søndag, marts 14, 2010

Med tog fra Kina til Europa

For halvandet år siden trillede det første godstog fra Kina ind på godsbanegården i Hamborg. Turen tog 17 dage for de mere end 10.000 kilometer og nu begynder planerne om et tilsvarende passagertogprojekt at tage form:

Med højhastighedstog vil det være teknisk muligt at gøre turen på kun to døgn, men kineserne er gået i gang med forhandlinger med de omkringliggende land om at etablere hele tre netværk: Et i Sydøstasien, et mod centralasien og et til Rusland og videre til Vesteuropa.

Projektet kan være klar i 2025.

Et spændende projekt, der fortjener opbakning. Godstoget viser at det kan lade sig gøre allerede i dag, så det handler bare om at komme i gang.

Kilde: Politiken.

DSB Lounge i Århus

Sidste år åbnede DSB en Lounge på Odense Banegård for rejsende på DSB 1' og nu er turen kommet til Århus H. Loungen er målrettet erhvervskunder og hænger sammen med det nye lyntog, der kører mellem København H og Århus H på 2 timer og 40 minutter fortæller regionschef Jørgen D. Rasmussen:
Den nye DSB 1' Lounge ligger godt i tråd med vores Non Stop Ekspres, der kører direkte mellem Århus og København på 2 timer og 45 minutter med adgang til internet og god forplejning på turen. Loungen giver mulighed for at være effektiv før, under og efter rejse.
Den nye lounge er indrettet ved siden af billetsalget.

Jeg har selv anvendt loungen i Odense og det fungerer fortrinligt.


Kilde: DSB. Foto: DSB

Med DSB i Tyskland

DSB har købt sig ind i den tyske togtrafik ved købe 50 pct. af aktierne i togselskabet VIAS, der har hovedsæde i Frankfurt. VIAS driver Odenwaldbanen ved Franfurt og skal fra december også drive Rheingrau, der løber fra Franfurt til Koblenz. Dermed skal DSB køre mere end fire millioner togkilometer i Tyskland. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger:
Med DSB’s entré i Tyskland bygger DSB nu videre på den succes, vi allerede har opnået i Sverige, som vi betragter som vores andet hjemmemarked. Selvom det tyske marked er meget komplekst og anderledes end det svenske, kan man godt sammenligne vores strategi i Tyskland med den, vi med succes har benyttet i Sverige. Vi starter med at sætte vores lokale fodaftryk og komme til at kende markedet, og med det nye medejerskab får vi et hurtigere fodfæste og skaber herved den bedst mulige platform for fremtidig vækst.
Sammen med den tyske partner (RATH) vil DSB anvende erfaringerne fra det samarbejde til at vinde yderligere kontrakter i Tyskland.

Sammen med de kontrakter, som DSB har vundet i Sverige gennem 2009 (Västtrafiken og Krösatåg) er DSB meget langt med sin internationale strategi. Fra 2011 vil DSB faktisk køre flere strækningskilometer i Sverige end i Danmark.

Kilde: DSB.

tirsdag, februar 23, 2010

Ny Transportminister

I forbindelse med regeringsrokaden fik transportområdet igen ny minister: I stedet for Lars Barfoed er Hans Christian Schmidt blevet udnævnt til Transportminister.

Hans Christian Schmidt har tidligere været miljøminister og gjorde den gang primært kendt for at tilgode se sin gamle arbejdsplads og modtog i denne forbindelse en næste fra Statsrevisorerne på baggrund af en redegørelse fra Rigsrevisionen. Og allerede nu er borgmesteren i Tønder, Venstremanden Laurids Rudebeck (V), der er borgmester i Tønder og dermed næsten nabo til Hans Christian Schmidt, der kommer fra Vojens klar med ønskeseddelen og udtaler til JyskeVestkysten:
Jeg er utroligt glad hver gang en Venstremand bliver udnævnt til minister, men jeg er særligt glad for, at det er Hans Christian Schmidt, der nu skal være transportminister. Han kender vores behov, og han ved hvad et motorvejsspor til Tyskland vil betyde for vores region og i særdeleshed for erhvervslivet.

Det er efter min mening hverken tegn på fornyelse eller handlekraft at pege Hans Christian Schmidt som Transportminister. Der er fortsat utrolig mange opgaver på transportområdet der skal løses.

Kilde: JyskeVestkysten. DR

lørdag, februar 20, 2010

Møllevinger på toget

I december afgik der fra Aalborg til Nyborget prøvetog fra CFL Cargo med møllevinger. Hver vinge er mellem 45 og 49 meter lange og vejer 10 tons. Her i februar forventes det, at tog med 15 af disse møllevinger vil begynde at køre.

Kilde og foto: CFL Cargo.

Et ældre MX.

Mens vintervejret fortsætter og sneflokkene kommer vrimlende, så skal sporene holdes fri for sner og tog skal undsættes og det sker med diesellokomotiver, hvor journalisterne altid får flettet "ældre" eller "gammel" ind.

Det er jo heller ikke sært, da vi i Danmark ikke ejer mange lokomotiver længere, men har valgt at anvende lette togsæt, der er meget sværere ved at holde sporene fri for sne. De eneste lokomotiver, der kan anvendes er faktisk de næsten 50 år gamle MY- og MX-lokomotiver, som ejes af en lang række private operatører.

Hvis DSB og lokalbanerne fortsætter med at afhænge materiel, så bliver det snart svært at få trukket togsættene fri og i øvrigt holde banerne fri for sne.

5 år på bloggen

Her i februar er det fem år siden jeg skrev det første indlæg på denne blog og siden er det blevet til mere end 600 indlæg og det mest læste indlæg handler om direkte forbindelse mellem København og Berlin.

I gennemsnit er det blevet til et par indlæg om ugen og det vil jeg forsøge at fortsætte med.

Fortsat god læselyst og husk at tage toget.

Med venlig hilsen

Jokum

En Århushistorie

På Århus Havn er snart klar til at bygge et stort nyt hovedbibliotek, kaldet Multimediehuset. Multimediehuset bygges tværs over Grenåbanen og det er der som sådan heller ikke problemer med..

Men hov, der er jo tale om en jernbane og for enden af Grenåbanen ligger Grenå Havn, hvor firmaet Danish Biofuel er gået i gang med at bygge en ny stor bioethanolfabrik og denne fabrik vil gerne være muljørigtig og dermed bruge jernbanen til transport af bioethanol for de afstande, hvor det ikke kan betale sig at anvende hhv. lastbil eller skib, men beioethanol er - i lighed med benzin og andet - omfattet af reglerne for farligt gods og kan åbenbart være et problem. Rådmand i Århus Marc Perera Christensen (V) siger til JP Århus:

Min principielle holdning er, at der ikke skal køre store, ildelugtende tankgodsvogne med bioethanol ind gennem vores hovedbibliotek, boligområder og det bynære havneareal. [..] Det er i hvert fald det oplagte terrormål.

Det er utroligt hvordan banegods kan mistænkeliggøres i dette land, hver dag kører der flere tusinde tanklastvogne rundt og en hel del kører for forbi rådmandens eget kontor, men det bliver ikke problematiseret. Fordi der f.eks. en gang om dagen kommer et godstog forbi med tankvogn, så er der altså ikke et problem. I stedet skulle rådmanden måske være glad for, at der er virksomhederm, der ønsker at reducere deres Co2-forbrug ved at tage toget i stedet for lastbilen.

At rådmanden formår at hive terrortrusler ind gør det hele til en ren århushistorie.

Kilde: JP Århus.

tirsdag, februar 02, 2010

Næste stoppested 1960


Når Sporvejsmuseet slår dørene op for sin 2010-sæson d. 24. april, så bliver det med en særudstilling om 1960, som bl.a. var det år, hvor København fik de første af den sidste generation sporvogne, Düsseldorferne og de første kvindelige konduktører - kaldet spordesser.
Det er endnu en god grund til at besøge museet ved Skjoldnæsholm. Museet drives i øvrigt af frivillige kræfter med et begrænset offentligt tilskud.

LinIe 18

På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort omtale af Sporvejshistorisk Selskabs udgivelse om linie 18. Læs den her.

mandag, januar 04, 2010

SJ kvidrer

Det store og statsejede svenske togselskab SJ er begyndt på at kvidre via internetservicen Twitter. Dermed kan SJ svare direkte på spørgsmål fra brugerne af Twitter. omkring 1.200 følger SJ's kvidren og den kan man følger her.

Det kan være et godt initiativ, men umiddelbart ser det meget ud som der udelukkende henvises til at brugerne kan kontakte kundeservice og er det så ikke lige meget?

Kilde: SJ

Fra Oslo til Bergen

På 100 års dagen for åbningen af jernbanen mellem Oslo og Bergen viste den norske fjernsynsstation NRK 2 en rejsefilm på 7 timer og 16 miniutter. Filme viste strækningen, som den tager sig ud fra lokomotivførerens plads forrest i toget. Hele 1,2 millioner nordmænd så med på et tidspunkt af filmen og i gennemsnit så 175.000 hele filmen.

Ovenfor findes et sammendrag på 7 minutter, men hele filmen kan findes på NRK's hjemmeside her.

På svensk fjernsyn har der længe kørt et populært underholdningsprogram På Spåret, hvor deltagerne på baggrund af lignende optagelser skal gætte hvilken by, der toget er på vej ind til. Se det er public service!

Kilde: NRK.

lørdag, januar 02, 2010

På sporet af 2009

På Bogblogger.dk har har jeg skrevet en anmeldelse af årbogen for alle jernbaneinteresserede: På sporet af 2009.

tirsdag, december 29, 2009

Vestbanens fremtid

Jeg har tidligere skrevet om den truende lukning af Vestbanen, der kører mellem Varde og Nørre Nebel, men efter at Varde Byråd har ønsket at bevare banen er der kommet usikkerhed i Region Syddanmark. Det er Socialdemokraterne der netop pga. byådets indstilling har ønsket at udsætte beslutningen. Det fortæller DR Syd.

Kommunens anfører til et brev til Region Syddanmark:
    • at Vestbanen i over hundrede år har betjent et geografisk stort landområde på knap 500 kvadratkilometer svarende til ca. 40 % af arealet i den nye Varde kommune.
    • at Vestbanen i hele den periode og i dag er med til at understøtte og udvikle den lokale bosætning og erhvervsfremme i sit opland.
    • at Vestbanens fortsatte drift uden besvær kan holdes indenfor den økonomiske ramme, som Region Syddanmark på grund af Vestbanens eksistens er tildelt via bloktilskud fra staten.
    • at Vestbanen udgør en transportform, som både Infrastrukturkommissionen og andre statslige organer finder egnet og opprioriteringsværdig af hensyn til mobiliteten og infrastrukturen i denne del af Danmark.
    • at Vestbanen medvirker til at skabe mobilitet for sit opland ved at sikre en jernbanebaseret opkobling på det overordnede jernbanenet.
    • at Vestbanen i en tid med stigende brændstofpriser og et stort forpligtende fokus på miljøet udgør et oplagt alternativ og supplement til den transportform, som baserer sig på privatbiler og busser.
    • at Vestbanen ved fortsat drift vil imødegå en betydelig slitage på de kommunale veje fra en ny alternativ busdrift.
    • at Vestbanens fortsatte drift vil hindre, at trafiksikkerheden på de kommunale veje bliver forværret ved den alternative overgang til busdrift.
    • at Vestbanen rummer mange spændende udviklingspotentialer ved påbegyndelse af en samdrift med de statslige jernbanestrækninger i området, hvorved der kan opnås langt bedre adgang til uddannelsesinstitutionerne i Esbjergområdet samt forbedrede og moderne transportmuligheder for de mange øvrige pendlere i denne del af Region Syddanmark.
Vestbanen drives frem til 31. december 2010 af Arriva.

Jeg er - ikke overraskende - enig med Varde Byråd i deres argumenter.

Kilde: DR Syd.

Bring tager toget

Den norske transportvirksomhed Bring (der ejes af det norske postvæsen, Posten) begyndte i november måned at få sine transporter fra Oslo til Rotterdam transporteret med tog i stedet for bil. Det er selskabet TX Logistik, der står for transporten, men det er Hector Rail der leverer lokomotivkapaciteten fra Oslo til Padborg.

Hele turen gennem de fem lande tager mindre end 30 timer og i første omgang afgår der et tog om ugen i hver retning og hvert tog vil erstatte 32 lastvognstog

Kilde: Hector Rail.

Med Veolia fra København til Stockholm


Efter SJ's succes med at køre direkte tog mellem Stockholm og København kommer der nu yderligere konkurrence. Det er togselskabet Veolia, der vil lade sine eksisterende tog mellem Stockholm og Malmö Syd fortsætte til København H.
Veolia ville have indsat togene allerede fra januar, men først skal vognene ombygges, således at de lever op til de danske regler. Lokomotiverne vil fortsat blive fremført af Hector Rail, der i forvejen har godkendte lokomotiver, der kan køre i Danmark og med danske strøm og sikkerhedssystemet.
Det bliver interessant at følge konkurrencen, men i første omgang, så bliver det nok primært de svenske passagerer til lufthavnen, der får glæde af den.
Kilde: Epn.dk. Foto: Marco Andersson/Veolia.

tirsdag, december 01, 2009

Unfair konkurrence?

DSBFirst, der driver togtrafikken på Kystbanen og over Øresundsbroen, bliver nu anklaget for unfair konkurrence. Anklagen er baseret på at DSB i forbindelse med udarbejdelsen af deres bud kun opererer med en overskudsgrad på 3 pct., hvorimod Arriva beregner det dobbelte siger Arrivas direktør Johnny Hansen:
Altså vi har jo regnet med det dobbelte. Vi kunne ikke byde med tre procent. Det er risikoen i det her tilbud alt for stor til.

Ikke overraskende bakker Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen op om anklagerne, han siger til DR Nyheder:
For at sikre ens vilkår for dem, der byder på en opgave med togdrift, skal vi fremover kalkulere med en overskudsgrad på mindst 5 procent i de bud, som DSB giver, fordi det er en statsejet virksomhed med skatteydernes penge i ryggen

Myndighederne har tidligere afvist en klage fra SJ over udbudet og Arriva har også droppet sin klage. Der er derfor ikke noget at komme efter i denne histore. Venstres kommentar virker i dette også malplaceret: Hvis DSB får stillet krav om at overskudsgraden skal være mindst 5 pct, så bliver det da let for f.eks. Arriva at sætte sin overskud til f.eks. 4,9 pct og hvad har staten så sparet her?

Kilde: DR Nyheder.

S-tog på Kystbanen

Der har siden DSB First overtog trafikken på Kystbanen været problemer med rettigheden og i dag holdt Transportminister Lars Barfoed møde med Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB First og DSB for at forsøge på at få styr på problemerne. Lars Barfoed siger:
De forskellige aktører på Kystbanen vil i en task force ledet af Trafikstyrelsen nu udarbejde helt klare disponeringsplaner, som giver Banedanmark mulighed for at gribe ind og sikre at opståede forsinkelser hurtigst muligt neutraliseres samt at der kan gives præcis information til kunderne. Det er systemer og arbejdsgange, der har virket med succes på S-togssystemet, og de erfaringer gør vi nu brug af på Kystbanen... Det blev i dag derudover besluttet at indhente ekstern ekspertbistand, som sammen med aktørerne på strækningen skal analysere og anvise mulige løsninger til en forbedret regularitet. Dette arbejde vil først og fremmest have fokus på udformningen af køreplanen og andre tiltag, der kan øge køreplanens robusthed eksempelvis afgangsprocedure, samt fælles regularitetsmålsætninger for aktørerne. Jeg forventer, at der i begyndelsen af det nye år foreligger et resultat af dette arbejde.

Transportminister udtaler herefter:
Det vil endvidere blive overvejet, om Kystbanen og Øresundstrafikken på længere sigt skal organiseres anderledes efter den nuværende kontraktperiodes udløb i 2018. Blandt andet vil det indgå i mine overvejelser, om Kystbanen skal inddrages i S-togssystemet for at skabe en mere robust drift.

Pendlerne har fortjent at togene på Kystbanen kører til tiden. Det store problem er, at man har koblet en dansk og en svensk regionalbetjening sammen, så man uden problemer kan komme fra Helsingør til Karlskrona, uden at skifte tog undervejs. Hvis man for alvor vil komme problemerne til livs, så skal ændre på togsystemerne, så der er et Helsingør - København H - Kastrup og et Østerport - København H - Malmø og videre ud i Sverige.

Det virker alt andet lige meget mærkværdigt, at koble Kystbanen og S-togene sammen. Det vil kræve massive omlægninger af kørestrøm mv, at få det til at hænge sammen. Men ministeren skal da have point for kreativiteten.

Kilde: Transportministeriet.

Skal Vestbanen lukkes?

Jeg skrev sidste år om Region Syddanmarks planer for Vestbanen, der kører mellem Varde og Nørre Nebel, men nu viser det sig, at der reelt er to alternativer for banen:
  1. En lukning og indførelse af busdrift
  2. En hjemtagning, således at Vestbanen a/s selv driver banen

Det er vurderingen at en lukning vil medføre omkostninger til busdrift på mellem 8 og 12 millioner, afhængigt af hvordan busdriften implementeres. Derimod vil en fortsat togdrift med en renovering af spor og signaler koste omkring 18 millioner kroner. I dag modtager Region Syddanmark omkring 33 millioner kroner i bloktilskud, baseret på længden af lokalbanestrækninger i regionen. Frem til 31.12.2010 driver Arriva banen.

Måske kan det i et isoleret økonomisk perspektiv være billgere at lade busser overtage driften, men i et miljømæssigt perspektiv, så vil busdriften medføre et øget udslip af CO2, da det vil kræve væsentligt flere busser at transportere det samme antal passagerer, som der kan være i et tog. Det er for mig uforståligt, hvordan man kan lade være med at tænke klimaet ind på transportområdet. Det er stærkt problematisk for den danske regering, at man vil tillade et øget CO2-udslip i Vestjylland, samtidig med at man er i gang med klimatopmødet i København. Hvor er Regeringens reelle vilje til forandringer til gavn for klimaet?

På Facebook er der oprettet en Gruppe, der viser befolkningens modstand mod planerne.

Kilde: Jyllands-Posten.

tirsdag, november 24, 2009

Softwaren i IC4 virker bedre end forventet

Efter DSB i maj måned indgik et forlig med AnsaldoBreda om leveringen af IC4 har DSB og AnsaldoBreda arbejdet med konfiguration af togets software, således at togene dels kan kobles og dels ikke fejlmelder sig hele tiden og det arbejder har vist sig at medføre færre fejl end hidtil antaget af DSB. Adm. direktør Søren Eriksen siger:

Tidligere i forløbet har vi overvejet at starte helt forfra med togets centrale computere. Men vi har siden konstateret, at AnsaldoBredas computerløsning på det IC4-togsæt, som er godkendt til sammenkobling, var langt bedre og mere robust end forudset. Det har vi dels selv erfaret, og vi har tillige fået det bekræftet af en ekstern og uvildig ekspert.
DSB er i gang med at opbygge sin egen organisation, som skal stå for det fortsatte vedligeholdelse af softwaren, men i et fortsat samarbejde med AnsaldoBreda.

DSB har indtil videre fået leveret 16 IC4-tog.

Gad vide, hvad der dækker over begrebet "bedre end forventet"? At den virker i det hele taget?

Kilde: DSB. Foto: Jens Hasse, Chili foto

11.000 med s-toget om natten

I sidste weekend begyndte S-togene - som tidligere omtalt - at køre om natten og der var i alt 11.000 der valgte at gøre og der var en god stemning fortæller s-togsrevisor Charlotte Svindborg:
Det gik rigtig godt. Der var mange mennesker med, faktisk flere end vi umiddelbart havde regnet med. Folk var meget glade for, at der var natkørsel og sagde, at de havde ønsket sig det i mange år. De fleste var godt fulde, men der var rigtig god stemning.
Når julefrokosterne for alvor kommer i gang i den kommende weekend skal der nok være flere passagerer. Spørgsmålet er hvordan passagertallet ser ud for Movias natbusser, når man nu kan vælge at tage S-toget på de længere strækninger?
Kilde: DSB.

mandag, november 23, 2009

Nu kommer dobbeltdækkervognene

For et års tid siden skrev jeg om de nye dobbeltdækkervogne, som DSB har bestilt og nu er de første 12 modtaget af DSB og allerede indsat. Nu mangler de resterende 33 og herefter forventer DSB at kunne udfase de sidste af de blå Bn-vogne, som i næsten 40 år har kørt Sjælland tyndt.

Som trækkraft har DSB 32 driftsklare ME-lokomotiver. Men DSB kan ikke anvende sine 6 elektriske EA-lokomotiver, da de ikke har det ZWS-fjernstyringsmodul, som dobbeltdækkervogenene har.

Kilde: DSB. Foto: Pressefoto af ABs 7900 fra Bombardier.

26 personpåkørsler i år

Antallet af personpåkørsler er stærkt stigende. I år har der indtil videre været 26 personpåkørsler med dødelig udgang. Det er mere end tre gange mere end sidste år. Udover påkørslerne med dødelig udgang har der været 103 gange været episoder, hvor det har været tæt på og endelig er der ni gange, hvor biler er blevet påkørt.

For DSB's medarbejdere er hver personpåkørsel en for meget og det betyder meget for arbejdsmiljøet. Willie Nordahl Jensen, daglig sikkerhedsleder i DSB, siger til Nyhedsbureauet Newspaq:
Vi oplever, at nogle lokomotivførere får post traumatisk stress efter en personpåkørsel og ikke kan vende tilbage i arbejde,"

Udover de store personlige konsekvenser for lokomotivførerne er det også forbundet med store omkostninger for os øvrige passagerer. Der findes ikke tekniske løsninger på problemet, men udelukkende en holdningsændring hos os danskere: Et tog bruger op til 700 meter på at stoppe, så det er ikke toget, der får problemet...

Kilde: Avisen.dk

torsdag, november 12, 2009

Ny S-togsstation syd for Hillerød

I forbindelse med planlægningen af et nyt hospital syd for Hillerød har Dansk Folkeparti skabt usikkerhed om placeringen, der gerne skal ligge i nærheden af en togstation. Til Berlingske Tidende siger gruppeformand Henrik Thorup:
F.eks. skal en masse planlægningsmæssige ting bringes på plads omkring fingerplan og by- og landzone, hvis det nye hospital skal placeres på en mark ved Overdrevsvejen, som Hillerød Kommune ønsker. Dertil kommer, at et nybygget hospital skal kobles sammen med etableringen af en ny S-togsstation mellem Allerød og Hillerød, og det er der ikke afsat penge til i det trafikforlig, som blev indgået i foråret i Folketinget.

Netop ved Overdrevsvej ligger både S-banen og lokalbanen mellem Hillerød og Hundested. Det vil altså være en optimal placering for borgerne i Nordsjælland, i det langt fleste vil kunne tage toget direkte til hospitalet.

Det er korrekt, at stationen ikke fremgår af aftalen, men en station på 240 meter (to s-togsæt er ca. 160 meter) regner Trafikstyrelsen med koster omkrig 35 millioner, inkl. forplads, elevatorer og trapper og åbenbart kan Regeringen godt se pointen med en ny station.

Kilder: Berlingske Tidende.

onsdag, november 11, 2009

7000 cykelpladser ved Hovedbanegården

Det Radikale Venstres Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam forslår at udvide Tietgensbroen med plads til op mod 7000 cykelpladser. Udgangspunktet er at DSB, Københavns Kommune, Dansk Cyklist Forbund og Banedanmark har holdt det indledende møde og Klaus Bondam fortsætter:

Vi har holdt det indledende møde og der skal inden for de næste par måneder arbejdes hen mod at udskrive en egentlig konkurrence, bl.a. ved at undersøge, hvor mange cykelparkeringspladser, der er behov for i fremtiden, se på trafikstrømmene og analysere en finansieringsmodel, hvor staten, Københavns Kommune og private fonde kan bidrage.


Alternativt skal der også være plads til en ny busterminal.

Kilde: MetroXpress og Klaus Bondams hjemmeside.

S: S-banetunnel og letbaner

Socialdemokraterne i København har fremlagt en plan for en sammenhængende offentlig trafikplanlægning. Med udgangspunkt i en betalingsring omkring København forslår Socialdemokraterne følgende forslag:
  • Letbane fra Herlev Hospital til Rådhuspladsen via Brønshøj, Nordvest og Nørrebro og videre til Rigshospitalet og Nærum.
  • Letbane fra Amagerbrogade og Rådhuspladsen og videre til Hvidovre Hospital.
  • En s-togstunnel fra Københavns Hovedbanegård til Ryparken, som en række forskere på DTU forslog for to år siden.
  • Anlæg af en havnetunnel
  • Flere parkér og rejs-anlæg, som skal ligge udenfor betalingsringen og dermed gøre det muligt for flere pendlere at skifte til enten metro, letbanerne eller toget.

Kilde: Socialdemokraterne i København.

torsdag, oktober 29, 2009

For 33 milliarder kroner dansk jernbane

Banedanmark har opgjort en såkaldt infrastrukturbalance for det statsejede jernbanenet og den er opgjort til 33 milliarder kroner, men hvis man skulle anskaffe den på ny, så ville prisen være omkring 92 milliarder kroner. Adm. direktør i Banedanmark Jesper Hansen siger:
Balancen betyder, at vi kender virksomheden, og dens værdi ned i detaljen, og at vi har fået et solidt overblik over, hvor meget vi ejer helt ned på elementniveau.

Og elementniveau er balancen på: F.eks. ejer Banedanmark 1976 køreledningsanlæg, 103 elevatorer, 2 rulletrapper, 550 perroner, 1714 broer og 4029 skinner.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Kilde: Banedanmark.

Svenske togbilletter er faldet 7 pct.

De svenske jernbaners, SJ, billetpriser er fra 2005 til 2008 faldet med 7 procent. Det fortæller en ny analyse fra Statistiska Centralbyrån. Fra 1995 til 2005 steg priserne omvendt med 50 pct. Det er indførslen af variable billetpriser, hvor priserne stiger frem mod afgang, der er årsagen til faldet fortæller Kommunikationsdirektør Elisabeth Lindgren:
Vad som är ännu viktigare är att ingen betalar mer än tidigare men däremot så betalar fler än 80 procent av resenärerna betydligt mindre om man reser exempelvis mellan Stockholm och Göteborg. För oss handlar det om att fylla tågen oavsett om det är hög- eller lågkonjunktur. Metoden är att sätta ett biljettpris som resenärerna är beredda att betala för. Prismodellen är lika effektiv i en lågkonjunktur när resenärernas betalningsvilja är lägre. Vi anser att det är bättre att många reser och betalar lite mindre än att få reser och betalar mycket.

Det svarer til situationen på flybilletter med varierende priser afhængigt af rejsetidspunkt og bestillingstidspunkt. Hvis det kan betyde flere togpassagerer, så er det vel fornuftigt, men skaber en forvirrende prisstruktur for os passagerer. DSB ligger en hel del bag SJ, men er kommet godt med DSB Orange.

Kilde: SJ.

skift fra el-bil til el-tog

DSB og Better Places har indgået en aftale, således at DSB ved stationerne vil opstille ladestationer til brug for elbiler og samtidig stille lejebiler til rådighed for passagererne. I 2010 vil der, som et pilotprojekt, på Høje Tasstrup og Skanderborg Statioer blive opstillet ladestationer. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger om aftalen:
Med aftalen kigger vi ind i fremtiden – en fremtid, hvor vi skal have reduceret den alt for høje CO2-udledning. Til det formål kan toget og elbilen hånd i hånd bidrage med rigtigt meget. Samtidig byder vi her ind med løsninger på de store trængselsproblemer, og endelig, tror jeg, at travle pendlere i dag, i stedet for at sidde og hyperventilere bag rattet i de uendelige motorvejskøer, sætter pris på at kunne arbejde online i toget, læse en avis eller en god bog og have kvalitetstid til sig selv. Samarbejdet kombinerer det bedste ved de to transportformer og giver os en fantastisk mulighed for at kunne trække endnu flere kunder over i toget

Se filmen om samarbejdet her.

Dagsværkere kommer gratis med toget

Når gymnaiseeleverne d. 4. november dagsværker, så kan de gratis tage toget. DSB har nemlig indgået en aftale med Operation Dagsværk om at give de elever der deltager i Operation Dagsværk gratis transport, når de vælger at arbejde frivilligt på dagsværkdagen, hvor der samles ind til Zimbabwe.

Samtidig ansætter DSB en række dagsværkere, der skal gøre rent på stationerne. En dagsværker koster kr. 300 for fem timers arbejde.
Kilde: DSB.

torsdag, oktober 22, 2009

Trafikforlig: en moderne jernbane

Efter Venstres længe ventede melding i går kunne partierne bag Transportaftalen fra starten af året i dag indgå forlig om En moderne Jernbane:

Anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Dermed kan der endelig sættes punktum for den lange diskussion om udvidelse eller nyanlæg. Fra vigerslev Allé og frem til Ulstrupvej overdækkes banen og dermed vil området ved Kulbanevej ikke blive gennemskåret af den nye jernbane og de eksisterende boldbaner kan genetableres. Der fremlægges anlægslov i foråret 2010.

Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. Det manglende dobbeltspor på denne strækning anlægges og forventes indviet i 2015 med det eksisterende signalsystem og med forberedelse til det nye der forventes indviet 2020. Dobbeltsporet giver mulighed for at passagerne kan komme seks minutter hurtigere frem. Stationerne i Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød bygges om med tunneller, gangbroer og elevatorer. Der fremlægges anlægslov i dette efterår.

Dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens. Det manglende dobbeltspor påbegyndes i 2011 og forventes færdigt i 2015. Der eksisterer allerede anlægslov for dette arbejde. Hermed mangler der kun dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.

Udvidelser af kombiterminalerne. Der investeres op til 66 millioner kroner i udvidelse af kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov.

Renovering af Nørreport Station. Der afsættes kr. 210 millioner til renovering af Nørreport, der omfatter genåbning af nordligt trappeløb fra overfladen til S-togsperronen, ny belægning på fjernperron, renovering af trappen ved Gothersgade og hovedtrappen fra fjerntogsperronen til forhal samt supplerende perronbelægning på S-togsperron. Herudover gennemføres der en betonrenovering af betonmembranen over sporene. Projektet medfører en lukning af fjerntogsperronen i otte måneder, som tidligere omtalt, og vil blive gennemført samtidig med at Københavns Kommune omlægger pladsen foran stationen i perioden 2011-2014.

Esbjerg Havnebane. Der reserveres 100 millioner til en ny sporforbindelse til Esbjerg Havn.

Nyborg Havnebane. Der reserveres 15 millioner til en ny havnebane ved Nyborg.

For begge havnebaner gælder at der i første omgang afsættes 8 millioner til beslutningsgrundlag og at der kræves medfinansiering fra anden side.

Med dette forlig er der endelig givet signal til en omfattende forbedring af jernbanen i Danmark. Tidligere investeringer i f.eks. Ringbanen og Nærbanerne ved Århus og Aalborg viser, atnyinvesteringer i jernbane medfører mange flere passagerer. Midt i en klimakrise er det helt nødvendigt at der kommer flere tager toget. Spørgsmålet er så, hvor meget der bliver sat af til motorveje i det næste forlig.

Kilde: Transportministeriet.

onsdag, oktober 21, 2009

Venstre (endelig): Banen skal via Køge

Efter lang tids diskussion har Venstres folketingsgruppe endelig besluttet sig for at gå ind for at der skal bygges en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger til Ingeniøren:
Det er helt afgørende for flertallet i Venstres folketingsgruppe, at nybygningsløsningen med sine to nye spor på hele strækningen mellem København og Ringsted er langt den mest fremtidssikrede jernbaneløsning – også når vi kigger ud på den anden side af 2030.

Men formanden for Folketingets Trafikudvalg og Pihl Lorentzens partifælle Flemming Damgaard Larsen er fortsat ikke enig:

For de penge kunne vi altså give borgerne rigtig mange påtrængende infrastruktur-løsninger, som der i øjeblikket ikke er råd til. Jeg synes ikke, at nybygningsløsningen er den bedst mulige udnyttelse af skatteydernes penge.


Endelig en fornuftig udmelding fra Venstre. Det har så også taget næsten to år. så mangler vi kun Dansk Folkeparti.

Kilde: Ingeniøren.

Renovering af Nørreport stopper regionaltogene

I 2013 skal Nørreport Station renoveres og det betyder formentlig at regionaltogsperronen skal lukkes i de otte måneder renoveringen står på. Det betyder at 20.000 passagerer dagligt skal finde andre måder at komme på arbejde.

Renoveringen betyder en fornyelse af betonmembramen over sporene, nye trapper og fliser og endelig nyt ventilationsanlæg, der kan sikre en renere luft. Socialdemokraternes Trafikordfører Magnus Heunicke siger til Berlingske Tidende:
Nørreport Station er en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en af de mest nedslidte. Fjerntogsperronen ligner et offentligt toilet, og hvis det er nødvendigt at lukke den under renoveringen, så må man desværre gøre det.

Renoveringen forventes at koste omkring 210 millioner kroner.

Kilde: Berlingske Tidende.

søndag, oktober 18, 2009

Med S-toget hjem fra J-dag

I forbindelse med den legendariske J-dag, hvor Tuborg frigiver julebryggen, kan man i år tage S-toget hjem ganske gratis.

Det eneste man skal gøre er at sende en SMS til 1990 med teksten jdag. Tjenesten er gratis (+ alm. trafiktakst) og udbydes af DSB S-tog, Flintholm alle 55, 2000 Frederiksberg.

Tilbuddet gælder fra 20.59, hvor sneen falder og frem til sidste tog.

Kilde: DSB S-tog på Facebook.

lørdag, oktober 03, 2009

Udbud af transportsystemet til Cityringen

Nu har Metroselskabet udsendt materialet til de fire leverandører, der skal komme med tilbud på tog og tekniske anlæg i forbindelse med Cityringen. Det drejer sig om:
  • Ansaldo STS (Italien)
  • Bombardier Transportation Danmark A/S
  • Construcciones y auxiliary de ferrocarriles S.A. (CAF) (Spanien) i konsortium med Thales Transportation, Signalling and Security Solutions A/S (Danmark),Balfour Beatty Rail Danmark A/S og Keolis Nordic AB (Sverige)
  • Siemens A/S (Danmark) i konsortium med Siemens STS (Frankrig), Siemens AG (Tyskland) og Hyundai ROTEM (Korea).

I næste uge forventer Metroselskabet at udsende udbudsmaterialet vedr. tunneller og stationer.

Et eller andet sted vil det give mest mening, at det bliver Ansaldo, da de jo i forvejen har leveret systemet til den eksisterende metro.

Kilde: Metroselskabet.

Check-in på Hovedbanegården

Københavns Lufthavn har opstillet to check-in automater på Københavns Hovedbanegaard, således at det nu er muligt at tjekke ind til flyet før man ankommer til lufthaven og dermed gå direkte til enten security eller bagageafleveringen. Op mod 60 procent af passagererne i Københavns Lufthavn anvender selv chek-in, enten i selve lufthavnen eller via nettet.

Da maskinerne udskriver gyldig rejsehjemme til fly, så skal automaterne leve til op til række sikkerhedskrav, herunder videoovervågning og at de er skruet fast i gulvet.

Som tidligere omtalt så anvender over halvdelen af passagererne i Københavns Lufthavn kollektiv transport til og fra Lufthavne. DSB forventer at endnu flere vil tage toget. Underdirektør i DSB Fjern- og Regionaltog Anne-Lise Bach Sørensen siger:
Københavns Hovedbanegård har det meste af døgnet syv afgange i timen til Kastrup, og indcheckning på Hovedbanegården betyder, at du kan gå direkte til Security, hvis du ikke har bagage. Og har du bagage, kan du gå direkte til bagagedrop. Vi forventer, at check-in på Hovedbanegården kan få rigtig mange vil vælge at tage toget og dermed understøtte miljørigtig transport

DSB kommer - som den faste læser vil vide - med mange nye tiltag for øjeblikket. Det må være resultaterne af Sporskifte 2010, der begynder at vise sig.

Kilde: DSB.

tirsdag, september 29, 2009

Hold møde i lyntoget

Nu får passagererne på DSB 1' mulighed for at holde møde på strækningen mellem København H og Århus H. Det er den bagerste del af DSB 1' (bag glasvæggen i i den bagerste kupé), at der nu kommer 5 mødepladser. Underdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen siger:
DSB vil med det nye produkt hjælpe erhvervslivet med at effektivisere rejsetiden. DSB 1' tilbyder fra den 1. oktober op til fem mødepladser i en række InterCityLyn på strækningen København-Århus og Århus-København. De interesserede køber mødefaciliteterne for hele strækningen, selv om kunderne kun benytter pladser på en delstrækning. Mødezonen koster som introduktionstilbud 2.250 kroner.

DSB lægger sig i selen overfor de forretningsrejsende: For en måneds tid siden åbnede der en Lounge på Odense Banegaard og i 2010 indsætter DSB en Nonstop Express, der skal forbinde København og Århus på kun to timer og fyrre minutter.

Kilde: DSB.

mandag, september 28, 2009

Forsvinder grafitien?

I følge Metroxpress er Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre blevet enige om en indsats mod graffiti. I første omgang er der tale om et et-årigt forsøg, hvor der afsættes 9 millioner til hovedstadsområdet og hvor Banedanmark selv skal finde midlerne til at resten af landet. De 9 millioner findes i øvrigt i en pulje til støjafskærmning. Trafikordfører Johannes Poulsen, Det Radikale Venstre siger til Metroxpress:
Det ser ikke lige kønt ud alle steder. Men nu bliver graffitien fjernet de steder, hvor der er flest passagerer.

I følge Beslutningsgrundlaget for 2006, så kræver det i første omgang 32 millioner kroner at fjerne den eksisterende graffiti, heraf skal der anvendes 20 millioner på S-banen. Samtidig skal der årligt bruges mellem 8 og 9 millioner på løbende at fjerne grafittien. Af dette beslutningsgrundlag fremgår det i øvrigt også, at Sund&Bælt bruger lige omkring 1 million om året på Kastrupbanen og at Metroen bruger to millioner om året på at få fjernet graffiti indenfor 48 timer.

Hvordan forestiller forligspartierne sig, at Banedanmark kan komme i bund med graffitien uden at der afsættes de nødvendige penge til det?

Kilde: Metroxpress.

Ved vi hvor vi har Venstre?

Diskussionen om udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted er efterhånden ved at nå sin afslutning: Efter flere års undersøgelser nåede Trafikstyrelsen i starten af september frem til, at anlægget af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge er den fordelagtige løsning. Kristian Pihl Lorentzen der Venstres trafikordfører melder nu klart ud og siger til Berlingske Tidende:
Jeg er blevet overbevist om, at nybygningsløsningen er den løsning, der sikrer den kapacitet, som vi også skal nyde godt af i 2030 og 2040. Det gør et meget stort indtryk på mig, at det samfundsøkonomiske resultat er langt bedre ved nybygningsløsningen, og så er det bedre at investere ti mia. kr. og få en særdeles god forrentning end at investere tre mia. kr. i en dårligt forrent løsning.

Det er der ikke noget nyt i: Det sagde han sådan set allerede i starten af 2008. Men den gang var Venstres lokale Trafikmafia Flemming Damgaard-Larsen på banen med sit ønske om at anlægge et 5. spor langs med den eksisterende bane og det er han fortsat. Til Berlingske Tidende udtaler han:
Hvis man skal kunne udnytte effekten af en ny bane og få mange, mange flere tog igennem Hovedbanegården, er man nødt til at udbygge den for tre mia. kr. Og det beløb, vil man have til rådighed, hvis man vælger femtesporsløsningen. Og så vil der endda være fire mia. kr. tilbage, som kan anvendes på andre trafikløsninger i hele landet.

Reelt set venter vi på Dansk Folkeparti: Det er det eneste parti der endnu vakler.

Kilde: Berlingske Tidende.

søndag, september 27, 2009

Sterling og CO2-udslippet

Flyselskabet Sterling kører for øjeblikket en kampagne for, hvor miljøvenlige deres propelfly. På Sterlings hjemmeside hedder det f.eks.:
Faktisk er vores propelfly så miljøvenlige, at de er fuldt ud konkurrencedygtige
med andre transportformer. Du kommer ikke langt i din bil på otte kg brændstof,
men i vores propelfly kan du komme helt fra København til Aalborg. Og hvis du
oven i købet skifter en almindelig pære hjemme i stuen ud med en
energisparepære, har du fløjet fuldstændig CO2-neutralt. Så det er faktisk ikke
så ringe for miljøet endda, hvis du vælger flyet næste gang, du skal på tur i
Danmark.
Herefter henviser Sterling til Energistyrelsen og på Energistyrelsens hjemmeside kan man finde følgende beregninger med besparelser, hvis man laver et videomøde i stedet for at tage rejsen:

IC3 tog 12 kg CO2/person
Propelfly 31 kg CO2/person
Jetfly 66 kg CO2/person
Lille bil 74 kg CO2/person (1 person i bilen)
Mellemklasse bil 88 kg CO2/person (1 person i bilen)
Meget behændigt undlaer Sterling at medtage udslippet fra et IC3-tog i den pressemeddelelse, der understøtter deres kampagne.

Det er altså fortsat mest miljøvenligt at tage toget. Problemet med flyvningen er, at C02-udslippet er ganske højt og der ikke er afgifter på flybrændstof. Herudover skal man lægge det C02-udslip der er for transporten fra Lufthavnen og til den by, som man skal besøge.

Kilder: Sterling, Energistyrelsen, Climateminds. Foto: Sterling (det bliver nok første og sidste gang, at jeg viser fly på denne side).

Svar fra Transportministeriet

I sidste uge fremlagde Transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst, men efter en artikel i Berlingske Tidende kom jeg i tvivl om stationerne skal sælges eller ej og jeg har nu fået svar fra Pressechef Jesper Olsen og han skriver i en e-mail:
Jeg tror man skal holde sig til det der står i oplægget, og ikke en Berlingske-artikel. Og der er tale om et debatoplæg, som Lars Barfoed har lagt frem.

Så må man håbe, at holdningen i debatoplægget også kommer med i den endelige strategi. I yderste konsekvens kunne det jo betyde, at Københavns Hovedbanegaard ville blive solgt til højest bydende.

75 km metro i Dubai

Det er ikke kun i København, at der bliver bygget fuldautomatiske metrosystemer. I Dubai i De Forenede Arabiske Emirater indviede man d. 9.9.09 sin metro, der har en udstrækning på 75 kilometer og med 29 stationer, hvoraf 9 ligger under jorden. Hvert af de 5 vogne lange togsæt kan have 643 passagerer og består af:
  • Gold VIP Class, hvor der er 18 pladser i læder og med et mere luksuriøst indre end, hvad man ellers ser i metrovogne,
  • En vogn der er reserveret til kvinder og børn, der bl.a. indeholder plads til tasker.
  • Tre Silver Class vogne.

Metroen kører alle ugens dage, lørdag til torsdag fra kl. 6.00 - 23.00 og fredag fra kl. 14.00 til midnat.

Kilde og Foto: Dubai Metro.

torsdag, september 24, 2009

Om privatiseringen af DSB

På hjemmesiden Dansk Politik har min gode ven Dan Holt Jensen skrevet en kommentar om privatiseringen af DSB og andre statsvirksomheder, som interessede kan læse her.

Skal stationerne sælges, hr. Transportminister?

I går fremlagde transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst. Heri står der på side 23 - 24 om stationerne:

Stationerne er en del af infrastrukturen, som bør forblive i offentligt eje. Det skal inden for disse rammer undersøges, hvor ejerskabet organisatorisk skal placeres, og hvem der skal have ansvaret for fornyelse og vedligeholdelse. Hvordan skal organiseringen af stationerne tilrettelægges med henblik på at de kan bidrage til målet om flere togpassagerer i de kommende år, og hvordan er sammenhængen med den overordnede udbudsstrategi? Skal staten dække omkostningerne ved stationerne direkte, eller skal jernbanevirksomhederne betale en stationsafgift, der finansierer driften? Skal man lade stationsejeren forestå sal-get af billetter og servicering af passagererne – eller er det en særskilt opgave for jernbanevirksomhederne? Hvordan kan man afprøve hvilken vægt
passagererne egentlig tillægger stationerne?
Efterfølgende står der i en faktaboks om en analyse som Boston Consulting Group (BCG) har lavet følgende:

BCG vurderer, at stationerne ved udbud af hele togtrafikken ikke bør forblive under DSB's ejerskab. Opgaven kan henlægges til et særligt selskab eller eventuelt Banedanmark. Selskabet skal i givet fald finansiere sin virksomhed gennem udlejning til operatørerne og tredjeparter, samt modtage en direkte finanslovsfinansiering og/eller en standsningsafgift for operatørernes brug af stationen. Den kundevendte drift af stationerne foreslås varetaget af de respektive operatører, som varetager den togdrift, der betjener stationen.
Til Berlingske Tidende udtaler Transportministeren så:

Man kan f.eks. forestille sig, at stationerne bliver placeret i et datterselskab, der senere kan frasælges.
Hvad mener ministeren? Skal stationerne sælges til højestbydende eller skal de fortsat ejes af staten? Jeg skal følge op, når jeg får et svar.

Kilde: Berlingske Tidende (jeg har desværre ikke kunnet finde citatet på hjemmesiden) og Transportministeriet.

onsdag, september 23, 2009

Fra Entreprise til Produktion

For lidt over et år siden fik Banedanmarks entreprenørdivision eget navn og logo, Entreprise. Nu lukker Banedanmark Entreprise og etablerer i stedet et mindre Produktion.
Fremover skal Produktion varetage højest 10 procent af Banedanmarks samlede opgaver, der fortsat alle sammen skal udbydes. Direktør i Banedanmark Jesper Hansen siger:

Fordelene ved den nye organisering er, at der kan opnås en mere langsigtet og sammenhængende planlægning af vedligeholdelsesopgaverne på jernbanen. Samtidig er der skabt basis for en sund og stabil virksomhed, hvor det er lykkedes at fastholde kernekompetencerne inden for jernbanen.

Ændringen betyder at 138 medarbejdere skal afskediges.
Kilde: Banedanmark.

S-tog holder øje med os

DSB S-tog etablerer nu en overvågningscentral, således at de mange kameraer på stationerne ikke kun vil blive brugt efterfølgende. Men personerne på overvågningscentralen kan kontakte enten DSB S-togs eget personale, vagter eller Politiet.

Dermed må både Harry og Solveig finde sig i at blive overvåget på stationen. Jeg er sådan meget i tvivl omkring overvågning: Det kan misbruges, men så længe man ikke selv foretager sig noget ulovligt, så er det vel okay.

Kilde: DSB S-tog.

En jernbane i Vækst

I dag fremlagde Transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst, der - som hedder i ministeren forord:
Regeringen vil fremlægge sin strategi for jernbanens organisering i efteråret 2010. Den vil rumme sigtelinjerne og de konkrete initiativer vedr. udviklingen af det danske jernbanenet i de næste 15 år. I det følgende præsenteres hovedelementerne og målsætninger for arbejdet.

Herefter indeholder debatoplægget spændende historier som:
Togtrafikken skal ses som en integreret del af den samlede trafikforsyning i samfundet. Toget skal ikke alene fungere i et umiddelbart samspil med bustrafikken i et integreret kollektivt trafiksystem - det skal også være let og enkelt at kombinere individuel og kollektiv transport med gode skiftemuligheder. Det handler eksempelvis om flere parkeringspladser ved stationerne. Skellet mellem individuel og kollektiv transport skal brydes ned.

Eller:
Jernbanen er en energieffektiv transportform. Toget bruger meget mindre energi end bil, bus og fly for sammenlignelige transporter. Men der kræves et vist volumen før de tekniske fordele i praksis kan slå igennem – et tomt tog er mindre energieffektivt end en bil. Den energieffektive drift er central i morgendagens samfund, hvor kravene om et bedre miljø, mindre CO2 og højere mobilitet i høj grad kommer til at sætte dagsordenen.

Herefter handler det bl.a. om
  • Organiseringen af timemodellen, hvor det forslås, at man kan lade et privat selskab stå for anlægget og driften.
  • Forskellige kontraktmodeller, det skal fastslås hvordan der skal køres som i dag, eller man skal lade det være op til operatøren.
  • Udbud af trafikken på strækningerne Fredericia - Odense - Svendborg og Roskilde - Køge - Næstved.
  • Overdragelse af stationerne fra DSB til staten
  • Ændringer af reglerne, således at godstog ikke altid nedprioriteres.
  • Omdannelse af DSB til et holdingsselskab, hvor de forskellige aktiviteter placeres i datterselskaber og vil kunne sælges enkeltvis.
Det er godt, at Regeringen i det hele taget vil diskutere jernbanen, men det er utroligt, at det kun handler om konkurrenceudsættelser og privatisering. Ikke fordi jeg er i mod, at gøre det offentlige mere effektivt, men det er nødvendigt at der er offentlig jernbanetrafik i hele landet og på de fleste tidspunkter af døgnet.

Kilde: Transportministeriet.

tirsdag, september 15, 2009

Med X2000 til Malmø

Hvis man ikke gider rejse med DSBFirsts Øresundstog til Sverige, så kan man nu tage SJ's X2000-tog. Det er nemlig fra d. 16. september muligt at købe billetter til følgende strækninger:
Malmø – København
Malmø – Kastrup
Hässleholm – Lund
Lund – København
Lund – Kastrup

Kilde: SJ.

S-tog om natten

D. 20. november begynder DSB S-tog at køre med tog om natten efter fredag og natten efter lørdag, således at der op alle strækninger kommer tog en gang i timen og på Ringbanen og mellem Valby og Hellerup hver halve time.

I første omgang bliver det i en forsøgsperiode på seks måneder og det bliver til almindelig takst, i lighed med busserne og metroen.

20. november? Det passer jo godt med julefrokostperioden, hvor S-tog tidligere kørte hvert 20. minut. I forhold til en natbus, så er S-toget både hurtigere og nemmere, så mon ikke det bliver en stor succes.

Kilde: DSB.

tirsdag, september 08, 2009

Trafikstyrelsen: Byg en ny bane over Køge

I dag offentliggjorde Trafikstyrelsen sin miljøredegørelse for, hvordan jernbanekapaciteten kan udvides mellem København H og Ringsted, og konklusionen er klar:
Når effekterne af de to løsninger sammenholdes med investeringen, er Nybygningsløsningen både absolut og relativt 5. sporsløsningen overlegen. Kun Nybygningsløsningen lever op til et forrentningskrav på 5 pct., og denne konklusion er meget robust.

og
En ny bane vil kunne åbne i 2018 og dermed 2-3 år før 5. sporsløsningen (2020). Det beror på, at anlæg af 5. sporet skal koordineres med udskiftningen af signalerne på den bestående banestrækning. En ny bane kan i forbindelse med anlægget udrustes med det nye signalsystem.

Hermed bør der ikke være langt til den politiske aftale: Byg banen over Køge. Senere forventer jeg at komme med en længere beskrivelse af redegørelsen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

mandag, august 31, 2009

Lounge på Odense Banegaard

DSB har nu indrettet en lounge for DSB 1'-passagerer på Odense Banegaard. Business Manager i DSB Marketing Filip Lauritzen siger:
Det er vigtigt for os at kunne imødekomme vores erhvervsrejsendes behov før, under og efter rejsen, skabe en sammenhængende rejse med mulighed for at konvertere rejsetid til arbejdstid, og her er DSB 1' Lounge med mødefaciliteter bare ét ud af de mange nye tiltag, vi har på vej.
Udover selve loungen, hvor man kan læse avis, arbejde eller holde møde, så vil det også være muligt at leje bil i loungen. På længere sigt forventer DSB at indrette lignende lounges på København H og Århus H.

Endnu et træk om de forretningsrejsende. Hvornår kommer DSB med et bonusprogram, som f.eks. SJ har det.

Kilde: DSB. Foto: Nils Lund Pedersen /DSB.

DSB vinder 60.000 ekstra rejsende

DSB og deres samarbejdspartner FirstGroup har vundet en stor kontrakt i Sverige på trafikken i Göteborg. Kontrakten har en værdi på mere end 2 milliarder kroner og gælder i otte år. I alt skal DSB køre på en stærkning på næsten 1000 kilometer og med 15 millioner passagerer i dag, men dette forventes at stige til 20 millioner, når en ny strækning åbnes i 2012.

Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtager:
Dette er en milepæl for DSB og endnu et bevis på, at DSB er særdeles konkurrencedygtige. Sverige er vores andet hjemmemarked, og med Västtrafik, den svenske del af Øresundstrafikken samt Roslagsbanen i Stockholm er vi meget en meget betydelig spiller på det svenske marked, og vores ambitioner i Sverige stopper ikke her. Vi glæder os rigtig meget over afgørelsen, samtidig med at vi er ydmyge over for den opgave, der venter os.

Samlet set sidder DSB nu på mere end 25 pct. af passagertogmarkedet i Sverige.

Kilde: DSB. Foto: DSB.

torsdag, august 06, 2009

4 skal byde på GSM-R

Banedanmark har udpeget de fire leverandører, der skal kunne byde på det nye radioanlæg på jernbanen GSM-R:
  • Nokia Siemens Networks
  • Huawei Technologies
  • Thales med Huawei som underleverandør
  • Alcatel-Lucent & Bravida med Nortel som underleverandør
Datadelen af det nye system er en forudsætning for det nye signalsystem, der skal indføres frem mod 202o og gør det muligt at bruge det samme system i hele Europa. Læs mere hos Banedanmark her.

Leverandørerne skal aflevere deres bud d. 2. oktober. Kontrakten forventes indgået i starten af 2010 og systemet skal sættes i drift i 2012.

Kilde: Banedanmark.

For 1 millard kroner stationsparkering

Som en del af det politiske forlig om Grøn Transport, så skulle DSB sælge ejendomme for omkring en milliard kroner og nu har Transportministeriet og DSB indgået selve aftalen. Lars Barfod siger til Sjællandske.dk:

De fleste stationer med behov for bedre parkeringsforhold ligger i hovedstadsområdet, men der er også andre med. DSB skal nu i gang med at finde de bedste bud på, hvor man skal gå i gang. Og jeg regner med, at vi taler om måneder snarere end år til, at de første anlæg vil blive påbegyndt.


Transportministeren fortsætter:
I januar indgik vi en politisk aftale om trafikken, og vi har nu indgået en aftale med DSB, som sikrer en milliard kroner til at anlægge nye p-pladser ved stationerne.

Det fremgår allerede af Regeringens eget oplæg, at DSB skal bidrage med en millard kroner, så kalde det en nyhed. Det er måske lige i overkanten.

I følge det seneste årsregnskab for DSB, så har DSB ejendomme og grunde en samlet bogført værdi på 5,7 milliard kroner og, hvis vi ser på listen over ledige lejemål hos DSB Ejendomme, så omfatter den kontorlokaler på f.eks. Roskilde Station og Aalborg Station. Hvad er det så for bygninger der skal sælges og hvordan forventer man at kunne sælge en sjettedel af sine ejendomme midt i en finanskrise?

Når det er sagt, så er det ganske fonuftigt at give bedre muligheder for passagerne at koble bil og tog sammen.

Kilde: Sjællandske.

tirsdag, juli 28, 2009

CFL Cargo flytter IC4

Når IC4-togene overføres fra Italien til Danmark, så sker det med tog. Fra Italien transporteres togene gennem Østrig og Tyskland inden de når den danske grænse. I Italien er det Treniitalia, mens det i Østrig og Tyskland er TX-logistik, der transporterer IC4-togene, fra Padborg er det CFL Cargo der transporterer togene til Århus.

På billedet er det MX 1023, der er nylakeret i traditionelle GM-farver, der transporter et IC4-tog gennem Stilling d. 30. marts 2009. Da togsættet ikke er godkendt til drift, så må det ikke selv køre, men skal flyttes af andre tog.

Kilde: CFL Cargo. Foto: Asger Christensen/CFL Cargo.

AP Møller tager toget

Jeg har tidligere omtalt planerne om en direkte togforbindelse mellem APM-terminalen i Århus og København (Høje Taastrup) og toget starter nu efter sommerferien. Det fortæller Forretningsdirektør i APM Terminals Helle Almind til Ing.dk:

Vi har simpelthen købt hele toget, så nu kan vi selv stå for planlægningen af driften, og det betyder, at vi efter sommeren kommer op på tre ugentlige afgang i hver retning.
Selve turen tager fem timer og det er DB Schenker Rail, der stiller lokomotiver og personale til rådighed. Toget skal i følge Jacob Flyvbjerg Christensen, der er chef for APM Terminals i Århus kune besparelser for kunderne og reducere CO2-udslippet:

På et tidspunkt, hvor skibsfart, importører og eksportører søger efter nye besparelser, føler vi, at dette nye tilbud imødekommer markedets ønsker - og reducere udslippet af CO2.
Initiativet viser at godstrafik på skinner i Danmark ikke har overlevet sig selv. Investeringen i Århus Havnebane, der har sikret en mere optimal forbindelse mellem Århus Havn og jernbanenettet, har formentlig været grundlaget for APM Terminals beslutning om anvendelsen af jernbanen.

Forhåbentlig giver den nye togforbindelse blod på tanden for de øvrige havne og for dermed for de 200 millioner der i trafikaftalen fra januar måned er afsat til at forbedre forbindelserne mellem jernbanenettet og havnene.

Artiklen på Ing.dk omtaler i øvrigt DSB et par steder. Nu driver DSB ikke godstrafik, men kun passagertrafik og det er nok DB Schenker Rail, der tænkes på.

Kilder: Ing.dk, APM Terminals. Foto: Maersk.com

S: Fremryk jernbaneinvesteringer

Som del af sine store Vækstplan vil Socialdemokraterne fremrykke investeringer i jernbanen for fire milliarder kroner til 2009 og 2010. Trafikordfører Magnus Heunicke siger:

Her og nu skaffer vores plan arbejdspladser, men målet er samtidig at styrke den kollektive trafik, som er en mærkesag for os socialdemokrater. Jernbanen skal forbedres, hvis vi skal have flere til at vælge den klimamæssigt bedste transportform.
  • Dobbeltspor i Sønderjylland,
  • dobbeltspor på nordvestbanen
  • dobbeltspor på sydbanen syd for Vordingborg.
  • fremrykke elektrificeringen af jernbanen til Esbjerg,
  • investere i et landsdækkende trådløst internet-netværk langs jernbanen, der kan være et attraktivt gratis tilbud til togpendlerne og
  • øge investeringerne i den moderne sporvogn, letbanen, så den kan blive til virkelighed i København, Århus, Odense og Aalborg.

Samlet set forventer Socialdemokraterne at investeringerne kan give 4.700 ekstra job.

Kilde: Socialdemokraterne.

DSB renoverer Hellerup Station

Den mere end 100 år gamle Hellerup Station skal nu renoveres, så den fremstår som ny igen. Først og fremmest er det grafitien der skal fjernes og perrontunnelen (der vist nok er Danmarks ældste fra omkring 1900) får nyt gulv. Samtidig etableres der flere cykelstativer og der kommer ny belysning.

Selve stationen og trappehusene over perrontunnelen og perrontaget på perronen mellem spor 2 og 3 er fredet og trappehusene og perrontaget blev renoveret i 2005 i et samarbejde mellem DSB og Kulturarvsstyrelsen).

Renoveringen af Hellerup Station er en del af renoveringsprojekt, som DSB S-tog har sat i gang fortæller Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marschall:

Kunderne skal stå på stationen og føle, at de har fået, hvad de betaler for. At det er fair i forhold til billetprisen. Sådan vil det ikke være med det samme, men det er dér, vi skal ende.
Og fortsætter:

Vi har ikke pengene til at lave alle stationer på en gang. Derfor tager vi først fat i de stationer med flest rejsende, for at det kan komme flest muligt af vores kunder til gode.
I år kommer dette til gælde for Valby og Nørreport, ligesom der skal ses nærmere på indretningen af Avedøre, Sjælør, Ballerup og Herlev i år.

Jeg har tidligere omtalt den manglende vedligeholdelse af Åmarken Station, den manglende vedligeholdelse af perroner og om grafitti på Banedanmarks områder. Det er derfor godt at DSB og Banedanmark går i gang med en omfattende hovedrengøring og vedligeholdelse af stationerne, men så skal de også huske den daglige rengøring og vedligeholdelse.

Kilder: DSB, Villabyerne.

fredag, juli 03, 2009

Veolia fra Malmø til Stockholm

hidtil har SJ haft monopol på intercitytrafikken i Sverige, men det forsvandt 1. juli og dermed er der åben konkurrence på togdriften mellem f.eks. Malmø og Stockholm og allerede i dag (3. juli)indsætter Veolia Transport et togsystem mellem Stockholm og Malmø S (Syd, Svägertorp - da Malmø C er under ombygning).

Der kører tog fra Stockom fredag, lørdag og søndag middag og retur om eftermiddagen og vil standse på følgende stationer på vejen: Lund, Hässleholm, Alvesta, Nässjö, Linköping og Norrköping. Toget har spisevogn med panoramaudsigt og gratis internet. Det er

Det er togselskabet Hector Rail der skal stå for trækkraften.

Priserne bliver lave: 299 SEK for en tur Stockholm - Malmø, men så tager det også mere end én time mere end, hvis man tager SJ's X2000.

Det kunne være interessant for danskere, hvis man vil billigt til Stockholm.

Kilde: Veolia Transport, Hector Rail.

Desiro på Grenåbanen

DSB har skrevet kontrakt med Siemens om levering af 8 nye togsæt af typen Desiro (litra MQ). Desiro kører allerede regionaltrafikken på Fyn og de nye togsæt erstatter de gamle MR-togsæt.

Med de nye togsæt kan DSB dels kører hurtigere og samtidig spare brændstof, da Desiro er meget lettere end MR.

Togene bliver leveret i 4. kvartal 2010.

Oprindeligt var det vist planen at IC2 skulle indsættes på Fyn, således at Desiro kunne flyttes til Grenåbanen. Så mens vi venter på IC2 er det godt at passagerne på Grenåbanen kan få nye tog. Så kan man altid diskutere komforten, men Desiro har den fordel, at dørene er i perronhøjde.
Kilde: DSB. Foto: Siemens (her i en udgave til DB, da DSB's hjemmeside ikke indeholder billeder af togene for øjeblikket).

lørdag, juni 27, 2009

Med Arriva til Nordtyskland

togselskabet Arriva, der trafikerer strækningen mellem Esbjerg og Tønder og videre til Nibøl i Tyskland har indgået et samarbejde med de to tyske togselskaber NEG og NOB om en dagsbillet, Arriva One Day Nordtyskland, således at man kan køre til Sylt eller Hamborg for kr. 195. Billetten gælder dog ikke til hverken DSB eller DB's tog.

Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.

Kilde: Arriva, Skånetrafiken.

Arrivas skinnebus som intercity?

Arriva, der driver de regionale togforbindelser i Jylland, barsler - i følge epn.dk - med en ny idé om et nyt togsystem mellem Odense og Aalborg i wekenderne, der skal konkurrerere med DSB's intercity og lyntog. Administrerende direktør i Arriva Johnny Hansen udtaler til Epn.dk:
I forbindelse med den nye kontrakt i Midt- og Vestjylland (hvor Arriva i dag står for togdriften, red.) forventer vi at få ledigt togmateriel i weekenderne. Og vi kan se, at der disse dage også er mulighed for at køre på skinnerne, da der er ledig kapacitet. Derfor arbejder vi netop nu med et projekt om mulige afgange mellem Odense og Århus samt Århus og Aalborg i weekenderne.

Tidligere har Arriva haft planer om en forbindelse mellem København H og Århus i myldretiden, men Adm. direktør i DSB Søren Eriksen er ikke urolig for konkurrencen:
Vi har ventet på Arrivas udspil meget længe. Det er efterhånden tre år siden, at Arriva første gang meldte ud, at de ville køre lyntog mellem landsdelene, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget lidt mere ambitiøst. Jeg er ikke imponeret – især ikke hvis de vil gøre det her uden at indkøbe nyt materiel. Med én afgang i hver retning dagligt lørdag og søndag er det jo et rimeligt ufleksibelt produkt, Arriva tilbyder, og det er tilmed langsommere og mindre komfortabelt end det, kunderne er vant til hos os.

Selvom Arriva lokker med en lavere billetpris, så handler transport også om komfort og de Lint togsæt eller skinnebusser, som Arriva anvender, har en væsentlig dårligere siddekomfort, end hvad DSB kan tilbyde. Hvis Arriva for alvor ønsker at lave konkurrence på togdriften, så kræver det bedre og hurtigere materiel, da Lint-togene kun kan køre 120 km/t og ikke de op til 180 km/t, som DSB kan.

Kilde: DSB, Epn.dk

lørdag, juni 06, 2009

Blindspor?

Åbenbart er jernbaneforbindelsen mellem Frihavnen og sporområdet ved Østerport blevet afskåret i forgårs kom jeg forbi og da så sporet sådan her ud:

Er vi i København helt ved at afvikle vores havneaktiviteter og relationen til gods på bane? Jeg har andetsteds omtalt planerne om at omdanne Nordhavnen til boliger og kontorer, men at man allerede nu er i gang med at fjerne jernbaneforbindelsen virker forhastet og i øvrigt problematisk i et miljøperspektiv.

I Malmø Havn (der drives af samme selskab som Københavns Havm, CMP) er netop gået i gang med byggeriet af en ny stor terminal, der bl.a. omfatter en kombiterminal, der skal gøre det muligt om omlaste containere mv. mellem tog, bil og skib. Jeg har endvidere ofte omtalt nye initiativer på godstogsområdet i Sverige.

Omvendt i Danmark: Her kan man finde på at etablere et Center for Grøn Transport i Færdselsstyrelsens Biltekniske afdeling og Transportminister Lars Barfoed nævner på ingen måde mulighederne for at anvende bane i denne forbindelse. Hvorfor ikke prioritere den nye RoRo-Rail i dette arbejde? Tilsvarende har jeg utallige gange omtalt de høje priser for godstransport på bane i Danmark.

Med de nyeste trafikforlig fik Socialdemokraterne og SF indføjet nogle linjer om gods på skinner og så må man håbe, at de afsatte 200 millioner (gennem hele perioden) kan sikre ny fremgang for godstransporten på bane.

Terminal 3 - nu med billede

I går skrev jeg om ombygningen af Terminal 3 i Kastrup Lufthavn og i dag jeg muligheden for at tage forbi og se på ombygningen. På pladsen i midten stod tidligere DSB's billetsalg og hvis man ser efter ude i hver side er søjlerne kan man se de nye rulletrapper, der går op til Metrostationen.

fredag, juni 05, 2009

Bedre forhold i terminal 3

Hidtil har det været et forhindringsløb at komme fra metrostationen til selve Kastrup Lufthavn, men nu er stationen bygget om, så der bliver bedre plads og rulletrapper.

Samtidig er DSB's billetsalg flyttet fra midten af området og ud til siden. Det giver også plads til 10 nye check-in automater.

54 pct. af passagererne til Kastrup Lufthavn ankommer med offentlige transportmidler. Gennemsnittet i Europa er 32 pct.

Tidligere har en række investorer forslået en ny Terminal A, der skal ligge langt ude ad Kystvejen og som skal have 2.000 parkeringspladser og en shuttlebus til stationen ved Terminal 3. Når 53 pct. anvender offentlige transportmidler, så hænger det jo netop sammen med den lette omstigning fra tog/metro til fly og, hvis Terminal A bliver bygget, så vil det betyde flere biler vejene og dermed et højre CO2-udslip.

Kilde: Kastrup Lufthavn.

Volvo tager fortsat toget

Sidste år indgik Volvo Logistics og Green Cargo en aftale om faste toge mellem Sverige og Tyskland. Den aftale er nu udvidet og skal løbe i de næste tre år, således at togene mellem Umeå/Göteborg og Gent i Belgien også indgår i aftalen. Aftalen omfatter 8 - 10 tog om ugen og en tog i Sverige.

Det etableringen af DB Schenker Rail Scandinavia (det tidligere Railion og endnu før det DSB Gods) der har betydet højere kvalitet og bedre rettighed, der sikrer den nye aftale.

Selv i en lavkunjunktur er der virksomheder der satser miljørigtigt i deres transportvalg.

Kilde: Green Cargo.

Med IC4 til Kastrup

Nu er IC4 også begyndt at køre til Kastrup Lufthavn: Det er toget fra Aalborg kl. 9.59, ankomst til Københavns Hovedbanegård kl. 14.23 og videre til Københavns Lufthavn, Kastrup med ankomst kl. 14.51. Fra Københavns Lufthavn, Kastrup kører toget i gen kl. 18.20 og afgår fra Københavns Hovedbanegård kl. 18.50 og ankommer til Århus H kl. 21.45.

Herudover har DSB et løb fra Aalborg kl. 8.59 og ankomst til København H 13.23 og retur til Århus kl. 19.50 og med ankomst kl. 22.45.

Kilde: DSB.