I Danmark er der afsat 150 millioner kroner alene til ændringer på den begrænsede forsøgsstrækning til nvesteringer i ændringer af rundkørsler, rastepladser og veje (hvilket er mere end Railion for et årstid mente hvar nødvendige investeringer i de to kombiterminaler i hhv. Høje Taastrup og Taulov).
Der er tale om kortsigede investeringer, der ikke reelt vil betyde en forandring i udledningen af CO2-udslippet på længere sigt. Modulvogntogene betyder nemlig en større kapacitet og dermed vil de reducere antallet af almindelige lastbiler, men det forudsætter at modulvogntogene er fuldt lastede på samtlige ture. Altså hvis der kan være, hvad der svarer til indholdet i tre almindelig lastbiler i et modulvogntog, så sparer vi lastbiler og CO2-udslip. Men det forudsætter at terminalerne kan håndtere de lange vogntog samtidig med at transportmængden ikke stiger.Men det er jo kun i kortsigtet scenarie, hvad sker der på længere sigt? Undersøgelser fra Tyskland indikerer at 55 procent af kombinerede transporter vil skifte fra bane til landevej og samtidig vil selve transportbehovet stige, da modulvogntogene vil betyde lavere priser og mere konkurrencedygtighed for lastbiltransporterne. Da energiforbruget og udslippet af sundhedsfarlige gasser er væsentligt højre fra lastbiler endfra godstog vil modulvogntogene betyde en yderligere miljøbelastning på sigt.
Transportminister Lars Barfoed udtaler om modulvogntogene:
Det er regeringens mål at arbejde for at nedbringe CO2-udledningen og fremme mere miljørigtige transportformer. Med modulvogntog har vi en mulighed for at opnå begge dele. Det synes jeg er overordentlig vigtigt og positivt.
Tyskland afviser modulvogntogene, netop fordi de ikke er miljørigtige. I Danmark har man lavet et treårigt forsøg og det viser formentlig at på det korte sigt er det bedre for miljøet, men på langt sigt når vi ikke målene for at blive CO2-neutrale, hvis vi tillader modulvogntog.
Kilder: Transportministeriet. UIC.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar