Kombiterminaler

Da jeg var mindre havde jeg en DSB Godsterminal af karton, som indeholdt containere, køretøjer og flere store kraner. Jeg har senere lært at der er tale om en kombiterminal, hvor en lastebærer (som f.eks. en container eller en trailer) omlades fra bil til tog eller måske til skib.

I Danmark findes der kombiterminaler i Taulov (mellem Fredericia og Kolding), i Høje Taastrup (man kan se sporet dreje ind til højre, når man kører mod Roskilde), i Århus Havn, i Københavns Frihavn, i Esbjerg (der dog ikke anvendes for øjeblikket) og i Aalborg Østhavn. Endvidere har Carlsberg sin egen terminal ved sit store bryggeri i Fredericia (det kan ses til højre, når man kører med toget mod Vejle, umiddelbart efter Fredericia).

Kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup håndterede i 2005 omkring 1,7 millioner tons gods, svarende til mere end 154.000 tyvefodscontainere. En stor del af trafikken international og der er forbindelser til bl.a. Malmø, Hamborg og Veriona.

Problemet for kombiterminalerne er dels, at de er ejet af DSB (som del af bodelingen efter opsplitningen i DSB, Banedanmark og salget af DSB Gods til Railion), dels at de er nedslidte og dels at de har nået deres kapicitetsgrænse. F.eks. køres der mere end 5.000 lastbiler gennem København, som i stedet kunne være sendt til terminalen i Høje Taastrup.

Når jernbanen fra København via Køge til Ringsted åbner, så ligger terminalen i Høje Taastrup forkert og samtidig er det kun muligt at laste 300 meter lange godstog og den optimale toglængde for godstog i Danmark er 800 meter. Det kan derfor komme på tale at bygge en helt ny kombiterminal ved Skandinavisk Transport Center i Køge. Denne placering ligger optimalt i forhold til banen og særligt når Fehmer Bælt broen på et tidspunkt åbner.

Helt tilsvarende er det ikke muligt at udvide terminalen i Taulov, da sporene her allerede er 600 meter lange og ikke kan forlænges, herudover så går der en række højspændingsledninger tværs over terminalen, der gør det umuligt at anvende kraner.

DSB driver terminalerne som en ren ejendomsinvestering, hvor Railion lejer sig ind. Underskuddet på terminalerne er på kr. 23,5 millioner (2005). Indtægterne kommer i dag fra selve løftet af en lastebærer. Såfremt der skal økonomi i driften af terminalerne, så skal der også opkræves en afgift pr. banevogn. Herudover kan der leje pladser til opbevaring af containere mv.

Samlet set kræver en forbedring af forholdene og den fremtidige udvikling på kombiterminalerne en anden driftsform end i dag. Det må være en national opgave at sikre alle togoperatører lige adgang til at udveksle lastebærere. Ejerskabet af kombiterminalerne bør derfor overføres enten til Banedanmark, der jo i forvejen ejer skinnenettet eller til et andet statslige selskab, der kan sikre konkurrencedygtige kombiterminaler i Danmark.

Kilde: Kombiterminalernes Fremtid. Hovedrapport. Trafikstyrelsen, oktober 2006.