- Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej.
- Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland.
- Der skal sikres en effektiv opkobling af alle landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter.
- Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk.
- Intelligente teknologiske løsninger skal sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen.
- Indsatsen for at begrænse transportens miljø- og klimapåvirkning skal intensiveres.
Hvoraf følgende er særligt interessant for jernbanen:
Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej
Infrastrukturkommissionen anbefaler på baneområdet, at:
- Der snarest muligt træffes beslutning om en løsning på banekapacitetsudfordringerne mellem København og Ringsted, og en udvidelse af Nordvestbanen.
- Mulighederne for højklasset kollektiv trafik betjening af Ring 3-korridoren undersøges nærmere.
- Mulighederne for en forbedring af rejsetiden i S-togskorridoren mod Hillerød gennem ekstra spor undersøges nærmere.
- Regeringen fremlægger yderligere konkrete forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik med henblik på at imødekomme udfordringerne i Hovedstadsområdet, herunder sammenhæng til anden trafik ved stationer samt tilgængelighed og kapacitet.
På længere sigt anbefaler Infrastrukturkommissionen, at følgende undersøges nærmere og inddrages i prioriteringen:
- Udvidelse af kapaciteten på og omkring Københavns Hovedbanegård og optimering af baneinfrastrukturen med henblik på øget fjern og S-togsbetjening – herunder kapaciteten i ”Røret” og muligheder for linjeføring, der kan supplere denne strækning.
- Forbedring af rejsetiden på S-banen, herunder eventuel udvidelse med ekstra spor.
- Udvidelser af Metrosystemet.
- Perspektiver for Hovedstadsområdets banetrafik i forbindelse med etablering af hurtigere tog mellem København, Odense, Århus og Aalborg.
Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland
Infrastrukturkommissionen anbefaler, at:
- Der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland, herunder med forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik.
- Der snarest muligt træffes beslutning om en udbygning af motorvejskapaciteten på og omkring Vejle Fjord Broen og på Vestfyn.
- Grundlaget for etablering af en letbaneløsning ved Århus færdiggøres med henblik på en stillingtagen.
- Mulighederne for at forbedre samspillet mellem den individuelle og den kollektive transport i regionen, undersøges med henblik på at styrke den kollektive trafik som et alternativ til biltrafikken.
Kommissionen anbefaler, at der gennemføres analyser af:
- Effekterne af en forbedring af baneinfrastrukturen og hurtigere og hyppigere togbetjening mellem Odense og Århus, herunder mulighederne for at overflytte trafik fra vej til bane og dermed aflaste vejnettet.
- Muligheden for en jernbanekrydsning af Vejle Fjord.
- Effekterne af en langsigtet udvidelse af kapaciteten ved Lillebælt, og betydningen for perspektiver og behov i forhold til udviklingen af den øvrige infrastruktur i regionen.
- Aflastningspotentiale og behov for etablering af en nord-syd-gående motorvejsstrækning i Midtjylland som alternativ til en udvidelse af den eksisterende korridor – herunder skal konsekvenser for byspredningen vurderes.
Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk
- En strategi for udvikling af de vigtigste intermodale godsknudepunkter, herunder behov i
forhold til udvikling af baglandsinfrastruktur og terminaler samt forbedring af samspillet
mellem transportformerne. - En analyse af konsekvenser, muligheder og perspektiver i forbindelse med en eventuel opkobling til det europæiske højhastighedsbanenet.
- Stillingtagen til transportkorridorerne til Kalundborg.
- En analyse af behov og omkostninger forbundet med forbedring af den jysk-fynske tilkobling til det europæiske banegodsnet.
- Vurdering af mulighederne for at der udvikles et sammenhængende europæisk godsbanenet med henblik på at styrke den skinnebårne godstransport.
- Vurdering af banetransportens muligheder for at aflaste den vejbårne godstransport, herunder gennem udvikling af forbindelserne til de vigtigste knudepunkter.
Det er ikke fordi Kommissionen lancerer nye forslag i sin betænkning eller er særlig ambitiøse. Primært er åbenbart behov for flere analyser. Hvis kommissionen for alvor ville være kommet med nye forslag, så ville en elektricifering af resten af det danske hovedjernbanenet være kærkomment. Det ville kunne reducere CO2-udledningen massivt og gøre det muligt sikre bedre forhold til godsbanen, der i dag skal skifte lokomotiv for at komme nord for Fredericia. En færdiggørelse af dobbeltsporet i Sønderjylland er heller ikke nævnt. Ligesom et ekstra jernbanespor over Storstrømmen bliver nævnt.
Det mest mærkelige i betænkningen er dog afsnittet om fremskrivninger. Kommissionen når nemlig frem til at jernbanetrafikken stiger med mellem 5 og 10 procent frem til 2030, mens vejtrafikken forventes at stige med 70 procent. På side 125 skriver f.eks. at:
Set i sammenligning med den faktiske udvikling – og fremskrivningerne for vejtrafikken - er størrelsesorden for væksten i persontrafikken på bane beskeden, hvilket i vid udstrækning beror på de forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen. Bl.a. forudsættes der ingen serviceforbedringer frem til 2030, hvilket ellers er en vigtig årsag til væksten i antallet af personrejser med tog.
Der er derfor grund til at prioritere den kollektive transport, hvor vi også om 30 år skal have en effektiv infrastruktur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar