Jeg har tidligere omtalt de to kombiterminaler i hhv. Taulov og Høje Taastrup og problemerne med at de kan givne den kombinerede trafik et løft. Fredag d. 26. januar indgik DSB, der ejer terminalerne, og Railion, der anvender dem, en aftale om en arealtilpasning, der betyder et fald i lejen på omkring 40 procent.
Herudover er DSB og Railion blevet enige om hvem der har ansvaret for den løbende vedligeholdelse og den nødvendige genopretning.
I løbet af 2007 skal det fremtidige ejerskab af kombiterminalerne afklares mellem DSB, Railion og Transport- og Energiministeriet. Udgangspunktet må være at Banedanmark overtager ejerskabet i lighed med den øvrige infrastruktur.
Kilder: Transport- og Energiministeriet, Railion.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar