Nu kommer dobbeltdækkervognene

For et års tid siden skrev jeg om de nye dobbeltdækkervogne, som DSB har bestilt og nu er de første 12 modtaget af DSB og allerede indsat. Nu mangler de resterende 33 og herefter forventer DSB at kunne udfase de sidste af de blå Bn-vogne, som i næsten 40 år har kørt Sjælland tyndt.

Som trækkraft har DSB 32 driftsklare ME-lokomotiver. Men DSB kan ikke anvende sine 6 elektriske EA-lokomotiver, da de ikke har det ZWS-fjernstyringsmodul, som dobbeltdækkervogenene har.

Kilde: DSB. Foto: Pressefoto af ABs 7900 fra Bombardier.

26 personpåkørsler i år

Antallet af personpåkørsler er stærkt stigende. I år har der indtil videre været 26 personpåkørsler med dødelig udgang. Det er mere end tre gange mere end sidste år. Udover påkørslerne med dødelig udgang har der været 103 gange været episoder, hvor det har været tæt på og endelig er der ni gange, hvor biler er blevet påkørt.

For DSB's medarbejdere er hver personpåkørsel en for meget og det betyder meget for arbejdsmiljøet. Willie Nordahl Jensen, daglig sikkerhedsleder i DSB, siger til Nyhedsbureauet Newspaq:

Vi oplever, at nogle lokomotivførere får post traumatisk stress efter en personpåkørsel og ikke kan vende tilbage i arbejde,"

Udover de store personlige konsekvenser for lokomotivførerne er det også forbundet med store omkostninger for os øvrige passagerer. Der findes ikke tekniske løsninger på problemet, men udelukkende en holdningsændring hos os danskere: Et tog bruger op til 700 meter på at stoppe, så det er ikke toget, der får problemet...

Kilde: Avisen.dk

Ny S-togsstation syd for Hillerød

I forbindelse med planlægningen af et nyt hospital syd for Hillerød har Dansk Folkeparti skabt usikkerhed om placeringen, der gerne skal ligge i nærheden af en togstation. Til Berlingske Tidende siger gruppeformand Henrik Thorup:

F.eks. skal en masse planlægningsmæssige ting bringes på plads omkring fingerplan og by- og landzone, hvis det nye hospital skal placeres på en mark ved Overdrevsvejen, som Hillerød Kommune ønsker. Dertil kommer, at et nybygget hospital skal kobles sammen med etableringen af en ny S-togsstation mellem Allerød og Hillerød, og det er der ikke afsat penge til i det trafikforlig, som blev indgået i foråret i Folketinget.

Netop ved Overdrevsvej ligger både S-banen og lokalbanen mellem Hillerød og Hundested. Det vil altså være en optimal placering for borgerne i Nordsjælland, i det langt fleste vil kunne tage toget direkte til hospitalet.

Det er korrekt, at stationen ikke fremgår af aftalen, men en station på 240 meter (to s-togsæt er ca. 160 meter) regner Trafikstyrelsen med koster omkrig 35 millioner, inkl. forplads, elevatorer og trapper og åbenbart kan Regeringen godt se pointen med en ny station.

Kilder: Berlingske Tidende.

7000 cykelpladser ved Hovedbanegården

Det Radikale Venstres Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam forslår at udvide Tietgensbroen med plads til op mod 7000 cykelpladser. Udgangspunktet er at DSB, Københavns Kommune, Dansk Cyklist Forbund og Banedanmark har holdt det indledende møde og Klaus Bondam fortsætter:

Vi har holdt det indledende møde og der skal inden for de næste par måneder arbejdes hen mod at udskrive en egentlig konkurrence, bl.a. ved at undersøge, hvor mange cykelparkeringspladser, der er behov for i fremtiden, se på trafikstrømmene og analysere en finansieringsmodel, hvor staten, Københavns Kommune og private fonde kan bidrage.

Alternativt skal der også være plads til en ny busterminal.

Kilde: MetroXpress og Klaus Bondams hjemmeside.

S: S-banetunnel og letbaner

Socialdemokraterne i København har fremlagt en plan for en sammenhængende offentlig trafikplanlægning. Med udgangspunkt i en betalingsring omkring København forslår Socialdemokraterne følgende forslag:

• Letbane fra Herlev Hospital til Rådhuspladsen via Brønshøj, Nordvest og Nørrebro og videre til Rigshospitalet og Nærum.
• Letbane fra Amagerbrogade og Rådhuspladsen og videre til Hvidovre Hospital.
• En s-togstunnel fra Københavns Hovedbanegård til Ryparken, som en række forskere på DTU forslog for to år siden.
• Anlæg af en havnetunnel
• Flere parkér og rejs-anlæg, som skal ligge udenfor betalingsringen og dermed gøre det muligt for flere pendlere at skifte til enten metro, letbanerne eller toget.

Kilde: Socialdemokraterne i København.

For 33 milliarder kroner dansk jernbane

Banedanmark har opgjort en såkaldt infrastrukturbalance for det statsejede jernbanenet og den er opgjort til 33 milliarder kroner, men hvis man skulle anskaffe den på ny, så ville prisen være omkring 92 milliarder kroner. Adm. direktør i Banedanmark Jesper Hansen siger:

Balancen betyder, at vi kender virksomheden, og dens værdi ned i detaljen, og at vi har fået et solidt overblik over, hvor meget vi ejer helt ned på elementniveau.

Og elementniveau er balancen på: F.eks. ejer Banedanmark 1976 køreledningsanlæg, 103 elevatorer, 2 rulletrapper, 550 perroner, 1714 broer og 4029 skinner.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Kilde: Banedanmark.

Svenske togbilletter er faldet 7 pct.

De svenske jernbaners, SJ, billetpriser er fra 2005 til 2008 faldet med 7 procent. Det fortæller en ny analyse fra Statistiska Centralbyrån. Fra 1995 til 2005 steg priserne omvendt med 50 pct. Det er indførslen af variable billetpriser, hvor priserne stiger frem mod afgang, der er årsagen til faldet fortæller Kommunikationsdirektør Elisabeth Lindgren:

Vad som är ännu viktigare är att ingen betalar mer än tidigare men däremot så betalar fler än 80 procent av resenärerna betydligt mindre om man reser exempelvis mellan Stockholm och Göteborg. För oss handlar det om att fylla tågen oavsett om det är hög- eller lågkonjunktur. Metoden är att sätta ett biljettpris som resenärerna är beredda att betala för. Prismodellen är lika effektiv i en lågkonjunktur när resenärernas betalningsvilja är lägre. Vi anser att det är bättre att många reser och betalar lite mindre än att få reser och betalar mycket.

Det svarer til situationen på flybilletter med varierende priser afhængigt af rejsetidspunkt og bestillingstidspunkt. Hvis det kan betyde flere togpassagerer, så er det vel fornuftigt, men skaber en forvirrende prisstruktur for os passagerer. DSB ligger en hel del bag SJ, men er kommet godt med DSB Orange.

Kilde: SJ.

skift fra el-bil til el-tog

DSB og Better Places har indgået en aftale, således at DSB ved stationerne vil opstille ladestationer til brug for elbiler og samtidig stille lejebiler til rådighed for passagererne. I 2010 vil der, som et pilotprojekt, på Høje Tasstrup og Skanderborg Statioer blive opstillet ladestationer. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen siger om aftalen:

Med aftalen kigger vi ind i fremtiden – en fremtid, hvor vi skal have reduceret den alt for høje CO2-udledning. Til det formål kan toget og elbilen hånd i hånd bidrage med rigtigt meget. Samtidig byder vi her ind med løsninger på de store trængselsproblemer, og endelig, tror jeg, at travle pendlere i dag, i stedet for at sidde og hyperventilere bag rattet i de uendelige motorvejskøer, sætter pris på at kunne arbejde online i toget, læse en avis eller en god bog og have kvalitetstid til sig selv. Samarbejdet kombinerer det bedste ved de to transportformer og giver os en fantastisk mulighed for at kunne trække endnu flere kunder over i toget

Se filmen om samarbejdet her.

Dagsværkere kommer gratis med toget

Når gymnaiseeleverne d. 4. november dagsværker, så kan de gratis tage toget. DSB har nemlig indgået en aftale med Operation Dagsværk om at give de elever der deltager i Operation Dagsværk gratis transport, når de vælger at arbejde frivilligt på dagsværkdagen, hvor der samles ind til Zimbabwe.

Samtidig ansætter DSB en række dagsværkere, der skal gøre rent på stationerne. En dagsværker koster kr. 300 for fem timers arbejde.

Kilde: DSB.

Trafikforlig: en moderne jernbane

Efter Venstres længe ventede melding i går kunne partierne bag Transportaftalen fra starten af året i dag indgå forlig om En moderne Jernbane:

Anlæg af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Dermed kan der endelig sættes punktum for den lange diskussion om udvidelse eller nyanlæg. Fra vigerslev Allé og frem til Ulstrupvej overdækkes banen og dermed vil området ved Kulbanevej ikke blive gennemskåret af den nye jernbane og de eksisterende boldbaner kan genetableres. Der fremlægges anlægslov i foråret 2010.

Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. Det manglende dobbeltspor på denne strækning anlægges og forventes indviet i 2015 med det eksisterende signalsystem og med forberedelse til det nye der forventes indviet 2020. Dobbeltsporet giver mulighed for at passagerne kan komme seks minutter hurtigere frem. Stationerne i Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød bygges om med tunneller, gangbroer og elevatorer. Der fremlægges anlægslov i dette efterår.

Dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens. Det manglende dobbeltspor påbegyndes i 2011 og forventes færdigt i 2015. Der eksisterer allerede anlægslov for dette arbejde. Hermed mangler der kun dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.

Udvidelser af kombiterminalerne. Der investeres op til 66 millioner kroner i udvidelse af kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov.

Renovering af Nørreport Station. Der afsættes kr. 210 millioner til renovering af Nørreport, der omfatter genåbning af nordligt trappeløb fra overfladen til S-togsperronen, ny belægning på fjernperron, renovering af trappen ved Gothersgade og hovedtrappen fra fjerntogsperronen til forhal samt supplerende perronbelægning på S-togsperron. Herudover gennemføres der en betonrenovering af betonmembranen over sporene. Projektet medfører en lukning af fjerntogsperronen i otte måneder, som tidligere omtalt, og vil blive gennemført samtidig med at Københavns Kommune omlægger pladsen foran stationen i perioden 2011-2014.

Esbjerg Havnebane. Der reserveres 100 millioner til en ny sporforbindelse til Esbjerg Havn.

Nyborg Havnebane. Der reserveres 15 millioner til en ny havnebane ved Nyborg.

For begge havnebaner gælder at der i første omgang afsættes 8 millioner til beslutningsgrundlag og at der kræves medfinansiering fra anden side.

Med dette forlig er der endelig givet signal til en omfattende forbedring af jernbanen i Danmark. Tidligere investeringer i f.eks. Ringbanen og Nærbanerne ved Århus og Aalborg viser, atnyinvesteringer i jernbane medfører mange flere passagerer. Midt i en klimakrise er det helt nødvendigt at der kommer flere tager toget. Spørgsmålet er så, hvor meget der bliver sat af til motorveje i det næste forlig.

Kilde: Transportministeriet.

Venstre (endelig): Banen skal via Køge

Efter lang tids diskussion har Venstres folketingsgruppe endelig besluttet sig for at gå ind for at der skal bygges en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger til Ingeniøren:

Det er helt afgørende for flertallet i Venstres folketingsgruppe, at nybygningsløsningen med sine to nye spor på hele strækningen mellem København og Ringsted er langt den mest fremtidssikrede jernbaneløsning – også når vi kigger ud på den anden side af 2030.

Men formanden for Folketingets Trafikudvalg og Pihl Lorentzens partifælle Flemming Damgaard Larsen er fortsat ikke enig:

For de penge kunne vi altså give borgerne rigtig mange påtrængende infrastruktur-løsninger, som der i øjeblikket ikke er råd til. Jeg synes ikke, at nybygningsløsningen er den bedst mulige udnyttelse af skatteydernes penge.

Endelig en fornuftig udmelding fra Venstre. Det har så også taget næsten to år. så mangler vi kun Dansk Folkeparti.

Kilde: Ingeniøren.

Renovering af Nørreport stopper regionaltogene

I 2013 skal Nørreport Station renoveres og det betyder formentlig at regionaltogsperronen skal lukkes i de otte måneder renoveringen står på. Det betyder at 20.000 passagerer dagligt skal finde andre måder at komme på arbejde.

Renoveringen betyder en fornyelse af betonmembramen over sporene, nye trapper og fliser og endelig nyt ventilationsanlæg, der kan sikre en renere luft. Socialdemokraternes Trafikordfører Magnus Heunicke siger til Berlingske Tidende:

Nørreport Station er en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en af de mest nedslidte. Fjerntogsperronen ligner et offentligt toilet, og hvis det er nødvendigt at lukke den under renoveringen, så må man desværre gøre det.

Renoveringen forventes at koste omkring 210 millioner kroner.

Kilde: Berlingske Tidende.

Med S-toget hjem fra J-dag

I forbindelse med den legendariske J-dag, hvor Tuborg frigiver julebryggen, kan man i år tage S-toget hjem ganske gratis.

Det eneste man skal gøre er at sende en SMS til 1990 med teksten jdag. Tjenesten er gratis (+ alm. trafiktakst) og udbydes af DSB S-tog, Flintholm alle 55, 2000 Frederiksberg.

Tilbuddet gælder fra 20.59, hvor sneen falder og frem til sidste tog.

Kilde: DSB S-tog på Facebook.

Udbud af transportsystemet til Cityringen

Nu har Metroselskabet udsendt materialet til de fire leverandører, der skal komme med tilbud på tog og tekniske anlæg i forbindelse med Cityringen. Det drejer sig om:

• Ansaldo STS (Italien)
• Bombardier Transportation Danmark A/S
• Construcciones y auxiliary de ferrocarriles S.A. (CAF) (Spanien) i konsortium med Thales Transportation, Signalling and Security Solutions A/S (Danmark),Balfour Beatty Rail Danmark A/S og Keolis Nordic AB (Sverige)
• Siemens A/S (Danmark) i konsortium med Siemens STS (Frankrig), Siemens AG (Tyskland) og Hyundai ROTEM (Korea).

I næste uge forventer Metroselskabet at udsende udbudsmaterialet vedr. tunneller og stationer.

Et eller andet sted vil det give mest mening, at det bliver Ansaldo, da de jo i forvejen har leveret systemet til den eksisterende metro.

Kilde: Metroselskabet.

Check-in på Hovedbanegården

Københavns Lufthavn har opstillet to check-in automater på Københavns Hovedbanegaard, således at det nu er muligt at tjekke ind til flyet før man ankommer til lufthaven og dermed gå direkte til enten security eller bagageafleveringen. Op mod 60 procent af passagererne i Københavns Lufthavn anvender selv chek-in, enten i selve lufthavnen eller via nettet.

Da maskinerne udskriver gyldig rejsehjemme til fly, så skal automaterne leve til op til række sikkerhedskrav, herunder videoovervågning og at de er skruet fast i gulvet.

Som tidligere omtalt så anvender over halvdelen af passagererne i Københavns Lufthavn kollektiv transport til og fra Lufthavne. DSB forventer at endnu flere vil tage toget. Underdirektør i DSB Fjern- og Regionaltog Anne-Lise Bach Sørensen siger:

Københavns Hovedbanegård har det meste af døgnet syv afgange i timen til Kastrup, og indcheckning på Hovedbanegården betyder, at du kan gå direkte til Security, hvis du ikke har bagage. Og har du bagage, kan du gå direkte til bagagedrop. Vi forventer, at check-in på Hovedbanegården kan få rigtig mange vil vælge at tage toget og dermed understøtte miljørigtig transport

DSB kommer - som den faste læser vil vide - med mange nye tiltag for øjeblikket. Det må være resultaterne af Sporskifte 2010, der begynder at vise sig.

Kilde: DSB.

Hold møde i lyntoget

Nu får passagererne på DSB 1' mulighed for at holde møde på strækningen mellem København H og Århus H. Det er den bagerste del af DSB 1' (bag glasvæggen i i den bagerste kupé), at der nu kommer 5 mødepladser. Underdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen siger:

DSB vil med det nye produkt hjælpe erhvervslivet med at effektivisere rejsetiden. DSB 1' tilbyder fra den 1. oktober op til fem mødepladser i en række InterCityLyn på strækningen København-Århus og Århus-København. De interesserede køber mødefaciliteterne for hele strækningen, selv om kunderne kun benytter pladser på en delstrækning. Mødezonen koster som introduktionstilbud 2.250 kroner.

DSB lægger sig i selen overfor de forretningsrejsende: For en måneds tid siden åbnede der en Lounge på Odense Banegaard og i 2010 indsætter DSB en Nonstop Express, der skal forbinde København og Århus på kun to timer og fyrre minutter.

Kilde: DSB.

Forsvinder grafitien?

I følge Metroxpress er Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre blevet enige om en indsats mod graffiti. I første omgang er der tale om et et-årigt forsøg, hvor der afsættes 9 millioner til hovedstadsområdet og hvor Banedanmark selv skal finde midlerne til at resten af landet. De 9 millioner findes i øvrigt i en pulje til støjafskærmning. Trafikordfører Johannes Poulsen, Det Radikale Venstre siger til Metroxpress:

Det ser ikke lige kønt ud alle steder. Men nu bliver graffitien fjernet de steder, hvor der er flest passagerer.

I følge Beslutningsgrundlaget for 2006, så kræver det i første omgang 32 millioner kroner at fjerne den eksisterende graffiti, heraf skal der anvendes 20 millioner på S-banen. Samtidig skal der årligt bruges mellem 8 og 9 millioner på løbende at fjerne grafittien. Af dette beslutningsgrundlag fremgår det i øvrigt også, at Sund&Bælt bruger lige omkring 1 million om året på Kastrupbanen og at Metroen bruger to millioner om året på at få fjernet graffiti indenfor 48 timer.

Hvordan forestiller forligspartierne sig, at Banedanmark kan komme i bund med graffitien uden at der afsættes de nødvendige penge til det?

Kilde: Metroxpress.

Ved vi hvor vi har Venstre?

Diskussionen om udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted er efterhånden ved at nå sin afslutning: Efter flere års undersøgelser nåede Trafikstyrelsen i starten af september frem til, at anlægget af en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge er den fordelagtige løsning. Kristian Pihl Lorentzen der Venstres trafikordfører melder nu klart ud og siger til Berlingske Tidende:

Jeg er blevet overbevist om, at nybygningsløsningen er den løsning, der sikrer den kapacitet, som vi også skal nyde godt af i 2030 og 2040. Det gør et meget stort indtryk på mig, at det samfundsøkonomiske resultat er langt bedre ved nybygningsløsningen, og så er det bedre at investere ti mia. kr. og få en særdeles god forrentning end at investere tre mia. kr. i en dårligt forrent løsning.

Det er der ikke noget nyt i: Det sagde han sådan set allerede i starten af 2008. Men den gang var Venstres lokale Trafikmafia Flemming Damgaard-Larsen på banen med sit ønske om at anlægge et 5. spor langs med den eksisterende bane og det er han fortsat. Til Berlingske Tidende udtaler han:

Hvis man skal kunne udnytte effekten af en ny bane og få mange, mange flere tog igennem Hovedbanegården, er man nødt til at udbygge den for tre mia. kr. Og det beløb, vil man have til rådighed, hvis man vælger femtesporsløsningen. Og så vil der endda være fire mia. kr. tilbage, som kan anvendes på andre trafikløsninger i hele landet.

Reelt set venter vi på Dansk Folkeparti: Det er det eneste parti der endnu vakler.

Kilde: Berlingske Tidende.

Sterling og CO2-udslippet

Flyselskabet Sterling kører for øjeblikket en kampagne for, hvor miljøvenlige deres propelfly. På Sterlings hjemmeside hedder det f.eks.:

Faktisk er vores propelfly så miljøvenlige, at de er fuldt ud konkurrencedygtige
med andre transportformer. Du kommer ikke langt i din bil på otte kg brændstof,
men i vores propelfly kan du komme helt fra København til Aalborg. Og hvis du
oven i købet skifter en almindelig pære hjemme i stuen ud med en
energisparepære, har du fløjet fuldstændig CO2-neutralt. Så det er faktisk ikke
så ringe for miljøet endda, hvis du vælger flyet næste gang, du skal på tur i
Danmark.

Herefter henviser Sterling til Energistyrelsen og på Energistyrelsens hjemmeside kan man finde følgende beregninger med besparelser, hvis man laver et videomøde i stedet for at tage rejsen:

IC3 tog 12 kg CO2/person
Propelfly 31 kg CO2/person
Jetfly 66 kg CO2/person
Lille bil 74 kg CO2/person (1 person i bilen)
Mellemklasse bil 88 kg CO2/person (1 person i bilen)

Meget behændigt undlaer Sterling at medtage udslippet fra et IC3-tog i den pressemeddelelse, der understøtter deres kampagne.

Det er altså fortsat mest miljøvenligt at tage toget. Problemet med flyvningen er, at C02-udslippet er ganske højt og der ikke er afgifter på flybrændstof. Herudover skal man lægge det C02-udslip der er for transporten fra Lufthavnen og til den by, som man skal besøge.

Kilder: Sterling, Energistyrelsen, Climateminds. Foto: Sterling (det bliver nok første og sidste gang, at jeg viser fly på denne side).

Svar fra Transportministeriet

I sidste uge fremlagde Transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst, men efter en artikel i Berlingske Tidende kom jeg i tvivl om stationerne skal sælges eller ej og jeg har nu fået svar fra Pressechef Jesper Olsen og han skriver i en e-mail:

Jeg tror man skal holde sig til det der står i oplægget, og ikke en Berlingske-artikel. Og der er tale om et debatoplæg, som Lars Barfoed har lagt frem.

Så må man håbe, at holdningen i debatoplægget også kommer med i den endelige strategi. I yderste konsekvens kunne det jo betyde, at Københavns Hovedbanegaard ville blive solgt til højest bydende.

75 km metro i Dubai

Det er ikke kun i København, at der bliver bygget fuldautomatiske metrosystemer. I Dubai i De Forenede Arabiske Emirater indviede man d. 9.9.09 sin metro, der har en udstrækning på 75 kilometer og med 29 stationer, hvoraf 9 ligger under jorden. Hvert af de 5 vogne lange togsæt kan have 643 passagerer og består af:

• Gold VIP Class, hvor der er 18 pladser i læder og med et mere luksuriøst indre end, hvad man ellers ser i metrovogne,
• En vogn der er reserveret til kvinder og børn, der bl.a. indeholder plads til tasker.
• Tre Silver Class vogne.

Metroen kører alle ugens dage, lørdag til torsdag fra kl. 6.00 - 23.00 og fredag fra kl. 14.00 til midnat.

Kilde og Foto: Dubai Metro.

Om privatiseringen af DSB

På hjemmesiden Dansk Politik har min gode ven Dan Holt Jensen skrevet en kommentar om privatiseringen af DSB og andre statsvirksomheder, som interessede kan læse her.

Skal stationerne sælges, hr. Transportminister?

I går fremlagde transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst. Heri står der på side 23 - 24 om stationerne:

Stationerne er en del af infrastrukturen, som bør forblive i offentligt eje. Det skal inden for disse rammer undersøges, hvor ejerskabet organisatorisk skal placeres, og hvem der skal have ansvaret for fornyelse og vedligeholdelse. Hvordan skal organiseringen af stationerne tilrettelægges med henblik på at de kan bidrage til målet om flere togpassagerer i de kommende år, og hvordan er sammenhængen med den overordnede udbudsstrategi? Skal staten dække omkostningerne ved stationerne direkte, eller skal jernbanevirksomhederne betale en stationsafgift, der finansierer driften? Skal man lade stationsejeren forestå sal-get af billetter og servicering af passagererne – eller er det en særskilt opgave for jernbanevirksomhederne? Hvordan kan man afprøve hvilken vægt
passagererne egentlig tillægger stationerne?

Efterfølgende står der i en faktaboks om en analyse som Boston Consulting Group (BCG) har lavet følgende:

BCG vurderer, at stationerne ved udbud af hele togtrafikken ikke bør forblive under DSB's ejerskab. Opgaven kan henlægges til et særligt selskab eller eventuelt Banedanmark. Selskabet skal i givet fald finansiere sin virksomhed gennem udlejning til operatørerne og tredjeparter, samt modtage en direkte finanslovsfinansiering og/eller en standsningsafgift for operatørernes brug af stationen. Den kundevendte drift af stationerne foreslås varetaget af de respektive operatører, som varetager den togdrift, der betjener stationen.

Til Berlingske Tidende udtaler Transportministeren så:

Man kan f.eks. forestille sig, at stationerne bliver placeret i et datterselskab, der senere kan frasælges.

Hvad mener ministeren? Skal stationerne sælges til højestbydende eller skal de fortsat ejes af staten? Jeg skal følge op, når jeg får et svar.

Kilde: Berlingske Tidende (jeg har desværre ikke kunnet finde citatet på hjemmesiden) og Transportministeriet.

Fra Entreprise til Produktion

For lidt over et år siden fik Banedanmarks entreprenørdivision eget navn og logo, Entreprise. Nu lukker Banedanmark Entreprise og etablerer i stedet et mindre Produktion.

Fremover skal Produktion varetage højest 10 procent af Banedanmarks samlede opgaver, der fortsat alle sammen skal udbydes. Direktør i Banedanmark Jesper Hansen siger:

Fordelene ved den nye organisering er, at der kan opnås en mere langsigtet og sammenhængende planlægning af vedligeholdelsesopgaverne på jernbanen. Samtidig er der skabt basis for en sund og stabil virksomhed, hvor det er lykkedes at fastholde kernekompetencerne inden for jernbanen.

Ændringen betyder at 138 medarbejdere skal afskediges.

Kilde: Banedanmark.

S-tog holder øje med os

DSB S-tog etablerer nu en overvågningscentral, således at de mange kameraer på stationerne ikke kun vil blive brugt efterfølgende. Men personerne på overvågningscentralen kan kontakte enten DSB S-togs eget personale, vagter eller Politiet.

Dermed må både Harry og Solveig finde sig i at blive overvåget på stationen. Jeg er sådan meget i tvivl omkring overvågning: Det kan misbruges, men så længe man ikke selv foretager sig noget ulovligt, så er det vel okay.

Kilde: DSB S-tog.

En jernbane i Vækst

I dag fremlagde Transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst, der - som hedder i ministeren forord:

Regeringen vil fremlægge sin strategi for jernbanens organisering i efteråret 2010. Den vil rumme sigtelinjerne og de konkrete initiativer vedr. udviklingen af det danske jernbanenet i de næste 15 år. I det følgende præsenteres hovedelementerne og målsætninger for arbejdet.

Herefter indeholder debatoplægget spændende historier som:

Togtrafikken skal ses som en integreret del af den samlede trafikforsyning i samfundet. Toget skal ikke alene fungere i et umiddelbart samspil med bustrafikken i et integreret kollektivt trafiksystem - det skal også være let og enkelt at kombinere individuel og kollektiv transport med gode skiftemuligheder. Det handler eksempelvis om flere parkeringspladser ved stationerne. Skellet mellem individuel og kollektiv transport skal brydes ned.

Eller:

Jernbanen er en energieffektiv transportform. Toget bruger meget mindre energi end bil, bus og fly for sammenlignelige transporter. Men der kræves et vist volumen før de tekniske fordele i praksis kan slå igennem – et tomt tog er mindre energieffektivt end en bil. Den energieffektive drift er central i morgendagens samfund, hvor kravene om et bedre miljø, mindre CO2 og højere mobilitet i høj grad kommer til at sætte dagsordenen.

Herefter handler det bl.a. om

• Organiseringen af timemodellen, hvor det forslås, at man kan lade et privat selskab stå for anlægget og driften.
• Forskellige kontraktmodeller, det skal fastslås hvordan der skal køres som i dag, eller man skal lade det være op til operatøren.
• Udbud af trafikken på strækningerne Fredericia - Odense - Svendborg og Roskilde - Køge - Næstved.
• Overdragelse af stationerne fra DSB til staten
• Ændringer af reglerne, således at godstog ikke altid nedprioriteres.
• Omdannelse af DSB til et holdingsselskab, hvor de forskellige aktiviteter placeres i datterselskaber og vil kunne sælges enkeltvis.

Det er godt, at Regeringen i det hele taget vil diskutere jernbanen, men det er utroligt, at det kun handler om konkurrenceudsættelser og privatisering. Ikke fordi jeg er i mod, at gøre det offentlige mere effektivt, men det er nødvendigt at der er offentlig jernbanetrafik i hele landet og på de fleste tidspunkter af døgnet.

Kilde: Transportministeriet.

Med X2000 til Malmø

Hvis man ikke gider rejse med DSBFirsts Øresundstog til Sverige, så kan man nu tage SJ's X2000-tog. Det er nemlig fra d. 16. september muligt at købe billetter til følgende strækninger:

Malmø – København
Malmø – Kastrup
Hässleholm – Lund
Lund – København
Lund – Kastrup

Kilde: SJ.

S-tog om natten

D. 20. november begynder DSB S-tog at køre med tog om natten efter fredag og natten efter lørdag, således at der op alle strækninger kommer tog en gang i timen og på Ringbanen og mellem Valby og Hellerup hver halve time.

I første omgang bliver det i en forsøgsperiode på seks måneder og det bliver til almindelig takst, i lighed med busserne og metroen.

20. november? Det passer jo godt med julefrokostperioden, hvor S-tog tidligere kørte hvert 20. minut. I forhold til en natbus, så er S-toget både hurtigere og nemmere, så mon ikke det bliver en stor succes.

Kilde: DSB.

Trafikstyrelsen: Byg en ny bane over Køge

I dag offentliggjorde Trafikstyrelsen sin miljøredegørelse for, hvordan jernbanekapaciteten kan udvides mellem København H og Ringsted, og konklusionen er klar:

Når effekterne af de to løsninger sammenholdes med investeringen, er Nybygningsløsningen både absolut og relativt 5. sporsløsningen overlegen. Kun Nybygningsløsningen lever op til et forrentningskrav på 5 pct., og denne konklusion er meget robust.

og

En ny bane vil kunne åbne i 2018 og dermed 2-3 år før 5. sporsløsningen (2020). Det beror på, at anlæg af 5. sporet skal koordineres med udskiftningen af signalerne på den bestående banestrækning. En ny bane kan i forbindelse med anlægget udrustes med det nye signalsystem.

Hermed bør der ikke være langt til den politiske aftale: Byg banen over Køge. Senere forventer jeg at komme med en længere beskrivelse af redegørelsen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Lounge på Odense Banegaard

DSB har nu indrettet en lounge for DSB 1'-passagerer på Odense Banegaard. Business Manager i DSB Marketing Filip Lauritzen siger:

Det er vigtigt for os at kunne imødekomme vores erhvervsrejsendes behov før, under og efter rejsen, skabe en sammenhængende rejse med mulighed for at konvertere rejsetid til arbejdstid, og her er DSB 1' Lounge med mødefaciliteter bare ét ud af de mange nye tiltag, vi har på vej.

Udover selve loungen, hvor man kan læse avis, arbejde eller holde møde, så vil det også være muligt at leje bil i loungen. På længere sigt forventer DSB at indrette lignende lounges på København H og Århus H.

Endnu et træk om de forretningsrejsende. Hvornår kommer DSB med et bonusprogram, som f.eks. SJ har det.

Kilde: DSB. Foto: Nils Lund Pedersen /DSB.

DSB vinder 60.000 ekstra rejsende

DSB og deres samarbejdspartner FirstGroup har vundet en stor kontrakt i Sverige på trafikken i Göteborg. Kontrakten har en værdi på mere end 2 milliarder kroner og gælder i otte år. I alt skal DSB køre på en stærkning på næsten 1000 kilometer og med 15 millioner passagerer i dag, men dette forventes at stige til 20 millioner, når en ny strækning åbnes i 2012.

Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtager:

Dette er en milepæl for DSB og endnu et bevis på, at DSB er særdeles konkurrencedygtige. Sverige er vores andet hjemmemarked, og med Västtrafik, den svenske del af Øresundstrafikken samt Roslagsbanen i Stockholm er vi meget en meget betydelig spiller på det svenske marked, og vores ambitioner i Sverige stopper ikke her. Vi glæder os rigtig meget over afgørelsen, samtidig med at vi er ydmyge over for den opgave, der venter os.

Samlet set sidder DSB nu på mere end 25 pct. af passagertogmarkedet i Sverige.

Kilde: DSB. Foto: DSB.

4 skal byde på GSM-R

Banedanmark har udpeget de fire leverandører, der skal kunne byde på det nye radioanlæg på jernbanen GSM-R:

• Nokia Siemens Networks
• Huawei Technologies
• Thales med Huawei som underleverandør
• Alcatel-Lucent & Bravida med Nortel som underleverandør

Datadelen af det nye system er en forudsætning for det nye signalsystem, der skal indføres frem mod 202o og gør det muligt at bruge det samme system i hele Europa. Læs mere hos Banedanmark her.

Leverandørerne skal aflevere deres bud d. 2. oktober. Kontrakten forventes indgået i starten af 2010 og systemet skal sættes i drift i 2012.

Kilde: Banedanmark.

For 1 millard kroner stationsparkering

Som en del af det politiske forlig om Grøn Transport, så skulle DSB sælge ejendomme for omkring en milliard kroner og nu har Transportministeriet og DSB indgået selve aftalen. Lars Barfod siger til Sjællandske.dk:

De fleste stationer med behov for bedre parkeringsforhold ligger i hovedstadsområdet, men der er også andre med. DSB skal nu i gang med at finde de bedste bud på, hvor man skal gå i gang. Og jeg regner med, at vi taler om måneder snarere end år til, at de første anlæg vil blive påbegyndt.

Transportministeren fortsætter:

I januar indgik vi en politisk aftale om trafikken, og vi har nu indgået en aftale med DSB, som sikrer en milliard kroner til at anlægge nye p-pladser ved stationerne.

Det fremgår allerede af Regeringens eget oplæg, at DSB skal bidrage med en millard kroner, så kalde det en nyhed. Det er måske lige i overkanten.

I følge det seneste årsregnskab for DSB, så har DSB ejendomme og grunde en samlet bogført værdi på 5,7 milliard kroner og, hvis vi ser på listen over ledige lejemål hos DSB Ejendomme, så omfatter den kontorlokaler på f.eks. Roskilde Station og Aalborg Station. Hvad er det så for bygninger der skal sælges og hvordan forventer man at kunne sælge en sjettedel af sine ejendomme midt i en finanskrise?

Når det er sagt, så er det ganske fonuftigt at give bedre muligheder for passagerne at koble bil og tog sammen.

Kilde: Sjællandske.

CFL Cargo flytter IC4

Når IC4-togene overføres fra Italien til Danmark, så sker det med tog. Fra Italien transporteres togene gennem Østrig og Tyskland inden de når den danske grænse. I Italien er det Treniitalia, mens det i Østrig og Tyskland er TX-logistik, der transporterer IC4-togene, fra Padborg er det CFL Cargo der transporterer togene til Århus.

På billedet er det MX 1023, der er nylakeret i traditionelle GM-farver, der transporter et IC4-tog gennem Stilling d. 30. marts 2009. Da togsættet ikke er godkendt til drift, så må det ikke selv køre, men skal flyttes af andre tog.

Kilde: CFL Cargo. Foto: Asger Christensen/CFL Cargo.

AP Møller tager toget

Jeg har tidligere omtalt planerne om en direkte togforbindelse mellem APM-terminalen i Århus og København (Høje Taastrup) og toget starter nu efter sommerferien. Det fortæller Forretningsdirektør i APM Terminals Helle Almind til Ing.dk:

Vi har simpelthen købt hele toget, så nu kan vi selv stå for planlægningen af driften, og det betyder, at vi efter sommeren kommer op på tre ugentlige afgang i hver retning.

Selve turen tager fem timer og det er DB Schenker Rail, der stiller lokomotiver og personale til rådighed. Toget skal i følge Jacob Flyvbjerg Christensen, der er chef for APM Terminals i Århus kune besparelser for kunderne og reducere CO2-udslippet:

På et tidspunkt, hvor skibsfart, importører og eksportører søger efter nye besparelser, føler vi, at dette nye tilbud imødekommer markedets ønsker - og reducere udslippet af CO2.

Initiativet viser at godstrafik på skinner i Danmark ikke har overlevet sig selv. Investeringen i Århus Havnebane, der har sikret en mere optimal forbindelse mellem Århus Havn og jernbanenettet, har formentlig været grundlaget for APM Terminals beslutning om anvendelsen af jernbanen.

Forhåbentlig giver den nye togforbindelse blod på tanden for de øvrige havne og for dermed for de 200 millioner der i trafikaftalen fra januar måned er afsat til at forbedre forbindelserne mellem jernbanenettet og havnene.

Artiklen på Ing.dk omtaler i øvrigt DSB et par steder. Nu driver DSB ikke godstrafik, men kun passagertrafik og det er nok DB Schenker Rail, der tænkes på.

Kilder: Ing.dk, APM Terminals. Foto: Maersk.com

S: Fremryk jernbaneinvesteringer

Som del af sine store Vækstplan vil Socialdemokraterne fremrykke investeringer i jernbanen for fire milliarder kroner til 2009 og 2010. Trafikordfører Magnus Heunicke siger:

Her og nu skaffer vores plan arbejdspladser, men målet er samtidig at styrke den kollektive trafik, som er en mærkesag for os socialdemokrater. Jernbanen skal forbedres, hvis vi skal have flere til at vælge den klimamæssigt bedste transportform.

Konkret drejet det sig om følgende, der indgår i aftalen om En grøn transportpolitik fra januar måned:

• Dobbeltspor i Sønderjylland,
• dobbeltspor på nordvestbanen
• dobbeltspor på sydbanen syd for Vordingborg.
• fremrykke elektrificeringen af jernbanen til Esbjerg,
• investere i et landsdækkende trådløst internet-netværk langs jernbanen, der kan være et attraktivt gratis tilbud til togpendlerne og
• øge investeringerne i den moderne sporvogn, letbanen, så den kan blive til virkelighed i København, Århus, Odense og Aalborg.

Samlet set forventer Socialdemokraterne at investeringerne kan give 4.700 ekstra job.

Kilde: Socialdemokraterne.

DSB renoverer Hellerup Station

Den mere end 100 år gamle Hellerup Station skal nu renoveres, så den fremstår som ny igen. Først og fremmest er det grafitien der skal fjernes og perrontunnelen (der vist nok er Danmarks ældste fra omkring 1900) får nyt gulv. Samtidig etableres der flere cykelstativer og der kommer ny belysning.

Selve stationen og trappehusene over perrontunnelen og perrontaget på perronen mellem spor 2 og 3 er fredet og trappehusene og perrontaget blev renoveret i 2005 i et samarbejde mellem DSB og Kulturarvsstyrelsen).

Renoveringen af Hellerup Station er en del af renoveringsprojekt, som DSB S-tog har sat i gang fortæller Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marschall:

Kunderne skal stå på stationen og føle, at de har fået, hvad de betaler for. At det er fair i forhold til billetprisen. Sådan vil det ikke være med det samme, men det er dér, vi skal ende.

Og fortsætter:

Vi har ikke pengene til at lave alle stationer på en gang. Derfor tager vi først fat i de stationer med flest rejsende, for at det kan komme flest muligt af vores kunder til gode.

I år kommer dette til gælde for Valby og Nørreport, ligesom der skal ses nærmere på indretningen af Avedøre, Sjælør, Ballerup og Herlev i år.

Jeg har tidligere omtalt den manglende vedligeholdelse af Åmarken Station, den manglende vedligeholdelse af perroner og om grafitti på Banedanmarks områder. Det er derfor godt at DSB og Banedanmark går i gang med en omfattende hovedrengøring og vedligeholdelse af stationerne, men så skal de også huske den daglige rengøring og vedligeholdelse.

Kilder: DSB, Villabyerne.

Veolia fra Malmø til Stockholm

hidtil har SJ haft monopol på intercitytrafikken i Sverige, men det forsvandt 1. juli og dermed er der åben konkurrence på togdriften mellem f.eks. Malmø og Stockholm og allerede i dag (3. juli)indsætter Veolia Transport et togsystem mellem Stockholm og Malmø S (Syd, Svägertorp - da Malmø C er under ombygning).

Der kører tog fra Stockom fredag, lørdag og søndag middag og retur om eftermiddagen og vil standse på følgende stationer på vejen: Lund, Hässleholm, Alvesta, Nässjö, Linköping og Norrköping. Toget har spisevogn med panoramaudsigt og gratis internet. Det er

Det er togselskabet Hector Rail der skal stå for trækkraften.

Priserne bliver lave: 299 SEK for en tur Stockholm - Malmø, men så tager det også mere end én time mere end, hvis man tager SJ's X2000.

Det kunne være interessant for danskere, hvis man vil billigt til Stockholm.

Kilde: Veolia Transport, Hector Rail.

Desiro på Grenåbanen

DSB har skrevet kontrakt med Siemens om levering af 8 nye togsæt af typen Desiro (litra MQ). Desiro kører allerede regionaltrafikken på Fyn og de nye togsæt erstatter de gamle MR-togsæt.

Med de nye togsæt kan DSB dels kører hurtigere og samtidig spare brændstof, da Desiro er meget lettere end MR.

Togene bliver leveret i 4. kvartal 2010.

Oprindeligt var det vist planen at IC2 skulle indsættes på Fyn, således at Desiro kunne flyttes til Grenåbanen. Så mens vi venter på IC2 er det godt at passagerne på Grenåbanen kan få nye tog. Så kan man altid diskutere komforten, men Desiro har den fordel, at dørene er i perronhøjde.

Kilde: DSB. Foto: Siemens (her i en udgave til DB, da DSB's hjemmeside ikke indeholder billeder af togene for øjeblikket).

Med Arriva til Nordtyskland

togselskabet Arriva, der trafikerer strækningen mellem Esbjerg og Tønder og videre til Nibøl i Tyskland har indgået et samarbejde med de to tyske togselskaber NEG og NOB om en dagsbillet, Arriva One Day Nordtyskland, således at man kan køre til Sylt eller Hamborg for kr. 195. Billetten gælder dog ikke til hverken DSB eller DB's tog.

Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.

Kilde: Arriva, Skånetrafiken.

Arrivas skinnebus som intercity?

Arriva, der driver de regionale togforbindelser i Jylland, barsler - i følge epn.dk - med en ny idé om et nyt togsystem mellem Odense og Aalborg i wekenderne, der skal konkurrerere med DSB's intercity og lyntog. Administrerende direktør i Arriva Johnny Hansen udtaler til Epn.dk:

I forbindelse med den nye kontrakt i Midt- og Vestjylland (hvor Arriva i dag står for togdriften, red.) forventer vi at få ledigt togmateriel i weekenderne. Og vi kan se, at der disse dage også er mulighed for at køre på skinnerne, da der er ledig kapacitet. Derfor arbejder vi netop nu med et projekt om mulige afgange mellem Odense og Århus samt Århus og Aalborg i weekenderne.

Tidligere har Arriva haft planer om en forbindelse mellem København H og Århus i myldretiden, men Adm. direktør i DSB Søren Eriksen er ikke urolig for konkurrencen:

Vi har ventet på Arrivas udspil meget længe. Det er efterhånden tre år siden, at Arriva første gang meldte ud, at de ville køre lyntog mellem landsdelene, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget lidt mere ambitiøst. Jeg er ikke imponeret – især ikke hvis de vil gøre det her uden at indkøbe nyt materiel. Med én afgang i hver retning dagligt lørdag og søndag er det jo et rimeligt ufleksibelt produkt, Arriva tilbyder, og det er tilmed langsommere og mindre komfortabelt end det, kunderne er vant til hos os.

Selvom Arriva lokker med en lavere billetpris, så handler transport også om komfort og de Lint togsæt eller skinnebusser, som Arriva anvender, har en væsentlig dårligere siddekomfort, end hvad DSB kan tilbyde. Hvis Arriva for alvor ønsker at lave konkurrence på togdriften, så kræver det bedre og hurtigere materiel, da Lint-togene kun kan køre 120 km/t og ikke de op til 180 km/t, som DSB kan.

Kilde: DSB, Epn.dk

Blindspor?

Åbenbart er jernbaneforbindelsen mellem Frihavnen og sporområdet ved Østerport blevet afskåret i forgårs kom jeg forbi og da så sporet sådan her ud:

Er vi i København helt ved at afvikle vores havneaktiviteter og relationen til gods på bane? Jeg har andetsteds omtalt planerne om at omdanne Nordhavnen til boliger og kontorer, men at man allerede nu er i gang med at fjerne jernbaneforbindelsen virker forhastet og i øvrigt problematisk i et miljøperspektiv.

I Malmø Havn (der drives af samme selskab som Københavns Havm, CMP) er netop gået i gang med byggeriet af en ny stor terminal, der bl.a. omfatter en kombiterminal, der skal gøre det muligt om omlaste containere mv. mellem tog, bil og skib. Jeg har endvidere ofte omtalt nye initiativer på godstogsområdet i Sverige.

Omvendt i Danmark: Her kan man finde på at etablere et Center for Grøn Transport i Færdselsstyrelsens Biltekniske afdeling og Transportminister Lars Barfoed nævner på ingen måde mulighederne for at anvende bane i denne forbindelse. Hvorfor ikke prioritere den nye RoRo-Rail i dette arbejde? Tilsvarende har jeg utallige gange omtalt de høje priser for godstransport på bane i Danmark.

Med de nyeste trafikforlig fik Socialdemokraterne og SF indføjet nogle linjer om gods på skinner og så må man håbe, at de afsatte 200 millioner (gennem hele perioden) kan sikre ny fremgang for godstransporten på bane.

Terminal 3 - nu med billede

I går skrev jeg om ombygningen af Terminal 3 i Kastrup Lufthavn og i dag jeg muligheden for at tage forbi og se på ombygningen. På pladsen i midten stod tidligere DSB's billetsalg og hvis man ser efter ude i hver side er søjlerne kan man se de nye rulletrapper, der går op til Metrostationen.

Bedre forhold i terminal 3

Hidtil har det været et forhindringsløb at komme fra metrostationen til selve Kastrup Lufthavn, men nu er stationen bygget om, så der bliver bedre plads og rulletrapper.

Samtidig er DSB's billetsalg flyttet fra midten af området og ud til siden. Det giver også plads til 10 nye check-in automater.

54 pct. af passagererne til Kastrup Lufthavn ankommer med offentlige transportmidler. Gennemsnittet i Europa er 32 pct.

Tidligere har en række investorer forslået en ny Terminal A, der skal ligge langt ude ad Kystvejen og som skal have 2.000 parkeringspladser og en shuttlebus til stationen ved Terminal 3. Når 53 pct. anvender offentlige transportmidler, så hænger det jo netop sammen med den lette omstigning fra tog/metro til fly og, hvis Terminal A bliver bygget, så vil det betyde flere biler vejene og dermed et højre CO2-udslip.

Kilde: Kastrup Lufthavn.

Volvo tager fortsat toget

Sidste år indgik Volvo Logistics og Green Cargo en aftale om faste toge mellem Sverige og Tyskland. Den aftale er nu udvidet og skal løbe i de næste tre år, således at togene mellem Umeå/Göteborg og Gent i Belgien også indgår i aftalen. Aftalen omfatter 8 - 10 tog om ugen og en tog i Sverige.

Det etableringen af DB Schenker Rail Scandinavia (det tidligere Railion og endnu før det DSB Gods) der har betydet højere kvalitet og bedre rettighed, der sikrer den nye aftale.

Selv i en lavkunjunktur er der virksomheder der satser miljørigtigt i deres transportvalg.

Kilde: Green Cargo.

Med IC4 til Kastrup

Nu er IC4 også begyndt at køre til Kastrup Lufthavn: Det er toget fra Aalborg kl. 9.59, ankomst til Københavns Hovedbanegård kl. 14.23 og videre til Københavns Lufthavn, Kastrup med ankomst kl. 14.51. Fra Københavns Lufthavn, Kastrup kører toget i gen kl. 18.20 og afgår fra Københavns Hovedbanegård kl. 18.50 og ankommer til Århus H kl. 21.45.

Herudover har DSB et løb fra Aalborg kl. 8.59 og ankomst til København H 13.23 og retur til Århus kl. 19.50 og med ankomst kl. 22.45.

Kilde: DSB.

InterRail er på vej tilbage

Den klassiske dannelsesrejse for unge mennesker, interrailen, er på vej tilbage. Efter store fald gennem 1990erne er antallet af købte interrailkort i første kvartal 2009 fordoblet. En tilsvarende udvikling kan man se i Sverige, hvor SJ fra 2007 til 2008 solgte 80 pct. flere interrailkort og i år er salget steget med 15 pct.

Det store InterRail GlobalPass koster 3.035 for unge under 26 år og giver et ubegrænset antal rejser i hele Europa. Hvis man kun ønsker at rejse 5 dage i løbet af 10 dage, så kommer man kun af med kr. 1.210.

Selvom flyrejser kan være billige, så bringer toget en direkte til city og ikke til en lufthavn langt væk, samtidig er antallet af begrænsninger og ekstra gebyrer mindre, når man rejser med end med fly. Endelig er der miljøargumentet, hvor CO2-forbruget for en togrejse er markant lavere end med fly. Samtidig giver toget mere oplevelse af selve rejsen,

Kilde: DSB, SJ, 24timer.

2 timer og 40 minutter til Århus

Mens DSB er gået i gang med at modtage IC4-togene, så begynder DSB's fremtidige planer med IC4 at tage form:

Fra køreplanskiftet 2010 vil DSB indsætte særlige Nonstop Ekspres-tog mellem København og Århus. Det vil tage 2 timer og 40 minutter for toget at køre uden stop mellem de to byer og togene fortsætter til Københavns Lufthavn og det vil køre i myldretiderne mandag til torsdag i begge retninger. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:

Med IC4 får vi mulighed for at tilbyde vores forretningskunder et helt unikt produkt, der gør det endnu mere attraktivt at vælge toget frem for bilen eller flyet. Vores kunder behøver ikke stresse af sted i køen på motorvejen eller spilde tiden på langsommelige sikkerhedstjek i lufthavnen. Rejsetiden kan med det samme veksles til for eksempel arbejdstid online foran computeren. Og samtidig tilbyder vi kunderne transport, der påvirker klimaet mindst muligt, og som kan medvirke til at mindske trængslen på vejene.

Frem til 2007 tog det 2 timer og 50 minutter for lyntoget at komme den samme strækning, så i forhold til "gamle dage" bliver det altså 10 minutter hurtigere. Jeg har tidligere omtalt Arrivas planer om at indsætte tilsvarende direkte tog og mon ikke vi skal se DSB's planer som et svar på denne potentielle konkurrence?

Kilde: DSB.

DSB bygger IC4 færdig

DSB har indgået forlig med AnsaldoBreda om leverancen af IC4 og IC2-togsættene, således at DSB selv bygger togene færdige. Forliget indeholder følgende elementer:

• at AnsaldoBreda skal levere IC4 og IC2 i en aftalt konfiguration,
• at AnsaldoBreda frikøber sig fra dele af deres forpligtelse i henhold til den eksisterende kontrakt, at der gøres op med parternes gensidige krav som følge af forsinkelsen, hvilket indebærer, at DSB modtager en betydelig kompensation, samt
• at der aftales en ny tidsplan med tilhørende sanktioner for manglende leverance.
Ved denne løsning, kan DSB selv fastsætte det videre ambitionsniveau for IC4 og IC2 toget. DSB vil få lejlighed til at ombygge/ændre
uhensigtsmæssigheder, ligesom DSB kan beslutte at indbygge ikkekontraktuelle dele i toget. DSB kan endvidere købe bistand til udførelsen af sin opgave.

Aftalen betyder endvidere at AnsaldoBreda skal levere de restende togsæt efter en samlet plan: i dag har DSB modtaget 15 togsæt og frem til 1. april 2010 modtager DSB yderligere to togsæt, da AnsaldoBreda først i starten af 2010 får sat den endelig serieproduktion i gang og herefter skal AnsaldoBreda levere 3 togsæt om måneden, således at alle togsæt er leveret i 3. kvartal 2012.

Kompensation
Forliget betyder at DSB får en kompensation på i alt 2,25 milliarder kroner, som fordele på følgende måde:

• 0,8 mia. kr. til færdiggørelse, opgradering og forbedring af toget,
• 0,7 mia. kr. til erstatningsmateriel med videre og
• 0,5 mia. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog (der skal reducere DSB's forsinkelser med 50 pct. i 2020).
• 0,25 mia. kr. har DSB allerede modtaget i henhold til aftale fra november 2005

Samtidig er der indgået yderligere bodsaftaler, hvis AnsaldoBreda ikke kan levere togsættene efter den nye plan, så kan DSB ophæve kontrakten.

DSB's samlede vurdering er derfor:

DSB's eksterne advokats vurdering af ovenstående kontraktuelle forhold er, at der til dato ikke er konstateret et forhold, der alene kunne føre til en ophævelse af kontrakten. Det er ligeledes vurderingen, at fejlmængden og karakteren heraf formentlig ikke vil kunne berettige en ophævelse uden betydelige konsekvenser.

Det er ganske fornuftig aftale, som DSB og AnsaldoBreda har indgået og den sikrer os danskere nye og velfungerende togsæt i løbet af relativt kort tid. Hvis DSB har ophævet kontrakten, så havde vi dels oplevet en meget langt juridisk slagsmål og vi kunne først i 2022 have nye tog, da de skal afvente elektrificeringen. Samtidig er det værd at bemærke at AnsaldoBreda har påtaget sig det fulde ansvar for miseren.

Kilde: DSB.

Transportministeren: Banen skal via Køge III

Så har også den nuværende transportminister Lars Barfoed udtalt for at der skal bygge en ny bane mellem København og Ringsted via Køge:

Det er min intention, at der skal træffes en beslutning om nybygningsløsningen. Det vil være en fremtidssikret løsning, som vil skabe luft for kapacitetsforbedringer i hele landet. Samtidig vil det også være den samfundsøkonomisk mest rentable løsning

Tilbage i 2007 sagde den daværende minister Flemming Hansen det samme og i marts 2008 gentog Carina Christensen det samme budskab. Så er der ikke tale om ny viden, men alligevel har Regeringen udsat den endelig afgørelse med næsten et år i forhold til de oprindelige planer.

Kilde: Berlingske Tidende.

Wildcard og Wundercard

De to store togselskaber DSB og Arriva udbyder hver især et særligt kort til unge under 26 og studerende. Kortet hænger sammen med den rabat, som staten giver til de to togselskaber for netop at lade unge og studerende køre billigt med tog, og da en undersøgelse viser at 169.000 unge ikke har kortet, så lad os se på, hvad kortene egentlig kan:

Begge kort giver følgende rabatter:

• 50% rabat på tog i Danmark på billigdage (både DSB og Arriva)
• 25% rabat på tog i Danmark på normaldage (både DSB og Arriva)
• 25% rabat på tog i Europa gennem RailPlus (gælder kun hvis man er under 26 år)

DSB Wildcard (180 kr.)

• 25% rabat på varerne i togets salgsvogn (Gælder ikke aviser og ugeblade)
• 20% rabat på en Øresundsbillet
• Rabat i forbindelse med events (Fredagsrock i Tivoli, Spotfestivalen i Århus og U2 i Berlin)

Arriva Wundercard (185 kr.)

• Adgang til ungdoms- og studieflybilletter hos KILROY travels
• 300 rabatter i Danmark (telefoni, fitness, kulur, shopping, fastfood etc)
• 40.000 rabatter over hele verden - se http://www.isic.org/

Da Arriva har samarbejdet med KILROY kan det altså bedst betale sig at købe et Wundercard.

Korte S-tog

På linje A er DSB S-tog begyndt kun at køre med de korte S-tog (Litra SE-SF-SG-SH) som et forsøg og fra maj måned vil forsøget blive udbredt til hele S-togsnettet, det fortæller adm. direktør i DSB S-tog Gert Frost:

Vi sætter selvfølgelig flere korte tog ind uden for myldretiden for at bruge vores ressourcer mest fornuftigt både med hensyn til kørestrømsforbrug og med
hensyn til økonomi, og når vi kan dokumentere, at vi på nogle tidspunkter kører med tomme eller halvtomme tog, så er det oplagt at sætte korte tog ind.

Det er naturligvis fornuftigt at optimere driften af S-togene, men med et stigende passagererantal, så skal DSB S-tog også hurtigt kunne sætte flere togsæt sammen, så der er plads til passagererne.

Kilde: DSB.

Læserbrev: Politikken der aldrig

Berlingske Tidende bringer i dag et læserbrev fra mig. I starten af næste uge leverer jeg en længere analyse at deres indlæg.

I Berlingske Tidende 4/5 har trafikordførerne Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V) et fælles indlæg om IC4 og trafikpolitikken under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering. Men indlægget fortæller ikke den korrekte historie:

Trafikforliget fra 1999 var historisk alene af den grund, at der for første gang i mange år investeres i nye baner og stationer: Ringbanen ved København blev fremrykket, nærbanerne ved Århus og Aalborg blev besluttet og endelig blev kapaciteten mellem København H og Østerport forøget. Under den nuværende regering er der besluttet nye baner eller stationer.

Af indlægget fremgår det at V og K ønsker en elektrificering af jernbanenettet i Danmark. Mit spørgsmål er så, hvorfor står der så intet om investeringer i elektrificering i de trafikaftaler, som den nuværende regering indgået frem til 2008? Det er først med aftalen fra 2009, at elektrificering overhovedet er nævnt.

Regeringen forsøger på at føre sig frem med grønne ord, men der er meget langt fra ord til handling.

2 nedbrud om dagen

Det sker i gennemsnit to gange om dagen, at et af DSB's gamle ME-lokomotiver bryder og dermed efterlader vogne og passagerer forsinkede. Det skriver Berlingske Tidende og henviser til et svar fra Transportministeren til Folketingets Trafikudvalg. Samtidig kan Berlingske Tidende fortælle, at lokomotiverne ikke har trækkraft nok til de dobbeltdækkervogne, som DSB i løbet af i år vil have 112 eksemplarer af.

En Bn-vogn vejer 36 tons, mens en dobbeltdækkervogn, litra B, vejer 50. Altså vejer en dobbeltdækker vogn omkring 1,5 Bn-vogn. Starttrækkraften for et ME-lokomotiv er 360 kN og kan give 2.450 kW.

Det er ikke lykkedes mig få beregnet, hvad den maksimale trækkraft for et ME-lokomotiv er, men mon ikke en læser kan hjælpe mig med beregningen.

Kilde: Berlingske Tidende.

På Internettet med S-toget

I løbet af 2009 bliver det muligt for passagerne i S-toget at komme gratis på internettet. Det sker i et nyt samarbejde mellem DSB S-tog og firmaet Gratis Danmark (der også står bag det tilsvarende initiativ på Lollandsbanen). Udover der kommer gratis internet, så opsættes der også tv-skærme i togene (som tidligere omtalt), hvor der skal vises Nyheder fra DR, reklamer og information om trafikken.

I modsætning til løsningen, som DSB har valgt på intercitystrækningen, så bliver det her gratis og det gør det meget mere interessant for passagerne.

Kilde: Fpn.dk.

DSB byder på Metroen

DSB er gået i samarbejde med det parisiske metroselskab RATP (Régie Autonome des Transports Parisiens) om at byde på driften af den københavnske metro. Det sker i selskabet Centour A/S, som DSB ejer 51 pct. af og RATP resten. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:

At byde på metroen i København ligger i logisk forlængelse af DSB’s strategi om at deltage i trafikudbud og opstarte kommerciel trafik. Vores partnerskab med RATP gør os til en meget seriøs bejler til at overtage driften af den københavnske metro. DSB har det lokale kendskab og erfaringer fra S-tog, mens RATP har solid metro-erfaring.

RATP driver metroen, herunder den førerløse linje 14, i Paris og her udover aktiviteter i Tyskland, Grækenland, Italien, Algeriet, Marokko, Sydafrika og Brasilien.

Kontrakten om driften af Metroen i København forventes at træde i kraft i d. 19. oktober 2010. Udover DSB er følgende med i kampen om kontrakten:

• Ansaldo STS (der driver metroen i dag),
• Arriva,
• Serco-NedRailways (der driver togdrift i Storbritannien),
• Keolis (der ejer busselskabet CityTrafik og som herudover driver jernbane- og busdrift i syv europæiske lande og i Canada.
• S-Bahn Hamburg GmbH, der driver S-banen i Hamborg og som ejes af DB.

Kilder: Metroselskabet. DSB.

SJ har succes i Danmark

Ved køreplanskiftet i januar indsatte SJ en lang række yderligere forbindelser mellem København og hhv. Stockholm og Göteborg og det har givet de resultater, som SJ forventede, selvom markedet har været problematisk.

Det er særlig forretningsrejsende, der har taget SJ til sig, da omkring tre ud af ti passagerer rejser på første klasse fortæller Mikael Hallberg, der er chef for X2000:

På Västkustbanan kör vi i konkurrens med Öresundstågen. Vi har klarat av att möta efterfrågan på snabba och bekväma resor med tillgång till Internetuppkoppling och mobiltäckning på X2000 på sträckan Göteborg-Köpenhamn. Även restiden på 3,5 timmar är klart konkurrenskraftig – såväl med Intercitytågen vi kör via Helsingborg som med X 2000 via Hässleholm.

På København H har SJ placeret stationsbetjente, der skal hjælpe kunderne godt videre i København. Med den lave svenske krone kan det i øvrigt godt betale sig at rejse til Sverige med SJ og hvis man bestiller i god tid (90 dage), så kan man komme til Stockholm for 95 SEK.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ.

Fra stationsbetjent til Ground Services

De DSB-medarbejdere, der arbejder på stationerne med at gøre rent mv. er nu ansat i nogt som DSB kalder Ground Services. Det fortæller Politiken og Salgsdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen fortsætter:

Fordi vores folk på stationerne laver meget andet end at gøre rent. De yder også handikapservice, sætter plakater op og klarer en masse andre opgaver. Men ’altmuligmedarbejder’ lyder ikke så godt, og vi kunne ikke finde et passende dansk ord. Derfor har vi valgt at løfte jobbets omdømme ved at bruge den engelske betegnelse.

Det kan da godt være at DSB skal være kommerciel virksomhed, men hvorfor skal de vælge de dårlige elementer fra erhvervslivet og indføre mærkværdige engelske betegnelser. Hvorfor ikke kalde dem stationsbetjente?

Kilde: Politiken.

IC4 på skinner

De meget omtalte IC4-togsæt begynder efterhånden at nå de danske skinner og ifølge DR Nyheders oplysninger, så tyder meget på, at Ansaldo når det ultimatum. Men skal de 14 togsæt så være indsat i drift samtidig eller ej.

DR's historie fortsætter nemlig:

Men nu meddeler DSB, til flere politikeres store overraskelse, at ikke alle togene kommer ud at køre i maj, selv om de skulle blive godkendt af myndighederne.
DSB meddelte i en pressemeddelelse fra maj sidste år, at:
"AnsaldoBreda har fået en frist til maj 2009. Til den tid skal for det første
alle 14 enkeltkørende IC4-togsæt være godkendt og sat i drift mellem
landsdelene..."
Pressemeddelelsen har været citeret i flere medier og fremlagt for Folketingets trafikudvalg. Men i dag vil DSB ikke garantere, at alle 14 tog kommer til at køre med passagerer inden udgangen af maj.

DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til DR:

Nej det væsentlige er om toget er klar til indsættelse i landsdelstrafikken. Og
kunderne får jo ikke mere ud af, at vi skifter mellem 14 togsæt eller mellem 3
togsæt. Det vigtige for kunderne er, at de kan køre med IC4 i det løb, der nu
engang er sat ind, og at det kører stabilt, så de er fremme til tiden - og det
er det, der er vores fokus.

Det ville da være mærkeligt at kræve samtlige togsæt på skinnerne samtidig. Normalt er der jo altid togsæt til rengøring eller i reserve. Jeg mener at DSB i første omgang skal sikre et fuldt og stabilt togløb med IC4.

Kilde: DR Nyheder.

6 på skinner mellem København og Århus

DB Schenker Rail (det tidligere Railion) indsætter nu direkte godstog mellem APM Terminalen i Århus og kombiterminalen i Høje Taastrup. I første omgang skal der køre 6 ugentlige tog, men DB mener at der er mulighed for op mod dobbelt så mange tog om ugen. Hvert tog vil være åp op til 28 vogne og have plads til mellem 60 og 80 containere.

Det nye tog sikre færre lastbiler i København, da APM hidtil har omlastet i Bremerhafen og herefter sejlet det til Københavns Frihavn, hvor det er omlastet til lastbiler. Nu slipper APM for først at omlade i Bremerhafen, men kan sejle direke til Århus og her omlaste til bane.

Efter lang tids afvikling er godt at høre, at der nu igen kan være vækst i den indenlandske godstransport på bane. Samtidig viser det at investeringerne i Århus Havnebane allerede giver gevinst.

Kilde: Transportnyhederne.

47 millioner metropassagerer

I 2008 kørte næste 47 millioner med den københavnske Metro, det er 17 pct. flere end i 2007. Hvilket er 3 millioner mere end Metroselskabet regnede med i august måned.

Samtidig er pålideligheden steget med 0,2 pct til 98,6 pct. Samtidig opnåede Metroen at blive kåret til verdens bedste.

Kilde: Metroselskabet.

Længere tog kræver længere perroner

Efter DSBFirst overtog trafikken på Kystbanen er en række myldretidstoge blevet længere og det har betydet, at det på en række perroner ikke længere er muligt at bruge de yderste døre på disse stationer:

Hvor DSB typisk kørte med to togsæt sammenkoblet, kører DSBFirst i myldretiden med tre sammenkoblede togsæt. Derfor er der behov for at forlænge 10 perroner på seks stationer,

Det forklarer områdechef Klaus Bergman, Banedanmark til Frederiksborg Amts Avis.

Nu lyder det jo lidt som en overraskelse, men det fremgår jo af kontrakten mellem DSBFirst og Trafikstyrelsen i bilag 2 Trafikbetjening, afsnit 5.3.2:

Operatøren kan på hver togafgang køre med 3 Øresundstogsæt eller 3 IR4-togsæt, eller andre materieltyper med en samlet toglængde op til ca. 240 m. På Nørreport Station betjenes passagerer til/fra en del af det tredje togsæt via et af de øvrige togsæt.

Det kan da godt være at DSBFirst har problemer med at leve op til kontrakten, men det har staten da også. Kystbanen blev jo ombygget i 2007, samtidig med forhandlingerne om kontrakten foregik, da kontraktteksten er fra juli 2007, mens underskrivelsen først fandt sted i januar 2008.

Det er først med det nyeste Trafikforlig, at der er sat penge af til forlængelserne, men Transportministeriet burde da kunne koordinere arbejdet mellem Banedanmark og Trafikstyrelsen.

Kilde: Berlingske Tidende.

37 timer fra Ljubljana til Istandbul

Mandag d. 16. marts afgik der et godstog fra Ljubljana, Slovenien, og kun 37 timer senere rullede det ind i Istandbul, Tyrkiet. Det er næsten den halve tid i forhold til hvor lang tid, det ellers tager. Den primære årsag til den korte tid var at toget blev fremført af et elektrisk lokomotiv, der kan håndtere flere strømsystemer og et almindeligt diesellokomotiv, der kørte på de strækninger, der ikke var elektrificeret. I 2014 forventes det, at turen på 1577 kilometer kun kommer til at tage 25 timer, når en række forbedringer af skinnenettet er blevet anlagt. Dermed kommer turen med toget til at være dobbelt så hurtig, som bilen, der tager næsten 60 timer for den samme strækning.

Det er fælles anstrengelser fra togfirmaer og jernbaneejere i de seks lande, som toget kørte igennem, der har fået tiden, så langt ned og det viser at vejen frem til effektiv logistik er, at jernbanerne samarbejder. Tidligere har DB vist vejen ved at få et tog fra Kina til Europa på 17 dage.

Kilde: DB. Foto: Uwe Miethe/MRCE Dispolok GmbH

1.064 toge rammes af falske bombetrusler

I løbet af de sidste tre år er 1.064 toge blevet forsinket pga. bombetrusler mod stationer eller efterladte tasker. I et svar til Folketingets Trafikudvalg skriver Transportminister Lars Barfoed:

Banedanmark påbegyndte først særskilt registrering af togforsinkelser som følge af bombetrusler i februar 2006. I den efterfølgende periode er der registreret 414 påvirkede tog i 2006, 148 påvirkede tog i 2007 og 502 påvirkede tog i 2008. I 2009 frem til 11. marts er der ikke registreret påvirkede tog som følge af bombetrusler.

Der kendes ikke en samlet opgørelse over omkostningerne ved de mange bombetrusler, men Hardy Olsen, beredskabsofficer i DSB Risk Management fortæller til Information:

DSB får ingen kompensation for de mange sikkerhedsforanstaltninger, selv om de koster dyrt. Passagerne transporteres med bus eller taxa, og lange togstrækninger står stille. I Høje Taastrup var der en sag, der kostede over 500.000 kroner.

Kilde: Information. Trafikudvalget bilag 547.

Ny bekendtgørelse om kombiterminaler

Trafikstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om lige adgang til kombiterminaler. Bekendtgørelsen skal sikre at terminalerne stilles rådighed for alle brugere på lige vilkår, herunder at Trafikstyrelsen skal godkende taksterne og har mulighed for at nedsætte disse, hvis de er for høje.

For øjeblikket gælder regler for terminalerne i Høje Taastrup, Taulov og Padborg og jernbaneoperatørerne skal ansøge Banedanmark om adgang til terminalerne på samme måde, som operatørerne i dag ansøger om adgang til den øvrige jernbane.

Selvom der nu er kommet klarere reglerne for terminalerne, så er ejerskabet, mig bekendt, endnu ikke fastlagt, ligesom udvidelsesmulighederne for terminalerne endnu ikke er på plads. Men med den nye godsvogn, så kan omlæsningen fra vej til bane blive endnu lettere.

Kilde: Trafikstyrelsen.

173,6 millioner passagerer

2008 var et godt år for DSB, da antallet af rejsende steg med 3 procent i forhold til 2007, samtidig voksede biltrafikken kun med 0,3 pct. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtaler:

Det er meget glædeligt, at danskerne i stigende grad vælger toget. Den fremgang, vi har set over de foregående år, er blevet forstærket. Det skyldes, at togene er blevet mere rettidige, vores trafikinformation er blevet bedre - men også finanskrisen spiller en rolle. Vi tror, at mange vælger toget frem for at have en ekstra bil.

Trafikken med S-tog steg med 2 pct. og samtidig faldt biltrafikken i Hovedstadsområdet med 2 pct.

Kilde: DSB.

RoRo Rail

Den svenske togfabrikant Kockums Industrier har udviklet en godsvogn, som gør det muligt for chaufføren selv at overføre containeren fra lastbilen til en godsvogn, uden brug af kran. Det er Green Cargos nye kunde køkkenfabrikanten Ballingslöv, der er de første til at tage vognen i brug. For den teknisk interesserede får vognene litra Sgnss 041.

Med denne nye vogntype bliver godstrafikken på jernbane mere konkurrencedygtig og mere fleksibel, da der ikke længere kræves særlige kraner for at flytte containere fra vej til bane.

Kilde og foto: Kockums Industrier.