Det nye selskab vil stå for Railions eksisterende godstog i, til og fra Danmark, men vil særligt prioritere den overordnede korridor mellem Sverige og Tyskland, hvor der etableres forbindelser direkte mellem rangerbanegårdene i Sverige og Tyskland med nye og eksisterende muli-system lokomotiver, der kan køre gennem alle tre landes forskellige strøm- og sikkerhedssystemer.
Selskabet kommer til i første omgang at køre 300 godstog om ugen, det svarer til omkring 10.000 lastbiler. Med en samlet ledelse, så bliver det muligt for Railion og Green Cargo at stå stærkere i konkurrencen med lastvognene på strækningen.
Jeg kan godt lidt frygte, at det nye selskab fuldstændig mister fokus på den danske indenrigstrafik. Aftalen viser også behovet for Femern Bælt broen, da godstogene slipper for de 160 kilometer, der togene kører i dag via Fyn.
Kilder: Railion, Green Cargo. Billedet viser Green Cargos CEO Sören Belin och Deutsche Bahns CEO Hartmut Mehdorn underskriver aftalen i Frankfurt am Main. Foto: Ralf Kranert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar