Signaler på S-banen

På søndag træder den nye S-togskøreplan i kraft og i den forbindelser stiger antallet af S-tog gennem boulevard-banen (strækningen fra København H til Østerport) og det stiller krav til styringen og disponeringen af S-togstrafikken. I den forbindelse har Banedanmark

...også optimeret sikkerhedssystemet på S-banen mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård, så der kan køre flere tog igennem, ligesom Banedanmarks trafikplanlæggere nøje ved hjælp af simuleringsmaskiner har tjekket køreplanen igennem. På selve præmiereugen for den ny køreplan er der desuden ekstra bemanding i Driftcenter Hovedstad, hvor disponeringen af trafikken foregår.

Ekstra bemandingen kan der blive god brug for. I løbet af den sidste uge har der f.eks. været følgende problemer for S-togene (referet fra Dagens S-togstrafik):

20. sep kl. 07:50. S-togene bliver i øjeblikket forsinket mellem 5 og 15 minutter fra København H mod Farum, Holte, Hillerød og Klampenborg. Det skyldes en signalfejl ved Østerport.

19. sep kl. 20:53. S-togene kører med forsinkelser op til 20 minutter. Det skyldes en fjernstyringsfejl. Banedanmark arbejder på at finde fejlen

18. sep kl. 13:47. Forsinkelser på linje A og E. S- togene til og fra Hillerød er forsinket optil 15 minutter.Det skyldes Banedanmark har fejl på et sporskifte ved Hillerød Station. Der arbejdes på at rette fejlen.

16. sep kl. 09:14. Forsinkelser på S-togene. S-togene mod Høje Taastrup, Hundige, Køge, Ballerup og Frederikssund bliver i øjeblikketforsinket op til 10 minutter ved Svanemøllen Station.Det skyldes banedanmark har fejl på signalerne ved Svanemøllen Station.

14. sep kl. 10:47. Forsinkelser på S-togene. S-togene mod Hundige/Køge, Høje Taastrup og Ballerup/Frederikssund er forsinket op til 10 minutter. Der er fejl på signalerne ved København H, Banedanmark arbejder på at rette fejlen.

13. sep kl. 11:36. Fejl på signalerne på København H. S-togene der skal gennem København H bliver i øjeblikket forsinket op til 15 minutter.Linjerne A+ og H+ bliver nu aflyst. Banedanmark arbejder på at rette fejlen på signalerne

13. sep kl. 08:55. S-togene fra København H mod Klampenborg, Farum, Holte og Hillerød er i øjeblikket forsinket op til 15 minutter.Forsinkelserne skyldes der har holdt et tog på København H med en teknisk fejl.

DSB og Banedanmark har valgt en ambitiøs køreplan, der betyder forbedringer for de fleste af os, men det kræver også, at de kan håndtere planlægningsarbejdet. Jeg afventer med spænding den kommende uges togoplevelser.

Debatindlæg: Velkommen til den nye Transportminister

Søndag d. 16. september 2007 havde jeg følgende debatindlæg i Berlingske Tidende:

Så fik Danmark en ny Transportminister. Jakob Axel Nielsen skal være velkommen, der er fortsat mange opgaver der venter:

Først og fremmest er det nødvendigt med en perioritering af gods på jernbane. Danmark er ifølge OECD et af de dyre lande for godstog. Af hensyn til miljøet og udledningen af CO2, så er gods på bane en fornuftig investering. Det er gået op for de fleste andre europæiske lande og nu må det også gå op for regeringen.

Dernæst skal den nye minister træde i karakter overfor Dansk Folkeparti og sikre, at der bliver bygget en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Alternativet, et 5. spor til Høje Taastrup, sikrer ikke den nødvendige plads til togdriften.

Transportministeren har ikke lang tid til at læse op, der er behov for beslutninger allerede i dette efterår.

Mere om rejsekortet

I et tidligere indlæg skrev jeg om de kommende rejsekort og rejste spørgsmålet , hvordan systemet vil hænge sammen i myldretiden, når mange mennesker samtidig skal scanne sig ind i toget. Efterfølgende har Camilla Laudrup, der er kommunikationskonsulent i Rejsekort A/S skrevet følgende til mig:

Du rejser i din blog et helt relevant spørgsmål, nemlig hvorvidt rejsekortet kan betyde mulige 'propper' på stationerne, når passagerer tjekker ind og tjekker ud. Jeg kan oplyse, at vi har lavet udførlige analyser og spidsbelastningsberegninger på netop check ind og check ud for at undgå 'propper'. Derfor sørger vi for at afstemme både antal og placering af check ind- og check ud-kortlæsere på de respektive stationer, så de kan klare store spidsbelastninger. Selve målsætningen med rejsekortet er netop at gøre det endnu nemmere at rejse med tog, bus og metro.

På Taastrup Station spottede jeg, alene ved den ene indgang, da også 4 terminaler, så der er åbenbart tænkt over spidsbelastningerne. Nu ser jeg frem til at afprøve systemet og vil naturligvis løbende følge med i forsøget og dets resultateter og skrive om det her på Infrastruktur.

Rundt om husene

Når man kører med S-toget fra Ryparken mod Svanemøllen kan man til venstre se et spor. Det er det gamle godsspor, som forbinder Lersøen (og dermed ringbanen) med sporområdet ved Østerport Station. Sporet har eksisteret i forskellige former siden Frihavnen blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. Senest blev sporet brugt af Danlink-togene, der sendte godstogene fra Frihavnen (hvor de var ankommet med færge fra Helsingborg) til Godsbanegården via godsbanen, der i dag er ombygget til S-bane.

I dag anvendes sporet stort set ikke, men nu skal det renoveres, da Banedanmark skal bruge sporet i forbindelse med renoveringen af Farum-banen til næste år, da der anlægges arbejdsplads ved Lersøen. Samtidig anlægges der et nyt vendespor ved Rovsinggade (omtrent der hvor sporet i dag møder ringbanen.

Sporet er anlagt med dobbeltblok sveller og skal derfor forstærkes med afstandsjern og der lægges nye skærver og endelig skal overkørslerne i Århusgade og Vordingborggade efterses.

Kilde: Banedanmark.

Sydbanen

Når DSB genoptager de direkte tog fra København H til Berlin, så kommer der også forbedringer for passagerer på Sydbanen, der i dag fortsat er henvist til de 30 år gamle blå Bn vogne. Sydbanen får to togsystemer:

• Det hurtige består af eurocitytog og direkte tog, der kun kommer til at stoppe i Høje Taastrup, Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster. Eurocity-togene fortsætter videre til Rødby F for at komme med færgen. Køreplanens rejsetid mellem København H og Nykøbing F bliver forkoret med 13 minutter til 1 time og 25 minutter.


• Det andet togsystem (stoptogene) kommer til at stoppe på samtlige stationer bortset fra Borup og Viby Sjælland (der fremover vil blive betjent af regionaltogene mod Ringsted og Slagelse.

De nye togsystemer kommer til at køre i dagtimerne mandag til fredag, lørdag formiddag og søndag eftermiddag. De internationale tog vil man fremover kunne anvende uden tillæg.

ICE-TD (billedet) og IC3 kommer til stå for omkring en tredjedel af togene, men dette tal forventer at DSB vil stige i takt med IC4 bliver indsat på intercity-strækningerne i Danmark.

Kilde: DSB.

IC4

Prøvekørslerne med IC4 fortsætter og nu er det snart Folketingets Trafikudvalgstur til at køre med toget. Det sker d. 27. september, hvor Trafikudvalet får en tur fra Fredericia (afgang 11.58) til Horsens og retur til Fredericia (ankomst 13.23).

Vi almindelige passagerer får resten af året mulighed for at køre med toget fra Århus H til Fredericia - med stop i Børkop, Brejning, Vejle, Hedensted og Horsens (Bemærk at toget ikke stopper i Skanderborg, for her skal DSB dele indtægterne fra billetsalget med Arriva) - efter følgende plan:

Afgang fra Århus H kl. 7.30 og med ankomst i Fredericia kl. 8.48,
Afgang fra Fredericia kl. 9.17 og med ankomst på Århus H kl. 10.34,
Afgang fra Århus H kl. 11.30 og med ankomst i Fredercia kl. 12.48 og
Afgang fra Fredericia kl. 13.17 og med ankomst på Århus H kl. 14.34.

Samtidig har DSB fået godkendt endnu to togsæt til drift. Det drejer sig om MG 5608 og MG 5606, så DSB har tre togsæt (MG 5604 er allerede godkendt) til brug for driften med passagerer og uddannelse af personale og som reserve for de øvrige togsæt.

I løbet af efteråret forventer DSB at fremlægge en plan for, hvornår togene kommer i drift i trafikken over Storebælt.

Ja. Der sker omsider noget. Mon ikke vi fra januar kan køre med IC4 på Sjælland?

Kilde: Folketingets Trafikudvalg Alm. del - Bilag 588 og DSB.

Socialdemokraternes Finanslovsudspil

I dag fremlagde Socialdemokraterne sit finanslovsudspil Ny Ansvarlighed og her er der også tænkt i trafiktiltag:

Trafikpolitik
Antallet af trafikdræbte har været stigende i første kvartal af 2007 efter at have været faldende gennem mange år. Det viser, at det er nødvendigt at investere massivt i at gøre vejene mere sikre. Socialdemokraterne vil lave en trafiksikkerhedspulje, der gør de danske veje mere sikre at færdes på.
Cykelpolitikken blev punkteret i 2001, hvor regeringen nedlagde Trafikpuljen. Det skal der rettes op på. Socialdemokraterne vil derfor oprette en pulje til at forbedre forholdene for cyklisterne.

Herudover forslås der en nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik med 25 pct.

I den store store kvalitetsfond på 100 milliarder (der som bekendt er en fordobling at de midler, som Regeringen har afsat) skal der også afsættes midler til den kollektive trafik, der skal en udvidelse og yderligere pålidelighed. Det er beregnet at forsinkelserne for bus og tog og på vejene koster 35.000 årsværk.

En reduktion af taksterne i den kollektive trafik og en investering i regularitet. Det er helt nødvendige investering i en miljørigtig fremtid. Pålidelige togforbindelser til og fra arbejde kan gøre det lettere for folk at tage toget til arbejde.

Kilde: Socialdemokraternes Finanslovsudspil: Ny Ansvarlighed.

Mellem Sverige og Polen

Godstrafikken på bane er stærkt stigende mellem Sverige og Polen. På 5 år er trafikken steget med omkring 50 procent til 22.500 godsvogne om året, det er bl.a. transporterne for IKEA, der er steget meget.

Derfor vil det svenske godsselskab Green Cargo og det polske PKP øge antallet af færgeafgange mellem de to lande og samtidig ønsker de at flytte færgetrafikken fra Ystad til Trelleborg, hvor Green Cargo i forvejen sejler til Tyskland.

Kilde: Green Cargo.

Rejsekort

I dag var jeg forbi Taastrup Station og her er DSB gået i gang med sætte terminaler op til brug for kortlæsere til det nye Rejsekort, der skal erstatte de eksisterende takst- og betalingssystemer. I første omgang bliver systemet afprøvet af kunder på strækningen mellem Taastrup og Holbæk.

Når systemet kommer i drift, så skal man gøre følgende, fortæller DSB's hjemmeside:

Når du begynder din rejse, tjekker du ind ved at holde rejsekortet hen på det blå punkt på én af de mange check ind-kortlæsere, der er placeret på perronerne og i busserne. Kortlæseren aflæser kortet og fortæller med tekst og lyd, at du med dit check ind er registreret. Det tager kun en brøkdel af et
sekund. Du skal lave et check ind, hver gang du skifter transportmiddel.

Når din rejse er færdig, og du er nået frem til dit bestemmelsessted, skal du tjekke ud på samme måde, som du tjekkede ind. Denne gang ved en af check ud-kortlæserne.

Så du skal altså tjekke ind, hver gang du skifter transportmiddel, men kun tjekke ud én gang: når rejsen er færdig.

Rejsekortet forventes at blive sat i drift Øst for Storebælt i 2009 og vest for Storebælt i 2o1o.

Det lyder smart og kan formentlig forenkle noget, men jeg frygter når mere end 100 mennesker skal nå at "stemple" forbi på en S-togsstation, mens toget holder, hvornår er det mit bip, som maskinen kommer med? Samtidig tror jeg, at der kommer mange uafsluttede rejser, når folk glemmer at stemple ud. Men det må afprøvningen jo vise.

Kilde: DSB og Rejsekort.

Ny Transportminister

Opdateret

Statsminister Anders Fogh Rasmussen foretog i dag en regeringsrokade. Da Transport- og Energiminister Flemming Hansen jo allerede har meddelt, at han stopper ved næste valg, så er det naturligt at han forlader regeringen.

Og som ventet blev det advokaten Jakob Axel Nielsen, der kommer til at overtage ministerposten. Han har været medlem af Folketinget siden valget i 2005, men sidder ikke i Trafikudvalget og har ordførerskaber inden for Bolig, Idræt, Kultur, Medier og Skatter og Afgifter. På Dansk Politik findes et portræt af den nye minister.

Så fik vi en minister for transportområdet, der udemærker sig ved intet at vide om det. Der er fortsat mange opgaver der trænger sig på for det nye minister: Forbedringer for godstransporter på jernbane, hvor Danmark er et forholdsvist dyrt land og ikke mindst at stoppe den helt unødvendige analyse af det 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Det giver kun mening, at bygge en ny bane via Køge. Her må ministeren allerede nu sætte sig igennem overfor Dansk Folkeparti. Ministeren har ikke lang tid til at sætte sig ind i området. Der er beslutninger der skal tages, allerede i dette efterår.

Kilde: Folketinget.

Takstloft

Folketinget har vedtaget et takstloft over hvor meget billetterne til bus og tog må stige pr. år. I 2008 bliver det 3 procent, som beregnes i forhold til priser d. 21. januar 2007. Loftet beregnes på baggrund af løn- og prisudviklingen under hensyntagen til trafikselskabernes omkostningsstruktur.

Kilde: Transport- og Energiministeriet.

Klagen over DSB er afvist

Efter at DSBFirst vandt udbudet om kørslen over Øresund, så klagede SJ over det svenske udbud, men nu har den svenske Länsret underkendt klagen om ulovlig statsstøtte. Nu afventer SJ så om de skal applere klagen til en højere ret.

I Danmark har Arriva klaget og her forventes der en afgørelse i næste uge.

Det er først efter disse afgørelser at DSBFirst kan undskrive kontrakterne med Trafikstyrelsen (for den danske del) og med Skånetrafiken (for den svenske del).

Indtil er min vurdering korrekt: Det er uklart hvad DSB og First Group ville få ud af at aflevere et bud, der ikke løber rundt. Taberne bør tage sig sammen og bruge tiden på at vinde andre udbud af trafik.

Kilde: Skånetrafiken, Epn.dk.

Renoveringsprojekter i 2008

Banedanmark har nu planlagt de store sporarbejder i 2008:

For det første er der tale om den østjyske hovedstrækning mellem Fredericia og Århus. Her skal der udskiftes spor over næsten 100 km. og entreprisen opdeles i to: Fredericia - Skanderborg og Skanderborg - Århus. Dermed vil de mere end 5 millioner passagerer få en bedre kørsel og de mange hastighedsnedsættelser vil forsvinde. Arbejdet udføres i perioden marts til juni.
For det andet er det den sidste store S-banestrækning, nemlig strækningen mellem Svanemøllen og Farum, der bliver fornyet. Her planlægges arbejdet således at banen lukkes fra slutningen af juni til midten af august. Mellem Hareskov og Farum lukkes banen endvidere i september måned. Herudover vil der ske en række mindre sporspærringer, hvor den første kommer allerede i påsken. Sporene er 30 år gammelt og trænger til udskiftning til glæde for de 11.000 daglige passagerer.

Endelig er der en række udeståender arbejder på Kystbanen (på grund af regnen i år), som betyder at de hårdt prøvede passagerer på denne strækning også vil opleve sporspærringer og aflysninger i 2008. Samtidig skal der udføres drænarbejder på en stor del af strækningen - det r formentlig aktualiseret af dæmningsproblemerne i år.

Kilde: Banedanmark og Trafikudvalgets bilag, alm. del 581.

8 spor over Vejle Fjord

Folketinget har besluttet at udvide Vejlefjordbroen til 6 spor, og det sker ved at fjerne nødsporet og male nye striber, men Vejdirektoratet overvejer allerede nu at udvide broen til 8 spor og det kræver en udvidelse af kørebanen, men ingeniørerne mener at broen kan bære det. Samtidig vil denne løsning være billigere end at bygge et helt ny bro eller anlægge endnu en motorvej gennem Østjylland.

Årsagen til udvidelsen er, at broen nogen gange anvender omkring 70 pct. af sin kapacitet, som det kan fremgå af dette kamera.

Kilde: Ing.dk. Foto: Vejdirektoratet.

Gratis med S-toget

I forbindelse med at S-togene får ny køreplan d. 23. september lader DSB passagererne rejse gratis med S-toget. Det er kun turen med S-toget der er gratis, alle øvrige rejser med bus. metro eller regionaltog følger de almindelige billetregler.

