onsdag, oktober 05, 2005

Erstatninger og Forsinkelser

Efter at Europa-Parlamentet i sidste uge vedtog (læs indlægget togforsinkelser), at togrejsende skal have kompensation for forsinkelser, så er DSB kommet på banen med sit eget forslag. Det skriver Politiken.

Parlamentet vedtog at rejsende der er mere end 1 time forsinket skal have 25 pct. af billettens pris refunderet. Der er tale om mindste satser og de enkelte togselskaber kan vedtage bedre regler end her beskrevet. DSB går da også videre og vil indføre regler, der starter ved en halv times forsinkelser.

Men DSB's rejseregler i princippet kun for rejser på tværs af amtsgrænser, da det er det enkelte trafikselskabs priser og regler der gælder indenfor et amt eller indenfor HUR-området. Tilsvarende gælder det for Arriva, at deres regler kun gælder hvor Arrivas takstkompetence er gældende eller for den sags skyld reglerne for anvendelse af Metroen i København.

Da rejsereglerne er forskellige fra trafikselskab til trafikselskaber vil der også være forskellige regler for hvordan en rejsegaranti skal forvaltes. Hvis vi derudover lægger til grund at der vil komme flere forskellige togselskaber, så kan reglerne blive komplicerede for den enkelte passager.

Kravet må derfor være at det er Folketinget, der overordnet beslutter reglerne for hvordan erstatningen skal betales. Dermed sikrer vi fælles regler for at trafikselskaber i Danmark.

Ingen kommentarer: