I forbindelse med et arbejdsbesøg i Århus fik jeg i dag mulighed for at prøvekøre DSB's nye IC4-tog fra Århus H til Langå. Det er også et lækkert tog, der kommer trillende ind på perronen og åbner dørerne for en. Afgangen fra Århus blev noget forsinket, da en bremseprøve (sådan omtalte lokoføreren den) satte toget helt i stå, så lys mv. forsvandt, på et tidspunkt var det endda ikke muligt at åbne dørene. Men med 10 minutters forsinkelser kom vi afsted fra Århus H.
Sædeopstillingen er forskellig i de forskellige dele af toget og jeg synes det er problematisk at omkring halvdelen af toget har siddepladserne placeret i flysædeopstilling, i modsætning til IC3, der jo har de fleste sæder placeret omkring borde. Men det tæller op, at der er plads til ens ben. Rullegardinerne ved vinduerne har valgfri indstilling, hvor IC3 jo kun har to indstillinger. Ved pladserne er der læselys og stik til høretelefoner. Men det lykkedes mig ikke at finde el-stik (men dette fremgår af DSB's hjemmeside) ved pladserne. Sæderne føles mindre behagelige end IC3 og armlænene er meget tunge at løfte. De interne døre åbnes på samme måde, som i IC3, så håndtegnene forsvinder ikke.
Togpersonalet får også bedre plads, specielt bliver det som DSB kalder pantryet større og der bliver faktisk plads til at tre personer kan stå ved en lille bardesk ved siden af pantryet.
Farvevalget ligger i tråd med DSB's blå og grå design. Togene kommer mere til at ligne togene i resten af Europa, hvor IC3 havde noget meget dansk over sig.
IC4 er et lækkert tog og jeg glæder mig til at se i drift på Sjælland, men en revolution i den danske togtrafik bliver der ikke tale om.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Personalet får ikke bedre plads - i dag har togføreren sit eget område. Nu kan de stå op ude i et køkken.
At sæderne skuffer er trist. 18 år efter IC/3 og det går tilbage (bortset fra benplads). Niveauet fra IR/4 og Øresundstogenes kreaturtransport er jo ikke lige hvad man ønsker på de lange ture.
Hvad med lydniveauet i vognene? Ikke bare fra tog men også fra passagerer? I Øresundstog kan man høre hvad folk taler om i den modsatte vognende - er det blevet bedre?
Hej Jokum
Meget interessant. Når jeg kører tog, så sover jeg 75% af tiden.
Hvordan vurdere du de nye sæder i den forbindelse? Det kan jo nok ikke måle sig med IC3s dejlige bløde puder, men hvad er din vurdering?
Jeg har endnu en tur i IC4 til gode. Men jeg faldt over de her par ord i "DSB i dag" 07/24:
Valdemar Markussen fra Silkeborg med vennen Schwan Carlos fra Århus V.
Hvad synes I om IC4-toget?
Valdemar: »Jeg har hørt, at folkene bag Ferrari-designet har været med til at lave toget, og det er da fedt. Måske er det derfor, at stolene er lidt mere racer-agtige. Stikkene til computere virker bedre i IC4-toget, fordi der er et stik per passager, og man ikke skal til at rode med ledninger oppe under hattehylden.
Scwan: »Jeg tror ikke, man kan sove i sæderne. De er mere ubehagelige. Ellers er toget helt vildt.«
Miranda Noer, student fra Aalborghus Gymnasium.
Hvad synes du om IC4-toget?
»Det er flot og stort. Jeg pendler hver dag mellem Skørping og Nørre Sundby, så det er dejligt med nogle nye tog. Måske sidder sæderne lidt for tæt, men ellers virker det som om, her er mere plads.«
@Peter Kjerulff: Jeg tror at personaleforholdene i IC4 er dimensioneret efter at DSB ikke vil have togførere længere, mens nøjes med kontroller. Men ser efter togførerkupeerne i IC3, så ser det ud som om de mest anvendes til hensætning af ting og ikke til personalet.
Toget er opdelt i en del flere sektioner, så lydniveauet kommer forhåbentlig lidt ned. Men det kræver en test med et fyldt tog før man kan vide det med sikkerhed.
@Dan: Det bliver meget sværere at sove, når f.eks. armlænene mod vinduet ikke er i kombination med selve sædet.
@jokum - okay... understreger bare at DSB ikke længere har en med Nanna Ditzels klasse på deres designteam. Den med ingen kontrol i IC - ja, det kan være forklaringen.
@isonick - at brugere af MR og Lint delvist synes bedre om IC4 på korte ture... jeg er ikke overbevist :-D
Send en kommentar