fredag, december 13, 2013
Jernbanehistorie App
Når man åbner appen, så begynder den automatisk at følge ens rute og fortæller løbende om de kommende stationer og andre punkter, som man kommer forbi, uanset om det er FDB's fabrikker i Viby J eller Middelfart Station.
Der tale om et must til togrejsen - og når lige mangler historien om Englænderbroen ved Borup at fortælle ens venner, mens man kører forbi. Det eneste problem er, at den anvender GPS'en og dermed hurtigt dræner din telefon for strøm, men derudover fungerer den uden netværk, så man ikke behøver at være på det noget ustabile netværk i toget.
Appen kan hentes i App Store eller på Google Play og er udgivet af Danmarks Jernbanemuseum.
tirsdag, juli 03, 2012
torsdag, december 15, 2011
søndag, juni 26, 2011
Når man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller fornøjelse, så tænker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de første S-tog trillede ud af remisen for mere end 75 år siden. For DSB var bybaner heller ikke det mest interessante. I forbindelse med anlæggelsen af Boulevardbanen (mellem København H og Østerport) udtalte daværende generaldirektør Charles Ambt:
Det er ikke forudsat, at (boulevardbanen) skal være nogen bane til betjening af bytrafik, om end den i ringe grad vil kunne tjene dertil, men efter sin beliggenhed er den heller ikke ikke videre egnet dertil, lige som byen jo overhovedet er for lille til for tiden at behøve bybaner.
Det er først efter Socialdemokratiet kommer til magten i 1929, at der kommer gang i planerne og i 1930 vedtager et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale og Konservative loven om elektrificering af den københavnske nærtrafik og allerede i 1934 åbner strækningerne Frederiksberg - Vanløse - Klampenborg og Hellerup - København H - Valby på i alt 27 kilometer. Siden er S-banen vokset til 171 kilometer og det er denne historie som bogen S-banen 1934 - 2009 folder ud:
Strækning for strækning og station for station fortæller bogen om etableringen af nye baner og ombygninger af tidligere baner til S-togsdrift og om de baner, der aldrig er blevet til noget: Tunnelbane-projektet i 1970erne, Lundtoftebanen og planerne om S-tog til Roskilde. Herudover er der fortællingerne som selve S'et, billet- og zonesystemer, strømforsyning og de forskellige generationer af materiel.
Togdriften omkring København var før S-toget baseret på dampkraft, hvor der tager længere tid at komme op i fart og dermed var der ikke mulighed for få stationer og færre afgange. Det elektriske S-tog giver mulighed for hurtig acceleration og dermed mange afgange og mange stationer. Det bliver dermed muligt at bevæge sig hurtigere rundt i byen og bosætte sig længere væk fra sin arbejdsplads: Pendleren er født. Med fingerplanen fra 1947 planlægges den københavnske udvikling med udgangspunkt i S-baner mod Hillerød, Farum, Frederikssund, Taastrup og Køge. Københavnerne skal kunne bog i forstaden og bruge S-toget for at komme på arbejde i byen. S-banen er dermed også grundlaget for den omfattende byfornyelse, der sker i Københavns brokvarterer i efterkrigstiden.
De nye stationer, der bygges i forbindelse med anlægget af S-banen (Nørrebro, Nørreport og Vesterport) viser samtidig med sine moderne udtryk og brug af neonbelysning, at her er der kommet noget nyt og noget moderne. Det er derfor helt naturligt at Dagbladet Politiken udgiver et stort tillæg om Statsbanernes moderne trafik, hvor s-banen har en fremtrædende placering. Siden har nye stationer fulgt tidens arkitektur: Fra Farumbanens bygningsprojekt bestående af præfabrikerede elementer, der kan sættes sammen på forskellig vis og skabe både store stationer, som Farum, eller helt små standsningssteder, som Hareskov til elegante konstruktioner i glas og stål som Flintholm.
De første S-togsbaner til Klampenborg og gav dermed borgerne på Nørrebro og Vesterbro en let måde at komme fra beskidte baggårde til solen, stranden og vandet ved Bellevue Strandbad, hvor Arne Jacobsens badeanlæg var indviet i 1932. S-toget var med til den demokratisering, som Stauning iværksatte gennem 1930erne. S'et i S-toget kan stå for station, sol, strand, skiløb - men lige så meget for Socialdemokratiet.
Der er altså både tale om en jernbanehistorisk fortælling, men samtidig er det en kulturhistorisk fortælling om et København og et Danmark der bliver moderne. Der er altså stof både til nørden, der vil vide noget om køreledningsanlæg og til den arkitektur-interessede, der vil mere om designet af stationerne.
S-banen 1934 - 2009. Morten Flindt Larsen og John Poulsen med bidrag af Niels Erik Jensen, Thomas Kappel og Allan Testrup. 360 sider. Banebøger 2009. Også bragt på bogblogger.dk.
tirsdag, februar 02, 2010
lørdag, januar 02, 2010
På sporet af 2009
På Bogblogger.dk har har jeg skrevet en anmeldelse af årbogen for alle jernbaneinteresserede: På sporet af 2009.
lørdag, november 29, 2008
På sporet af 2008
Så er 2008-udgaven af På sporet.. udkommet og jeg har anmeldt den på bogblogger.dk.
torsdag, juni 19, 2008
Boganmeldelse: Landet, vandet og broen
På Bogblogger.dk har jeg skrevet en anmeldelse af Landet, vandet og broen, der er udgivet i anledning af at, det er 10 år siden Storebæltsbroen åbnede. Læs den her.
mandag, januar 21, 2008
Tog i Danmark
Som tidligere år er køreplanen opdelt i strækninger, således at det er let at se hvilke forbindelser der er mellem byerne på strækningen og ofte kan man finde tilslutningstog markeret med gråt. Det betyder at let i plan 76 kan se, at med en afgang med lyntog 29 kan tage fra København kl. 9.50 og være i Skagen kl. 16.15. Det er faktisk 23 minutter hurtigere end i sidste års køreplan.
Eller man kan tage intercitytog 137/1637 fra København H kl. 11.00 og være i Thisted kl. 16.53. Det er 13 minutter senere end i sidste års køreplan.
Endelig kan man undre sig over at IC 190 standser i Glostrup kl. 5.25.
Køreplanen er på trods af internet i must, når man vil planlægge en rigtig togrejse, da køreplan omfatter alle tog i Danmark også lokalbanerne og Arriva.
Tog i Danmark, 06.01.2008 - 10.01.2009. Udgives af DSB Planlægning og Trafik. Pris kr. 25.
mandag, januar 07, 2008
På sporet af 2007
Årbogen om danske jernbaner er udkommet og jeg har begået en lille anmeldelse på hjemmesiden bogblogger.dk.søndag, maj 13, 2007
Jernbanen nr. 2/2007
På mange nedlagte jernbanestrækninger er der anlagt cykelstier og Peter Mazanti Albertsen har været på "Konebanen", der gik mellem Herning og Viborg (en historisk artikel findes i Jernbanehistorisk Årbog 2006, som jeg har anmeldt her). Det er faktisk interessant, hvo r lidt der er forandret på noget af strækningen, specielt stationsanlæggene findes fortsat med perronforkanter og pakhuse. Strækningen kaldtes konebanen, da billetsalgsstederne stort set kun blev betjent af banearbejdernes koner.
I februar hærgede Kong Vinter i nogle dage og det betød store opgaver for lokalbanernes folk og lokomotiver og det fortæller en meget billedrig artikel af Ole-Chr, Munk Plum om. Den lille by Sundsøre på Sallings østkyst med færgeforbindelse til Hvalpsund har tidligere haft en kort jernbane, hvor vogne fra Hvalpsund kunne færges over og losses ved et pakhus. Dette pakhus er lokale ildsjæle i gang med at genopbygge, hvor der også anlægges en ny sporforbindelse til færgelejet og så er der plads til en række godsvogne. Det sted er nok en om vej værd, næste gang man skal til Sallingområdet.
I Kosovo kæmper NATO-styrker og FN fortsat med at sikre ro mellem serbere og kosovoalbanere og sikre at landet kan komme op fode igen. En del af dette arbejde er en genopbygning af Kosovos jernbanenet med bl.a. gamle norske GM-lokomotiver (der ligner de danske MY og MX-lokomotiver) og svenske personvogne. Togselskabet har haft en dansk chef og deres design er da også inspireret af DSB's lokomotivdesign (se et billede hos Bahnnews Austria). I dag drives der togdrift tværs gennem landet, men der er udviklingsplaner for flere og bedre baner, der bl.a. skal gøre det lettere at få godstrafikken rundt.
Hvis man er interesseret i jernbaner, så er Jernbanen et must.
Jernbanen nr. 2/2007. April 2007. Udgives af Dansk Jernbaneklub. Pris i løssalg kr. 75.
lørdag, februar 24, 2007
Bytrafik 1/2007
Med to artikler om rejser, som selskabet har arrangeret til hhv. Rostock og Frankfurt, så er det interne stof i højsædet i dette nummer af Bytrafik. Om sporvogne er der dels en historie om sporvognsmotiver i Hong Kongs frimærker og mere interessant en beskrivelse af sporvognssystemet i Strasbourg:
I Strasbourg overvejede man i 1970erne og 1980erne om man skulle bygge en metro eller anlægge et sporvognsnet. Byrådet beslutter at anlægge sporvognsnettet og der er i dag 25,2 kilometer spor og man er i gang med at anlægge yderligere 15 kilometer. Herudover så planlægger man at lave et tram-train system, der kombinerer jernbane og sporvogne, så det bliver muligt at køre med sporvogn fra lufthavnen og til Europa-Parlamentets bygninger! I Strasbourg er det, med anlægget af sporvognsnettet og tilpasning af parkeringspladser i centrum, lykkedes at få flere at anvende den kollektive trafik.
Herudover indeholder bladet noter om sporvogne og ikke mindst letbaner og redaktionelt prioriteres letbaner over metrosystemet.
Bytrafik, februar 1/2007. Udgives af Sporvejshistorisk Selskab.



På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort omtale af Sporvejshistorisk Selskabs udgivelse om linie 18. Læs den