Viser opslag med etiketten Diverse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Diverse. Vis alle opslag

søndag, januar 11, 2015

No Pants Subway Day

Et af de mere mærkelige fænomener, som verden er fuld af og som spreder sig til flere og flere storbyer er No Pants Subway Ride, der foregår i dag d. 11. januar 2015:


Fænomenet er udvikle i New York af Improv Everywhere for 14 år siden og som siden har spredt sig til 60 byer i 25 land, herunder metroen i København.

Og, nej. Jeg har ikke tænkt mig at deltage.

søndag, september 27, 2009

Sterling og CO2-udslippet

Flyselskabet Sterling kører for øjeblikket en kampagne for, hvor miljøvenlige deres propelfly. På Sterlings hjemmeside hedder det f.eks.:
Faktisk er vores propelfly så miljøvenlige, at de er fuldt ud konkurrencedygtige
med andre transportformer. Du kommer ikke langt i din bil på otte kg brændstof,
men i vores propelfly kan du komme helt fra København til Aalborg. Og hvis du
oven i købet skifter en almindelig pære hjemme i stuen ud med en
energisparepære, har du fløjet fuldstændig CO2-neutralt. Så det er faktisk ikke
så ringe for miljøet endda, hvis du vælger flyet næste gang, du skal på tur i
Danmark.
Herefter henviser Sterling til Energistyrelsen og på Energistyrelsens hjemmeside kan man finde følgende beregninger med besparelser, hvis man laver et videomøde i stedet for at tage rejsen:

IC3 tog 12 kg CO2/person
Propelfly 31 kg CO2/person
Jetfly 66 kg CO2/person
Lille bil 74 kg CO2/person (1 person i bilen)
Mellemklasse bil 88 kg CO2/person (1 person i bilen)
Meget behændigt undlaer Sterling at medtage udslippet fra et IC3-tog i den pressemeddelelse, der understøtter deres kampagne.

Det er altså fortsat mest miljøvenligt at tage toget. Problemet med flyvningen er, at C02-udslippet er ganske højt og der ikke er afgifter på flybrændstof. Herudover skal man lægge det C02-udslip der er for transporten fra Lufthavnen og til den by, som man skal besøge.

Kilder: Sterling, Energistyrelsen, Climateminds. Foto: Sterling (det bliver nok første og sidste gang, at jeg viser fly på denne side).

torsdag, september 24, 2009

Om privatiseringen af DSB

På hjemmesiden Dansk Politik har min gode ven Dan Holt Jensen skrevet en kommentar om privatiseringen af DSB og andre statsvirksomheder, som interessede kan læse her.

onsdag, maj 27, 2009

InterRail er på vej tilbage

Den klassiske dannelsesrejse for unge mennesker, interrailen, er på vej tilbage. Efter store fald gennem 1990erne er antallet af købte interrailkort i første kvartal 2009 fordoblet. En tilsvarende udvikling kan man se i Sverige, hvor SJ fra 2007 til 2008 solgte 80 pct. flere interrailkort og i år er salget steget med 15 pct.

Det store InterRail GlobalPass koster 3.035 for unge under 26 år og giver et ubegrænset antal rejser i hele Europa. Hvis man kun ønsker at rejse 5 dage i løbet af 10 dage, så kommer man kun af med kr. 1.210.

Selvom flyrejser kan være billige, så bringer toget en direkte til city og ikke til en lufthavn langt væk, samtidig er antallet af begrænsninger og ekstra gebyrer mindre, når man rejser med end med fly. Endelig er der miljøargumentet, hvor CO2-forbruget for en togrejse er markant lavere end med fly. Samtidig giver toget mere oplevelse af selve rejsen,

Kilde: DSB, SJ, 24timer.

torsdag, maj 07, 2009

Læserbrev: Politikken der aldrig

Berlingske Tidende bringer i dag et læserbrev fra mig. I starten af næste uge leverer jeg en længere analyse at deres indlæg.

I Berlingske Tidende 4/5 har trafikordførerne Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V) et fælles indlæg om IC4 og trafikpolitikken under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering. Men indlægget fortæller ikke den korrekte historie:

Trafikforliget fra 1999 var historisk alene af den grund, at der for første gang i mange år investeres i nye baner og stationer: Ringbanen ved København blev fremrykket, nærbanerne ved Århus og Aalborg blev besluttet og endelig blev kapaciteten mellem København H og Østerport forøget. Under den nuværende regering er der besluttet nye baner eller stationer.

Af indlægget fremgår det at V og K ønsker en elektrificering af jernbanenettet i Danmark. Mit spørgsmål er så, hvorfor står der så intet om investeringer i elektrificering i de trafikaftaler, som den nuværende regering indgået frem til 2008? Det er først med aftalen fra 2009, at elektrificering overhovedet er nævnt.

Regeringen forsøger på at føre sig frem med grønne ord, men der er meget langt fra ord til handling.

lørdag, november 29, 2008

På sporet af 2008

Så er 2008-udgaven af På sporet.. udkommet og jeg har anmeldt den på bogblogger.dk.

tirsdag, september 16, 2008

Tilbage på bloggen

Ja, så er Infrastrukturen tilbage på bloggen efter en god måneds ferie (billedet er fra Denver, hvor Union Pacific viste toge frem). Der er sket meget på transportområdet, bl.a. en ny minister, og der kommer meget mere i løbet af efteråret, bl.a. investeringsplanen for infrastrukturen for de kommende 10 år og mon ikke der kommer flere IC4 ud at køre

Følg med, det bliver ikke kedeligt.

Kommentarer, spørgsmål og historier er velkomne på jokumnielsen@hotmail.com

Mange hilsner

Jokum Mønsted Nielsen

lørdag, juli 12, 2008

Miljøfordele

UIC, der er den internationale sammenslutning af jernbane har lavet en ny hjemmeside, ecopassenger.org, hvor man kan angive hvilken strækning man skal og herefter beregne f.eks. CO2-udslippet.

Fra København H til Århus kan man f.eks. se, at togudslippet er 8,8 kg, med bil 33 kg og endelig med fly 39,9.

Prøv selv på http://www.ecopassenger.org/ og se hvordan man kan spare miljøet for unødig CO2.

Kilde: Banedanmark.

tirsdag, januar 15, 2008

Ny direktør i Railion

Det tyskejede Railion Danmark har ansat en ny administrerende direktør pr. 1. februar 2008. Det er Stig Kyster-Hansen, der hidtil har været Director Operations & Production i ERS Railways, som ejes af A. P. Møller-Mærsk. I alt har Stig Kyster-Hansen 25 års erfaring indenfor godstransport.

Den nye direktør kommer til at stå i spidsen for etableringen af Railion Scandinavia, som er det nye samarbejde mellem Railion og Green Cargo.

Kilde: Railion.

torsdag, september 13, 2007

Rejsekort

I dag var jeg forbi Taastrup Station og her er DSB gået i gang med sætte terminaler op til brug for kortlæsere til det nye Rejsekort, der skal erstatte de eksisterende takst- og betalingssystemer. I første omgang bliver systemet afprøvet af kunder på strækningen mellem Taastrup og Holbæk.

Når systemet kommer i drift, så skal man gøre følgende, fortæller DSB's hjemmeside:

Når du begynder din rejse, tjekker du ind ved at holde rejsekortet hen på det blå punkt på én af de mange check ind-kortlæsere, der er placeret på perronerne og i busserne. Kortlæseren aflæser kortet og fortæller med tekst og lyd, at du med dit check ind er registreret. Det tager kun en brøkdel af et
sekund. Du skal lave et check ind, hver gang du skifter transportmiddel.

Når din rejse er færdig, og du er nået frem til dit bestemmelsessted, skal du tjekke ud på samme måde, som du tjekkede ind. Denne gang ved en af check ud-kortlæserne.

Så du skal altså tjekke ind, hver gang du skifter transportmiddel, men kun tjekke ud én gang: når rejsen er færdig.

Rejsekortet forventes at blive sat i drift Øst for Storebælt i 2009 og vest for Storebælt i 2o1o.

Det lyder smart og kan formentlig forenkle noget, men jeg frygter når mere end 100 mennesker skal nå at "stemple" forbi på en S-togsstation, mens toget holder, hvornår er det mit bip, som maskinen kommer med? Samtidig tror jeg, at der kommer mange uafsluttede rejser, når folk glemmer at stemple ud. Men det må afprøvningen jo vise.

Kilde: DSB og Rejsekort.

mandag, september 03, 2007

Hvor kører S-toget hen?

Efter en weekend, hvor der har været store problemer med S-togene, så går togviserskiltet på Værløse Station sine egne veje og giver en noget anderledes vej til Frederikssund end normalt:

søndag, august 12, 2007

Ny funktion: Kalender

Ude i højre siden har jeg koblet en ny kalenderfunktion. Her vil jeg løbende placere begivenheder og arrangementer, som handler om jernbaner mv. Funktionen er baseret på Google Kalender og den gør det muligt at kopiere begivenheder til sin egen kalender.

Hvis du har jernbaneinteresserede arrangmeneter, som du mener skal med på kalenderen, så skriv til mig på jokum@moensted.dk og jeg skal sørge for at det kommer til at fremgå.

tirsdag, juli 31, 2007

Det sidste Y-tog

Lokalbanen, der driver lokalbanerne i Nordsjælland har fået udskiftet sine gamle Y-tog med nye togsæt af typen Lint-41. I den forbindelse afholder Dansk Jernbaneklub og Lokalbanen en særlig afskedstur, søndag d. 12. august 2007. Her kører der et særtog fra Helsingør via Gilleje til Hillerød og videre til Tisvildeleje, retur til Hillerød og videre til Hundested Havn. Dermed kommer toget hele vejen rundt af de gamle privatbaner i det nordsjællandske:

Helsingør st. afg 10:12.
Hornbæk 10:46.
Dronningmølle 10:54.
Gilleleje ank 11:02. afg:11:34
Græsted: 11:42.
Kagerup:11:57.
Hillerød ank:12:07 afg:12:12.
Kagerup:12:27.
Tisvildeleje ank 12:59. afg:13:35.
Kagerup:14:15.
Hillerød:14:24. afg:14:26.
Skævinge:14:47.
Frederiksværk:15:00.
Melby:15:06.
Hundested: ank.15:20.
Toget videreføres til Hundested Havn.

Det koster kr. 50 for at komme med særtoget og man kan læse mere hos Dansk Jernbane-klub.

tirsdag, juni 19, 2007

Ud & Se med MY1126

I gamle dage var de danske intercitytoge sammen af lokomotiver og vogne og i år er det 50 år siden af lokomotivet MY 1126 blev leveret til DSB. Derfor arrangerer Jysk Veterantog, der i dag ejer MY 1126 en særtur rundt i Jylland:

Turen afholdes lørdag den 1. september, med afgang fra Fredericia kl. 09.22. Der køres via Vejle - Herning - Holstebro til Struer, hvor der bliver et ophold på godt en time. Fra Struer køres via Holstebro - Ringkøbing - Skjern - Herning - Vejle til Fredericia, hvor der er ankomst kl. 16.58.

Det koster kr. 250 for hele turen, der omfatter noget af det naturskønne Midt- og Vestjylland.

Mon ikke er bliver tid til en tur til det jyske d. 1. september. Jeg tror det.

Kilde: Jysk Veterantog.

tirsdag, maj 29, 2007

Transportministerens fornemmelser for tog

I Nyhedsavisen d. 24. maj skriver Transportminister Flemming Hansen endnu en gang at Regeringen rydder op efter de sidste 30 – 40 års synder på jernbaneområdet. Men ifølge den sporanalyse, som transportministeren selv har bestilt, så skyldes de største umiddelbarte problemer i dag primært manglende forbyggende vedligehold i perioden 2002 – 2005, altså i den periode, hvor Flemming Hansen har været minister.

