CargoNet øger antallet af tog mellem Oslo og Taulov med endnu et tog, således at der fra 13. oktober kører to tog mellem Danmark og Norge og samtidig vil toget også losse ved kombiterminalen i Høje Taastrup. Det første tog begyndte at køre for kun et halvt år siden.
Hvert tog kan tage 32 trailerenheder med. Det betyder at CO2-udslippet falder til omkring en 10-del og energiforbruget er en tredjedel lavere end hvis godset ville blive kørt på lastbíler.

Kilde: Cargonet, Eco-transit. Foto: Cargonet: El 14 lok på Alnabru.

torsdag, april 24, 2008

Fra Oslo til Taulov

Det norske godstogselskab CargoNet, der er ejet af de norske statsbaner NSB, er begyndt at køre godstog mellem Oslo og Taulov. Toget kører for øjeblikket en ugentlig afgang. Toget afgår fra Oslo lørdag kl. 17.20 og ankommer til Taulov søndag kl. 11.00. Toget kører retur fra Taulov søndag kl. 15.30 og ankommer til Oslo mandag kl. 8.00. Toget har kapacitet til i alt 30 trailerenheder.

Taulov er en af de største danske godsterminaler og er nav i Railions trafik mellem Skandinavien og kontinentet. Fra Taulov afgår der direkte godstog til bl.a. Italien.

Kilde: CargoNet. Foto: Cargonet fra terminalen i Oslo.