lørdag, august 04, 2007

S-bane tunnel

Det københavnske S-banenet er meget sårbart overfor nedfaldne køreledninger og andre problemer på Boulevardebanen - strækningen mellem København H og Østerport. Senest så vi det i torsdag, hvor køreledningsnedfaldet ved Østerport, umuliggjorde s-togsdrift på denne helt centrale strækning.

Center for Trafik og Transport på DTU har netop fremlagt et idéoplæg til hvordan man kan anlægge en ny tunnel under byen indenfor de områder hvor metroens eksistende og planlagte linjer ikke dækker. Banen kan starte omkring Ryparken (der er plads på den nedlagte godsstation Lersøen) og gå videre under Nørrebro, f.eks. med stationer ved Rigshospitalet og Forum Metrostation og København H og nå forbindelse med det eksisterende S-banenet mellem København H og Dybbelsbro.

Dette vil give mulighed for væsentligt flere passagerer (mellem 50 0g 100 procent flere), hvilket der bliver behov for når Metroringen åbner. Beregninger tyder på omkring 135.000 flere S-togspassagerer. Tunnelen estimeres til at koste mellem 7 og 8 milliarder kroner.

Med Metroringen kan vi komme hurtigt rundt i København, men pendlerne har også behov for at komme fra forstæderne og til København. Med denne tunnel får vi flere muligheder med S-toget og dermed vil flere bruge toget til og fra arbejde. Det er godt for København og for miljøet. Forslaget må blive en del af Infrastrukturkommissionens udspil, når deres rapport kommer til efteråre

Kilde: Idéoplæg om fremtidens S-bane. CTT - Center for Trafik og Transport.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Behovet er der også for regionaltogene - så lad os nu bare få en boulevardtunnel med 4 ekstra spor lagt under Israels plads/ Botanisk Have. Det vil give langt mere robusthed i systemet end i dag, hvor en køreledning eller et sporarbejde kan sende hele det centrale Kbh til tælling.