Forebyggende vedligehold omfatter skinneslibning, sporjusteringer og målevognskørsler. Aktiviteter som sikrer jernbanenettet på længere sigt og som skal sikre mod pludseligt opståede fejl. Fejl som vi passagerer har oplevet utal af fra 2005 og fremefter

Transportministeren kan ikke løbe fra sit og regeringens ansvar for problemerne på jernbanenettet.


Læserbrev bragt i Nyhedsavisen 29. maj 2007.

lørdag, maj 26, 2007

Cyklen og Toget

Transport- og Energiministeriet har fremlagt en ny cykelstrategi:
Flere cykler på sikker vej i staten. I Strategien fremgår enkelte steder mulighederne for sammentænkningen af den kollektive trafik og anvendelsen af cykler, således at man kan tage cyklen til stationen og herefter tage toget. Det hedder i rapporten:
Ved flere store stationer er der dog stadig et potentiale for at forbedre
forholdene. Pladsen er her trang, og der eksisterer derfor ikke mange gode
billige løsninger. Det vil dog i en vis udstrækning være muligt at indtænke
forbedring af cykelparkeringsforhold i forbindelse med større vedligeholdelses-
eller renoveringsopgaver.

Herudover så kan man tage cyklen med i toget:
DSB og andre togdriftsselskaber har udviklet togvogne med mulighed for medtagning af cykler, og på S-togsnettet er det muligt at medtage cykel hele døgnet, idet den tidligere spærretid i myldretidsretningen er ophævet. I Metroen er det også muligt at medtage cykler, men af pladshensyn har det her vist sig nødvendigt med en spærretid i myldretiderne.
Hvad mener staten så, at man kan gøre mere?:
Transport- og Energiministeriets initiativer
• At Trafikstyrelsen i tæt samarbejde med kommunerne, transportoperatørerne og Dansk Cyklist Forbund inden udgangen af 2008 udarbejder et idékatalog til brug for kollektive trafikknudepunkter.

Det er altså ikke mange initiativer, som staten forventer at tage for at kombinere cyklen og toget.

Hvorfor ikke stille krav til alle togoperatører om, at der skal være plads til cykler i togene? Så undgår vi situationer som IC3, hvor der ikke er plads til cykler og hvad mon der sker, når IC3 indsættes på den sjællandske regionaltrafik, hvor mange tager cyklen med?

Staten kunne også sætte gang i en række initiativer der forbedrer kvaliteten og antallet af cykelstativer ved stationerne.

Kilde: Transport- og Energiministeriet: ”Flere cykler på sikker vej i staten”. Pressemeddelelse med link til rapporten findes her.

tirsdag, marts 13, 2007

Sex på sporet

Jeg har tidligere omtalt problemerne med at holde dyr og mennesker væk fra sporene. Men i Norge er problemet ikke dyr eller selvmordere, men derimod unge mennesker der har sex. Det skriver BT, som er baseret på en historie fra Norges Radio.

Hvordan de i Verdal i Norge tror at den tunnel, der skal åbne i 2009 skal løse det problem, det er så en anden historie.

søndag, februar 18, 2007

Om modeljernbaner

I da jeg var barn havde jeg en modeljernbane i størrelse HO og fornyelig opdagede jeg en blog om netop modeljernbaner: MJ-blog. Danmark i model 1954. Her kan man læse om bygningen er vogne og lokomotiver og så der er anmeldelser af bøger og blade, der handler om jernbaner og modeljernbaner.

Occam, der står bag siden, har ganske interessant valgt at interessere sig for året 1954 og får dermed mulighed for både at anvende damplokomotiver og de nye MY-lokomotiver, der netop kom omkring dette år.

Følg med på MJ-blog og bliv klogere om en fascinerende hobby.