S-bane ved Ring 3

Gennem en del år har politikerne på vestegnen i det daværende Københavns Amt og nuværende Region Hovedstaden talt for en letbane mellem Glostrup og Lyngby. Men nu er DSB og Banedanmark ude med et forslag om, at man i stedet skal anlægge en regulær S-bane i stedet for. DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til Berlingske Tidende:

Det vil være nærliggende at overveje en S-togsløsning i Ring 3-korridoren. De umiddelbare fordele er, at vi vil komme op på en væsentlig højere hastighed end med en traditionel letbaneløsning. Desuden vil der være direkte forbindelse til det øvrige S-togssystem.

Tilsvarende siger Jesper Hansen, direktør i Banedanmark:

Hvis man skal lave en Ring 3-bane af samme kvalitet som S-banen og Metroen, kræver det, at den får sine helt egne spor og ikke skal krydse tværgående trafik i vejniveau. Så det er et valg om, hvor ambitiøs man skal være. Hvis man vælger højere hastighed, større kapacitet og på den måde bedre kvalitet, bliver det også dyrere end en letbane.

En S-bane vil være hurtigere på hele strækningen mens, men en letbane formentlig vil være mest effektiv for lokale rejser. Forskellen også i at en S-bane vil kræve eget baneanlæg med broer, viadukter og stationer, mens en letbane i et vist omfang kan køre sammen med den eksisterende trafik.

Jeg tror ikke på, at man kommer igennem med et nyanlæg af en S-bane langs med Ring 3. Det vil kræve massive ekspropriationer og trække omkostninger langt udover de 2,5 - 3,5 milliarder kroner, som letbanen forventes at koste. Letbanen har også den fordel, at byggetiden er forholdsvis kort. Hjemmesiden Letbaner.dk anslår at den kan indvies allerede i 2012.

Kilde: Berlingske Tidende. Foto: Region Hovedstaden/Billedet er lånt hos Letbaner.dk og viser en letbaneterminal i Strassbourg.

IC4 status

Midt i januar modtog Folketingets Trafikudvalg den seneste status på indsættelse af DSB's IC4-tog.

D. 20. december 2007 fil DSB tilladelsen til at indsætte togene i overvåget prøvedrift uden passagerer med henblik på driftssimulering på strækningerne Lindholm - Frederikshavn,
Fredericia - Nyborg og Korsør - København - Vigerslev– Kastrup uden passagerer forlænget indtil 31. januar 2008. Bemærk at togene endnu ikke må køre over Storebælt.

Togsæt nr. 13, som er det første der skal prøve kræfter med landsdelstrafikken fik også godkendelse i december sidste år og det har resulteret i en mindre modifikation, som ministeren skriver i sin status. Det er DSB's hensigt at få en række enkeltkørende togsæt typegodkendt, før man vil få typegodkendt togene sammenkoblede.

Kilde: Transportministeren: Status for IC4 af 16. januar 2008 (Folketingets trafikudvalg. 2007 - 2008, 2. samling, alm. del bilag 100). Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.

Gods på skinner

I Sverige kan de finde ud af at sikre retfærdige vilkår for godstransporten på skinner og betyder at selv korte tog på relativt kortere strækninger og det betyder f.eks. at den svenske operatør Green Cargo netop har indgået en aftale med Uddevalla Havn om at køre containere 5 dage om ugen til Göteborgs Havn, der ligger lidt mindre end 100 km. sydligere i Sverige. De to havne har et stigende samarbejde og med en effektiv shuttle forbindelse med havnene, så kommer de til at stå stærkere i konkurrencen.

Aftalen der er et-årig har en værdi en af 1,5 millioner SEK og vil reducere CO2-forbruget fra 358 tons til 32 kilo om året. Det er ambitionen at fordoble antallet af transporter i løbet af det kommende år.

I Danmark falder mængden af gods på skinner på trods af at vi ved at CO2-forbruget er meget lavere ved at transportere gods med tog. Hvis Danmark vil være en foregangsland på klimaområdet, så kræver det handling og initiativer, der kan sikre mere gods på skinner.

Kilde: Green Cargo.

Bliver DSB solgt?

For snart to år siden skrev jeg et indlæg under overskriften Sælg DSB, fordi der den gang var planer for at gennemføre et salg af den statsejede togoperatør DSB og i december 2006 meddelte den daværende Transportminister Flemming Hansen, at han ville have DSB omdannet til et aktieselskab pr. 1. januar 2008.

Men der er endnu ikke sket noget og det skyldes ifølge selskabsdirektør i Transportministeriet Michael Birch, i Berlingske Tidende 24. januar 2008, at:

Vi har måttet justere tidsplanen. Nu er processen, at vi vil bruge 2008 på en analyse af jernbanesektoren, før regeringen i 2009 vil tage stilling til DSBs fremtid. Når og hvis DSB bliver til et aktieselskab bliver det altså først i 2009, hvorefter en salgsproces kan sættes igang.

Det er muligt at omdanne DSB til et aktieselskab og sælge op til 25 pct. af aktierne før der skal en aftale med DSBs 4000 tjenestemænd om at de skal overgå til andre vilkår. Ifølge Dansk Jernbaneforbund, der organiserer de ansatte i bl.a. DSB, så skal hver tjenestemand have tre måneders opsigelsesløn, tre års rådighedsløn og tjenestemandspension eller i alt 12 milliarder kroner og det ønsker staten ikke at betale.

Før et evt. salg er det helt nødvendigt at Banedanmark overtager ejerskabet af stationsbygninger mv. Man må håbe, at analysen af jernbanesektoren ender med samme resultat.

Kilde: Berlingske Tidende

Svendborg Station åbner igen

Gennem de sidste mange måneder har arkæologer fra Svendborg Museum udgravet en gammel klosterruin under Svendborg Station og det har betydet, at togene kun har kunnet køre til en lille træperron på den anden side af Frederiksgade.

Men på mandag er Banedanmark færdig med at lægge spor og anlægge nye perroner og stationen kan derfor åbne igen, men først skal Banedanmark afprøve sikringsanlægget og herunder bommene, hvorfor naboerne fra søndag kl. 8.00 og frem til kl. 3.00 mandag morgen vil opleve de muntre blink fra overkørselsanlægget.

Kilde: Banedanmark.

Fra Kina med godstog

I torsdags ankom der et ganske særligt godstog til Hamborg. Toget var kørt fra Beijing 15 dage før og var dermed dobbelt så hurtigt som hvis lasten var sejlet med skib.

Undervejs på den godt 10.000 kilometer lange tur kørte toget via den transsiberiske jernbane gennem Mongoliet, Rusland, Hviderusland og Polen og toget skifte sporvidder både ved grænsen mellem Kina og Mongoliet og ved mellem Hviderusland og Polen, da Rusland har sin egen sporvidde (1520 mm) og ved samlige grænser blev der skiftet lokomotiv.

Når den nye Beijing-Hamburg Container Express for alvor kommer i gang, så bliver der en konkurrencefordel til togene, da vognene effektivt i Hamburg kan skifte retning mod Danmark og resten af Skandinavien og man derfor kan undgå de mange omladninger fra skib til lastbiler i Europas havne, men kan lade togvognene transportere direkte til kombiterminalerne og her lade dem omlaste til lastbiler det sidste stykke.

Kilder: Berlingske Tidende, Deutsche Bahn.

Tog i Danmark

I starten af måneden skiftede DSB og de fleste af landets øvrige togoperatører til den nye køreplan, der gælder frem til d. 10. januar 2009.

Som tidligere år er køreplanen opdelt i strækninger, således at det er let at se hvilke forbindelser der er mellem byerne på strækningen og ofte kan man finde tilslutningstog markeret med gråt. Det betyder at let i plan 76 kan se, at med en afgang med lyntog 29 kan tage fra København kl. 9.50 og være i Skagen kl. 16.15. Det er faktisk 23 minutter hurtigere end i sidste års køreplan.

Eller man kan tage intercitytog 137/1637 fra København H kl. 11.00 og være i Thisted kl. 16.53. Det er 13 minutter senere end i sidste års køreplan.

Endelig kan man undre sig over at IC 190 standser i Glostrup kl. 5.25.

Køreplanen er på trods af internet i must, når man vil planlægge en rigtig togrejse, da køreplan omfatter alle tog i Danmark også lokalbanerne og Arriva.

Tog i Danmark, 06.01.2008 - 10.01.2009. Udgives af DSB Planlægning og Trafik. Pris kr. 25.

6 nye lokomotiver til Green Cargo

Den svenske godsoperatør Green Cargo tror på det nye samarbejde med Railion i Railion Scandinavia og har derfor bestilt 6 nye lokomotiver hos Bombardier og herudover har Green Cargo option på 10 yderligere. I starten af 2007 bestilte Railion op til 23 lokomotiver af samme type.

Lokomotiverne kan køre både i Sverige, Danmark og Tyskland og det gør det effektive i konkurrencen om godstrafikken, da togene ikke behøver at skifte lokomotiv undervejs. I første om gang vil togene udgå fra Malmø, men senere vil togene starte nordligere i Sverige, som f.eks. Göteborg.

Railion kører i dag 250 godstog om ugen mellem Sverige og Tyskland og det antal forventes at stige til 275 allerede her i foråret.

Alle togene skal gennem Danmark og med Hector Rails tilsvarende stigning i antallet af forbindelser mellem Sverige og Tyskland, så begynder det at stille større krav til jernbanen gennem Danmark og her er både en ny bane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt nødvendig.

Kilde: Green Cargo.

Flemming Hansen: Det 5. spor er forældet.

Fhv. trafikminister Flemming Hansen bakker i et indlæg i Børsen onsdag op om, at stoppe undersøgelserne af det 5. spor og mener at den nye bane via Køge er "fremtidsorienteret", mens anlægget af det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup er "forældet løsning". Flemming Hansen meldte allerede i juli måned ud, at banen via Køge er det bedste alternativ, særligt når man tænker på, at vi er gået i gang med planlægningen af en Femern Bælt bro.

Hvornår begynder Venstre at lytte til fornuft og stopper undersøgelsen af det 5. spor og hvor er transportminister Carina Christensen egentlig i diskussionen?

Kilde: Transportnyhederne.

Flere tog til tiden

Fornyelsen af det danske skinnenet begynder endelig at betyde noget for forsinkelserne på togene. Det viser Banedanmarks opgørelse over antallet af forsinkede tog, som Banedanmark har ansvaret for. Banedanamrks ansvar for forsinkelser skyldes primært fejl på skinner og signaler.

For fjerntogene steg regulariteten fra 91 pct. i 2006 til 94,3 pct. i 2007 0g det fremgår af Banedanmarks kontrakter at mindst 94 at togene skal køre til tiden.

Fordelt på de enkelte store operatører ser resultaterne sådan her ud:

DSB Fjerntog: 92,9%, her var kravet for 2007 92,7 %
DSB S-tog: 95,1%, her var kravet for 2007 94,8%
Arriva Tog A/S: 98,2%, her var kravet for 2007 94,7%
Railion Danmark: 94,1%, her var kravet for 2007 90%

Kilde: Banedanmark.

Med Hector Rail over Øresund

Hector Rail er nu begyndt på den almindelige togdrift, efter de succesrige prøvekørsler, med godstog mellem Nörrköbing i Sverige og Herne i Tyskland. Det første tog kørte d. 4. januar og der går nu 5 tog om ugen i hver retning.

Den gennemsnitlige hastighed er 70 km/t og det gør togforbindelsen yderst konkurrencedygtig både, hvad angår hastighed og miljøeffekt. Hector Rail kører toget på vegne af den hollandske Van Dieren Maritime og transporten udvides fra efteråret med yderligere tog mellem Västeräs og kontinentet.

Kilde: Hector Rail.

Ny direktør i Railion

Det tyskejede Railion Danmark har ansat en ny administrerende direktør pr. 1. februar 2008. Det er Stig Kyster-Hansen, der hidtil har været Director Operations & Production i ERS Railways, som ejes af A. P. Møller-Mærsk. I alt har Stig Kyster-Hansen 25 års erfaring indenfor godstransport.

Den nye direktør kommer til at stå i spidsen for etableringen af Railion Scandinavia, som er det nye samarbejde mellem Railion og Green Cargo.

Kilde: Railion.

Venstres lokale trafikmafia

I går omtalte jeg partiet Venstres problemer med at blive enige om at stoppe undersøgelsen af det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup i forbindelse med udvidelsen af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Men efter et gruppemøde så er Venstre blevet enige om at fortsætte begge undersøgelser. Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger til DR Nyheder:

Vi har overvejet situationen, nu hvor vi er næsten midtvejs med VVM-undersøgelserne. Konklussionen er, at vi satser på at få ført undersøgelserne til ende, og så er vi klar til i løbet af 2009 at træffe en endelig beslutning, så vi kan komme i gang med at skaffe mere jernbanekapacitet mellem Ringsted og København.

Det er ikke mange dage siden statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte at det er slut med lokale trafikmafiaer:

Regeringen vil tilrettelægge investeringerne således, at der bliver investeret der, hvor der er behov for det, og der hvor det er bedst samfundsøkonomisk. Det bliver ikke noget med, at hvis der skal være en vej her, så vil vi have en vej der. Det bliver der, hvor der kører biler.

Nu lader Venstre Flemming Damgaard Larsen, der er valgt i Roskilde, danne en Roskilde mafia og dermed tage de danske togpassagerer som gidsler i endnu et år. Allerede nu er den politiske beslutning et år forsinket i forhold til trafikaftalen for 2006, som omtalt i et tidligere indlæg. Det er mest samfundsøkonomisk at vi bygger en ny jernbane, her den interne rente 5 pct. i modsætning til 3,5 pct. for det 5. spor.

Kilde: DR Nyheder.

Om Venstre og banen via Køge

For et par dage siden meldte Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen ud, at han mener at der skal bygges en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge og at han regnede med at Venstres Folketingsgruppe i morgen tirsdag vil beslutte sig for det samme. Men Formand for Folketingets Trafikudvalg Kristian Damgaard Larsen mener fortsat, at der er behov at undersøge det 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup og siger til DR København:

Jeg kan slet ikke acceptere at stoppe undersøgelserne. De er vedtaget af et flertal i Folketinget, og de er nødvendige for at vi kan få et beslutningsgrundlag.

Hvor længe kan slingrekursen i Venstre fortsætte? Det skal siges at Flemming Damgaard Larsen er valgt i Roskilde, som er det eneste sted, hvor man vil få noget ud af 5. sporet, alle os andre vil ikke få noget ud af det. Kristian Damgaard Larsen har i øvrigt tidligere været på banen med et kreativt forslag om, at der anlægges en tunnel mellem Køge og Amager.

Kilde: Dansk Politik

Kattegatbroen

Infrastrukturkommissionens, der fremlagde sin betænkning i torsdag, forslag fik en levetid på omkring to dage, før trafikpolitikerne er gået i selvsving over Kattegatforbindelsen. I sammenfatningen hedder det om en forbindelse over Kattegat:

En fast forbindelse over Kattegat
Kommissionen har drøftet perspektiverne i forhold til en fast forbindelse over Kattegat.
Der vil i givet fald være tale om et projekt af hidtil uset størrelsesorden i Danmark.
Projektet vil være mere omfattende end de to eksisterende faste forbindelser tilsammen. Dertil kommer ganske omfattende investeringer i landanlæg.
Kommissionen vurderer, at der er et mere påtrængende behov for andre investeringer i transportinfrastruktur.Dette udelukker ikke, at der kan være grundlag for at foretage en overordnet vurdering af perspektiverne i forskellige former for udbygning af transportforbindelserne på tværs af Kattegat, herunder ikke mindst rentabiliteten.

Men Venstre og Det Konservative Folkeparti vil allerede nu have sat gang i en undersøgelse allerede nu. Venstres Kristian Pihl Lorentzen siger til Århus Stiftstidende:

Hvis vi skal have undersøgt miljøkonsekvenser og økonomi bag en fast forbindelse over Kattegat, skal det være her og nu. Regeringen vil senere på året fremlægge en større investeringsplan på trafikområdet, og inden da bliver vi nødt til at vide, om der er realisme i Kattegat-projektet eller ej.

Venstre forventer at en lille undersøgelse kan laves for mellem 5 og 10 millioner kroner. Omvendt mener Henriette Kjær fra Det Konservative Folkeparti, at en sådan undersøgelse vil koste 25 - 40 millioner.

Det er utroligt. Infrastrukturkommissionen fremlægger en stor betænkning med en lang række forslag, som i forvejen skal analyseres og allerede nu er politikerne på vej videre med forslag. Jeg vil mene, at regeringen i den kommende investeringsplan kan lade indgå en undersøgelse af en Kattegatbro med landanlæg etc.

Kilder: Berlingske Tidende, Århus Stiftstidende.

Kommer banen via Køge

Det ser ud som de borgerlige trafikpolitikere (bortset fra Det Konservative Folkeparti, som har bakket op længe) endelig er kommet til fornuft og nu vil være med at bygge en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge.

Den radikale trafikordfører Johannes Poulsen bakker nemlig nu op og siger til DR Nyheder:

Vi er klar til at sætte gang i bygningen af København-Køge-Ringsted så snart som muligt.[...] Jernbanen har desperat brug for at få udbygget sin kapacitet, og vi kan ikke bruge flere år på yderligere diskussioner og undersøgelser. Nu gælder det beslutninger, ikke mere snak.

Og samtidig forventes Venstre at blive enige med sig selv om, at det ikke nytter at udvide med et spor mellem Hvidovre og Taastrup. Kristian Pihl Lorentzen udtaler, at:

Min indstilling til gruppen er, at nu skal vi sætte turbo på nybygnings-løsningen.

Venstres folketingsgruppe forventes på tirsdag at belsutte sig. Så er der kun Dansk Folkeparti tilbage, som fortsat vil have det 5. spor.

Samtidig har DSB i dag været ude med at banen skal anlægges, så den klare hastigheder på op til 250 km/t og resten af hovednettet op til 200 km/t. Den nye bane har også den fordel, at der kun vil være 2 stationer nemlig i Køge og Ny ellebjerg, mens banen over Roskilde har 8 og alene det gør det muligt at have en højere hastighed over længere strækninger.

Kilder: DR Nyheder, DSB.

Infrastrukturkommissionens rapport

I dag udkom den længe ventede betænkning fra den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission. Rapporten har seks fokusområder:

• Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej.
• Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland.
• Der skal sikres en effektiv opkobling af alle landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter.
• Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk.
• Intelligente teknologiske løsninger skal sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen.
• Indsatsen for at begrænse transportens miljø- og klimapåvirkning skal intensiveres.

Hvoraf følgende er særligt interessant for jernbanen:

Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej

Infrastrukturkommissionen anbefaler på baneområdet, at:

• Der snarest muligt træffes beslutning om en løsning på banekapacitetsudfordringerne mellem København og Ringsted, og en udvidelse af Nordvestbanen.
• Mulighederne for højklasset kollektiv trafik betjening af Ring 3-korridoren undersøges nærmere.
• Mulighederne for en forbedring af rejsetiden i S-togskorridoren mod Hillerød gennem ekstra spor undersøges nærmere.
• Regeringen fremlægger yderligere konkrete forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik med henblik på at imødekomme udfordringerne i Hovedstadsområdet, herunder sammenhæng til anden trafik ved stationer samt tilgængelighed og kapacitet.

På længere sigt anbefaler Infrastrukturkommissionen, at følgende undersøges nærmere og inddrages i prioriteringen:

• Udvidelse af kapaciteten på og omkring Københavns Hovedbanegård og optimering af baneinfrastrukturen med henblik på øget fjern og S-togsbetjening – herunder kapaciteten i ”Røret” og muligheder for linjeføring, der kan supplere denne strækning.
• Forbedring af rejsetiden på S-banen, herunder eventuel udvidelse med ekstra spor.
• Udvidelser af Metrosystemet.
• Perspektiver for Hovedstadsområdets banetrafik i forbindelse med etablering af hurtigere tog mellem København, Odense, Århus og Aalborg.

Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland

Infrastrukturkommissionen anbefaler, at:

• Der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland, herunder med forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik.
• Der snarest muligt træffes beslutning om en udbygning af motorvejskapaciteten på og omkring Vejle Fjord Broen og på Vestfyn.
• Grundlaget for etablering af en letbaneløsning ved Århus færdiggøres med henblik på en stillingtagen.
• Mulighederne for at forbedre samspillet mellem den individuelle og den kollektive transport i regionen, undersøges med henblik på at styrke den kollektive trafik som et alternativ til biltrafikken.

Kommissionen anbefaler, at der gennemføres analyser af:

• Effekterne af en forbedring af baneinfrastrukturen og hurtigere og hyppigere togbetjening mellem Odense og Århus, herunder mulighederne for at overflytte trafik fra vej til bane og dermed aflaste vejnettet.
• Muligheden for en jernbanekrydsning af Vejle Fjord.
• Effekterne af en langsigtet udvidelse af kapaciteten ved Lillebælt, og betydningen for perspektiver og behov i forhold til udviklingen af den øvrige infrastruktur i regionen.
• Aflastningspotentiale og behov for etablering af en nord-syd-gående motorvejsstrækning i Midtjylland som alternativ til en udvidelse af den eksisterende korridor – herunder skal konsekvenser for byspredningen vurderes.

Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk

• En strategi for udvikling af de vigtigste intermodale godsknudepunkter, herunder behov i
  forhold til udvikling af baglandsinfrastruktur og terminaler samt forbedring af samspillet
  mellem transportformerne.
• En analyse af konsekvenser, muligheder og perspektiver i forbindelse med en eventuel opkobling til det europæiske højhastighedsbanenet.
• Stillingtagen til transportkorridorerne til Kalundborg.
• En analyse af behov og omkostninger forbundet med forbedring af den jysk-fynske tilkobling til det europæiske banegodsnet.
• Vurdering af mulighederne for at der udvikles et sammenhængende europæisk godsbanenet med henblik på at styrke den skinnebårne godstransport.
• Vurdering af banetransportens muligheder for at aflaste den vejbårne godstransport, herunder gennem udvikling af forbindelserne til de vigtigste knudepunkter.

Det er ikke fordi Kommissionen lancerer nye forslag i sin betænkning eller er særlig ambitiøse. Primært er åbenbart behov for flere analyser. Hvis kommissionen for alvor ville være kommet med nye forslag, så ville en elektricifering af resten af det danske hovedjernbanenet være kærkomment. Det ville kunne reducere CO2-udledningen massivt og gøre det muligt sikre bedre forhold til godsbanen, der i dag skal skifte lokomotiv for at komme nord for Fredericia. En færdiggørelse af dobbeltsporet i Sønderjylland er heller ikke nævnt. Ligesom et ekstra jernbanespor over Storstrømmen bliver nævnt.

Det mest mærkelige i betænkningen er dog afsnittet om fremskrivninger. Kommissionen når nemlig frem til at jernbanetrafikken stiger med mellem 5 og 10 procent frem til 2030, mens vejtrafikken forventes at stige med 70 procent. På side 125 skriver f.eks. at:

Set i sammenligning med den faktiske udvikling – og fremskrivningerne for vejtrafikken - er størrelsesorden for væksten i persontrafikken på bane beskeden, hvilket i vid udstrækning beror på de forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen. Bl.a. forudsættes der ingen serviceforbedringer frem til 2030, hvilket ellers er en vigtig årsag til væksten i antallet af personrejser med tog.

Der er derfor grund til at prioritere den kollektive transport, hvor vi også om 30 år skal have en effektiv infrastruktur.

Kilde: Infrastrukturkommissionen, sammenfatningsrapport.

Penge til Midtfynsbanen

Jernbanen mellem Ringe og Faaborg består faktisk af to dele: Dels en veteranbane mellem Faaborg og Korinth, som SFvJ kører passagerer på og dels en overgroet banedel mellem Korinth og Ringe, som Banedanmark ejer. Men nu kan det være at der sker noget, da Faaborg-Midtfyn Kommune har givet kr. 15.000 til en analyse af mulighederne for at køre tog på hele strækningen.

Banen blev indviet i 1882 og det sidste godstog kørte på strækningen så sent som i 1997.

Netop fordi det er længe siden, at der har kørt tog i rutedrift på strækningen, så er banen et væsentligt kulturhistorisk minde og kan være med til at sikre turisme og dermed arbejdspladser.

Kilder: Fyens Stiftstidende, Midtfynsbanen, SFvJ. Billedet stammer fra SFvJ's juletur d. 9. december 2007 og er hentet på SFvJ's hjemmeside.

DSB udvider i Sverige

I forlængelse af DSBFirsts sejr på udbudet af Kystbanen og trafikken over Øresund, så vil DSBFirst og Skånetrafiken på fredag underskrive en kontrakt om at DSBFirst også skal stå for den såkaldt lensoverskridende trafik, dvs. trafikken fra Malmø til Göteborg, Karlskrona og Allvästa. Den trafik køres i dag af SJ.

Med den nye kontrakt vil DSB, inkl. DSBFirst, køre 12 millioner togkilometer i Sverige, det svarer til 25 pct. af trafikken i Danmark. Kontrakten lyder på omkring 300 millioner om året og sikrer at DSBFirst bliver den eneste operatør på øresundstrafikken, hvor den i dag er delt op mellem DSB og SJ.

Med denne nye kontrakt vil DSB være halvvejs i mål med at 20 pct. af omsætningen skal komme fra udenlandske aktiviteter i 2010.

Kilder: Berlingske Tidende, DSBFirst.

Om transport og arbejde

Bilisternes organisation FDM har fremlagt en undersøgelse som viser at 20 procent af bilisterne vil arbejde mere, hvis trængelsesproblemerne blev mindre. Adm. direktør Thomas Møller Thomsen siger til Berlingske Tidende:

Jeg synes, det er interessant, at hver femte bilist er indstillet på at arbejde mere, hvis der ikke var trængselsproblemer. Især i en tid hvor der mangler hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver selvfølgelig kun et fingerpeg, men den siger noget om, at folk betragter arbejdstid og transporttid som det samlede antal timer, de vil være væk fra deres familie og fritidsinteresser,

Omvendt mener 80 procent altså ikke, at de vil arbejde mere, selv hvis trængselsproblemerne forsvandt.

Man kunne faktisk vende problematikken om: 44 procent af de danske husstande har i følge Danmarks Statistik ikke en bil. Jeg tror at der mange af de langtidsledige og andre grupper med perifær tilknytning til arbejdsmarkedet befinder sig i denne gruppe. Hvis der var bedre og billigere muligheder for at tage tog eller bus, så ville de også lettere komme ud på arbejdsmarkedet. Som reglerne er i dag, så skal en ledig tage et anvist arbejde, hvis den daglige transporttid for vedkommende er under 4 timer i alt.

Kilde: Berlingske Tidende.

På sporet af 2007

Årbogen om danske jernbaner er udkommet og jeg har begået en lille anmeldelse på hjemmesiden bogblogger.dk.

Railion Scandinavia

I forlængelse af den principaftale mellem Green Cargo og Railion som blev indgået i foråret, så er Railion og Green Cargo nu blevet enige om, hvordan virksomheden skal organiseres: Salgsvirksomheden vil fortsat blive ejet af Railion, mens produktionen vil indgå i det nye fælles ejede selskab, hvor Green Cargo kommer til at eje 49 procent af Railion Scandinavia, som det nye selskab kommer til at hedde.

Det nye selskab vil stå for Railions eksisterende godstog i, til og fra Danmark, men vil særligt prioritere den overordnede korridor mellem Sverige og Tyskland, hvor der etableres forbindelser direkte mellem rangerbanegårdene i Sverige og Tyskland med nye og eksisterende muli-system lokomotiver, der kan køre gennem alle tre landes forskellige strøm- og sikkerhedssystemer.

Selskabet kommer til i første omgang at køre 300 godstog om ugen, det svarer til omkring 10.000 lastbiler. Med en samlet ledelse, så bliver det muligt for Railion og Green Cargo at stå stærkere i konkurrencen med lastvognene på strækningen.

Jeg kan godt lidt frygte, at det nye selskab fuldstændig mister fokus på den danske indenrigstrafik. Aftalen viser også behovet for Femern Bælt broen, da godstogene slipper for de 160 kilometer, der togene kører i dag via Fyn.

Kilder: Railion, Green Cargo. Billedet viser Green Cargos CEO Sören Belin och Deutsche Bahns CEO Hartmut Mehdorn underskriver aftalen i Frankfurt am Main. Foto: Ralf Kranert.

950.000 rejser på første klasse

DSB's tilbud til erhvervsrejsende og andre der ønsker en bedre service, DSB 1', havde i 2007 næsten en million passagerer og det er en stigning på 7 procent i forhold til 2006.

Stigningen skyldes, i følge salgsdirektør Bjørn Wahlsten, at regulariteten i 2007 er steget i forhold til tidligere (hvilket mere skyldes at rejsetiderne generelt er sat op, så køreplanen passer til de faktiske forhold) og de skærpede sikkerhedskrav, når man flyver. Undersøgelser viser nemlig at erhvervsrejsende først ved en rejsetid på 3,5 time overvejer flyet, mens grænsen tidligere lå på 3 timer.

60 procent af de rejsende er forretningsrejsende og de får rejsen betalt af arbejdsgiveren, ligesom mange (41 pct.) anvender 10 turs kort.

Når IC4 indsættes som intercity og lyntog kommer der i øvrigt ikke forskel på sæderne, som der i IC3, hvor der nogle steder kun er tre sæder i hver række, mens der i resten af toget er 4. Fordelene er morgenmad, gratis kaffe, vand og dagens aviser og en pladsgaranti.

Kilde: Epn.dk.

Miljøminister: Den kollektive trafik skal prioriteres

Den forholdsvis nyudnævnte Miljøminister Troels Lund Poulsen lægger i et interview i dag i Politiken op til en prioritering af den kollektive trafik:

Jeg vil ikke forholde mig til, hvor lidt og hvor meget der skal bruges på motorveje frem for kollektiv trafik. Jeg vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at der kan være god fornuft i at udvikle den kollektive trafik – også af hensyn til miljøet.

Det er endelig fornuftige toner fra regeringen i forhold til trafikområdet. Men det er da interessant at det ikke er transportministeren, der udtaler sig om området. Men når omkring 44 pct. af de danske husstande ikke ejer en bil, så er der også et behov for en bedre kollektiv trafik. Hvis regeringen vil gøre noget for miljøet, så skal den sikre bedre muligheder for den indlandske godstrafik på skinner.

Kilde: Politiken.

Railion bliver til DB Schenker

Den store tyske jernbaneoperatør Deutsche Bahn er gået i gang med at indføre en ny brandstruktur:

DB Bahn bliver navnet for passagertogdrift
DB Netze bliver navnet på infrastruktur- og servicedivisioner
DB Schenker bliver navnet på godsdelen.

Med det samlede navn for både Schenker og Railion ønsker DB at forene sin ekspertise fra den globale ud byder af integreret trafik, Schenker, med Europas største udbyder af godstransport på skinner, Railion.

DB har 230.000 ansatte i mere end 150 lande.

Kilde: Railion.

Mindre gods på skinner

Faldet i godsmængden, der transporteres på skinner falder fortsat. I 3. kvartal blev der i alt transporteret 7 pct. mindre gods på skinner end året før. Det er primært den indenlandske godstrafik der falder. Her er faldet på hele 41 procent og det skyldes indskrækninger hos Railion, der tidligere stod for en stor del af godstrafikken på skinner. I den indenlandske trafik ståre jernbanen nu kun for 10 procent af godset.

Derimod er transittrafikken (primært mellem Øresund og Padborg) steget med 18 procent og udgør nu mere end halvdelen af al godstrafik på skinner i Danmark.

Jeg har flere gange tidligere beskrevet, hvor dyrt Danmark er at køre godstog i. Når man samtidig ved at miljøbelastningen er halvt så stor ved at køre med godset med tog mellem København og Århus end med lastbil, så undrer jeg mig over, hvorfor Folketinget ikke diskuterer dette område.

Kilde: Transportnyhederne.

Rettidige tog?

DSB har nu fremlagt sine måltal for regulariteten for 2007 og dermed for, hvornår vi pendlere kan modtage kompensation.

Det mest interessante er jo, at se på de strækninger, hvor den planlagte regularitet sættes ned. Det sker f.eks. på Kystbanen, hvor DSB i 2008 kun lover 91 pct. tog til tiden, hvilket er 1 pct. under målet for 2007, hvor DSB vidste at der ville være forsinkelser i forbindelse med det omfattende sporarbejde. Salgsdirektør i DSB Bjørn Wahlsteen siger:

Ændringen på Kystbanen er udtryk for, at vi i 2008 forventer at køre flere rettidige tog end vi har gjort i år. Målet på 92 procent rettidige tog viste sig at være for højt, idet knap 90 procent var rettidige, men i 2008 forventer vi, at mindst 91 procent er rettidige.

Som passagerer er man jo tæt på at juble over, at DSB regner med at færre tog vil køre til tiden på Kystbanen.

Kilde: DSB.

IC4 nu over Storebælt

DSB's længe ventede nye intercitytogsæt, IC4, er endelig ved at nærme sig rigtig drift. For øjeblikket har DSB 4 togsæt kørende, men i starten af 2008 forventer DSB at leverendøren af togene, AnsaldoBredo, kan ansøge Trafikstyelsen om en typegodkendelse, som gør det muligt for DSB at indsætte togene i trafikken over hele landet og dermed i lyn- og intercitytogene mellem København og Århus H/Aalborg.

Men togene vil fortsat kun køre som enkelte togsæt og altså ikke samlet, det afventer fortsat den endelige tilladelse fra Trafikstyrelsen. I første omgang vil 14 togsæt komme i drift.

Kilde: DSB. Foto: Jens Hasse, Chili foto.

Ny Transportminster - igen

Efter at regeringen i går fremlagde sit regeringsprogram, så var det i dag tid til skiftedag i ministerierne. Fra Transport- og Energiministeriet forsvinder energiområdet og samtidig bliver Jakob Axel Nielsen, udnævnt til Sundhedsminister. Jakob Axel Nielsen nåede at være transport- og Energiminister i lidt over to måneder. Han efterlader sig ikke et tomrum, andet end en uvidenhed om området og en uheldig kommentar om niveauet for renovering af broerne i Danmark. I stedet overtager Carina Christensen, der har været Forbruger- og Familieminister siden december 2006, stolen som transportminister. Carina Christensen er 35 år og har været folketingsmedlem siden 2001.

Transportministeriet er nu tilbage til gamle dages ministersvingdør, mens Flemming Hansen nåede at sidde i 6 år. I den kommede tid er der fortsat mange vigtige emner, som der skal diskuteres og vedtages: Infrastruktur-kommissionen kommer med sine anbefalinger og dermed skal diskuteres de næste 30 års investeringer, samtidig er der beslutninger om Femern Bælt, anlægget af nu jernbane mellem København og Ringsted, nye og mere retfærdige rammer for jernbanegodset og endelig en ny signalstrategi.

Med udpegningen af endnu en ny minister på trafikområdet, så viser Anders Fogh og resten af regeringen, at de reelt ikke ønsker at prioritere området. Det er synd, specielt når trængselsproblemerne viser sig overalt i Danmark.

Fjernsyn i S-toget

Som tidligere omtalt, så har DSB S-tog lavet et forsøg med fjernsynsskærme i S-toget og forleden dag havde jeg muligheden for at køre fra Værløse til Nørreport med fjernsynet henover hovedet på mig.

Jeg finder det meget forstyrrende, at der flimrer DR Update, programoversigter fra DR og information fra S-tog over hele toget. Der er omkring tre minutter i hver sløjfe før, der startes forfra og det lykkedes mig ikke at spotte en reklame. Jeg håber at forsøget droppes snarest belejligt, da vi ikke behøver denne visuelle forurering. Det er i øvrigt underligt, at de også er placeret i de nye stillezoner, hvor man ellers kunne forvente lidt stilhed også visuelt.

Regeringsgrundlag

Regeringen under ledelse af Statsminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i dag sit grundlag for de kommede års arbejde. På trafikområdet er følgende bl.a. nævnt:

Regeringen vil arbejde for et moderne samfund, der hænger sammen – også trafikalt. Derfor har regeringen nedsat en Infrastrukturkommission, der skal analysere fremtidens behov og komme med forslag til langsigtede investeringer.

Regeringen ønsker en god balance mellem individuel og kollektiv transport. Vi har afsat 8,9 mia.kr. til investeringer i bedre jernbaner og veje. Regeringen ser et behov for yderligere investeringer i moderne og effektiv kollektiv transport. Danskerne skal ikke hænge i lange bilkøer eller vente forgæves på togstationerne. Det er spild af tid, som kunne bruges bedre, fx til samvær med familien.

Danmark er broernes land. Vi er glade for Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der bidrager til at binde Danmark og Europa sammen. Regeringen vil afslutte forhandlingerne om en Femern Bælt bro, der kan styrke forbindelsen til Tyskland og det centrale Europa.

Og mere konkret:

Nye investeringer i infrastruktur
Regeringen har nedsat en bredt sammensat Infrastrukturkommission, som skal analysere fremtidens behov for infrastruktur og komme med forslag og strategier vedrørende håndteringen af de langsigtede udfordringer på transportområdet. Regeringen vil inden udgangen af 2008 med udgangspunkt i blandt andet Infrastrukturkommissionens anbefalinger fremlægge en ny investeringsplan for infrastrukturen i de kommende år.

Bedre jernbaner
Med trafikaftalen for 2007 bliver der investeret yderligere 4,7 mia. kr. frem til 2014, så jernbanenettet bliver fornyet og efterslæbet afviklet. Målet er, at togene skal blive mere rettidige. Der er truffet principbeslutning om udskiftning af de nuværende signalanlæg efter 2014. Regeringen vil lægge op til en beslutning om implementering af en signaludskiftningsstrategi, når beslutningsgrundlaget foreligger i 2008.

Fremtidens godstransport
Mængden af gods stiger i takt med globaliseringen og den økonomiske vækst. Regeringen vil derfor udarbejde en handlingsplan for fremtidens godstransport. Målsætningen er blandt andet at styrke mulighederne for gods på jernbane.

Mere konkurrence på banenettet
Regeringen vil arbejde videre med konkurrencesituationen på jernbaneområdet. Regeringen vil på baggrund af en grundig analyse i 2009 fremlægge forslag til den fremtidige strategi for konkurrence om jernbanetrafikken. Målsætningen er en bedre kollektiv trafik, der dækker brugernes behov.

Femern Bælt
Regeringen vil afslutte forhandlingerne med den tyske regering om en traktat vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt. Regeringen vil i forlængelse heraf fremlægge lovforslag om etablering af forbindelsen og de tilhørende landanlæg.

Bedre veje
Trafikaftalen for 2007 tilfører frem til 2012 yderligere 4,2 mia. kr. til investeringer i nye veje. Det drejer sig blandt andet om anlæg af nye motorvejsvejstrækninger samt igangsættelse af anlægsprojekter som led i kommunalreformen. Regeringen vil endvidere fremsætte lovforslag om anlæg af den såkaldte kombilinje ved Silkeborg.

Det lyder alt sammen meget godt, men jeg mangler en klarere ambition af, at mere gods skal på skinner, det vil også gøre det også lettere at nå klimamålsætningerne. Samtidig fremgår de eksisterende planer på jernbaneområdet overhovedet: Udvidelse af Nordvestbanen, ny jernbane mellem København og Ringsted. Bemærk at der under jernbane kun handler om fornyelse og fjernelse af efterslæb, mens det om veje handler om anlæg af nye veje. Hvis man vil sikre at flere bruger den offentlige trafik, så det nye investeringer der skal til. Men nu kan vi vente på Femern Bælt broen og at statsministeren vil smadre Silkeborg ved at føre en motorveje tværs gennem byen.

Kilde: Mulighedernes Samfund. Regeringen, november 2007.

Internet på sporet

Forsøget med internet i intercitytogene, som jeg har omtalt tidligere, er nu på skinner mellem København H og Korsør. Det kommer til at dreje sig om 14 daglige afgange og hvis forsøget bliver en succes, så vil det komme på strækningen mellem København og Århus i 2009.

Det drejer sig om afgangene (mandag - torsdag) fra København kl. 6.00, 6.30, 10.00, 15.00, 15.30, 16.50, 18.00 og 22.30. Togsættet fortsætter til enten Fredericia eller Sønderborg, og dermed må antages at der er tale om et togsæt af litra ER, altså et af de elektriske togsæt.

Læs mere om teknik og køreplaner hos DSB.

DSB 1. januar - 30. september 2007

Som tidligere skrevet, så falder DSB's kontraktbetaling i de kommende år, men DSB's økonomi er som sådan i fremgang. Det viser regnskabet for de første 9 måneder af 2007. Omsætningen blev på 7,7 milliarder og et overskud på 560 millioner. For hele året forventer DSB nu et overskud på 650 millioner kroner.

DSB (Fjern- og Regionaltog)
Antallet af togrejser er steget med 4 procent til næsten 51 millioner. Mens der er kommet flere passagerer (2 pct.) øst for Storebælt og på rejserne over Øresund, der steget med mere end 1,45 millioner rejser, det er 26 procent. På rejserne over Storebælt er antallet af rejser steget med 68.000 (1 pct.) til 5,7 millioner rejser. Omvendt er antallet af rejser vest for storebælt er faldet 1 pct. og det henfører DSB til den manglende forbindelse til Sønderborg pga. dæmningsbruddet og Svendborg-banen, hvor stationen er lukket for øjeblikket, mens der udgraves et kloster under stationen. Endelig så er antallet af internationale passagerer steget med 12 procent til 720.000.

Rettigheden er i perioden steget med 6,9 procent til 89,6 procent og det skyldes den nye køreplan med længere rejsetider.

S-tog
I de københavnske S-toge er der blevet bedre plads, antallet af passagerer er faldet med 1,7 millioner, men det henfører DSB til at Lille Nord (strækningen Hillerød - Helsingør) ikke længere drives af DSB S-tog men af Lokalbanen, hvis man korrigerer for dette, så er faldet 1 procent. Men antallet af passagerer på Køge Bugt banen er steget efter ombygningen. Rettigheden på S-togene er steget med 3,7 procentpoint til 92,4 procent.

Overskudsgraden i DSB er faldet til 12,7 procent fra 2006 og egenkapitalforrentningen er faldet til 9,3, hvilket er 0,2 procentpoint lavere end i 2006.

Kilde: DSB.

DSB's kontraktbetaling falder

Den store statsejede passagertogvirksomhed DSB vil henover de kommende år miste en del af den betaling, som DSB får for at køre den offentlige servicetrafik, altså den trafik som staten støtter og som skal sikre et minumum af togforbindelser regionalt og mellem landsdelene. Denne servicetrafik er fastlagt i en kontrakt mellem DSB og Transport- og Energiministeriet og det fremgår af kontrakten at DSB skal levere mere for den samme pris, den falder nemlig fra 4,3 milliarder 2005 til 3,3 milliarder i 2014.

Dermed kan overskuddet, som i 2006 var på over en milliard kroner, falde til 600 millioner i 2007 men Jyllandspostens beregninger viser at resultatet kan komme ned på omkring 200 millioner kroner, hvis der enten ikke effektiviseres eller kommer flere passagerer eller DSB kan vokse på andre områder (som f.eks. busdrift) eller i udlandet.

Det er værd at bemærke, at staten alene i 2006 trak 775 millioner kroner ud i udbytte, så den reelle forskel på statens nettobetaling til DSB er på omkring 225 millioner i 2006.

Kilde: Epn.dk.

København - Hamborg på 1 time og 15 minutter

Handelskammer Hamborg har en vision om at binde København og Hamborg sammen med magnettog, der svæver i et magnetfelt mellem tog og skinner (læs meget mere om Maglev-tog hos Wikipedia). Dermed kan turen gøres på kun 1 time og et kvarter.

Men magnettog kræver dels en helt ny infrastruktur, da de ikke kan køre på de eksisterende spor og kvalitetschef hos DSB Georg Bentzen forklarer da også til Ingeniøren:

Det er teknisk muligt at lave en højhastighedsforbindelse, men jeg er meget skeptisk over for om det her projekt bliver en realitet før om 50 år. Det kræver jo en total ny infrastruktur i både Danmark og Tyskland.

Forslaget er kommet i den danske debat fordi Næstved Erhvervsråd under et besøg hos sine hamborgske kollegaer var ved at falde ned af stolene, da forslaget blev nævnt og særligt fordi toget kunne få et stop i Næstved, der dermed kun vil få 17 minutter til København og en lile time til Hamborg.

Det er point for kreativiteten i visionen. Men toget kommer ikke til at standse i Næstved.

Kilder: DR P4 Sjælland og Ing.dk.

Stigende indtægter på Øresundsbroen

Forbindelsen over Øresund er ved at blive en god forretning for Øresundsbro Konsortiet, som ejer broen. I perioden januar til september 2007 var der et underskud på 13 millioner og det skyldes at antallet af biler steg med 18 procent, således at der nu kører omkring 18.700 biler over sundet hver dag. Pendlerne står for 34 procent af trafikken. Men antallet af togpassagerer er steget med 25 procent til 7,1 millioner rejsende i perioden.

For hele året regner Øresundsbro Konsortiet et underskud på 88 millioner kroner.

Kilde: Øresundsbro Konsortiet.

Klagesag afvist

Klagenævntet for Udbud har afvist den klage som SJ tidligere har indgivet mod Trafikstyrelsen for at give DSBFirst trafikken på Kystbanen og over Øresund. Tidligere har Arriva droppet sin klage og nu er kontrakten mellem Trafikstyrelsen og DSBFirst klar på den danske side, men i Sverige har SJ fortsat en klage liggende, som først forventes behandlet af Kammarretten i november, SJ's klage er tidligere blevet afvist af Länsretten. For Trafikstyrelsen er der tale om en stor lettelse fortæller direktør i Trafikstyrelsen, Per Jacobsen:

I Trafikstyrelsen har vi gennem en lang periode arbejdet meget seriøst på at tilrettelægge et udbud af høj kvalitet og med høj grad af konkurrence til gavn for passagererne. Det har været en meget stor og meget kompliceret udbudsforretning, og jeg opfatter Klagenævnets afvisning af alle klagesager som et klart tegn på kvalitet i arbejdet med udbuddet.

Det er selvfølgelig et firmas ret at klage over et tabt udbud, men her viser det sig mere som et drilleri overfor DSB, der på redeligvis har vundet udbudet sammen First Group.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Eltog?

I dag er det kun strækningerne fra København til Fredericia og videre mod Padborg og Sønderborg der er elektrificeret og så er der placeret ganske få master ved Århus H. Det svarer til omkring 31 procent af det danske jernbanenet. Det er allerede besluttet, at banen fra Ringsted til Rødby bliver elektrificeret, når broen over Femern Bælt bygges. Men nu er elektrificeringen på vej tilbage til den politiske dagsorden. Det fortæller Ingeniøren.dk.

Et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti positive. På denne baggrund siger Transportminister Jakob Axel Nielsen:

Lad os overveje - uanset hvem der vinder magten - at få udbredt elektrificeringen af banen af hensyn til miljøet og for at få nogle bedre tog. Der er bestemt nogle store ulemper, eksempelvis fordi det er meget dyrt, men der vil være store fordele, i takt med at vi ovre i energiministeriet får skabt mere og mere vedvarende energi, som ville være i stand til at forsyne banen.

En elektrificering af f.eks. banen fra Fredericia til Århus H og måske videre til Aalborg og Frederikshavn vil betyde fordele for godstogene, da Railion og de øvrige operatører ikke skal skifte fra diesellokomotiv til ellokomotiv ved Fredericia. Samtidig vil DSB have mulighed for at indsætte el-tog hele vejen. Men da der ikke i lang tid har været politisk vilje til at investere i en elektrificering, så har DSB investeret i IC4, der kører på diesel.

Kilde: Ingeniøren.

Kommercielle priser hos DSB

Tidligere har man stort set altid vidst, hvad en togbillet på en given strækning kostede, men nu tager DSB endnu et skridt væk fra en gennemsigtig prisstruktur og nærmer sig dermed flyselskabernes komplekse priser.

Konceptet, der præsenteres 13. november erstatter en række af de eksisterende DSB Orange tilbud og betyder at jo tidligere man bestiller billetten og jo mere skævt tidspunkt man vil rejse på, jo billigere bliver det. Priserne kommer kun til at gælde et begrænset antal billetter og skal drive mere trafik ind på DSB's hjemmeside, hvor man håber at kunderne vil købe en dyrere billet, forklarer brandmanag i DSB Marketing, Jørgen Michael Rasmussen:

Ekstraordinært lave priser trækker kunden ind på DSB's hjemmeside. Måske er der ikke flere lavprisbilletter tilbage de dage, kunden kan rejse. Men nu er han eller hun kommet ind på bestillingssiden og vælger måske en anden afgang, selvom prisen er højere end annonceret på plakaterne. Det er den samme metode, som mange af flyselskaberne bruger med stor succes.

Priserne kan komme meget langt ned:

København H-Aalborg fra 154 kroner. Normalpris: 358 kr.
København H-Århus fra 139 kr. Normalpris: 322 kr.
København H-Odense fra 106 kr. Normalpris: 238 kr.

Der er ingen grund til at få gode idéer fra flyselskaberne. Det er næsten umuligt at finde en almindelig pris på en flybillet i vore dage. Der går formentlig heller ikke lang tid før DSB lancerer et loyalitetsprogram, som SAS Eurobonus eller SJ Prio.
Kilde: DSB.

Døgnåbent i Taulov

På Kombiterminalen i Taulov stiger antallet af enheder, som skal lastes til og fra jernbanevogne, f.eks. til togene mellem Danmark og Italien. Derfor holder terminalen nu åbent hele døgnet på hverdage.

Denne udvidelse viser, at gods på bane har en fremtid. Nu skal politikerne blive enige om den fremtidige organisering af kombiterminalerne.

Kilde og Foto: Railion.

Sundhedstjek af skinnerne

Banedanmark har lejet en hollandsk målevogn, der i løbet af november vil køre hele det danske skinnenet igennem for at give Banedanmark et værktøj til at prioritere vedligeholdelsesarbejdet i 2008. Målevognen kører efter følgende plan:

7. november, Sønderjylland
8. november, Midtjylland
9. november, Nordjylland
10. november, Vestjylland
11. - 12. november, Fyn
13. - 15. november, Sjælland
17. - 19- november, S-banen
20. november, Hovedstrækning til Padborg.



Hovedbanerne skal måles 4 gange om året. Herudover skal regionalbanerne måles to gange årligt og lokalbanerne en gang om året. S-banen måles 3 gange om året. Sektionschef for spor Klaus Bergman forklarer:

Vi har valgt at lave en kampagne, der dækker det meste af jernbanen, fordi det giver os mulighed for at få så meget ud af udstyret som muligt. Vi har nemlig til denne måling lejet en hollandsk maskine, der er meget præcis, særligt med hensyn til sporvidden, og som samtidig kan måle køreledningsanlægget.

Hvis målevogenen finder fejl, så har Banedanmark banearbejdere klar til at udbedre dem hurtigst muligt.

Kilde: Banedanmark.

Med bro til Tyskland via Rødby og Gedser

Selvom broen over Femern Bælt til Tyskland endnu ikke er vedtaget i Folketinget, så er folketingspolitikerne kreative med nye forslag til broer. Det er Venstres folketingsmedlem Karten Nonbo, som forestiller sig, at man efter byggeriet of broen over Femern Bælt går i gang med en bro fra Gedser til Warnemünde.

Forslaget bakkes op af Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen:

Vi skal først og fremmest bygge Femern-forbindelsen fra Rødbyhavn, så vi kan få meget mere gods til Europa ad den vej. Men jeg er enig i, at der meget vel kan blive behov for en forbindelse til Berlin via Gedser, men det ligger mange år ud i fremtiden.

Mon ikke der er tale om en gratis omgang for Venstre? Den forbindelse bliver nok ikke klar i min levetid. Læs evt. også kommentaren Vej til dig og Vej til mig på Dansk Politik.


Kilde: DR P4 Sjælland.

Næsten 30 pct. dyrere at tage bussen

Siden den nuværende borgerlige regering kom til i 2001 er priserne for at tage den kollektive transport steget med næsten 30 procent. I mens er forbrugerprisindekset kun steget med 11 procent. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

I Berlinske Tidende forklarer Movia, der driver busser i Østdanmark, stigningen bl.a. med at regeringen i 2004 fjernede et særligt tilskud på 400 millioner årligt til lavere billetpriser. De 400 millioner blev i stedet anvendt til at renovere skinner med.

Socialdemokraterne har i valgkampen forslået, at reducere priserne i bus og tog med 25 procent. Regeringen har indført et takstloft, så taksterne kun med 3 procent til næste år.

Der er tydelig forskel på, hvilke partier der prioriterer de 44 procent af de danske husstande, der ikke har bil.

Kilde: AE Rådet.

Fogh, Jensen og 5. spor

Valgkampen fortsætter og de lokale folketingskandidater gør deres for at få trafikinvesteringer til deres område eller undgå det tilsvarende. Tejs Laustsen Jensen, der er socialdemokratisk folketingskandidat i Greve/Solrød har taget en anden lokal kandidat, Anders Fogh Rasmussen, under armen og taget til Karlstrup Skov, hvor det er planen, at banen fra København til Ringsted, via Køge, skal gå igennem:



Jeg er her ganske uenig med min gamle ven, Tejs. Nyanlægget er helt nødvendigt for udviklingen af jernbanen i Danmark. Det er kun med nyanlægget, at vi får det nødvendige kapacitetsløft til jernbanen.

Men hvad mener statsministeren egentlig? Det Konservative Folkeparti vil droppe undersøgelsen af det 5. spor, mens venstres trafikordfører Flemming Damgaard Larsen vil have udvidet banen ved Roskilde og måske en tunnel til Amager.

Trafikpolitik: Bompenge og lavere priser i bus og tog

Den socialdemokratiske folketingskandidat i København Jacob Bjerregaard har lavet en ganske finurlig beskrivelse af problemerne med trafikken i København:

Mere om Ny Alliances trafikpolitik

Jeg har tidligere skrevet om Ny Alliances trafikpolitiske visioner og nu har partiet lanceret endnu et trafikpolitisk udspil. I dette udspil kan man finde følgende linjer om jernbanen:

At gennemsnitstransporttiden for offentligtransport gennem de sidste 50 år ikke er faldet markant i Danmark er helt uacceptabelt, når man ser hvad der har kunnet lade sig gøre i andre lande. Danmark har brug for en investeringsplan i jernbanenettet.

Resten handler om veje, biler og cykler.

Når man tænker på, at 44 pct. af de danske husstande ikke har bil, så handler meget lidt af valgkampen om de nødvendige investeringer i den kollektive transport. Ny Alliance vil hellere forbyde biler i bykernene end være med til at investere i den kollektive transport. Hvor står Ny Alliance f.eks. i spørgsmålet om udvidelsen af banen mellem København H og Ringsted?

Kilde: Ny Alliance.

Internet på skinner

DSB og TDC er snart med pilotforsøget med internet i togene. I næste måned vil de første 8 togsæt være udstyret være og man kan surfe mellem København H og Korsør. Man skal betale for adgangen, men hvis man kører på DSB 1', så vil det være inkluderet i prisen. Henover de kommende år vil der blive installeret udstyr i flere togsæt og resten af vejen til Århus. Hvis systemet skal være landsdækkende, så skal der installeres udstyr i 800 vogne og langs mere end 1.700 kilometer togstrækning.

Vi er en del, der tager toget til Århus flere gange om måneden og her vil netadgang gøre det muligt arbejde mere effektivt på togrejsen.

Kilde: Epn.dk

Tog til Roskilde

Det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Roskilde Mette Gjerskov vil lave en såkaldt Roskildetrafikmafia, som bl.a. skal arbejde for anlægget af det 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup:

Socialdemokraterne har sagt, at partiet ser de største muligheder i en ny jernbane over Køge, men Mette Gjerskov vil i stedet kæmpe for sit lokalområde.- Jeg er parat til at stemme for et femte spor i Folketinget – uanset om resten af den socialdemokratiske gruppe er med mig. Det har jeg allerede sagt meget tydeligt på Christiansborg. Mit spørgsmål er nu: Hvem af kandidaterne fra de øvrige partier i Roskilde vil gøre det samme? For mig er tog til tiden i Roskilde hjerteblod.

Mette Gjerskovs holdning er yderst mærkværdig. Men for Mette Gjerskov m.fl. så tager vi strategianalysens resultater en gang til:

• Kapaciteten stiger til omkring det dobbelte med nybygningen.
• Regulatiten stiger lidt med det 5. spor, mens forsinkelserne forventes at falde med 25 procent med en nybygning.
• 5. sporet giver 10.000 flere støjplagede boliger, hvor nybygningen kun giver 4.000.
• I forbindelse med anlægget vil jernbanetrafikken vil blive voldsomt forstyrret, når det 5. spor anlægges, mens dette kun vil ske i begrænset omfang ved nybygningen.
• Der er samfundsøkonomisk mere rentabelt med nybygningen end det 5. spor.

DSB vinder igen i Sverige

DSB, der tidligere på året vandt udbudet om Øresundstrafikken, har netop genvundet togtrafikken på Roslagsbanen ved Stockholm. Den nye kontrakt gælder frem til 6. januar 2013 og har en årlig værdi på omkring 200 millioner kroner.

Med den nye aftale, så er DSB den næststørste operatør af passagertog i Sverige. Aftalen er vundet sammen med Tågkompagniet AB, der er ejet af NSB, De Norske Statsbaner, og omfatter 2,5 millioner togkilometer om året og omkring 300 daglige afgange.

Rettigheden på strækningen er 97 procent og skyldes dels, at skinnerne er i god stand og hele strækningen på 67 kilometer vil være fornyet i 2009. Udover selve togdriften, så skal selskabet fremover også klargøre togene.

Kilde: DSB.

København - Ny Ellebjerg

Som en del af Trafikaftalen fra 2006, så skal der anlægges to nye hovedspor mellem København H og Ny Ellebjerg og nu er Trafikstyrelsen gået i gang med planlægningen.

De nye spor anlægges indenfor det eksisterende baneterræn langs med S-banen og på de arealer, hvor godstogene tidligere startede fra. Ved Ny Ellebjerg møder sporene banen til Kastrup.

Sporene giver mulighed for yderligere to tog mellem København og Høje Taastrup og med de ekstra spor bliver der en større robusthed for køreplanerne, når togene kan komme to veje, enten via Valby eller via de nye spor.

Projektet koster 700 millioner og det forventes at sporene kan indvies i 2011. Med dette projekt dropper Trafikstyrelsen samtidig idéen om at anlægge et ekstra spor gennem Valby.

Anlægget er første etape i udvidelsen af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted og kan anvendes uanset om politikerne beslutter sig for en ny jernbane over Køge eller et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup.

Hvordan det kan koster 700 millioner at gennemføre projektet, når der allerede ligger spor, det er mig en gåde.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Stålormen

Frem til 1. januar i år kørte Lokalbanen et godstog med stål fra DanSteel (Stålvalseværket) i Frederiksværk til Høje Taastrup, men i forbindelse med ændret lovgivning kunne Lokalbanen ikke længere drive toget. Siden er stålet kørt med lastbil, men fra 1. januar 2008 vil godstoget igen begynde at køre, da CFL Cargo vil drive toget.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis.

Private overkørsler

Der findes 465 private overkørsler på de statsejede jernbanestrækninger og hvert år sker der en ulykker ved disse, ofte fordi brugerne af overkørlserne ikke er opmærksomme på at der kommer et tog. Men nu vil Banedanmark gøre noget ved det og har derfor identificeret 166 særligt problematiske overkørsler og herunder 36 med begrænset udsyn. Sektionsleder Helle Børl-Møller fortæller:

De steder har vi omgående sat hastigheden ned. I de øvrige overkørsler har vi været ude med motorsaven og beskåret så meget, som vi kan, så udsynet er så godt som muligt,

Næste fase bliver at indgå aftaler med jordbesidderne langs med sporet for at fjerne bygninger eller andet, der står i vejen for udsynet fra lokoførerne. Hvis det ikke lykkedes, så vil Banedanmark overveje at nedlægge overkørslerne eller opsætte bomme.

Kilde: Banedanmark.

Lavere billetpriser skal sikre klimamål

Antallet af forsinkede tog og billetpriserne i den kollektive transport er fordoblet i den nuværende regeringstid. Samtidig er udledningen af CO2 steget med 9 procent og det skyldes primært den stigende biltrafik. Derfor vil Socialdemokraterne - i følge trafikordfører Magnus Heunicke - reducere priserne i den kollektive transport med 25 pct.:

Udviklingen i CO2 udledningen er bekymrende, men forståelig set i lyset af VK-regeringens manglende satsning på den kollektive trafik. Derfor foreslår vi, at priserne på billetter til tog og bus skal nedsættes med 25 procent, samtidig med, at der bliver afsat massive investeringer til at nedbringe forsinkelserne.

Her på Infrastruktur vil jeg følge valgkampen og skrive om de trafikpolitiske forslag.

Kilde: Socialdemokraterne.

Renere lyd og mindre støj

Når man venter på S-toget, så skal man en gang i mellem forsøge på at lytte efter en højtalerbesked, der måske handler om det tog, som man selv skal med.

Nu vil DSB S-tog med et nyt højtalersystem både reducere støjen overfor banens naboer og give en renere lyd. I en pressemeddelelse skriver DSB S-tog:

Det nye system kan via målemikrofoner på stationen måle lyden og derefter automatisk regulere lyden op eller ned. Det betyder, at systemet i stille perioder, som fx om aftenen, skruer ned automatisk. Det nye højtalersystem er installeret, og udstyr er at op på alle stationer. I starten af november påbegyndes arbejdet med at definere lydgrænser på de enkelte stationer afhængigt af, hvilken type bebyggelse, der omgiver stationen.

Antallet af klager er steget fra 3 i 2004 til 21 i 2006.

Kilde: DSB.

Direktionen på plads i DSB

I dag kom DSB's direktion endelig på plads da, konstitueret direktør i DSB S-tog, Gert Frost blev udnævnt til direktør og Produktionsdirektør Jørgen Webler samtidig fratrådte. Gert Forst har været konstitueret direktør i 8 måneder.

Fremover vil DSB's direktion bestå af Adm. Direktør Søren Eriksen, Direktør for HR og Organisation Lone Lindsby, Kommerciel Direktør Mogens Jønck, Økonomidirektør Bartal Kaas, Direktør for Fjern- og Regionaltog Frank Olesen og altså Gert Frost.

Kilde: DSB.

Cement på banen

Godstogsselskabet CFL Cargo kører med cement fra Aalborg Portlands fabrik ved Aalborg Østhavn og til Padborg Grænse, hvor et tysk CFL Cargo-lokomotiv overtager transporten videre til Darmstadt, hvor endnu et lokomotiv - nu fra Mittelweserbahn - overtager vognene og fortsætter til Gernsheim Hafen og Rheinen.

Kilde og Foto: CFL Cargo Deutschland.

296.000 daglige passagerer

Under sporarbejdet på Køge Bugt Banen mistede DSB S-tog en tredje del af passagererne. Men nu ser det ud til at passagererne er tilbage igen. I september kørte 60.500 om dagen på strækningn, mens der i september 2006 kørte 60.000. Gert Frost, der er konstitueret direktør i DSB S-tog siger:

Kunderne er vendt tilbage meget hurtigere, end vi har set fra tidligere sporarbejder, og vi kan kun glæde os over den tillid kunderne viser ved at vælge S-toget i stedet for bilen. Jeg vil dog gerne se positive tal i de næste par måneder, før vi endeligt kan konkludere, om alle kunderne er vendt tilbage.

Specielt har Ringbanen har fået mange flere passagerer, 61 procent er stigningen i forhold til 2006. Det er åbningen af Ny Ellebjerg Station og intensiv togdrift, der har givet den store stigning. Men samtidig kan man med fordel anvende Ringbanen, når der er forsinkelser på den indre del af S-togsnettet.

Det samlede passagertal lå i september 2007 på 297.000 daglige passagerer, det er 6.000 flere end i samme måned 2006. Men for hele året ligger antallet af passagerer lavere end sidste år.

Med den nye S-togskøreplan har DSB S-tog alle muligheder for at opleve stigende passagertal, men det kræver at der er styr på planlægningen. Derfor nytter det heller ikke, at S-tog i snart et år har haft en konstitueret direktør.

Kilde: DSB

Penge til jernbanebroer

I modsætning til vejbroerne, så er der ikke mange problemer med jernbanebroer. Det fortæller Banedanmark. I forbindelse med den seneste trafikaftale blev der nemlig afsat i alt 2,5 milliarder kroner til renovering mv. af broer.

Kilde: Banedanmark.

Igen tog til Sønderborg

Efter det store dæmningsbrud ved Adsbøl på strækningen mellem Gråsten og Sønderborg, så kan togene igen køre hele vejen til Sønderborg. Det er 10 dage før Banedanmark ellers havde meddelt at stækningen kunne være klar, samtidig er blevet tid til at forny skinner to andre steder, så der bliver færre hastighedsnedsættelser.

Det første tog kører i morgen kl. 04.00 og herefter forventer DSB normal drift.

Kilde: DSB.

Transportministeren første dage

Efter Jakob Axels Nielsens uheldige bemærkninger om niveauet af investeringer i renoveringen af de danske motorvejsbroer, der reelt er en fjeredel af de 1,1 milliard kroner, som ministeren sagde i et indslag i Danmarks Radios 21Søndag, så er Socialdemokraterne ude med riven og kræver en næse, men regeringens støtteparti afviser. Trafikordfører Walter Christofferen siger til TV2 Politik, at:

Han har kun siddet som minister en måned, det er et meget stort ministerium, og han sidder midt i vanskelige og vitale energi-forhandlinger. I denne sag skal man forholde sig til den borg-fred, der er, indenfor en ministers første 100 dage,

og fortsætter:

Nu må vi selvfølgelig se de besvarelser, ministeren kommer med i sagen. Og det er ikke sådan, at han er totalt fredet. Men jeg siger bare, at han er jo ny i jobbet, og rådgivningen fra embedsmændene kunne have været bedre i den her sag.

Socialdemokraterne har stillet en række spørgsmål til ministeren og kaldt ham i samråd, så må vi andre se hvor sagen ender.

Nu er det åbenbart er embedsmændenes skyld. I Transport- og Energiministeriet sidder der i så fald to, som må have meget røde ører: Det er Pressechef Jesper Damm Olsen og Særlig Rådgiver - spindoktor Nicolai Jöhncke. Nicolai Jöhncke må være den ansvarlige, der får sendt ministeren i fjernsynet med åbenlyst forkerte tal. I øvrigt kan man undre at Danmarks Radios journalister ikke er tjekket finanslovsforslaget og dermed kunne forholde ministeren de korrekte tal.

Spor på Amager IV

I de tidligere afsnit af serien Spor på Amager har vi været på den indre del af øen, men Amagerbanen gik i gamle dage hele vejen fra Kastrup via Tømmerup til Dragør og i det idylliske Dragør finder vi den største af Heinrich Wencks stationsbygninger til Amagerbanen

Bygningen blev anvendt af banen fra åbningen i 1907 og frem til denne del af banen blev lukket i 1957 (persontrafikken sluttede allerede i 1947, da sporet lå i vejen for udvidelsen af Lufthavnen).

Herefter overtog Postvæsenet hele bygningen, da Dragørs posthus allerede ved åbningen i 1907 flyttede ind i stationsbygningen. I dag huser bygningen Post Danmarks Distributionscenter, da posthuset er flyttet ned til den lokale tankstation.

I dag holder busserne til på stationens forplads.

S-togenes nye køreplan

Der er nu gået nogle uger siden DSB S-tog satte den nye S-togskøreplan i drift og det har været nogle omskiftelige dage for os brugere. Det fremgår da også af Banedanmarks Nyhedsbrev for oktober måned: Banedanmark leverede en kanalregularitet på 95,37 pct. og Banedanmark stod for omkring en tredjedel af forsinkelserne, resten skyldes DSB S-tog. I nyhedsbrevet hedder det:

Premiereugen blev dog præget af mange forsinkelser i myldretiden. Den væsentligste årsag til forsinkelserne var passagerforhold. Det har nemlig vist sig, at den tid, der er afsat til af- og påstigning, flere steder ikke har været tilstrækkelig i forhold til den størrelse tog, der var sat ind.

Hvordan mener DSB S-tog egentlig selv det går? I myldretiden går det altså ikke kun at indsætte et togsæt, der skal der være to.

Smuldrende broer

Som tidligere skrevet, så er de danske motorvejsbroer i en elendig forfatning og nu skal hele den vestlige bro, der fører Hillerødmotorvejen over Farum-banen og Bagsværd Hovedgade, kaldet Skovdigebroerne, skiftes ud. Det skriver Ingeniøren.

Broen blev opført i slutningen af 1960erne og er af samme type, som Fiskebækbroen, der styrtede sammen i 1972. Fra 1978 til 1982 blev den østlige bro renoveret, men der var ikke penge til den vestlige bro, som man i stedet lod forfalde kontrolleret og nu kan broen ikke længere: Hele brodækket skal udskiftes og det kommer til at koste 200 millioner og forventes færdigt i 2010.

Der kører 50.000 biler på broen i døgnet og er dermed en af de vigtige indfaldsveje til København fra Nordsjælland.

Samtidig følger Dansk Folkeparti efter Socialdemokraterne og kræver penge til området. Dansk Folkepartis trafikordfører Walter Christophersen siger til jp.dk:

Jeg vil tro – som et slag på tasken – at der er brug for tre milliarder kroner. Der skal allerede på finansloven for 2008 afsættes et trecifret millionbeløb til brandslukning i forhold til både broer og veje.

I samme artikel konstateres det i øvrigt, at det beløb, som Transportministeren nævnte i går er det beløb, som jeg også har fundet frem. Reelt er beløbet kun omkring 950 millioner, da resten af bevillingen går til trafiktællinger mv. Dette beløb falder i øvrigt med 100 millioner frem til 2011.

Kilde: Ingeniøren, Jyllands-Posten.

Broproblemer

Udover den nedslidte jernbane, så viser det sig nu, at også vejbroerne i Danmark er ved at falde fra hinanden. Det fortæller Danmarks Radios 21Søndag. F.eks. er det nødvendigt at understøtte Langelandsbroen med træstykker og samtidig er maksimumvægten sat ned fra 100 tons til 80 tons.

26 ud af 41 store broer i Danmark kræver ifølge Vejdirektoratet renovering stort set med det samme og det kommer til at koste et trecifret millionbeløb. Transport- og Energiminister Jakob Axel Nielsen mener, at Regeringen er godt i gang:

Mange af vores broer er mellem 25 og 45 år gamle, og så kommer reparationsbehovet. Det er vi fuldt ud opmærksomme på i regeringen, og derfor har vi afsat over 1,1 milliarder kroner i vores finanslovsforslag for at gøre op med det her efterslæb.

Den socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke vil nu have en redegørelse fra ministeren:

På jernbaneområdet har vi jo netop nu en situation, hvor manglende vedligehold har betydet katastrofale forhold. Det skal ikke gentage sig på vores veje.

Generelt så er der også problemer med motorvejsbroerne, her er 34 klassiciferet som kategori 3, som betyder at broen skal renoveres nu.

Hvis man ser i i finanslovsforslaget for 2008, så kan jeg kun finde de 1,1 milliard som den samlede bevilling på konto 28.21.30 Drift og vedligeholdelse af infrastruktur (tekstanm. 100) (Anlægsbev.), der i 2008 er sat til kr. 1.113,4 millioner. I overslagsårene er afsat omtrent det samme. Beløbet er i øvrigt steget med 300 millioner fra 2006 til 2007 og det skyldes kommunalreformen, hvor staten overtog en stor del af amtsvejene.

Det er efter min bedste overbevisning ikke særlige penge til renovering. Man skulle tro at Riget fattes penge. Men måske er det fordi Regeringen hellere vil levere skattelettelser end investere i infrastrukturen og ikke mindst vedligeholdelsen af den.

Kilder: Danmarks Radio, Danmarks Radio, Jyllands-Posten.

Hector Rail i prøvekørsel

De nye lokomotiver som Hector Rail har bestilt er begyndt at komme på sporet og det første lokomotiv har nu været til test i Danmark.

Det er første gang at et svensk elektrisk lokomotiv kører på danske spor. Efter testen har Trafikstyrelsen godkendt lokomotivet til kørsel i Danmark. Med denne tilladelse, så kan Hector Rail køre i Danmark, Norge og Sverige. Det er planen at Hector Rail også skal have tilladelse til at køre med lokomotivtypen i Tyskland.

Kilde: Hector Rail. Foto: Hector Rail

Flere nattog

Deutsche Bahn, der under navnet CityNightLine står bag det meste af den europæiske nattogtrafik planlægger en massiv forbedring af dette klassiske togprodukt.

For Danmarks vedkommende betyder det, at der fra køreplanskiftet i 2008 kommer direkte forbindelse til Amsterdam og i skisæsonen forlænges nattoget til München videre til Innsbruck og endelig fortsætter nattoget til Basel.

Herudover er der en række andre forbedringer, som fremgår af kortet.

Kilde: Deutsche Bahn.

Stillezoner i S-togene

Samtidig med at DSB S-tog gennemfører forsøg med fjernsynsskærme i S-togene, så kommer der nu stillezoner i de lange S-togsæt, dem med 8 vogndele og dermed kommer der ikke stillezoner i de korte togsæt, der primært kører på Ringbanen.

Der gælder følgende regler i stillezonerne, der bliver markeret med særlige piktogrammer:

• Samtaler henvises til andre zoner.
• Der henstilles til, at alle bidrager til at opretholde et roligt miljø.
• Der må gerne høres musik i høretelefoner, men det skal være så lavt, at sidemanden ikke kan høre med.
• Der må gerne bruges mobiltelefon og computer, men de skal være på lydløs og uden tastetoner.

Forsøget løber til sommeren 2008, hvorefter DSB vil beslutte om det skal være permanent.

Kilde: DSB.

Regeringens manglende transportvisioner

I går åbnede Folketinget og dermed fremlagde Statsminister Anders Fogh Rasmussens Regeringens lovprogram og for Transport- og Energiministerens område er der følgende initiativer i det kommende folketingsår:

• Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) (Jan II)Lovforslaget giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at anlægge motorvej mellem Funder og Låsby. Forslaget er et led i opfølgningen på trafikaftalen af 5. november 2003 mellem regeringen, DF og RV samt aftale om trafik for 2007 mellem de samme parter. Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005.
• Lov om Entreprise A/S (Feb I)Forslaget indebærer, at Banedanmark Entreprise omdannes til et aktieselskab, Entreprise A/S, og samtidig sælges 25 pct. af aktierne til en privat køber. Indenfor en treårsperiode fra stiftelsen af selskabet skal der tages stilling til salg af yderligere 35 pct. af aktierne. Forslaget udmønter en aftale mellem regeringen, DF og RV fra november 2006.
• Lov om anlæg af overhalingsspor ved Tommerup (Feb I)Lovforslaget giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at anlægge et 1000 meter langt overhalingsspor ved Tommerup på jernbanen Odense – Middelfart.

Herudover forventes der en Redegørelse om godsstrategi (Apr II).

Det er ikke fordi Regeringen planlægger meget på infrastrukturområdet og det ligger da heller ikke Statsministeren på sinde: I åbningstalen bliver hverken broer, veje eller jernbaner nævnt. Kun fremgår at Infrastruktur-kommissionen kommer med sit forslag på eti tidspunkt her i efteråret. Det er uambitøst og viser en regering, der ikke tager den stigende trængsel på veje og i tog alvorligt.

Kilde: Statsministerens redegørelse i Folketinget tirsdag den 2. oktober 2007.