Efter at DSBFirst vandt udbuddet af trafikken på Kystbanen, over Øresundsbroen og i Skåne har Arriva beskyldt DSBFirst for at byde med en for lav pris, DSBFirst er 680 millioner kroner billigere i perioden end Arriva.
Og nu klager SJ, den svenske statsejede togoperatør, over at DSBFirst overhovedet fik lov til at deltage i udbudet, da DSB (som jo ejer 75 pct. af DSBFirst) indgår i en sag om ulovlig statsstøtte, som Dansk Kollektiv Trafik har indsendt til EU-Kommissionen på baggrund af en for høj kontraktbetaling fra Transport- og Energiministeriet til DSB.
Skånetrafiken, som har ansvaret for det svenske udbud, afviser klagen, da det jo ikke er DSB men selskabet Öresundstrafikken AB der har afleveret buddet, og Skånetrafiken ikke har mulighed for at afvise bud fra firmaer, der er anklaget for at have modtaget statsstøtte, og at prisen efter Skånetrafikens mening ikke ligger uforholdsmæssigt lavt.
Jeg har fortsat meget svært at tro, at DSBFirst har afleveret så lave bud, at forretningen ikke hænger sammen for dem. Men nu må vi afvente resultatet af klagerne før kontrakten kan endeligt underskrives.
Kilder: Skånetrafiken, SJ, Berlingske Tidende,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar