En jernbane i Vækst

I dag fremlagde Transportminister Lars Barfoed debatoplægget En jernbane i Vækst, der - som hedder i ministeren forord:

Regeringen vil fremlægge sin strategi for jernbanens organisering i efteråret 2010. Den vil rumme sigtelinjerne og de konkrete initiativer vedr. udviklingen af det danske jernbanenet i de næste 15 år. I det følgende præsenteres hovedelementerne og målsætninger for arbejdet.

Herefter indeholder debatoplægget spændende historier som:

Togtrafikken skal ses som en integreret del af den samlede trafikforsyning i samfundet. Toget skal ikke alene fungere i et umiddelbart samspil med bustrafikken i et integreret kollektivt trafiksystem - det skal også være let og enkelt at kombinere individuel og kollektiv transport med gode skiftemuligheder. Det handler eksempelvis om flere parkeringspladser ved stationerne. Skellet mellem individuel og kollektiv transport skal brydes ned.

Eller:

Jernbanen er en energieffektiv transportform. Toget bruger meget mindre energi end bil, bus og fly for sammenlignelige transporter. Men der kræves et vist volumen før de tekniske fordele i praksis kan slå igennem – et tomt tog er mindre energieffektivt end en bil. Den energieffektive drift er central i morgendagens samfund, hvor kravene om et bedre miljø, mindre CO2 og højere mobilitet i høj grad kommer til at sætte dagsordenen.

Herefter handler det bl.a. om

• Organiseringen af timemodellen, hvor det forslås, at man kan lade et privat selskab stå for anlægget og driften.
• Forskellige kontraktmodeller, det skal fastslås hvordan der skal køres som i dag, eller man skal lade det være op til operatøren.
• Udbud af trafikken på strækningerne Fredericia - Odense - Svendborg og Roskilde - Køge - Næstved.
• Overdragelse af stationerne fra DSB til staten
• Ændringer af reglerne, således at godstog ikke altid nedprioriteres.
• Omdannelse af DSB til et holdingsselskab, hvor de forskellige aktiviteter placeres i datterselskaber og vil kunne sælges enkeltvis.

Det er godt, at Regeringen i det hele taget vil diskutere jernbanen, men det er utroligt, at det kun handler om konkurrenceudsættelser og privatisering. Ikke fordi jeg er i mod, at gøre det offentlige mere effektivt, men det er nødvendigt at der er offentlig jernbanetrafik i hele landet og på de fleste tidspunkter af døgnet.

Kilde: Transportministeriet.

Med X2000 til Malmø

Hvis man ikke gider rejse med DSBFirsts Øresundstog til Sverige, så kan man nu tage SJ's X2000-tog. Det er nemlig fra d. 16. september muligt at købe billetter til følgende strækninger:

Malmø – København
Malmø – Kastrup
Hässleholm – Lund
Lund – København
Lund – Kastrup

Kilde: SJ.

S-tog om natten

D. 20. november begynder DSB S-tog at køre med tog om natten efter fredag og natten efter lørdag, således at der op alle strækninger kommer tog en gang i timen og på Ringbanen og mellem Valby og Hellerup hver halve time.

I første omgang bliver det i en forsøgsperiode på seks måneder og det bliver til almindelig takst, i lighed med busserne og metroen.

20. november? Det passer jo godt med julefrokostperioden, hvor S-tog tidligere kørte hvert 20. minut. I forhold til en natbus, så er S-toget både hurtigere og nemmere, så mon ikke det bliver en stor succes.

Kilde: DSB.

Trafikstyrelsen: Byg en ny bane over Køge

I dag offentliggjorde Trafikstyrelsen sin miljøredegørelse for, hvordan jernbanekapaciteten kan udvides mellem København H og Ringsted, og konklusionen er klar:

Når effekterne af de to løsninger sammenholdes med investeringen, er Nybygningsløsningen både absolut og relativt 5. sporsløsningen overlegen. Kun Nybygningsløsningen lever op til et forrentningskrav på 5 pct., og denne konklusion er meget robust.

og

En ny bane vil kunne åbne i 2018 og dermed 2-3 år før 5. sporsløsningen (2020). Det beror på, at anlæg af 5. sporet skal koordineres med udskiftningen af signalerne på den bestående banestrækning. En ny bane kan i forbindelse med anlægget udrustes med det nye signalsystem.

Hermed bør der ikke være langt til den politiske aftale: Byg banen over Køge. Senere forventer jeg at komme med en længere beskrivelse af redegørelsen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Lounge på Odense Banegaard

DSB har nu indrettet en lounge for DSB 1'-passagerer på Odense Banegaard. Business Manager i DSB Marketing Filip Lauritzen siger:

Det er vigtigt for os at kunne imødekomme vores erhvervsrejsendes behov før, under og efter rejsen, skabe en sammenhængende rejse med mulighed for at konvertere rejsetid til arbejdstid, og her er DSB 1' Lounge med mødefaciliteter bare ét ud af de mange nye tiltag, vi har på vej.

Udover selve loungen, hvor man kan læse avis, arbejde eller holde møde, så vil det også være muligt at leje bil i loungen. På længere sigt forventer DSB at indrette lignende lounges på København H og Århus H.

Endnu et træk om de forretningsrejsende. Hvornår kommer DSB med et bonusprogram, som f.eks. SJ har det.

Kilde: DSB. Foto: Nils Lund Pedersen /DSB.

DSB vinder 60.000 ekstra rejsende

DSB og deres samarbejdspartner FirstGroup har vundet en stor kontrakt i Sverige på trafikken i Göteborg. Kontrakten har en værdi på mere end 2 milliarder kroner og gælder i otte år. I alt skal DSB køre på en stærkning på næsten 1000 kilometer og med 15 millioner passagerer i dag, men dette forventes at stige til 20 millioner, når en ny strækning åbnes i 2012.

Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtager:

Dette er en milepæl for DSB og endnu et bevis på, at DSB er særdeles konkurrencedygtige. Sverige er vores andet hjemmemarked, og med Västtrafik, den svenske del af Øresundstrafikken samt Roslagsbanen i Stockholm er vi meget en meget betydelig spiller på det svenske marked, og vores ambitioner i Sverige stopper ikke her. Vi glæder os rigtig meget over afgørelsen, samtidig med at vi er ydmyge over for den opgave, der venter os.

Samlet set sidder DSB nu på mere end 25 pct. af passagertogmarkedet i Sverige.

Kilde: DSB. Foto: DSB.

4 skal byde på GSM-R

Banedanmark har udpeget de fire leverandører, der skal kunne byde på det nye radioanlæg på jernbanen GSM-R:

• Nokia Siemens Networks
• Huawei Technologies
• Thales med Huawei som underleverandør
• Alcatel-Lucent & Bravida med Nortel som underleverandør

Datadelen af det nye system er en forudsætning for det nye signalsystem, der skal indføres frem mod 202o og gør det muligt at bruge det samme system i hele Europa. Læs mere hos Banedanmark her.

Leverandørerne skal aflevere deres bud d. 2. oktober. Kontrakten forventes indgået i starten af 2010 og systemet skal sættes i drift i 2012.

Kilde: Banedanmark.

For 1 millard kroner stationsparkering

Som en del af det politiske forlig om Grøn Transport, så skulle DSB sælge ejendomme for omkring en milliard kroner og nu har Transportministeriet og DSB indgået selve aftalen. Lars Barfod siger til Sjællandske.dk:

De fleste stationer med behov for bedre parkeringsforhold ligger i hovedstadsområdet, men der er også andre med. DSB skal nu i gang med at finde de bedste bud på, hvor man skal gå i gang. Og jeg regner med, at vi taler om måneder snarere end år til, at de første anlæg vil blive påbegyndt.

Transportministeren fortsætter:

I januar indgik vi en politisk aftale om trafikken, og vi har nu indgået en aftale med DSB, som sikrer en milliard kroner til at anlægge nye p-pladser ved stationerne.

Det fremgår allerede af Regeringens eget oplæg, at DSB skal bidrage med en millard kroner, så kalde det en nyhed. Det er måske lige i overkanten.

I følge det seneste årsregnskab for DSB, så har DSB ejendomme og grunde en samlet bogført værdi på 5,7 milliard kroner og, hvis vi ser på listen over ledige lejemål hos DSB Ejendomme, så omfatter den kontorlokaler på f.eks. Roskilde Station og Aalborg Station. Hvad er det så for bygninger der skal sælges og hvordan forventer man at kunne sælge en sjettedel af sine ejendomme midt i en finanskrise?

Når det er sagt, så er det ganske fonuftigt at give bedre muligheder for passagerne at koble bil og tog sammen.

Kilde: Sjællandske.

CFL Cargo flytter IC4

Når IC4-togene overføres fra Italien til Danmark, så sker det med tog. Fra Italien transporteres togene gennem Østrig og Tyskland inden de når den danske grænse. I Italien er det Treniitalia, mens det i Østrig og Tyskland er TX-logistik, der transporterer IC4-togene, fra Padborg er det CFL Cargo der transporterer togene til Århus.

På billedet er det MX 1023, der er nylakeret i traditionelle GM-farver, der transporter et IC4-tog gennem Stilling d. 30. marts 2009. Da togsættet ikke er godkendt til drift, så må det ikke selv køre, men skal flyttes af andre tog.

Kilde: CFL Cargo. Foto: Asger Christensen/CFL Cargo.

AP Møller tager toget

Jeg har tidligere omtalt planerne om en direkte togforbindelse mellem APM-terminalen i Århus og København (Høje Taastrup) og toget starter nu efter sommerferien. Det fortæller Forretningsdirektør i APM Terminals Helle Almind til Ing.dk:

Vi har simpelthen købt hele toget, så nu kan vi selv stå for planlægningen af driften, og det betyder, at vi efter sommeren kommer op på tre ugentlige afgang i hver retning.

Selve turen tager fem timer og det er DB Schenker Rail, der stiller lokomotiver og personale til rådighed. Toget skal i følge Jacob Flyvbjerg Christensen, der er chef for APM Terminals i Århus kune besparelser for kunderne og reducere CO2-udslippet:

På et tidspunkt, hvor skibsfart, importører og eksportører søger efter nye besparelser, føler vi, at dette nye tilbud imødekommer markedets ønsker - og reducere udslippet af CO2.

Initiativet viser at godstrafik på skinner i Danmark ikke har overlevet sig selv. Investeringen i Århus Havnebane, der har sikret en mere optimal forbindelse mellem Århus Havn og jernbanenettet, har formentlig været grundlaget for APM Terminals beslutning om anvendelsen af jernbanen.

Forhåbentlig giver den nye togforbindelse blod på tanden for de øvrige havne og for dermed for de 200 millioner der i trafikaftalen fra januar måned er afsat til at forbedre forbindelserne mellem jernbanenettet og havnene.

Artiklen på Ing.dk omtaler i øvrigt DSB et par steder. Nu driver DSB ikke godstrafik, men kun passagertrafik og det er nok DB Schenker Rail, der tænkes på.

Kilder: Ing.dk, APM Terminals. Foto: Maersk.com

S: Fremryk jernbaneinvesteringer

Som del af sine store Vækstplan vil Socialdemokraterne fremrykke investeringer i jernbanen for fire milliarder kroner til 2009 og 2010. Trafikordfører Magnus Heunicke siger:

Her og nu skaffer vores plan arbejdspladser, men målet er samtidig at styrke den kollektive trafik, som er en mærkesag for os socialdemokrater. Jernbanen skal forbedres, hvis vi skal have flere til at vælge den klimamæssigt bedste transportform.

Konkret drejet det sig om følgende, der indgår i aftalen om En grøn transportpolitik fra januar måned:

• Dobbeltspor i Sønderjylland,
• dobbeltspor på nordvestbanen
• dobbeltspor på sydbanen syd for Vordingborg.
• fremrykke elektrificeringen af jernbanen til Esbjerg,
• investere i et landsdækkende trådløst internet-netværk langs jernbanen, der kan være et attraktivt gratis tilbud til togpendlerne og
• øge investeringerne i den moderne sporvogn, letbanen, så den kan blive til virkelighed i København, Århus, Odense og Aalborg.

Samlet set forventer Socialdemokraterne at investeringerne kan give 4.700 ekstra job.

Kilde: Socialdemokraterne.

DSB renoverer Hellerup Station

Den mere end 100 år gamle Hellerup Station skal nu renoveres, så den fremstår som ny igen. Først og fremmest er det grafitien der skal fjernes og perrontunnelen (der vist nok er Danmarks ældste fra omkring 1900) får nyt gulv. Samtidig etableres der flere cykelstativer og der kommer ny belysning.

Selve stationen og trappehusene over perrontunnelen og perrontaget på perronen mellem spor 2 og 3 er fredet og trappehusene og perrontaget blev renoveret i 2005 i et samarbejde mellem DSB og Kulturarvsstyrelsen).

Renoveringen af Hellerup Station er en del af renoveringsprojekt, som DSB S-tog har sat i gang fortæller Salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marschall:

Kunderne skal stå på stationen og føle, at de har fået, hvad de betaler for. At det er fair i forhold til billetprisen. Sådan vil det ikke være med det samme, men det er dér, vi skal ende.

Og fortsætter:

Vi har ikke pengene til at lave alle stationer på en gang. Derfor tager vi først fat i de stationer med flest rejsende, for at det kan komme flest muligt af vores kunder til gode.

I år kommer dette til gælde for Valby og Nørreport, ligesom der skal ses nærmere på indretningen af Avedøre, Sjælør, Ballerup og Herlev i år.

Jeg har tidligere omtalt den manglende vedligeholdelse af Åmarken Station, den manglende vedligeholdelse af perroner og om grafitti på Banedanmarks områder. Det er derfor godt at DSB og Banedanmark går i gang med en omfattende hovedrengøring og vedligeholdelse af stationerne, men så skal de også huske den daglige rengøring og vedligeholdelse.

Kilder: DSB, Villabyerne.

Veolia fra Malmø til Stockholm

hidtil har SJ haft monopol på intercitytrafikken i Sverige, men det forsvandt 1. juli og dermed er der åben konkurrence på togdriften mellem f.eks. Malmø og Stockholm og allerede i dag (3. juli)indsætter Veolia Transport et togsystem mellem Stockholm og Malmø S (Syd, Svägertorp - da Malmø C er under ombygning).

Der kører tog fra Stockom fredag, lørdag og søndag middag og retur om eftermiddagen og vil standse på følgende stationer på vejen: Lund, Hässleholm, Alvesta, Nässjö, Linköping og Norrköping. Toget har spisevogn med panoramaudsigt og gratis internet. Det er

Det er togselskabet Hector Rail der skal stå for trækkraften.

Priserne bliver lave: 299 SEK for en tur Stockholm - Malmø, men så tager det også mere end én time mere end, hvis man tager SJ's X2000.

Det kunne være interessant for danskere, hvis man vil billigt til Stockholm.

Kilde: Veolia Transport, Hector Rail.

Desiro på Grenåbanen

DSB har skrevet kontrakt med Siemens om levering af 8 nye togsæt af typen Desiro (litra MQ). Desiro kører allerede regionaltrafikken på Fyn og de nye togsæt erstatter de gamle MR-togsæt.

Med de nye togsæt kan DSB dels kører hurtigere og samtidig spare brændstof, da Desiro er meget lettere end MR.

Togene bliver leveret i 4. kvartal 2010.

Oprindeligt var det vist planen at IC2 skulle indsættes på Fyn, således at Desiro kunne flyttes til Grenåbanen. Så mens vi venter på IC2 er det godt at passagerne på Grenåbanen kan få nye tog. Så kan man altid diskutere komforten, men Desiro har den fordel, at dørene er i perronhøjde.

Kilde: DSB. Foto: Siemens (her i en udgave til DB, da DSB's hjemmeside ikke indeholder billeder af togene for øjeblikket).

Med Arriva til Nordtyskland

togselskabet Arriva, der trafikerer strækningen mellem Esbjerg og Tønder og videre til Nibøl i Tyskland har indgået et samarbejde med de to tyske togselskaber NEG og NOB om en dagsbillet, Arriva One Day Nordtyskland, således at man kan køre til Sylt eller Hamborg for kr. 195. Billetten gælder dog ikke til hverken DSB eller DB's tog.

Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.

Kilde: Arriva, Skånetrafiken.

Arrivas skinnebus som intercity?

Arriva, der driver de regionale togforbindelser i Jylland, barsler - i følge epn.dk - med en ny idé om et nyt togsystem mellem Odense og Aalborg i wekenderne, der skal konkurrerere med DSB's intercity og lyntog. Administrerende direktør i Arriva Johnny Hansen udtaler til Epn.dk:

I forbindelse med den nye kontrakt i Midt- og Vestjylland (hvor Arriva i dag står for togdriften, red.) forventer vi at få ledigt togmateriel i weekenderne. Og vi kan se, at der disse dage også er mulighed for at køre på skinnerne, da der er ledig kapacitet. Derfor arbejder vi netop nu med et projekt om mulige afgange mellem Odense og Århus samt Århus og Aalborg i weekenderne.

Tidligere har Arriva haft planer om en forbindelse mellem København H og Århus i myldretiden, men Adm. direktør i DSB Søren Eriksen er ikke urolig for konkurrencen:

Vi har ventet på Arrivas udspil meget længe. Det er efterhånden tre år siden, at Arriva første gang meldte ud, at de ville køre lyntog mellem landsdelene, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget lidt mere ambitiøst. Jeg er ikke imponeret – især ikke hvis de vil gøre det her uden at indkøbe nyt materiel. Med én afgang i hver retning dagligt lørdag og søndag er det jo et rimeligt ufleksibelt produkt, Arriva tilbyder, og det er tilmed langsommere og mindre komfortabelt end det, kunderne er vant til hos os.

Selvom Arriva lokker med en lavere billetpris, så handler transport også om komfort og de Lint togsæt eller skinnebusser, som Arriva anvender, har en væsentlig dårligere siddekomfort, end hvad DSB kan tilbyde. Hvis Arriva for alvor ønsker at lave konkurrence på togdriften, så kræver det bedre og hurtigere materiel, da Lint-togene kun kan køre 120 km/t og ikke de op til 180 km/t, som DSB kan.

Kilde: DSB, Epn.dk

Blindspor?

Åbenbart er jernbaneforbindelsen mellem Frihavnen og sporområdet ved Østerport blevet afskåret i forgårs kom jeg forbi og da så sporet sådan her ud:

Er vi i København helt ved at afvikle vores havneaktiviteter og relationen til gods på bane? Jeg har andetsteds omtalt planerne om at omdanne Nordhavnen til boliger og kontorer, men at man allerede nu er i gang med at fjerne jernbaneforbindelsen virker forhastet og i øvrigt problematisk i et miljøperspektiv.

I Malmø Havn (der drives af samme selskab som Københavns Havm, CMP) er netop gået i gang med byggeriet af en ny stor terminal, der bl.a. omfatter en kombiterminal, der skal gøre det muligt om omlaste containere mv. mellem tog, bil og skib. Jeg har endvidere ofte omtalt nye initiativer på godstogsområdet i Sverige.

Omvendt i Danmark: Her kan man finde på at etablere et Center for Grøn Transport i Færdselsstyrelsens Biltekniske afdeling og Transportminister Lars Barfoed nævner på ingen måde mulighederne for at anvende bane i denne forbindelse. Hvorfor ikke prioritere den nye RoRo-Rail i dette arbejde? Tilsvarende har jeg utallige gange omtalt de høje priser for godstransport på bane i Danmark.

Med de nyeste trafikforlig fik Socialdemokraterne og SF indføjet nogle linjer om gods på skinner og så må man håbe, at de afsatte 200 millioner (gennem hele perioden) kan sikre ny fremgang for godstransporten på bane.

Terminal 3 - nu med billede

I går skrev jeg om ombygningen af Terminal 3 i Kastrup Lufthavn og i dag jeg muligheden for at tage forbi og se på ombygningen. På pladsen i midten stod tidligere DSB's billetsalg og hvis man ser efter ude i hver side er søjlerne kan man se de nye rulletrapper, der går op til Metrostationen.

Bedre forhold i terminal 3

Hidtil har det været et forhindringsløb at komme fra metrostationen til selve Kastrup Lufthavn, men nu er stationen bygget om, så der bliver bedre plads og rulletrapper.

Samtidig er DSB's billetsalg flyttet fra midten af området og ud til siden. Det giver også plads til 10 nye check-in automater.

54 pct. af passagererne til Kastrup Lufthavn ankommer med offentlige transportmidler. Gennemsnittet i Europa er 32 pct.

Tidligere har en række investorer forslået en ny Terminal A, der skal ligge langt ude ad Kystvejen og som skal have 2.000 parkeringspladser og en shuttlebus til stationen ved Terminal 3. Når 53 pct. anvender offentlige transportmidler, så hænger det jo netop sammen med den lette omstigning fra tog/metro til fly og, hvis Terminal A bliver bygget, så vil det betyde flere biler vejene og dermed et højre CO2-udslip.

Kilde: Kastrup Lufthavn.

Volvo tager fortsat toget

Sidste år indgik Volvo Logistics og Green Cargo en aftale om faste toge mellem Sverige og Tyskland. Den aftale er nu udvidet og skal løbe i de næste tre år, således at togene mellem Umeå/Göteborg og Gent i Belgien også indgår i aftalen. Aftalen omfatter 8 - 10 tog om ugen og en tog i Sverige.

Det etableringen af DB Schenker Rail Scandinavia (det tidligere Railion og endnu før det DSB Gods) der har betydet højere kvalitet og bedre rettighed, der sikrer den nye aftale.

Selv i en lavkunjunktur er der virksomheder der satser miljørigtigt i deres transportvalg.

Kilde: Green Cargo.

Med IC4 til Kastrup

Nu er IC4 også begyndt at køre til Kastrup Lufthavn: Det er toget fra Aalborg kl. 9.59, ankomst til Københavns Hovedbanegård kl. 14.23 og videre til Københavns Lufthavn, Kastrup med ankomst kl. 14.51. Fra Københavns Lufthavn, Kastrup kører toget i gen kl. 18.20 og afgår fra Københavns Hovedbanegård kl. 18.50 og ankommer til Århus H kl. 21.45.

Herudover har DSB et løb fra Aalborg kl. 8.59 og ankomst til København H 13.23 og retur til Århus kl. 19.50 og med ankomst kl. 22.45.

Kilde: DSB.

InterRail er på vej tilbage

Den klassiske dannelsesrejse for unge mennesker, interrailen, er på vej tilbage. Efter store fald gennem 1990erne er antallet af købte interrailkort i første kvartal 2009 fordoblet. En tilsvarende udvikling kan man se i Sverige, hvor SJ fra 2007 til 2008 solgte 80 pct. flere interrailkort og i år er salget steget med 15 pct.

Det store InterRail GlobalPass koster 3.035 for unge under 26 år og giver et ubegrænset antal rejser i hele Europa. Hvis man kun ønsker at rejse 5 dage i løbet af 10 dage, så kommer man kun af med kr. 1.210.

Selvom flyrejser kan være billige, så bringer toget en direkte til city og ikke til en lufthavn langt væk, samtidig er antallet af begrænsninger og ekstra gebyrer mindre, når man rejser med end med fly. Endelig er der miljøargumentet, hvor CO2-forbruget for en togrejse er markant lavere end med fly. Samtidig giver toget mere oplevelse af selve rejsen,

Kilde: DSB, SJ, 24timer.

2 timer og 40 minutter til Århus

Mens DSB er gået i gang med at modtage IC4-togene, så begynder DSB's fremtidige planer med IC4 at tage form:

Fra køreplanskiftet 2010 vil DSB indsætte særlige Nonstop Ekspres-tog mellem København og Århus. Det vil tage 2 timer og 40 minutter for toget at køre uden stop mellem de to byer og togene fortsætter til Københavns Lufthavn og det vil køre i myldretiderne mandag til torsdag i begge retninger. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:

Med IC4 får vi mulighed for at tilbyde vores forretningskunder et helt unikt produkt, der gør det endnu mere attraktivt at vælge toget frem for bilen eller flyet. Vores kunder behøver ikke stresse af sted i køen på motorvejen eller spilde tiden på langsommelige sikkerhedstjek i lufthavnen. Rejsetiden kan med det samme veksles til for eksempel arbejdstid online foran computeren. Og samtidig tilbyder vi kunderne transport, der påvirker klimaet mindst muligt, og som kan medvirke til at mindske trængslen på vejene.

Frem til 2007 tog det 2 timer og 50 minutter for lyntoget at komme den samme strækning, så i forhold til "gamle dage" bliver det altså 10 minutter hurtigere. Jeg har tidligere omtalt Arrivas planer om at indsætte tilsvarende direkte tog og mon ikke vi skal se DSB's planer som et svar på denne potentielle konkurrence?

Kilde: DSB.

DSB bygger IC4 færdig

DSB har indgået forlig med AnsaldoBreda om leverancen af IC4 og IC2-togsættene, således at DSB selv bygger togene færdige. Forliget indeholder følgende elementer:

• at AnsaldoBreda skal levere IC4 og IC2 i en aftalt konfiguration,
• at AnsaldoBreda frikøber sig fra dele af deres forpligtelse i henhold til den eksisterende kontrakt, at der gøres op med parternes gensidige krav som følge af forsinkelsen, hvilket indebærer, at DSB modtager en betydelig kompensation, samt
• at der aftales en ny tidsplan med tilhørende sanktioner for manglende leverance.
Ved denne løsning, kan DSB selv fastsætte det videre ambitionsniveau for IC4 og IC2 toget. DSB vil få lejlighed til at ombygge/ændre
uhensigtsmæssigheder, ligesom DSB kan beslutte at indbygge ikkekontraktuelle dele i toget. DSB kan endvidere købe bistand til udførelsen af sin opgave.

Aftalen betyder endvidere at AnsaldoBreda skal levere de restende togsæt efter en samlet plan: i dag har DSB modtaget 15 togsæt og frem til 1. april 2010 modtager DSB yderligere to togsæt, da AnsaldoBreda først i starten af 2010 får sat den endelig serieproduktion i gang og herefter skal AnsaldoBreda levere 3 togsæt om måneden, således at alle togsæt er leveret i 3. kvartal 2012.

Kompensation
Forliget betyder at DSB får en kompensation på i alt 2,25 milliarder kroner, som fordele på følgende måde:

• 0,8 mia. kr. til færdiggørelse, opgradering og forbedring af toget,
• 0,7 mia. kr. til erstatningsmateriel med videre og
• 0,5 mia. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog (der skal reducere DSB's forsinkelser med 50 pct. i 2020).
• 0,25 mia. kr. har DSB allerede modtaget i henhold til aftale fra november 2005

Samtidig er der indgået yderligere bodsaftaler, hvis AnsaldoBreda ikke kan levere togsættene efter den nye plan, så kan DSB ophæve kontrakten.

DSB's samlede vurdering er derfor:

DSB's eksterne advokats vurdering af ovenstående kontraktuelle forhold er, at der til dato ikke er konstateret et forhold, der alene kunne føre til en ophævelse af kontrakten. Det er ligeledes vurderingen, at fejlmængden og karakteren heraf formentlig ikke vil kunne berettige en ophævelse uden betydelige konsekvenser.

Det er ganske fornuftig aftale, som DSB og AnsaldoBreda har indgået og den sikrer os danskere nye og velfungerende togsæt i løbet af relativt kort tid. Hvis DSB har ophævet kontrakten, så havde vi dels oplevet en meget langt juridisk slagsmål og vi kunne først i 2022 have nye tog, da de skal afvente elektrificeringen. Samtidig er det værd at bemærke at AnsaldoBreda har påtaget sig det fulde ansvar for miseren.

Kilde: DSB.

Transportministeren: Banen skal via Køge III

Så har også den nuværende transportminister Lars Barfoed udtalt for at der skal bygge en ny bane mellem København og Ringsted via Køge:

Det er min intention, at der skal træffes en beslutning om nybygningsløsningen. Det vil være en fremtidssikret løsning, som vil skabe luft for kapacitetsforbedringer i hele landet. Samtidig vil det også være den samfundsøkonomisk mest rentable løsning

Tilbage i 2007 sagde den daværende minister Flemming Hansen det samme og i marts 2008 gentog Carina Christensen det samme budskab. Så er der ikke tale om ny viden, men alligevel har Regeringen udsat den endelig afgørelse med næsten et år i forhold til de oprindelige planer.

Kilde: Berlingske Tidende.

Wildcard og Wundercard

De to store togselskaber DSB og Arriva udbyder hver især et særligt kort til unge under 26 og studerende. Kortet hænger sammen med den rabat, som staten giver til de to togselskaber for netop at lade unge og studerende køre billigt med tog, og da en undersøgelse viser at 169.000 unge ikke har kortet, så lad os se på, hvad kortene egentlig kan:

Begge kort giver følgende rabatter:

• 50% rabat på tog i Danmark på billigdage (både DSB og Arriva)
• 25% rabat på tog i Danmark på normaldage (både DSB og Arriva)
• 25% rabat på tog i Europa gennem RailPlus (gælder kun hvis man er under 26 år)

DSB Wildcard (180 kr.)

• 25% rabat på varerne i togets salgsvogn (Gælder ikke aviser og ugeblade)
• 20% rabat på en Øresundsbillet
• Rabat i forbindelse med events (Fredagsrock i Tivoli, Spotfestivalen i Århus og U2 i Berlin)

Arriva Wundercard (185 kr.)

• Adgang til ungdoms- og studieflybilletter hos KILROY travels
• 300 rabatter i Danmark (telefoni, fitness, kulur, shopping, fastfood etc)
• 40.000 rabatter over hele verden - se http://www.isic.org/

Da Arriva har samarbejdet med KILROY kan det altså bedst betale sig at købe et Wundercard.

Korte S-tog

På linje A er DSB S-tog begyndt kun at køre med de korte S-tog (Litra SE-SF-SG-SH) som et forsøg og fra maj måned vil forsøget blive udbredt til hele S-togsnettet, det fortæller adm. direktør i DSB S-tog Gert Frost:

Vi sætter selvfølgelig flere korte tog ind uden for myldretiden for at bruge vores ressourcer mest fornuftigt både med hensyn til kørestrømsforbrug og med
hensyn til økonomi, og når vi kan dokumentere, at vi på nogle tidspunkter kører med tomme eller halvtomme tog, så er det oplagt at sætte korte tog ind.

Det er naturligvis fornuftigt at optimere driften af S-togene, men med et stigende passagererantal, så skal DSB S-tog også hurtigt kunne sætte flere togsæt sammen, så der er plads til passagererne.

Kilde: DSB.

Læserbrev: Politikken der aldrig

Berlingske Tidende bringer i dag et læserbrev fra mig. I starten af næste uge leverer jeg en længere analyse at deres indlæg.

I Berlingske Tidende 4/5 har trafikordførerne Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V) et fælles indlæg om IC4 og trafikpolitikken under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering. Men indlægget fortæller ikke den korrekte historie:

Trafikforliget fra 1999 var historisk alene af den grund, at der for første gang i mange år investeres i nye baner og stationer: Ringbanen ved København blev fremrykket, nærbanerne ved Århus og Aalborg blev besluttet og endelig blev kapaciteten mellem København H og Østerport forøget. Under den nuværende regering er der besluttet nye baner eller stationer.

Af indlægget fremgår det at V og K ønsker en elektrificering af jernbanenettet i Danmark. Mit spørgsmål er så, hvorfor står der så intet om investeringer i elektrificering i de trafikaftaler, som den nuværende regering indgået frem til 2008? Det er først med aftalen fra 2009, at elektrificering overhovedet er nævnt.

Regeringen forsøger på at føre sig frem med grønne ord, men der er meget langt fra ord til handling.

2 nedbrud om dagen

Det sker i gennemsnit to gange om dagen, at et af DSB's gamle ME-lokomotiver bryder og dermed efterlader vogne og passagerer forsinkede. Det skriver Berlingske Tidende og henviser til et svar fra Transportministeren til Folketingets Trafikudvalg. Samtidig kan Berlingske Tidende fortælle, at lokomotiverne ikke har trækkraft nok til de dobbeltdækkervogne, som DSB i løbet af i år vil have 112 eksemplarer af.

En Bn-vogn vejer 36 tons, mens en dobbeltdækkervogn, litra B, vejer 50. Altså vejer en dobbeltdækker vogn omkring 1,5 Bn-vogn. Starttrækkraften for et ME-lokomotiv er 360 kN og kan give 2.450 kW.

Det er ikke lykkedes mig få beregnet, hvad den maksimale trækkraft for et ME-lokomotiv er, men mon ikke en læser kan hjælpe mig med beregningen.

Kilde: Berlingske Tidende.

På Internettet med S-toget

I løbet af 2009 bliver det muligt for passagerne i S-toget at komme gratis på internettet. Det sker i et nyt samarbejde mellem DSB S-tog og firmaet Gratis Danmark (der også står bag det tilsvarende initiativ på Lollandsbanen). Udover der kommer gratis internet, så opsættes der også tv-skærme i togene (som tidligere omtalt), hvor der skal vises Nyheder fra DR, reklamer og information om trafikken.

I modsætning til løsningen, som DSB har valgt på intercitystrækningen, så bliver det her gratis og det gør det meget mere interessant for passagerne.

Kilde: Fpn.dk.

DSB byder på Metroen

DSB er gået i samarbejde med det parisiske metroselskab RATP (Régie Autonome des Transports Parisiens) om at byde på driften af den københavnske metro. Det sker i selskabet Centour A/S, som DSB ejer 51 pct. af og RATP resten. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:

At byde på metroen i København ligger i logisk forlængelse af DSB’s strategi om at deltage i trafikudbud og opstarte kommerciel trafik. Vores partnerskab med RATP gør os til en meget seriøs bejler til at overtage driften af den københavnske metro. DSB har det lokale kendskab og erfaringer fra S-tog, mens RATP har solid metro-erfaring.

RATP driver metroen, herunder den førerløse linje 14, i Paris og her udover aktiviteter i Tyskland, Grækenland, Italien, Algeriet, Marokko, Sydafrika og Brasilien.

Kontrakten om driften af Metroen i København forventes at træde i kraft i d. 19. oktober 2010. Udover DSB er følgende med i kampen om kontrakten:

• Ansaldo STS (der driver metroen i dag),
• Arriva,
• Serco-NedRailways (der driver togdrift i Storbritannien),
• Keolis (der ejer busselskabet CityTrafik og som herudover driver jernbane- og busdrift i syv europæiske lande og i Canada.
• S-Bahn Hamburg GmbH, der driver S-banen i Hamborg og som ejes af DB.

Kilder: Metroselskabet. DSB.

SJ har succes i Danmark

Ved køreplanskiftet i januar indsatte SJ en lang række yderligere forbindelser mellem København og hhv. Stockholm og Göteborg og det har givet de resultater, som SJ forventede, selvom markedet har været problematisk.

Det er særlig forretningsrejsende, der har taget SJ til sig, da omkring tre ud af ti passagerer rejser på første klasse fortæller Mikael Hallberg, der er chef for X2000:

På Västkustbanan kör vi i konkurrens med Öresundstågen. Vi har klarat av att möta efterfrågan på snabba och bekväma resor med tillgång till Internetuppkoppling och mobiltäckning på X2000 på sträckan Göteborg-Köpenhamn. Även restiden på 3,5 timmar är klart konkurrenskraftig – såväl med Intercitytågen vi kör via Helsingborg som med X 2000 via Hässleholm.

På København H har SJ placeret stationsbetjente, der skal hjælpe kunderne godt videre i København. Med den lave svenske krone kan det i øvrigt godt betale sig at rejse til Sverige med SJ og hvis man bestiller i god tid (90 dage), så kan man komme til Stockholm for 95 SEK.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ.

Fra stationsbetjent til Ground Services

De DSB-medarbejdere, der arbejder på stationerne med at gøre rent mv. er nu ansat i nogt som DSB kalder Ground Services. Det fortæller Politiken og Salgsdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen fortsætter:

Fordi vores folk på stationerne laver meget andet end at gøre rent. De yder også handikapservice, sætter plakater op og klarer en masse andre opgaver. Men ’altmuligmedarbejder’ lyder ikke så godt, og vi kunne ikke finde et passende dansk ord. Derfor har vi valgt at løfte jobbets omdømme ved at bruge den engelske betegnelse.

Det kan da godt være at DSB skal være kommerciel virksomhed, men hvorfor skal de vælge de dårlige elementer fra erhvervslivet og indføre mærkværdige engelske betegnelser. Hvorfor ikke kalde dem stationsbetjente?

Kilde: Politiken.

IC4 på skinner

De meget omtalte IC4-togsæt begynder efterhånden at nå de danske skinner og ifølge DR Nyheders oplysninger, så tyder meget på, at Ansaldo når det ultimatum. Men skal de 14 togsæt så være indsat i drift samtidig eller ej.

DR's historie fortsætter nemlig:

Men nu meddeler DSB, til flere politikeres store overraskelse, at ikke alle togene kommer ud at køre i maj, selv om de skulle blive godkendt af myndighederne.
DSB meddelte i en pressemeddelelse fra maj sidste år, at:
"AnsaldoBreda har fået en frist til maj 2009. Til den tid skal for det første
alle 14 enkeltkørende IC4-togsæt være godkendt og sat i drift mellem
landsdelene..."
Pressemeddelelsen har været citeret i flere medier og fremlagt for Folketingets trafikudvalg. Men i dag vil DSB ikke garantere, at alle 14 tog kommer til at køre med passagerer inden udgangen af maj.

DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til DR:

Nej det væsentlige er om toget er klar til indsættelse i landsdelstrafikken. Og
kunderne får jo ikke mere ud af, at vi skifter mellem 14 togsæt eller mellem 3
togsæt. Det vigtige for kunderne er, at de kan køre med IC4 i det løb, der nu
engang er sat ind, og at det kører stabilt, så de er fremme til tiden - og det
er det, der er vores fokus.

Det ville da være mærkeligt at kræve samtlige togsæt på skinnerne samtidig. Normalt er der jo altid togsæt til rengøring eller i reserve. Jeg mener at DSB i første omgang skal sikre et fuldt og stabilt togløb med IC4.

Kilde: DR Nyheder.

6 på skinner mellem København og Århus

DB Schenker Rail (det tidligere Railion) indsætter nu direkte godstog mellem APM Terminalen i Århus og kombiterminalen i Høje Taastrup. I første omgang skal der køre 6 ugentlige tog, men DB mener at der er mulighed for op mod dobbelt så mange tog om ugen. Hvert tog vil være åp op til 28 vogne og have plads til mellem 60 og 80 containere.

Det nye tog sikre færre lastbiler i København, da APM hidtil har omlastet i Bremerhafen og herefter sejlet det til Københavns Frihavn, hvor det er omlastet til lastbiler. Nu slipper APM for først at omlade i Bremerhafen, men kan sejle direke til Århus og her omlaste til bane.

Efter lang tids afvikling er godt at høre, at der nu igen kan være vækst i den indenlandske godstransport på bane. Samtidig viser det at investeringerne i Århus Havnebane allerede giver gevinst.

Kilde: Transportnyhederne.

47 millioner metropassagerer

I 2008 kørte næste 47 millioner med den københavnske Metro, det er 17 pct. flere end i 2007. Hvilket er 3 millioner mere end Metroselskabet regnede med i august måned.

Samtidig er pålideligheden steget med 0,2 pct til 98,6 pct. Samtidig opnåede Metroen at blive kåret til verdens bedste.

Kilde: Metroselskabet.

Længere tog kræver længere perroner

Efter DSBFirst overtog trafikken på Kystbanen er en række myldretidstoge blevet længere og det har betydet, at det på en række perroner ikke længere er muligt at bruge de yderste døre på disse stationer:

Hvor DSB typisk kørte med to togsæt sammenkoblet, kører DSBFirst i myldretiden med tre sammenkoblede togsæt. Derfor er der behov for at forlænge 10 perroner på seks stationer,

Det forklarer områdechef Klaus Bergman, Banedanmark til Frederiksborg Amts Avis.

Nu lyder det jo lidt som en overraskelse, men det fremgår jo af kontrakten mellem DSBFirst og Trafikstyrelsen i bilag 2 Trafikbetjening, afsnit 5.3.2:

Operatøren kan på hver togafgang køre med 3 Øresundstogsæt eller 3 IR4-togsæt, eller andre materieltyper med en samlet toglængde op til ca. 240 m. På Nørreport Station betjenes passagerer til/fra en del af det tredje togsæt via et af de øvrige togsæt.

Det kan da godt være at DSBFirst har problemer med at leve op til kontrakten, men det har staten da også. Kystbanen blev jo ombygget i 2007, samtidig med forhandlingerne om kontrakten foregik, da kontraktteksten er fra juli 2007, mens underskrivelsen først fandt sted i januar 2008.

Det er først med det nyeste Trafikforlig, at der er sat penge af til forlængelserne, men Transportministeriet burde da kunne koordinere arbejdet mellem Banedanmark og Trafikstyrelsen.

Kilde: Berlingske Tidende.

37 timer fra Ljubljana til Istandbul

Mandag d. 16. marts afgik der et godstog fra Ljubljana, Slovenien, og kun 37 timer senere rullede det ind i Istandbul, Tyrkiet. Det er næsten den halve tid i forhold til hvor lang tid, det ellers tager. Den primære årsag til den korte tid var at toget blev fremført af et elektrisk lokomotiv, der kan håndtere flere strømsystemer og et almindeligt diesellokomotiv, der kørte på de strækninger, der ikke var elektrificeret. I 2014 forventes det, at turen på 1577 kilometer kun kommer til at tage 25 timer, når en række forbedringer af skinnenettet er blevet anlagt. Dermed kommer turen med toget til at være dobbelt så hurtig, som bilen, der tager næsten 60 timer for den samme strækning.

Det er fælles anstrengelser fra togfirmaer og jernbaneejere i de seks lande, som toget kørte igennem, der har fået tiden, så langt ned og det viser at vejen frem til effektiv logistik er, at jernbanerne samarbejder. Tidligere har DB vist vejen ved at få et tog fra Kina til Europa på 17 dage.

Kilde: DB. Foto: Uwe Miethe/MRCE Dispolok GmbH

1.064 toge rammes af falske bombetrusler

I løbet af de sidste tre år er 1.064 toge blevet forsinket pga. bombetrusler mod stationer eller efterladte tasker. I et svar til Folketingets Trafikudvalg skriver Transportminister Lars Barfoed:

Banedanmark påbegyndte først særskilt registrering af togforsinkelser som følge af bombetrusler i februar 2006. I den efterfølgende periode er der registreret 414 påvirkede tog i 2006, 148 påvirkede tog i 2007 og 502 påvirkede tog i 2008. I 2009 frem til 11. marts er der ikke registreret påvirkede tog som følge af bombetrusler.

Der kendes ikke en samlet opgørelse over omkostningerne ved de mange bombetrusler, men Hardy Olsen, beredskabsofficer i DSB Risk Management fortæller til Information:

DSB får ingen kompensation for de mange sikkerhedsforanstaltninger, selv om de koster dyrt. Passagerne transporteres med bus eller taxa, og lange togstrækninger står stille. I Høje Taastrup var der en sag, der kostede over 500.000 kroner.

Kilde: Information. Trafikudvalget bilag 547.

Ny bekendtgørelse om kombiterminaler

Trafikstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om lige adgang til kombiterminaler. Bekendtgørelsen skal sikre at terminalerne stilles rådighed for alle brugere på lige vilkår, herunder at Trafikstyrelsen skal godkende taksterne og har mulighed for at nedsætte disse, hvis de er for høje.

For øjeblikket gælder regler for terminalerne i Høje Taastrup, Taulov og Padborg og jernbaneoperatørerne skal ansøge Banedanmark om adgang til terminalerne på samme måde, som operatørerne i dag ansøger om adgang til den øvrige jernbane.

Selvom der nu er kommet klarere reglerne for terminalerne, så er ejerskabet, mig bekendt, endnu ikke fastlagt, ligesom udvidelsesmulighederne for terminalerne endnu ikke er på plads. Men med den nye godsvogn, så kan omlæsningen fra vej til bane blive endnu lettere.

Kilde: Trafikstyrelsen.

173,6 millioner passagerer

2008 var et godt år for DSB, da antallet af rejsende steg med 3 procent i forhold til 2007, samtidig voksede biltrafikken kun med 0,3 pct. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtaler:

Det er meget glædeligt, at danskerne i stigende grad vælger toget. Den fremgang, vi har set over de foregående år, er blevet forstærket. Det skyldes, at togene er blevet mere rettidige, vores trafikinformation er blevet bedre - men også finanskrisen spiller en rolle. Vi tror, at mange vælger toget frem for at have en ekstra bil.

Trafikken med S-tog steg med 2 pct. og samtidig faldt biltrafikken i Hovedstadsområdet med 2 pct.

Kilde: DSB.

RoRo Rail

Den svenske togfabrikant Kockums Industrier har udviklet en godsvogn, som gør det muligt for chaufføren selv at overføre containeren fra lastbilen til en godsvogn, uden brug af kran. Det er Green Cargos nye kunde køkkenfabrikanten Ballingslöv, der er de første til at tage vognen i brug. For den teknisk interesserede får vognene litra Sgnss 041.

Med denne nye vogntype bliver godstrafikken på jernbane mere konkurrencedygtig og mere fleksibel, da der ikke længere kræves særlige kraner for at flytte containere fra vej til bane.

Kilde og foto: Kockums Industrier.

En ikke-historie: Billetpriser

Det kan være billigere at købe en billet fra Helsingør til Ringsted end fra Helsingør til Danmark, det fortæller Frederiksborg Amts Avis i dag og denne "nyhed" har bl.a. DR viderebragt, men der er jo ikke tale om hverken en nyhed eller for den sags skyld et problem:

En billet til København koster kr. 94,50, mens en billet til Ringsted kan erhverves for kr. 84, men hvis man køber et klippekort, så koster rejsen til København kun kr. 40.50 og bliver derfor markant billegere end turen til Ringsted.


Tidligere på året var Forbrugerstyrelsen ude med en tilsvarende sammenligning, mellem almindelige billetter (herunder Ungdomsbilletter) og billig billetter (f.eks. DSB Orange), der - ikke overraskende - viser at DSB Orangebilletter er billigere end almindelige billetter.


Siden Hovedstadsområdet blev indført som takstområde i starten af 1970erne har reglerne jo været de samme, så denne historie kan de dovne journalister hente frem en gang hvert andet år og så kan de jo grine af de bureaukratiske statsbaner. Men det er jo Folketinget, der har bestemt reglerne og dermed må ansvaret jo placeres der. Når rejsekortet indføres, så forsvinder problemet. Det har altid været sådan at til rejser indenfor et takstområde, så gælder takstsystemet indenfor området, altså her Movias regler for Hovedstadsområdet (Takstområde H), men ved rejser over en takstgrænse (altså her til Movias Takstområde V) gælder DSB's rejseregler.

IC4: "DSB forholder sig til fakta"

Jeg tidligere omtalt den seneste status på IC4 og nu fortæller Epn.dk, at DSB ikke nødvendigvis tror på AnsaldoBreda kan levere togene. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtaler:

Jeg er holdt op med at tro, når det drejer sig om IC4. Jeg vil gerne sige, at jeg håber, at de kan nå det, men jeg er holdt op med at tro på hverken det ene eller andet. Jeg forholder mig til fakta.

DSB har fået leveret 8 togsæt, men det er kun de tre, der anvendes og 1. maj skal der være 14 leverede togsæt.

Vi venter....

Kilde: Epn.dk.

Graffitiens svøbe

MetroXpress skriver i dag, at Banedanmark lader graffitien sidde, da de

kun fjerner obskøn og stødende graffiti eller graffiti med sikkerhedsmæssige
konsekvenser

som områdechef i Banedanmark Kim Andersen siger til avisen. Samlet anvender Banedanmark kun en million på graffitbekæmpelse om året. I forbindelse med beslutningsgrundlaget for fornyelse af jernbanenettet fra 2007 fremgår det som et tilvalg på side 208/209, at der skal afsættes 32 millioner til at fjerne det eksisterende graffiti og herefter 9 millioner om året for fjerne graffiti hvert halve år.

De ansvarlige trafikpolitikere fra Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kommer på banen og stiller sig uforstående overfor problematikken. Venstres Kristian Pihl Lorentzen udtaler til MetroXpress:

Graffitibekæmpelse skal prioriteres. Jeg synes Banedanmark skal komme med et forslag til, hvordan det kan bekæmpes, og så må vi tage det op i forligskredsen. Vi må se om der skal findes yderligere midler, eller om Banedanmark kan prioritere graffitibekæmpelse indenfor de eksisterende ressourcer.

Tilsvarende siger Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti:

Det er nyt for mig, at Banedanmark ikke har penge til graffitibekæmpelse

Måske er det nyt for Kim Christiansen, men det er ikke første gang, at Banedanmarks manglende graffitifjernelse er fremme. Det samme skete i 2006, som jeg har omtalt i dette indlæg. De ærede trafikpolitikere kunne jo også bare tage toget og se, hvor meget graffiti der er langs skinnerne og på Banedanmarks installationer.

Kilde: MetroXpress.

MX 1009

Sidste år gennemgik Farum-banen en tiltrængt fornyelse og for øjeblikket er der gang i sidste arbejder, således at man på det seneste sidespor der er bevaret og som ligger ved Buddinge Station i dag kan se MX 1009 holde sammen med et par arbejdskøretøjer.

MX 1009 blev leveret til DSB i 1961 og blev i 1987 solgt til OHJ (Odsherreds Jernbane) og i 2001 til Skagensbanen, hvor den blev udlejet til CFL Cargo, inden den i 2008 blev solgt til entreprenørvirksomheden Contec Rail, hvor den nu fremtræder nymalet og i fuld i vigør.

Kilde: Johns Jernbaneside. Eget foto (taget med en Nokia N82)

Ikke alle tog til tiden

Jeg skrev søndag at DSB kører til tiden, når 91,3 pct. af togene og 96,4 pct. af S-togene nåede frem til rette tid, men det er ikke tilfældet for DSBFirst, der driver togene på Kystbanen:

Her kørte kun 85,9 pct. af togene til tiden og det er langt under de 92 pct. af DSBFirst har aftalt med Trafikstyrelsen.

Indtil videre har udbudet af trafikken på Kystbanen ikke været en succes for de mere end 10 millioner årlige passagerer.

Kilde: Berlingske Tidende.

Metro hele tiden

Siden Metroen åbnede har det fremgået af informationstavlerne at togene kører hele døgnet, men det er først fra på mandag, at det sker.

Søndag til torsdag kører metroen hele natten med 20 minutters mellemrum på hver linje, det betyder at der vil være 10 minutter mellem togene på strækningen Vanløse - Christianshavn. Nætterne efter fredag og lørdag vil togene fortsat køre hvert kvarter.

I sidebjælken til højre kan du fremover se informationer om driften af metroen. Det sker via en lille, cool gadget, som kan hentes hos Metroselskabet.

Kilde: Metroselskabet.

IC4

Ganske langsomt får DSB leveret sine IC4-togsæt. DSB har givet AnsaldoBreda et ultimatum, således at DSB d. 1. maj 2009 skal have leveret 14 enkeltkørende togsæt og mindst 1 togsæt, der lver op til alle kontraktens krav, herunder at flere togsæt kan sammenkobles.

For øjeblikket har DSB fået 7 togsæt leveret og de fordeler sig på følgende måde:

• 3 togsæt benyttes i driften til kørsel i landsdelstrafikken på strækningen mellem København og Aalborg.
  
• Et togsæt anvendes til at teste en ny softwarepakke. Trafikstyrelsen har modtaget dokumentation for, at fejl vedrørende styring af motorer (powerpacks) og nogle falske fejlmeddelelser på førerbordet, er blevet rettet.
  
• 3 togsæt er ved at blive gjort klar til drift.

Herudover gennemføres der test på yderligere 1 togsæt forud for levering til DSB.

I slutningen af januar foretog Trafikstyrelsen en betinget typegodkendelse af IC4. At typegodkendelsen er betinget skyldes en række mindre ikke sikkerhedskritiske forhold skal bringes i orden indenfor en kortere periode.

Vi venter i spænding på d. 1. maj for at se om vi i det hele taget får IC4 på de danske skinner.

Kilde: DSB, Trafikstyrelsen, Folketinget. Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.

Tog til tiden

I februar kørte 96,4 pct. af S-togene til tiden og det er tredje måned i træk, at DSB S-tog har nået målsætningen om at mindst 95 pct. af togene skal køre til tiden. Også Fjern- og regionaltogene kører oftere til tiden: I januar kørte næsten 93 pct. og i februar 91,3 pct. til tiden. Det er også over kravet på 90 procent.

Tog til tiden er en vigtig konkurrenceparameter, når man skal vælge mellem tog eller bil, så derfor er det yderst glædeligt at DSB har fået styr på materiel og personale og Banedanmark har fået styr på skinner og signaler.

Kilde: DSB.

No Megatrucks

Jeg har tidligere omtalt de store problemer, som indførelsen af megalastvognene vil medføre på de danske veje og kampen mod megalastvognen foregår også på europæisk plan, hvor lastbilobbyen, som åbenbart styrer den danske transportministerium, kæmper for megalastvogene, men der også en modstandergruppe No Megatrucks Campaign, hvor man kan læse meget mere om problemerne med megalastvognene.

Med SJ og SAS ud i verden

Det svenste togselskab SJ og flyselskabet SAS er gået sammen om at tilbyde et samlet årskort, der både omfatter togrejse og flyrejse, således at man kan rejse på den samme billet hele vejen.

Uanset om det er toget eller flyet der bliver forsinket, så sikrer ens billet, at man bliver ombooket til den næste forbindelse.

Kilde: SJ.

Arriva fortsætter i Midt- og Vestjylland

Det bliver fortsat Arriva der skal drive den regionale togtrafik i Jylland på strækningerne Tønder-Esbjerg, Esbjerg-Skjern, Skjern-Århus, Århus-Struer, Struer-Skjern og Struer-Thisted. Udover Arriva deltog DSBFirst og DB Regio i udbuddet.

Aftalen mellem Arriva og Trafikstyrelsen gælder fra 2010 0g frem til 2018 og med en option på yderligere to år og staten sparer 17,8 millioner kroner om året på den nye aftale og den indbefatter:

• Yderligere 11 Lint-togsæt, der skal erstatter de gamle MR-togsæt, som Arriva har indlejet fra DSB og samtidig skal de eksisterende togsæt have nye sæder og der skal installeres trådløst internet i alle togsæt.
• På stationerne skal informationen forbedres og der skal også her etableres trådløst internet.
• På strækningen mellem Esberg og Varede indsættes der to tog i timen på hverdage i dagtimerne. I dag er der kun halv times drift på myldretiderne
• Mellem Herning og Århus indsættes der på hverdage et nyt gennemkørende tog, der reducerer rejsetiden med 18 minutter. Den reducerede rejsetid opnås ved at togene ikke holder på alle mellemstationerne.
• Aftalen indeholder endvidere en option om driften mellem Nibøl og Tønder i samarbejde med Slesvig-Holsten Landesweiten VerkehrsServicegesellschaft, der er den tyske trafikkøber.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Grøn transport

Regeringen vil gerne fremstå miljøvenlig og grøn, men det er mest snak, for når det kommer til handling, så forbedres miljøet ikke meget. Tværtimod.

Jeg har tidligere omtalt megalastvognene og vist at de ikke forbedrer miljøet, men alligevel udvides forsøget (der blev i værksat i november 2008) nu, så megalastvognene kan køre endnu flere steder:

Transportminister Lars Barfoed udtaler:

Jeg har store forventninger til, at modulvogntogene kan være med til at nedbringe CO2-udledningen, forureningen og øge fremkommeligheden på vores veje. Derfor er det også vigtigt, at vi gør forsøget så bredt som muligt, så flere virksomheder og flere dele af Danmark kan nyde godt af fordelene ved modulvogntog

Transportministerens forventninger kræver, at megalastvognene altid kører fuldt lastede rundt og hvordan vil ministeren sikre dette? Der er ikke mange fordele ved megalastvognene. Hvis Regeringen ville nedbringe CO2-udslippet, så kræver det investeringer i jernbanen og bedre rammebetingelser for jernbanegodstransportørerne.

Kilde: Vejdirektoratet.

Strategi for sikkerhed og interoperabilitet

Trafikstyrelsen har udarbejdet en strategi for sikkerhed og interoperabilitet, der skal sikre jernbanens fremgang, mens der gennemføres en fælles europæisk jernbane og dermed et fælles niveau for sikkerhed og der kommer flere operatører på markedet. Trafikstyrelsen ser to hovedprincipper:

• Den omfattende regelreform gennemføres, samtidig med at den høje sikkerhed som minimum skal bevares. Det vil Danmark gøre målorienteret: Danmark skal have et sikkerhedsmål, som afspejler den faktiske sikkerhed på jernbanen før regelreformen. På den måde kan man fremover holde øje med, at regelreformen ikke betyder tab af sikkerhed i Danmark.
• Reformen skal gennemføres med mindst mulige omkostninger – og gerne med gevinst – for virksomheder og myndigheder. Sikkerhedsniveauet skal som minimum bevares, samtidig med at jernbanens effektivitet skal styrkes. Derfor skal gennemførelsen være helhedsorienteret: Danmark skal høste gevinsterne ved reformen i dens helhed og ikke bevare fordyrende særregler

Hovedprincipperne udmøntes via følgende initiativer:

1. Det høje danske sikkerhedsniveau skal bevares og løbende forbedres, hvor det er praktisk og økonomisk muligt. Sikkerhedsniveauet måles fremover primært som output: Det danske sikkerhedsmål bliver niveauet for 2004: Max. 0,3 alvorlige personulykker
   pr. mio. tog-km. Der holdes også øje med ”nærved-hændelser”.
2. Ved investeringer gælder princippet om at få mest mulig jernbane for pengene, samtidig med at sikkerheden opretholdes. En arbejdsgruppe om risikovurdering skal bidrage med at udvikle metoder hertil.
3. Sikkerhedsindsatsen for passagerer og medarbejdere fortsættes. En øget indsats over for påkørsler drøftes med branchen. Ved overkørsler samles ansvaret for både bane og vej fremover hos én myndighed.
4. Trafikstyrelsen nedsætter et nyt Branchepanel samt dialoggrupper på hvert større regelområde. Grupperne skal fremme EU-reglernes gennemførelse i Danmark på en fornuftig måde.
5. De nye EU-regler gennemføres med så få undtagelser og særregler som muligt. Nye EU-regler vurderes som en helhed både mht. sikkerhed og økonomi.
6. Virksomheder skal tilpasse interne tekniske regler til EU-reglerne. Ønsker om højere niveau skal godkendes og begrundes økonomisk for statsejede virksomheder.
7. Baneprojekter og virksomhedsregler skal ”samlet set” opretholde sikkerheden, fx når hastigheden sættes op. For projekter foretages vurderingen typisk for et afgrænset opland og ikke på tværs af landsdele.
8. Visionen er at skabe en reguleringsramme med øget rum for fleksibilitet. Sigtet er min. om 5 år. Myndighedsreglerne skal gerne stå alene, så virksomheder kun har interne instrukser som ikke skal godkendes. Øget brug af risikovurderinger.
9. Et lokomotivførerudvalg ser på rekrutteringsforhold og muligheder for flere sprog på jernbanen frem til maj 2009.
10. Stærkere incitament til effektiv sikkerhedsledelse og intern kvalitetssikring. Færre tilsyn når der er styr på tingene, flere når det halter. Yderligere tiltag til selv at forvalte ansvar drøftes med branchen.
11. Nogle tekniske EU-regler kan med fordel udbredes til hele det statslige banenet, privatbaner, S-tog mfl. Trafikstyrelsen etablerer en dialog med aktørerne om udbredelsen.

I første omgang gælder de kommende fælles europæiske regler kun for TEN-T-strækningerne (Padborg - Hirtshals og Esbjerg - Peberholm og Ringsted - Rødby F/Gedser). Men senere kommer de til at gælde for alle jernbaner.

I strategien er veteranjernbaner kun nævnt en enkelt gang. Transportministeriet har en selvstændig forpligtigelse til at sikre de danske veteranjernbaners udviklingsmuligheder.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Let - men dyrt

I slutningen af januar lancerede Movia, DSB, Metroselskabet og DSBFirst muligheden for at man kan købe billetter via SMS og det er siden markedsført heftigt. Markedsføringen har da også betydet at der de første 10 dage blev solgt 10.000 SMS-billetter. Det er særligt de korte ture på 2 zoner som populære.

Det er selvfølgelig godt, at det er et at købe sin billet med mobiltelefonen, men det er jo også en meget dyr løsning: En 2 zoners billet koster kr. 21, men man kan klare sig med kr. 13, hvis man i stedet køber et 2 zoners-klippekort og klipper en gang. Men hvis man køber billetter til mere end 8 ture, så er et månedskort, der til 2 zoner koster kr. 320, en billigere løsning.

Kilde: DSB,

10 procent flere i Skåne

Skånetrafikken havde igen i 2008 en stor stigning i antallet af passagerer i sine tog: Over Øresundsbroen steg antallet af passagerer med 9,2 pct. til 10 millioner rejsende og i selve Skåne steg antallet passagerer med 9,7 pct til 26 millioner.

Kilde: Skånetrafiken.

DSB: Kom med

DSB har tilpasset sit logo, så det nu er grønt og samtidig har man lavet et nyt slogan:

Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller om sloganet:

Vi ved fra bl.a. kundemålinger, at danskerne ikke synes, at det føles lige til at tage toget. Det kan godt være, at vi gerne vil have, at det skal være lige til, men det bliver det aldrig, og det er ikke grunden til, at kunderne stiger på toget. Det er nu engang nemmere at hoppe ud i miljøsvineren, der holder ude i carporten for at køre derhen, hvor du skal. Det er mere lige til. Men der er mange andre gode grunde til at tage toget – komforten, tiden du kan anvende i toget, en højere sikkerhed, miljø- og klimafordele og økonomi. Derfor siger vi nu til danskerne: Kom med. Som i en åben, ydmyg, imødekommende invitation,«

Og fortsætter om logoet:

Det er så flot. Der er en unikhed over den grønne farve, der vil blive lagt mærke til, da den har et specielt og dragende skær.

Sammen med det tilpassede logo og slogan lancerer DSB en ny vision:

Rejse med omtanke.Gennem nærvær, fokus og handlekraftvil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtigekollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg.

Kilde: DSB.

Trætoget

Det svenske godsfirma Green Cargo har fornyet aftalen med Trätäg (der ejes af Stora Enso og Korsnäs) om at køre træ mellem terminalerne i Dalarna, Västmanland, Hälsingland og Småland til fabrikkerne. Årligt er der tale om en godsmængde på 3 millioner tons og omkring 70 ugentlige godstog.Langt størstedelen af transportene vil blive kørt med Green Cargos nye trævogne Laaps, der kan effektivisere transporterne med næsten 10 pct.:

Kilde: Green Cargo. Foto: http://www.tydal.nu/postvagnen/219892.htm

Farvel til Gedserbanen?

I forlængelse af trafikaftalen besluttede partierne at stoppe for togbetjeningen af Gedserbanen. DSB har som en del af kontrakten med Transportministeriet mindst skulle betjene Gedserbanen med et dagligt togpar. I en pressemeddelelse fra Transportministeriet hedder det:

Togbetjeningen udgør kun en meget lille del af den kollektive trafik på strækningen Nykøbing Falster-Gedser. Samtidig er omkostningen pr. passager på Gedserbanen fem gange højere end den næstdyreste strækning på Banedanmarks net. Endvidere står banen overfor en omfattende renovering i 2011, ligesom signalerne på strækningen skal udskiftes som led i Banedanmarks Signalprogram. Renoveringen og udskiftning af signaler ville samlet set have kostet ca. 200 mio. kr.

Men banen bliver formentlig ikke helt nedlagt, da den indgår i stormflodsberedskabet, for at kunne evakuere beboerne på Falsters sydlige del.

Banen har længe levet sit eget, stille liv, men i sommer iværksatte DR Nyheder sin egen lille kampagne for at lukke banen gennem (læs f.eks. her eller her) og det er den der endelig giver resultat.

Kilde: Transportministeriet.

En grøn transportpolitik

Så faldt aftalen om en investeringerne i Danmarks infrastruktur endelig på plads og det med et meget bredt flertal bestående af Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Aftalen fastlægger rammerne for udviklingen af den danske infrastruktur frem til 2020 og den skulle være fastlagt efter følgende principper:

• Transportens CO2-udledning skal ned, og der skal gennemføres en grøn omlægning af bilskatten.
• Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne
• Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbyg-ning af infrastrukturen
• Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed
• Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport
• Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur
• Støj og luftforurening i byerne skal ned

Det betyder følgende initiativer, hvor jeg her lægger vægt på initiativer på jernbaneområdet:

Nye signaler
Hele Banedanmarks net skal have nye signaler baseret på den europæiske standard ERMTS 2. Udskiftningen forventes på fjernbanen at være gennemført i 2021 og på S-banen i 2o21 og det forventes at koste 24 milliarder, hvoraf 3,8 milliarder hentes på besparelser der forventes at ske i 2020 - 2040.

Timemodel
Visionen er at det skal være muligt at nå fra København til Odense på en time og videre til Århus på en time mere og endelig en time yderligere fra Århus til Aalborg. På langt sigt skal modellen kunne udvides til f.eks. Esbjerg og Herning.

Men det har lange udsigter for at det kommer til at tage to timer at komme til Århus, da dette først igangsættes efter 2020 0g afhænger af en strategisk analyse for Østjylland.

Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød
I næste folketingsår (2009-10) skal der udarbejdes en anlægslov og samtidig skal strækningshastigheden øges fra 120 km/t til 160 km/t. Det skal overvejes om anlægget skal ske før det nye signalsystem iværksættes eller om det skal ske samtidig. Anlægget skal dog åbne senest i 2020.

Modernisering af Nørreport Station
Der afsættes kr. 210 millioner til renovering af Nørreport Station, således at luftkvaliteten kan forbedres og en modernisering af overfladen. Dette sker i samarbejde med Københavns Kommune og det forventes at renoveringen er færdig i 2014.

Letbaner i Århus og ved Ring 3
Der afsættes kr. 500 millioner til 1. etape af en letbane i Århus og herudover er der 1,5 milliarder som kan anvendes både i Århus og ved ring 3.

Opgradering af Sydbanen
Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg skal opgraderes til en strækningshastighed på 160 km/t. I 2009 skal der alligevel renoveres spor på Sydbanen og det tanken at koordinere dette arbejde, således at hastigheden kan sættes op allerede fra 2010. Der afsættes 158 millioner til dette.

Gods på skinner
Der afsættes 200 millioner til fremme af gods på jernbane, herunder samspillet mellem jernbane og havn. Heraf reserveres der 10 millioner til en analyse af om, der skal anlægges en ny kombiterminal ved Køge og 5 millioner til brug for undersøgelser af potientialet for følgende:

• Opgradering af baneinfrastruktur ved Fredericia Havn
• Godsterminal og spor syd om havnen ved Esbjerg Havn
• Renovering af spor og ny sydlig opkobling ved Ålborg Havn
  Anlæg af banespor og tilslutning ved Nyborg Havn
• Genåbning af banestrækningen Tønder-Tinglev for godstrafik
• Genåbning af banestrækningen Vojens-Haderslev for godstrafik
• Genåbning af banestrækningen Rødekro-Aabenraa for godstrafik

Der iværksættes en VVM-analyse af om der kan etableres bedre muligheder for godstrafikken uden om Kastrup Station, ved at der anlægges et slusespor vest for Kastrup.

Til Hirtshals Havn reserveres der 10 millioner til etablering af spor mv., hvis Hirtshals Havn i øvrigt iværksætter sit 20 millioner store projekt.

Dobbeltspor i Sønderjylland
Mellem Vamdrup og Vojens anlægges første etape af det dobbeltspor, hvor Folketinget allerede i 1993 vedtog en anlægslov. Anlægget forventes færdigt i 2019, når det nye signalsystem rulles ud. Herefter mangler strækningen Tinglev - Padborg.

Bekæmpelse af flaskehalse
I 2009 afsættes der endvidere midler til bekæmpel af flaskehalse og bedre vendemuligheder og sporskifter:
Perronerne på Kystbanens stationer i Hellerup, Klampenborg, Vedbæk, Nivå, Humlebæk og Espergærde skal forlænges (16 mio. kr.).
Opgraderinger på strækningen Struer-Langå med henblik på at forkorte rejseti-den med 4-5 minutter (25 mio. kr.)
Forbedringer af indkørselsforhold for tog, Aalborg-Lindholm, Holstebro og Struer (8 mio. kr.)

Andre initiativer
Herudover er der aftalt en række andre og mindre initiativer:

• Forsøg med kameraovervågning af jernbanearealer til modvirkning af ulovlig indtrængen på banen (3 mio. kr.).
• Der afsættes kr. 200 millioner til modernisering af stationer, herunder Enghave og Nordhavn.
• Støjreduktion ved Lindholm Station i Nørresundby (15 mio. kr.)
• VVM-undersøgelse af bedre og hurtigere S-banebetjening i Hillerød-fingeren gennem etablering af overhalingsspor mellem Hellerup og Holte (25 mio. kr.)

Finansiering
Pengene til investeringer - i alt 94 milliarder - kommer fra en række kilder:

• Det skattefinansierede investeringsråderum
• Realiserede udbudsgevinster inden for jernbanesektoren
• Driftsbesparelser som følge af signalprojektet
• Provenuet på i alt 6 mia.kr. fra salget af Scandlines
• Midler fra A/S Storebælt - i alt 9 mia. kr. frem til regnskabsåret 2022. Det vil forlænge tilbagebetalingstiden i A/S Storebælt med 5-6 år
• Reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 1,1 mia. kr. som følge af IC4 (2008-2010)
• 1 mia. kr. fra merprovenu fra den nye grønne kørselsafgift

I forhold til regeringens forslag, så indeholder aftalen langt mere om godstrafik på skinner og der er lagt yderligere 4 milliarder kroner til planen. Men udover alle de ovennævnte forslag, så indeholder planen en lang række nye vejanlæg, så spørgsmålet er fortsat hvordan vi kan må målet om Danmark som CO2-neutral?

Kilde: Transportministeriet.

Passagerrekord ved Nibøl

Det nordtyske togselskab NEG, der kører tog mellem Nibøl og Dagebøl og mellem Nibøl og Tønder oplevede i 2008 en passagerrekord, da mere end 315.000 passagerer steg på toget.

Togene mellem Nibøl og Tønder har - siden de startede i 2006 - oplevet en stigning på mere end 36 pct. og på strækningen mellem Nibøl og Dagebøl er antallet af passagerer steget med 16 pct.

Passagererstigningerne viser, at det kan betale sig at investere i lokalbaner,

Kilde: NEG.

DSB's priser i 2009

DSB har fastlagt sine priser for togrejser i 2009 og de er trådt i kraft i dag. d. 11. januar.

Prisen på en almindelig togbillet stiger med 4,6 procent i gennemsnit, således at en rejse fra København til Århus fremover vil koste kr. 325 i stedet for kr.311. Pensionistbiletterne stiger med 3,1 pct. Derimod stiger priserne på 10-turs klippekort og pendlerkort ikke. Salgsdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen siger:

Vi vil gerne belønne vores faste kunder med lavere priser på rejsen, så de
bliver i vores tog. Toget er desuden et klimavenligt valg, og med attraktive
priser på rejserne vil DSB gerne bidrage til, at danskerne lader bilen stå og i
stedet vælger en transportform med et langt mindre CO2-udslip.

Samtidig fortsætter DSB med de billige orange billetter, der primært gælder pladser og billetter på de togafgange, hvor antallet af passagerer er lavest. DSB's priser gælder ved rejser gennem mindst to takstområder. De billige billetter gælder kun på DSB's egne tog og dermed ikke på Arrivas tog.

Tilsvarende gælder det for rejser i Hovedstadsområdet, at pendlerkort for mere end seks zoner ikke stiger. Hvorimod de øvrige priser stiger med i gennemsnit 2,7 procent.

Kilde: DSB.

Fra Hjørring til Skagen

Nordjyske Jernbaner, der driver banerne mellem Hjørring og Hirstshals og mellem Frederikshavn og Skagen, indsætter nu et nyt direkte tog mellem Hjørring og Skagen. Det er et eksisterende materieltog, som nu vil tage passagerer med. Nordjyske Jernbaners administrerende direktør, Preben Vestergaard, fortæller til Nordjyske:

Vi kører jo alligevel, så derfor vil vi tilbyde vore passagerer denne ekstra
rejsemulighed, selv om det er uden for vore vante passagerstrækninger. Og NT’s
kort og billetter kan også bruges på disse tog.

Toget afgår fra Hjørring kl. 5.27 og ankommer til Frederikshavn kl. 5.56 og fortsætter videre til Skagen kl. 6.07. Retur kører der et tog fra Frederikshavn kl. 10.00 og med ankomst i Hjørring kl. 10.28. Togene standser på de mellemliggende stationer mellem Hjørring og Frederikshavn.

I øvrigt har Nordjyske Jernbaner også om sommeren en forbindelse hele vejen fra Hirtshals til Skagen.

På samme måde, som det omtalte direkte tog, så viser initiativet fra Nordjyske Jernbaner, at de ønsker at få flere passagerer.

Kilde: Nordjyske, Nordjyske Jernbaner.

19 pct. flere til Tyskland

Med indsættelsen af ICE-TD togsættene og en forbedret Køreplan, der bl.a. omfatter direkte tog til Berlin har DSB og DB fået 19 procent flere passagerer end sidste år. Det er først og fremmest Berlin, som har fået flere passagerer fortæller marketingmanager Lars Berg Schovsbo:

Berlin er den absolutte topscorer, når det gælder vækst i trafikken. Således benyttede dobbelt så mange kunder DSB i oktober i år sammenlignet med oktober sidste år, når de skulle til den tyske hovedstad

DB forventede oprindeligt omkring 30 procent flere passagerer frem til 2015.

Kilde: DSB.

14 daglige afgang til Sverige

Det svenske togselskab, SJ, styrker fra 11. januar forbindelserne mellem København og Sverige. Det sker når antallet af daglige afgange stiger fra 2 til 14. Halvdelen af afgangene bliver til Göteborg, enten med X2000 via Hässleholm eller intercitytog via Helsingborg. De øvrige afgange bliver til Stockholm.

Det vil være muligt at komme fra Stockholm til København for ned til SEK 95 og man rejse de 600 kilometer på 5 timer.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ.