tirsdag, marts 04, 2008

Metro til Herlev

Efter cityringen kan der komme flere udvidelser til det københavnske metroanlæg. I første omgang så vil Københavns Kommune sætte 200 millioner af til en afgrening fra cityringen ved Nørrebro Metrostation. Afgreningen skal gøre det muligt at udvide metroen med en ny linje gennem Brønshøj til Gladsaxe og Herlev uden at lukke metroringen ved Nørrebro.

Hvis anlægget af den nye metrolinje til Herlev bliver til noget, så forventes der omkring 50.000 daglige passagerer. Det vil tage syv til otte år og 10 milliarder at bygge den nye metro.

Det er særligt Gladsaxe-området som vil stor glæde af en ny togbane, men problemet er at banen fra Herlev ender ved Nørrebro og herfra skal passagererne rundt over Frederiksberg og Østerbro for at komme ind til byen.

Kilde: Berlingske Tidende.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Den nuværende metro er Y-formet. Ved at splitte den under Nørreport eller Forum og gøre den X-formet, vil det være muligt at lægge en forbindelse syd for Nørrebrogade, ud til Nørrebro og videre mod Brønshøj.

At sende folk på rundfart i metroringen virker besynderligt.