Samtidig kommer køreplanerne i et nyt og lysere design.

Samtidig kommer der en ny oversigt over køretiderne på linjen fra den station, som man er på.

Kilde: DSB og DSB. Grafik: DSB.

S-kongres: Flere trafikinvesteringer til Sønderjylland

Den socialdemokratiske folketingskandidat fra Esbjerg Anders Kronborg ønsker flere trafikinvesteringer i Sønderjylland, efter vedtagelsen af Femern Bælt Broen. Anders Kronborg frygter, at Esbjerg hægtes af udviklingen:

Danmarks 5. største kommune er ved at blive frakoblet fra resten af Danmark, da helt nødvendige investeringer i infrastrukturen er udeblevet. På vegne af Esbjerg Kommune kræver jeg, at der kommer flere og bedre investeringer.

Anders Kronborg peger bl.a. på at der skal være halvtimes drift fra Esbjerg til København og at trafikforbindelserne til Esbjerg Havn forbedres med en motorvej og muligheden for at anlægge en ny jernbane direkte til havnen.

Kilde: Trafikmafia.dk.

85.000 tons mindre CO2

Toget er mere miljøvenligt end bilen og nu tager DSB endnu skridt for at gøre toget endnu mere miljøvenligt. DSB vil fremover købe CO2-fri strøm fra vind og vand og dermed reducere forbruget endnu mere. Samlet set vil aftalen, der løber i 2008 og 2009 spare miljøet for 85.000 tons, men denne type strøm er lidt dyrere. DSB's administrerende direktør Søren Eriksen siger:

Selvfølgelig er grøn strøm dyrere, men ekstraomkostningerne er på et niveau, hvor det betaler sig. For vi vil jo markedsføre os på den grønne profil og satser på, at det vil give os flere kunder. Så samlet set forventer vi, at aftalen betyder et plus på bundlinjen.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen glæder sig også over DSB's aftale:

Jeg synes det er rigtig flot, at DSB nu går foran og leverer "grønne" rejser til sine kunder. Det er glædeligt, at vi på denne måde får kombineret den vedvarende energi og den kollektive trafik, og jeg håber og tror, at DSB's initiativ, der vil sikre at jernbanen udleder 85.000 ton mindre CO2 om året, er et eksempel til efterfølgelse for andre.

Ministeren har ret, men måske burde ministeren begynder at prioritere jernbanen i forhold til lastbilerne: Vi mangler fortsat en sammenhængende plan for hvordan vi får mere gods fra landevjen til banen.

Kilde: DSB.

Socialdemokraterne og trafikken

Socialdemokraterne holder i denne weekend kongres i Aalborg (læs mere om kongressen på Dansk Politik) og har i deres beretning beskrevet følgende forslag vedr. transport og jernbaner:

Socialdemokraterne har på både spor og signaler valgt demest ambitiøse løsninger af de modeller, Banedanmark har præsenteret. Socialdemokraterne vil dog imodsætning til regeringen ikke vente,men sætte forbedringerne i gang med det samme. Vi vil ikke som regeringen og forligspartierne vente til 2014 med for alvor at gå i gangmed arbejdet med nye signaler.
I overensstemmelsemed Banedanmarks egne anbefalinger vil vi afsætte knap 7,5 mia. kr. over perioden 2007-2014 til denmest ambitiøse model, der opnår den højeste rettidighed i det hurtigstmulige tempo. Samtidig er den strategi en fremtidssikring, fordi den øger kapaciteten på jernbanenettet.

Samtidig lægges der op til en økonomisk tilskyndelse til at transportørerne anvender jernbanen til transport af gods:

Socialdemokraterne vil gennemføre afstandsrelateret vejbenyttelsesafgift for lastbiler over 12 ton. Provenuet reserveres til omlægning af de danske bilafgifter med henblik på, at miljøvenlige biler bliver billigere.

Dermed ligger Socialdemokraterne på linje med De Radikale, der også peger på en særlig afgift for store og tunge lastbiler. Forskellen mellem de partier der ønsker en prioritering af den miljøvenlige godstransport og regeringen, der ikke har det som ønske er klar.

Kilde: Socialdemokraterne Beretning 2007

Radikalt Finanslovsudspil

Det Radikale Venstre har i dag fremlagt sit forslag til finanslov og er der afsat kr. 500 millioner til en grøn trafikpulje:

Der skal ske noget med trafikken i Danmark. Mens alle andre sektorer har reduceret deres CO2-udslip, vokser transportsektorens for hvert år der går. Samtidig spilder vi millioner af timer og milliarder af kroner i køer på motorvejen. Derfor skal den kollektive trafik styrkes markant, derfor skal vi have mere gods væk fra vejene og over på sø og bane. Og derfor foreslår radikale venstre at etablere en grøn trafikpulje.

Puljen skal i 2008 dække følgende initiativer:

• Prisen 25% ned på pendlerkort: 200 mio. kr.
• Alle stationer i gøres tilgængelige for ældre og folk med handicap: 70 mio. kr.
• Opgradering af jernbanen til gods: 70 mio
• Flere cykelstier og cykel kampagner: 50 mio
• Forsøg med gratis færger til småøer: 10 mio
• Generel trafikpulje til trafiksikkerhed og bæredygtig trafik: 100 mio.

På finansloven er der derudover et økonomisk råderum til trafiinvesteringer. Radikale Venstre har fremlagt en plan for en markant opgradering af den kollektive trafik på Sjælland, som er præsenteret i vores oplæg "Sjælland på en time". Første skridt er at få opgraderet Sydbanen mellem Næstved og Lolland-Falster og udbygget hele strækningen mellem Lejre og Vipperød til dobbeltspor, hvorved man kan næste halvere rejsetiden i myldretiden mellem Holbæk og København fra 60 min til 35 min. Vi foreslår at sætte både denne strækning og Sydbanen på finansloven for næste år til et samlet beløb på 1 ½ mia. kr., finansieret inden for de normale investeringsmidler på finansloven. Radikale Venstre ønsker, at der også udarbejdes forslag til trafikplaner for det øvrige Danmark, og vil udarbejde forslag hertil.

Puljen finansieres bl.a. af en ny særlig afgift på tunge køretøjer (over 12 tons). Det er dermed hensigten, at tvinge mere gods over på bane.

Det Radikale Venstre er inde på det rigtige: Af miljø- og trafikmæssige årsager er det vigtigt, at vi får mere gods over på banen og her må politikerne tage affære. Det Radikale Venstre har endvidere lavet et særligt Godspolitisk udspil.
Kilde: Radikale Venstres finanslovsudspil for 2008.

Rigsarkivet og S-togene

Banedanmark har nu fundet årsagen til at DSB S-togs nye fjernstyringscentral, DIC-S, brændte sammen i lørdags. DIC-S ligger i DSB's bygning på Kalvebod Brygge og bagved kontorhuset er man i gang med at gøre klar til bygningen af det nye Rigsarkiv.

Nødstrømanlæggets nedkøling virkede ikke da anlægget ikke var afskærmet fra nedbrydningen.

Undskyld hvad foretager de ansvarlige sig her? I mere end 5 timer er det ikke muligt køre S-tog (som binder Storkøbenhavn sammen for op i mod 300.000 daglige passagerer fordi man ikke kan finde ud af at afskærme en byggeplads.

Kilde: Ingeniøren.

Hvor kører S-toget hen?

Efter en weekend, hvor der har været store problemer med S-togene, så går togviserskiltet på Værløse Station sine egne veje og giver en noget anderledes vej til Frederikssund end normalt:

Metro til Lufthavnen

Om mindre end én måned, d. 28. september udvides metroen til Lufthavnen og allerede nu kører der toge i drift (uden passagerer) på hele strækningen. Skiltene (som her på Amagerbro Station) og togudkaldene fortæller allerede at toget kører til Lufthaven (eller Copenhagen Airport, som den engelske udgave beretter).

Ny Alliances trafikpolitik

Torsdag fremlagde Ny Alliance sit værdigrundlag og derfor er det naturligt at Infrastruktur ser nærmere på partiets trafikpolitik:

I kapitlet om Uddannelse, Forskning og Erhverv i afsnittet om Erhverv hedder det, at:

Ny Alliance foreslår, at Danmark vælger en strategi, bæredygtig vækst som en
tankegang, der skal gennemsyre al relevant lovgivning. Vi skal fx ikke alene
præmiere dem, der bruger miljøvenlig transport, langt stærkere end i dag, men
også gå i partnerskab med virksomheder om at udvikle helt nye transportsystemer,
som er hurtigere, sikrere og mere miljøvenlige.

Endvidere i kapitlet Nyt Syn på Natur, Miljø, Energi og Klima:

Miljøvenlige bilafgifter
Den stigende trafik udleder drivhusgasser og giver store luft- og
støjproblemer i byerne og omfattende trængselsproblemer. I Ny Alliance er vi
klar til at tænke helt nyt i forhold til trafikken – både på kort og lang sigt.
Det vil give gevinster for miljøet, for borgerne og for dansk erhvervsliv, hvis
vi kan udtænke smarte løsninger på de trafikproblemer, som er fælles for alle
verdens storbyer. Vi foreslår at ændre bilafgifterne så de miljøvenlige og sikre
biler får lavere afgifter. Det kan til at starte med være en simpel model hvor
miljø, sikkerhed og forbrug tilsammen udgør beskatningsgrundlaget. På sigt
foreslår vi en model hvor de teknologiske muligheder tages i brug fx
roadpricing, når det teknologisk er muligt. Hermed kan forbrugsafgiften gøres
afhængig af, hvor mange kilometer man kører årligt, hvor miljøvenlig bilen er og
på længere sigt, hvor mange man er i bilen. Systemet kan også bruges til at gøre
det dyrere at køre i byerne og billigere udenfor byerne. Mulighederne er store,
så snart teknologien er til stede.

• Omlægning af bilafgifterne således at registreringsafgiften gradvis
  afskaffes over en periode på fx 10 år og erstattes af en afgift på forbrug,
  trafiksikkerhed og miljøbelastning.

Der er tale om ganske sympatiske forslag. Men jernbanen bliver overhovedet ikke nævnt. Men når Ny Alliance foreslår at præmiere miljøvenlig transport, så lægger det klart op til den helt nødvendige prioritering af godstransporten på jernbane, da denne meget mere miljøvenlig end lastbiler.

Med toget over Kattegatbroen

DSB har fremlagt sine første skitser for et nyt togsystem via den forslåede Kattegatbro. Systemet baseret på en ringbane fra København H via Roskilde, Kalundborg og Samsø herefter vil nogle tog køre mod Århus og videre nordpå mens andre vil køre mod Horsens og tilbage over Fredericia, Odense og Køge til København H. Det kan give følgende køretider fra København

Til Århus: Fra 3 timer til 1 time
Til Horsens: Fra 2,3 timer til 1 time
Til Vejle: Fra 2,25 timer til 1,25 time
Til Aalborg: Fra 4,3 timer til 2 timer
Til Herning: Fra 3 til 2,3 timer
Til Esbjerg: Fra 3 timer til 2,3 timer

Med dette forslag bliver Danmark en stor metropol: Man kan let tage en aftentur til Århus Festuge eller i det kommende Skuespilhus i København. DSB anslår at omkring 10.000 vil pendle mellem København og Århus.

Det er en forudsætning at de eksisterende strækninger over Fyn og Sjælland opgraderes til højhastighedstog, f.eks. som nyanlæg, så de eksisterende spor kan anvendes til regionaltog, der så vil kunne fungere som tilbringertog til højhastighedsringen.

Der findes endnu ikke konkrete analyser af en Kattegatbro, men hvis vi vælger at bygge en den som en jernbanebro, hvor der også bliver plads til biltog, så står vi med en rigtig god miljømæssig løsning for fremtiden. Forhåbentlig når jeg at opleve en færdig Kattegatbro.

Kilde: Ingeniøren, Epn.dk.

Ombord i S-toget

Udover de store planer for en udvidelse af s-togsnettet med en ny tunnel under det indre København, så kan man få for få penge få en række forbedringer, der primært kan gøre regulariteten bedre. Det siger professor ved Center for Trafik og Transport på Danmarks Tekniske Universitet, Otto Anker Nielsen og peger konkret på følgende forslag:

• Nye vendespor ved Østerport, Hellerup, København H, Bagsværd. Pris: 20-50 mio. kr. pr. styk.
• Overhalingsspor ved Glostrup og Herlev. Pris: 20-30 mio. kr. pr. station.
• Mulighed for at køre hurtigere ind og ud af stationer. Pris: to mio. kr. pr. station.
• Ekstra perronspor ved Køge, Ballerup og Høje Taastrup. Pris: 15-25 mio. kr.
• Dobbeltspor på Farumbanen ved Fiskebækbroen: Pris: 50-70 mio. kr.
• Tekniske løsninger, så S-togene kan køre med tættere interval. Pris: 2-10 mio. kr. pr. tiltag.
• Tekniske løsninger, så S-togene kan køre hyppigere, når det ene af de to spor er spærret i forbindelse med sporarbejder, og tog i begge retninger skal deles om det åbne spor. Pris: 35 mio. kr. pr. station.

Det Radikale Venstres trafikordfører Martin Lidegaard har ifølge Berlingske Tidende aldrig hørt om der er en del af S-banen der er enkeltsporet, selvom han har været trafikordfører i 6 år og fortsætter:

Det kommer bag på mig, at der skulle være den form for flaskehalse på S-togsnettet. Det er vi aldrig blevet præsenteret for, men det lyder som noget, vi bør høre om meget hurtigt. Hvis vi virkelig kan give S-banen et løft ved hjælp af overkommelige investeringer, er det med at komme i gang.

Jeg bliver gang på gang overrasket over Folketingets trafikpolitikere: Fiskebækbroen (der ligger på den yderste del af Farumbanen) har været enkeltsporet siden S-banen til Farum blev åbnet i 1977. Måske skulle Folketingets Trafikudvalg bruge deres DSB Frikort til en tur på S-banen og opleve turen selv? Jeg skal gerne være turguide.

De forslåede tiltag lyder ellers rimelig fornuftige. Jeg har dog svært ved at se, hvorfor der er behov for yderligere perronspor på endestationerne end de to findes på de nævnte stationer.

Kilde: Berlingske Tidende.

Fyrværkeri med toget

Trafikudvalgets medlemmer er meget videbegærlige. F.eks. er der stillet følgende spørgsmål, som de dygtige medarbejdere i Transport- og Energiministeriet har svaret på:

Spørgsmål nr. 322 :
"Vil ministeren redegøre for reglerne for transport af fyrværkeri med passagertogi Danmark, herunder for hvornår passagerer, der medbringer fyrværkeri, skal nægtes adgang til togene af hensyn til personales og andre passagerers sikkerhed?"

Svar:
Der findes på nuværende tidspunkt ingen myndighedsregler, der konkret regulerer privatpersoners transport af konsumfyrværkeri i passagertog. Både DSB’s og Arrivas personale har kompetence til at afvise personer, hvis det vurderes, at mængden, emballeringen eller håndteringen af fyrværkeri hos en person udgør en fare for de øvrige passagerer eller den generelle trafiksikkerhed. Det er op til det til enhver tid tilstedeværende personale at foretage en konkret vurdering, når de bliver
opmærksomme på passagerer, der medbringer fyrværkeri.

Togoperatørerne kan henholde sig til de generelle regler fastsat af Beredskabsstyrelsen, herunder reglerne for privatpersoners transport af fyrværkeri i bus, idet bussen kan indgå som et naturligt led i transporten til og fra en togstation.

Trafikstyrelsen er i gang med at undersøge problemstillingen med henblik på at vurdere, om der skal fastsættes yderligere regler på området.

I en bus må man medtage følgende, jf. Justistsministeriets Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods af 21. juni 2007 (nr. 705):

§ 9. Stk. 6. I stor personbil (bus), hvortil der kræves kørekort til kategori D, må der uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 medbringes indtil 2 kg (brutto) farligt gods pr. person, dog indtil 5 kg (brutto) husholdningskemikalier og byggevareprodukter. Er der tale om konsumfyrværkeri, må der højst medbringes 0,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) pr. person.

Læs mere om reglerne på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Ja, så blev vi så meget kloge.

Kilde: Folketingets Trafikudvalg, Alm. Del, Svar på Spørgsmål 322.

Sporarbejde giver passagerflugt

Banedanmarks store sporarbejder på hhv. Kystbanen og på Køge Bugt Banen har medført store fald i antallet af passagerer for DSB.




På Køge Bugt Banen er faldet på op i mod en tredjedel fra 49.000 i 2006 til 34.000 i juni 2007 og Kystbanen er det hver femte passager, der har skiftet toget ud med en plads i køen på Helsingørmotorvejen. Faldet følger naturligt af, at driften har været stærkt reduceret og delvist erstattet af busdrift. DSB planlægger en række initiativer for at få passagerne tilbage i toget.

Det er helt centralt, at DSB hurtigt vinder passagererne tilbage til toget. København har svært ved at klare flere biler og for miljøets skyld er det vigtigt at flere tager toget. Måske burde DSB undgå at lade billetpriserne stige næste år.

Kilde: Berlingske Tidende.

Sammenstyrtede dæmninger

Efter solkurver og slidte skinner, så er det nu banedæmninger, der skaber problemer for togene.

Mellem Gråsten og Sønderborg brød en dæmning sammmen mens et tog kørte oven på den. Skreddet der er på 20 x 5 meter skyldes, i følge Banedanmark, at der faldt 142 millimeter regn på halvanden time og det er dæmningen ikke bygget til. Der kommer til at gå flere uger, før banetrafikken er tilbage på sporet på denne strækning.

Ved Højslev skal en dæmning forstærkes, da den var tæt på bryde sammen. Dette arbejde forventes færdigt i starten af oktober.

Og mellem Skørping og Støvring er det ene spor lukket og det åbner først d. 19. september.

Tidligere har der været problemer nord for Allerød og ved Espergære. Begge steder er dæmningerne blevet genopbygget.

Halvdelen af de danske togstrækninger ligger på dæmninger, men Banedanmark holder særligt øje med mellem 20 og 30 dæmninger. Særligt i Fredericia og Børkop samt i Ibæk mellem Brejning og Vejle er to dæmninger under såkaldt skærpet overvågning og det betyder at de inspiceres en gang om dagen.

Kilde: Ing.dk

Jernbanen og Finansloven 2008

I dag fremlagde Finansminister Thor Pedersen Regeringens forslag til finanslov for 2008. På baneområdet følger fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteterne, der er beskrevet på hovedkonto 28.63, der omfatter Banedanmarks fornyelses- og vedligeholdelsesbudget (Mio. kr.,2008-priser):

2005 1.729,2
2006 1.673,8
2007 2.182,4
2008 2656,6
2009 2636,5
2010 2546,6
2011 2553,6

Set i forhold til 2005 er der altså i 2008 tale om en stigning på 927 millioner eller svarende til det vi er stillet i udsigt i trafikaftalerne.

Kilde: Forslag til Finanslov for 2008.

DSB 1. halvår 2007

Den statsejede passagertogvirksomhed DSB har fremlagt sit regnskab for første halvår og det viser et samlet overskud på kr. 369 millioner. Indtægterne fra DSB's kontrakt med staten om kørsel med passagertog er kr. 2.119 millioner og det er et fald på 77 millioner kroner. Indtægterne fra billetter beløber sig til kr. 2.120 millioner. Omkostningerne på 3.855 millioner svarer til sidste års tal.

Antallet af passagerer er stigende: Samlet set er der 4 procent flere passagerer med DSB end sidste år. I alt foretog vi 33.198.000 rejser med DSB. På trods af det reducerede antal tog på Kystbanen så steg antallet af passagerer øst for Storebælt med 3 procent. Vest for Storebælt faldt antallet af passagerer med 1 procent og det henfører DSB til den nye og langsomme køreplan. Trafikken over Storebælt steg med 1 procent. Som tidligere skrevet så stiger antallet af passagerer over Øresund markant og i hele første halvår steg antallet af rejser med 26 procent. Også de internationale rejser steg med 10 procent i første halvår. Antallet af rejsende med S-togene faldt med 2 procent.

Regulariteten er steget til 89,9 procent på fjernbanen og til 92,9 procent på S-banen.

Kilde: DSB Halvårsrapport 2007.

IC4 på rette vej

Transport- og Energiminister Flemming Hansen forelægger løbende en status til Folketingets Trafikudvalg vedr. status på DSB's IC4-tog. Den seneste er fra d. 3. august 2007 og fortæller følgende:

Et togsæt (togsæt 4) kører for øjeblikket i drift som regionaltog på strækningen mellem Århus H og Aalborg/Lindholm og det går efter omstændighederne godt:

Prøvedriften er forløbet planmæssigt og indtil videre med større stabilitet, end der er normalt ved indsættelse af nyt materiel. Der er således ikke indtruffet fejl, som har medført væsentlige driftsmæssige forstyrrelser.

Trafikstyrelsen har d. 19. juli godkendt at togsættet kan indsættes på på strækningen mellem Århus og Padborg. I forbindelse med et sporarbejde ved Skørping, så indsætter DSB - i perioden 27. august til og med 18. september - toget på strækningen Århus - Fredericia med stop i Horsens, Vejle, Børkop og Brejning:

Afgang fra Århus H kl. 7.30 og med ankomst i Fredericia kl. 8.48,
Afgang fra Fredericia kl. 9.17 og med ankomst på Århus H kl. 10.34,
Afgang fra Århus H kl. 11.30 og med ankomst i Fredercia kl. 12.48 og
Afgang fra Fredericia kl. 13.17 og med ankomst på Århus H kl. 14.34.

DSB forbeholder sig ret til at indsætte andet materiel i de nævnte løb.

Det næste togsæt (nr. 8) er færdigtestet og DSB har i slutningen af juli ansøgt Trafikstyrelsen om godkendelse til drift i lighed med sæt nr. 4 og i starten af august afholdte DSB og Trafikstyrelsen møde om eventuelle forskelle mellem togsæt 8 og 4 og om driftserfaringerne med sæt nr. 4. Endelig er sæt nr. 6 ved blive testet i lukket spor.

For at komme videre i godkendelseprocessen, hvor næste trin er at togene kører med passagerer i den landsdækkende trafik (dog ikke sammenkoblet) så skal DSB og leverandøren AnsaldoBreda præsentere en samlet godkendelsesplan, således at toget kan blive typegodkendt. Endvidere mangler godkendelse til kørsel i tunnellen under Storebælt.

Ja. Vi nærmere os med små skridt. Belært af erfaringerne, så har DSB ikke sat en tidsfrist på, hvornår togene kan komme i regulær drift.

Kilder: DSB, Trafikudvalgets bilag Alm. del 551.

På tværs af Øresund

Med Infrastrukturkommissionens arbejde i Danmark og tilsvarende udredninger i Sverige, så stiller det Øresundsregionen i en særlig situation, for beslutningerne der træffes i hhv. Danmark og Sverige har jo stor betydning på den anden af Øresund. Derfor har Øresundskomitéen, der samler regions- og kommunalpolitikere på Sjælland og i Skåne, netop fremlagt en oversigt over nødvendige investeringer for at klare den stigende trafik over Øresund:

• Udredning om forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Som tidligere omtalt, så kan trafikpresset stige udover kapaciteten på Øresundsbroen, så derfor skal politikerne allerede nu sætte gang i analyserne om en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
• Kapacitetsudvidelser på det eksisterende vej- og skinnenet. Udvidelse af banen mellem Malmö og Lund, der i dag er meget belastet og her der behov for udvidelser, f.eks. i form af en godsbane uden om Lund. Ligesom Västkystbanen nord for Helsingborg er belastet (da der her kun enkeltspor over Hallandsåsen - man venter fortsat på at tunnellen bliver færdig i måske 2012, men der har været store problemer for projektet). Også motorvejene E6 og E22 er strækt belastet af trafik.
• Flere geografiske forbindelser. Særligt på den danske side er forbindelserne til Skåne kun rettet mod Helsingør. Den større integratione gør mere relevant med flere direkte forbindelser mellem regionens byer. Det kan ikke være rigtigt at passagerer mellem Lund og Roskilde skal skifte på København H.
• Jernbane til Malmö Airport i Sturup, som allerede er undersøgt.
• Ny containerterminal. I takt med at Københavns Havn mere eller mindre afvikles er der behov for en ny stor containerterminal i Øresundsregionen, ligesom der ikke fra Øresundsregionens havne er atlanterhavstrafik, som f.eks. Århus og Göteborg har det. Udviklingsplanerne for de øvrige havne i regionen skal også tænkes med, så omladninger kan ske effektivt og den efterfølgende trafik til modtagerne kan ske sikkert og på en miljømæssig forsvarlig måde.
• Forbindelse mellem Kalundborg og Næstved. Den eksisterende hovedvej 22 skal udvides, så pendlingen og transporten på tværs af Sjælland får bedre muligheder., særligt når broen over Femern Bælt åbner.
• Højklassede togforbindelser til Europa. Med Øresundsregionens placering er det relevant at nytænke den internationale togtrafik og skabe bedre forbindelser mellem Europas storbyer. I næste år starter den direkte forbindelse til Berlin igen, man må kunne tænke sig flere af den slags direkte forbindelser. Det bliver særligt aktuelt med åbningen af broen over Femern Bælt.

Det er gode og visionære tanker der ligger bag oplægget og i lighed med Danske Regioners oplæg så tænkes der her også tænkt i sammenhæng mellem transportformerne. Man må håbe at landspolitikerne i både Sverige og Danmark tænker på Øresundsregionen, når de vedtager investeringsplanerne.

Man dog undre sig over at bygningen af banen mellem København og Ringsted via Køge ikke er nævnt direkte, da den er en væsentlig del af den nødvendige kapacitetsudvidelse. Men det har nok været svært for de sjællandske politikere at blive enige om det.

Kilde: Øresundskomitéen. Foto: René Strandbygaard/DSB.

Danske Regioner: Sats på kollektiv trafik

I forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde om den statslige investeringsplan har Danske Regioner udarbejdet et debatoplæg med en række anbefalinger til fremtidens trafikpolitik i Danmark. Om den kollektive trafik hedder det, at den skal:

• Være et attraktivt alternativ til bilen i de større byer
• Sikre en sammenhæng mellem landsdelene
• Komme hurtigere frem
• Understøtte en effektiv pendling og dermed
• styrke arbejdskraftens mobilitet i kraft af større pendlingsregioner.

Samtidig er det nødvendigt at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige transportformer, så pendlerne f.eks. kan tage bilen til stationen og herefter toget til arbejde. Det kræver trafikterminaler, hvor skift foregår let og sikkert. Investeringsplanen bør derfor også indeholde midler til terminaler og skiftepunkter.

Også kombinationen af lufthavne og kollektiv transport kræver investeringer, så det er muligt at tage f.eks. toget til lufthavnen og herefter flyve ud i den store verden. Det er kun Københavns Lufthavn Kastrup, at det er muligt og det er kun 10 år siden at jernbanen dertil åbnede. Jeg har tidligere skrevet om mulighederne for en bane til lufthavnen i Tune men også Aalborg Lufthavn ligger tæt på den eksisterende jernbane. Endelig nævnes de danske havne og mulighederne for en effektiv omlastning mellem skib, tog og lastbiler.

Generelt handler oplægget meget om sammentænkning af transportformerne og det har rapporten meget ret i. Tiden er løbet fra at se transportformerne som konkurrenter, men som elementer i en fælles strategi. Det nytter ikke udelukkende at satse på motorveje som drivmiddel til vækst. Effektiv kollektiv transport og mulighed for omlastning af gods fra vej til skinner er væsentlige konkurrenceparameter i fremtiden.

Kilde: Danske Regioner.

Femern og Øresund

Når broen over Femern Bælt står færdig og der er blevet plads til flere tog over Storstrømmen, så kan der opstå nye problemer og det at der ikke er plads til flere tog over Øresundsbroen.

Dels kommer der flere godstog mellem Skandinavien og Tyskland og dels så vil der komme flere tog internt i Øresundsregionen, da antallet af passagerer er steget med 29 procent i forhold til sidste år.

Det kræver en optimal udnyttelse af kapaciteten at få plads til væksten i antallet af tog efter åbningen af Femern Bælt broen og det kan resultere i et endnu en forbindelse over Øresund, formentlig mellem Helsingør og Helsingborg.

Øresundsinstituttet mener derfor at de to regeringer allerede nu skal sætte gang i en analyse af behovet, så der ikke går 20 år fra man konstaterer problemet og til der kan være en forbindelse.

Kilde: Øresunddirect.com.

Transportministeren genopstiller ikke

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har meddelt, at han ikke genopstiller som folketingsmedlem ved næste valg og det kan jo nu komme når som helst. Flemming Hansen er netop fyldt 68 år og besluttede - i samråd med Bendt Bendtsen - allerede i januar, at han ikke vil genopstille.

Flemming Hansen er den længst siddende transportminister og kan alt andet lige pege på en række resultater: Metroringen, salget af Scandlines og ikke aftalen med Tyskland om at bygge broen over Femern Bælt. Men problemerne med manglende opbakning til ledelsen i Banedanmark, den manglende afslutning om fremtiden for Banedanmark Entreprise og ikke mindst den i ministerens tid meget stærke nedslidning af jernbanenettet gennem manglende forebyggende vedligehold sætter desværre ministerens indsats i et dårligt lys.

Kilde: Dansk Politik.

Ny funktion: Kalender

Ude i højre siden har jeg koblet en ny kalenderfunktion. Her vil jeg løbende placere begivenheder og arrangementer, som handler om jernbaner mv. Funktionen er baseret på Google Kalender og den gør det muligt at kopiere begivenheder til sin egen kalender.

Hvis du har jernbaneinteresserede arrangmeneter, som du mener skal med på kalenderen, så skriv til mig på jokum@moensted.dk og jeg skal sørge for at det kommer til at fremgå.

Bonus til Arriva

Togoperatøren Arriva, der driver passagerdrift i Midt- og Vestjylland har fået bonus fra Trafikstyrelsen fra glade passagerer og tog der kører til tiden:

I første halvår kørte 97 procent af Arrivas tog til tiden, eller indenfor 5 minutter og det giver 2,2 millioner i bonus. Bemærk at dette er Arrivas rettighedsprocent, da Banedanmark kan være skyld i yderligere forsinkelser. I 2006 var andre forhold, som f.eks. skinner og signaler skyld i at yderligere 2,3 procent af togene var forsinkede. I 2006 kørete 97,7 procent af togene til Arriva-tid. Samtidig opnåede Arriva en kundetilfredshed på 3,93 på en skala fra 1 til 5 og det giver yderligere 1,4 millioner kroner.

Arriva får 163 millioner kroner om året for at køre med tog i Midt- og Vestjylland.

Det er glædeligt, at tilfredsheden med Arriva er stor og ikke mindst at rettigheden er høj, men desværre er faldende i forhold til 2006. Men inden vi sætter forskellen op i forhold til DSB, så er det værd at huske at strækningerne, som Arriva primært befærdrer har færre tog end på hovedstrækningerne hvor DSB kører.

Kilder: 180Grader, Trafikstyrelsen, Epn.dk

Femern Bælt og Storstrømmen

Som jeg tidligere har skrevet, så prioriteres jernbanen ikke højt i den nye forbindelse over Femern Bælt, da broerne over Femernsund og Storstrømmen fortsat kun vil have et spor.


Og Stormstrømsbroen har næsten ikke kapacitet til de 8 tog, som forventes at køre over broen hver time. Turen over Storstrømmen tager 3 minutter og af hensyn til sikkerheden, så skal der være yderligere et par minutter ekstra. Det betyder at der 40 minutter i timen vil være tog på broen eller 67 procent af kapaciteten og UIC, der er den internationale jernbaneunion, anbefaler 60 procent og det kræver ikke mange forsinkelser eller tog der kører med forskelige intervaller (de lokale, langsomme toge skal der også være plads til). ligesom der heller ikke er plads til en vækst i antallet af tog.



Cowi har tidligere beregnet at en ny jernbanebro over Storstrømmen vil koste omkring 1,7 milliarder kroner.



Man kan undre sig over, hvad der foregår i Transport- og Energiministeriet? Har de været så forhibbede for en aftale, at de ikke har tænkt fremadrettet? Man må håbe, at salget af Scandlines kan være med til at finansiere denne helt nødvendige investering i jernbanenettet, ellers bliver Femern Bælt broen desværre en skamstøtte over en Transportminister ikke tænker i jernbaneinvesteringer.



Kilde: Berlingske Tidende og Ingeniøren.
Plakaten Storstrømsbroen er tegnet af Aage Rasmussen i 1937. Hentet fra Danske Plakater.

10,2 pct. flere passagerer

Som tidligere skrevet, så er antallet af passagerer over Øresund steget med 29 procent fra juni 2006 til juni 2007. På Skånetrafikens øvrige strækninger er stigningen 10,2 procent. Men de mange nye passagerer skaber problemer, fordi togene i myldretiden nu har opnået den længde, som de kan have indenfor perronerne.

På Øresundstogene har Skånetrafiken indsat yderligere 4 togsæt i løbet af første halvår.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: Skånetrafiken/Kasper Dudzik.

Metro i Malmø?

På den anden side af Øresund er de også visionære på trafikområdet. Det svenske Folkepartiet har fremlagt en plan for en metro i Malmø. Metroen skal gå fra Linhamn til Midhem, altså tværs under byen og den skal møde den kommende Citytunnel ved Triangeln. Metroen skal bygges på baggrund af trængselsafgifter (i lighed med dem som netop er besluttet i Stockholm og som politikerne i København fortsat diskuterer). Der vil gå 20 år før denne metro kan åbne og den kan koste 8 milliarder svenske kroner.

Kilde: Sydsvenska Dagbladet.

K: Drop undersøgelsen af det 5. spor

Som en del af det eksisterende trafikforlig, så undersøger Trafikstyrelsen for øjeblikket to forskellige forslag: Dels en ny bane mellem København H og Ringsted via Køge og dels et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Læs mere i mit tidligere indlæg her.

Tidligere har Transport- og Energiminister Flemming Hansen (K) været ude med, at det 5. spor ikke er nødvendigt, nu da Femern Bælt broen er besluttet, og nu er Det Konservative Folkeparti i et nyt trafikoplæg inde på det samme. I stedet for at undersøge det 5. spor, så vil partiet bruge pengene på at undersøge mulighederne for en bro over Kattegat. Til TV2 Nyhederne siger trafikordfører Henriette Kjær om det 5. spor:

Det er spild af penge, for med forbindelsen over Femern er det indlysende for
alle, at det spor er overflødigt. Derfor må alle parter kunne enes om at bruge
pengene på en forundersøgelse af Kattegat i stedet.

Netop forbindelsen over Kattegat gør det ifølge Martin Lidegaard (R), relevant at bygge et 5. spor, da broen over Kattegat giver flere tog, der naturligt nok kommer via Roskilde.

I første omgang er det nødvendigt med en ny jernbane over Køge, da den fordobler kapaciteten på strækningen. Når undersøgelserne af forbindelsen over Kattegat er afsluttet, så kan det være at der bliver behov for det 5. spor.

Kilde: TV2.

Femern Bælt og Danske Folkeparti

Danske Folkeparti er ude efter aftalen mellem Danmark og Tyskland om bygningen af Femern Bælt broen. Trafikordfører Walter Christophersen skriver i en pressemeddelelse:

Vi synes, at der er tale om en ualmindelig elendig aftale, der pålægger Danmark et 100-procents ansvar for et kæmpeprojekt, der naturligvis burde have været ligeligt fordelt mellem Danmark og Tyskland. Der er ikke bare tale om et økonomisk spørgsmål, men i høj grad også om det principielt forkastelige i, at Tyskland får lov at køre på frihjul med hensyn til Femernforbindelsen.

Men Socialdemokraterne står fortsat ved aftalen og forventes at støtte den, ikke mindst da den gør det muligt at forbedre forholdene på Sydbanen (mellem Ringsted og Nykøbing Falster) udenfor råderummet til investeringer, da disse afholdes indenfor landanlægsmidlerne. Det Radikale Venstre har endnu ikke taget stilling.

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti ligger i forlængelse af deres manglende forståelse for nødvendige investeringer i jernbanenettet, som f.eks. den nye bane mellem København og Ringsted. Dansk Folkeparti er åbenbart lige glade med jernbaneinvesteringer og det fremgår da også af pressemeddelelsen:

Walter Christophersen understreger, at det for Dansk Folkeparti er langt vigtigere, at de danske landsdele bindes sammen med tunnel- eller broforbindelser - eksempelvis ved Frederikssund, Aalborg og Randers, hvor der er store flaskehalsproblemer.

Ingen af de tre nævnte steder er der tale om jernbaneforbindelser. Dansk Folkeparti vil åbenbart kun være med til at genoprette skinnenettet via trafikaftalen, men investeringer i jernbanen, der for alvor kan rykke markedsandele og forbedre miljøet er de åbenbart lige glade med.

Kilde: Ing.dk

S-bane tunnel

Det københavnske S-banenet er meget sårbart overfor nedfaldne køreledninger og andre problemer på Boulevardebanen - strækningen mellem København H og Østerport. Senest så vi det i torsdag, hvor køreledningsnedfaldet ved Østerport, umuliggjorde s-togsdrift på denne helt centrale strækning.

Center for Trafik og Transport på DTU har netop fremlagt et idéoplæg til hvordan man kan anlægge en ny tunnel under byen indenfor de områder hvor metroens eksistende og planlagte linjer ikke dækker. Banen kan starte omkring Ryparken (der er plads på den nedlagte godsstation Lersøen) og gå videre under Nørrebro, f.eks. med stationer ved Rigshospitalet og Forum Metrostation og København H og nå forbindelse med det eksisterende S-banenet mellem København H og Dybbelsbro.

Dette vil give mulighed for væsentligt flere passagerer (mellem 50 0g 100 procent flere), hvilket der bliver behov for når Metroringen åbner. Beregninger tyder på omkring 135.000 flere S-togspassagerer. Tunnelen estimeres til at koste mellem 7 og 8 milliarder kroner.

Med Metroringen kan vi komme hurtigt rundt i København, men pendlerne har også behov for at komme fra forstæderne og til København. Med denne tunnel får vi flere muligheder med S-toget og dermed vil flere bruge toget til og fra arbejde. Det er godt for København og for miljøet. Forslaget må blive en del af Infrastrukturkommissionens udspil, når deres rapport kommer til efteråre

Kilde: Idéoplæg om fremtidens S-bane. CTT - Center for Trafik og Transport.

Det sidste Y-tog

Lokalbanen, der driver lokalbanerne i Nordsjælland har fået udskiftet sine gamle Y-tog med nye togsæt af typen Lint-41. I den forbindelse afholder Dansk Jernbaneklub og Lokalbanen en særlig afskedstur, søndag d. 12. august 2007. Her kører der et særtog fra Helsingør via Gilleje til Hillerød og videre til Tisvildeleje, retur til Hillerød og videre til Hundested Havn. Dermed kommer toget hele vejen rundt af de gamle privatbaner i det nordsjællandske:

Helsingør st. afg 10:12.
Hornbæk 10:46.
Dronningmølle 10:54.
Gilleleje ank 11:02. afg:11:34
Græsted: 11:42.
Kagerup:11:57.
Hillerød ank:12:07 afg:12:12.
Kagerup:12:27.
Tisvildeleje ank 12:59. afg:13:35.
Kagerup:14:15.
Hillerød:14:24. afg:14:26.
Skævinge:14:47.
Frederiksværk:15:00.
Melby:15:06.
Hundested: ank.15:20.
Toget videreføres til Hundested Havn.

Det koster kr. 50 for at komme med særtoget og man kan læse mere hos Dansk Jernbane-klub.

DSB EA til Bulgarien

DSB fortsætter udsalget af overflødige lokomotiver, da DSB's strategi er at anvende togsæt i stedet for den mere traditionelle kobling af lokomotiver og vogne.

Nu drejer det sig om 6 elektriske EA-lokomotiver, som er blevet solgt til den bulgarske operatør Lukoil Neftochim Bourgas og lokomotiverne skal anvendes til transport af olie i Bulgarien. Bulgarien har nemlig den samme type 25 kv 50 Hz (jf. hjemmesiden Kørestrøm) som Danmark har.

Kilde: Bahnnews-Austria og Railorama.

Fra Lyngby til Hillerød

Størstedelen af S-banestrækningerne omkring København er ved at være opgraderet til at S-togene kan køre med 120 km/t (forudsat at sporene er i orden), men dette gælder ikke for strækningen Lyngby - Hillerød. Her vil den maksimale hastighed fortsat "kun" være mellem 90 og 100 km/t.

Det skyldes at denne strækning har ældre elektromekaniske sikringsanlæg, der kan stoppe et tog, der kører forbi et signal, der viser stop, men ikke kan bremse et tog, der kører for stærkt. Og Banedanmark mener, at Trafikstyrelsen vil godkende at hastigheden sættes op.

I 2008 foreligger der et beslutningsgrundlag, således at Folketinget kan vedtage udskiftningen af signalsystemet. Omkring 2o14 kan systemet så være i drift på Nordbanen, da denne strækning bliver prøveklud, for som det hedder i Signalanalysen fra 2006:
Den planlagte fornyelse af Lyngby - Hillerød vil blive gennemført som pilotprojekt før den totale udskiftning af signalsystemerne på S-banen gennemføres. Strækningen Lyngby - Hillerød opererer i dag med ældre elektromekaniske sikringsanlæg, som trænger til at blive fornyet. Samtidigt betyder placeringen på den nordlige del af S-banenetværket, at det er en ideel teststrækning i forbindelse med fornyelsen af signalsystemet, idet testning og installation kan foretages uden direkte indvirkning på de centrale strækninger. Dette giver mulighed for, at få funktionalitet og sikkerhedsgodkendelser på plads. Udrulningen af et nyt signalsystem til S-banen er estimeret til at vare tre år.
Berlingske Tidende anvender betegnelsen "bumle" om hastigheden på 80 til 100 km/t. Det er en devaluering af ordet. Bumle sker ved 40 km/t.

Skinnerne på Nordbanen er i øvrigt udskriftet i 2006, så her vi videre ved næste problem for jernbanen.

Kilde: Berlingske Tidende.

841.254 over Øresund

Antallet af passagerer der kører over Øresundsbroen stiger og stiger. I juni måned havde togene over Øresund 841.254 passagerer. Det er 29 pct. flere end i juni 2006.

Det er det stigende antal pendlere, der løfter trafikken, da det er morgentogene mellem kl. 7 og 8 der har fået flest nye passagerer. Dels er der flere og flere danskere, der bor i Sverige og dels flere og flere svenskere, der får arbejde i Danmark.

Antallet af bilister er steget med 19 pct., således at omkring 17.000 biler hver dag anvender broen.

Kilder: TV2 Nyhederne, Øresundsbron, Skånska Dagbladet. Foto: DSB/René Strandbygaard.

Arriva vinder i Storbritannien

Arriva har vundet den britiske Cross Country kontrakt, der skal forbinde en lang række britiske byer, som f.eks. Edinburgh, Newcastle, Manchester og Birmingham og 100 andre stationer med hinanden. Kontrakten har en værdi af syv milliarder danske kroner og løber fra 2007 til 2013 med mulighed for en forlængelse frem til 2016, hvis Arriva lever op til kontraktens krav.

Kilde: Epn.dk, Department of Transportation.

6 togsæt

Arriva, som jo har klaget over at DSBFirst vandt udbudet om øresundstrafikken, har nu konkretiseret sin klage. Det skriver epn.dk. Arriva regner med at anvende 49 togsæt, heraf vil 41 være i konstant drift og der vil være enkelte i reserve og endelig er der nogle der er på værksted. DSBFirst regner kun med at anvende 43 togsæt. Arrivas direktør Johnny Hansen siger:

Vi har selvfølgelig spurgt os selv, om vi har været dumme, og om man virkelig kan køre den køreplan med 43, men selv med den mest positive tilgang til spørgsmålet, må vi konstatere, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre.

Men DSB's økonomidirektør Bartal Kass afviser beskyldningerne:

DSB har naturligvis afgivet et tilbud, der er realistisk, og som hænger sammen. Det skal der ikke herske den mindste tvivl om, og det har udbudsmyndigheden (Trafikstyrelsen, red.) jo også været enige med os i.

Med den mindre reserve så forudser Arriva, at der vil komme mange aflysninger og forsinkelser, når DSBFirst overtager driften.

Indtil andet er bevist, så må DSBFirsts tilbud hænge fornuftigt sammen både økonomisk og i forhold til driftssikkerheden.

Det er i øvrigt interessant, at det lige netop er 6 togsæt, som Arriva mener, at der er forskel, for i en særudgave af Arriva Posten om netop øresundsudbuddet, så vil Arriva købe 6 ekstra togsæt af øresundstogtypen X31K/ET.

Kilde: Epn.dk.

Klage over DSB

Efter at DSBFirst vandt udbuddet af trafikken på Kystbanen, over Øresundsbroen og i Skåne har Arriva beskyldt DSBFirst for at byde med en for lav pris, DSBFirst er 680 millioner kroner billigere i perioden end Arriva.

Og nu klager SJ, den svenske statsejede togoperatør, over at DSBFirst overhovedet fik lov til at deltage i udbudet, da DSB (som jo ejer 75 pct. af DSBFirst) indgår i en sag om ulovlig statsstøtte, som Dansk Kollektiv Trafik har indsendt til EU-Kommissionen på baggrund af en for høj kontraktbetaling fra Transport- og Energiministeriet til DSB.

Skånetrafiken, som har ansvaret for det svenske udbud, afviser klagen, da det jo ikke er DSB men selskabet Öresundstrafikken AB der har afleveret buddet, og Skånetrafiken ikke har mulighed for at afvise bud fra firmaer, der er anklaget for at have modtaget statsstøtte, og at prisen efter Skånetrafikens mening ikke ligger uforholdsmæssigt lavt.

Jeg har fortsat meget svært at tro, at DSBFirst har afleveret så lave bud, at forretningen ikke hænger sammen for dem. Men nu må vi afvente resultatet af klagerne før kontrakten kan endeligt underskrives.

Kilder: Skånetrafiken, SJ, Berlingske Tidende,

Gods på bane og ved havn

Det store godsselskab Railion Danmark fremlagt sine forslag til, hvordan man sikre at mere gods anvender jernbanen i stedet for motorvejene og dermed dels forbedrer miljøet og fjerne tusindvis af lastbiler fra de overbefærdede veje:

Kombiterminal Høje Tårstrup
Denne terminal vil nå sin kapacitetsgrænse i 2008 og med de forslåede investeringer kan man udvide kapaciteten med 75.000 TEU eller hvad der svarer til 40.000 lastbiltransporter. Konkret er der behov for at forlænge den eksisterende kranbane med 250 meter og opsætning af endnu en kran (f.eks. den der står ved den nedlagte terminal i Vasbygade i København) og etablering af henstillingsanlæg for trailere og veksellad. Railion vurderer investeringer til 54 millioner kroner.

Taulov Kombiterminal
Ved kombiterminalen i Taulov, som har oplevet en vækst på 10 - 20 procent i den seneste årrække og Railion forventer en årlig vækst på 8 procent, skal der opføres en portalkran (hvilket kræver at de eksisterende højspændingsledninger, der går over området i dag, hæves) og en udvidelse af terminalen, så den årligt kan håndtere 200.000 TEU og dermed i 2015 fjerne yderligere 45.000 lastbiler fra vejene. Investeringen lyder på 65 millioner kroner.

Fredericia Havn
Ved Fredericia Havn anvender Railion i dag Fredericia gl. station og havneområdet til omlæsning mellem skib, tog og lastbil. Hver dag bliver 40 godsvogne med samlet vægt på 2200 tons (det svarer til 70 lastbiler) hentet og bragt til Fredericia Havn. Området er i dag nedslidt og der er behov for udvidelser af sporområderne og læssepladsen til en samlet pris af 13 millioner kroner. I dag skal godstogene en tur tværs gennem Fredericia Banegaard (det er sporet længst mod stationsbygningen, der er havnesporet) og vendes før det kan komme mod syd eller øst. Railion forslår en mere direkte forbindelse.

Kombinationen af Fredericia Havn og Taulov giver mulighed for at omlaste gods mest optimalt og lade f.eks. gods omlaste fra skib til bane i Fredericia og transportere det til København eller videre til Sverige.

Esbjerg Havn
Jernbanegodstrafikken til Esbjerg Havn er ikke den største og er genoptaget i år af CFL Cargo, der primært servicerer Esbjerg Container Terminal, der også fungerer som kombiterminal. Trafikken på havnen forventes at blive mangedoblet i løbet af de kommende 10 år.

Havnen forventer at udvide mod øst og her opføre en helt ny terminal og samtidig anlægge en ny godsjernbane fra Bramming og syd om Esbjerg.

Århus Havn
I Århus udvides Østhavnen med anlæg for omladninger mellem bane, bil og skib. Men den eksisterende jernbaneforbindelse til terminalen er ikke optimal pga. kurveforhold. Men i løbet af i år begynder Banedanmark at ombygge Århus Havnebane, så Railion og øvrige transportører kan sende heltog til terminalen i stedet for at at rangere på sporarealerne ved Århus H. På selve havnen er der bygget en sporrist hvor godstogene kan rangeres.

Hirtshals Havn
Jeg har tidligere omtalt planerne om en terminal i Hirtshals med direkte togforbindelse gennem Jylland og Railion "...ser med interesse på et samarbejde om disse heltogsløsninger.".

Transportkorridorer
Endelig peger Railion på at der er kapacitetsproblemer på en række strækninger, der er enkeltesporede som f.eks. Vamdrup - Vojens og Tinglev - Padborg. Herudover så mangler stræknngerne til Esbjerg og til Århus at blive elektrificeret. Med en elektrificering, så kan Railion undgå at skifte fra diesel- til ellokomotiver i Taulov. Ligesom miljøfordelen bliver større med elektriske lokomotiver.

Railion spiller konstruktivt ud i debatten og infrastruktur og miljø. Med investeringer der ikke er meget større end, hvad forsøget med modulvogntog koster, så kan vi fjerne 90.000 biler om året fra vejene og reducere CO2-udslippet betydeligt. Spørgsmålet er om Folketinget endelig vil prioritere godstrafikken på bane.

Om Femern Bælt Broen

D. 29. juni indgik Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland en aftale, som skal danne grundlag for en traktat om bygningen af Femern Bælt Broen. Traktaten skal være underskevet i løbet af 2007. Aftalen indeholder følgende elementer:

• Selve broen indeholder en 2-sporet og elektrificeret jernbane og en 4-sporet motorvej.


• Opgraderingen af vejforbindelsen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn (E47) skal være færdig senest ved indvielsen af broen


• Jernbanen fra Ringsted til Vordingborg (Storstrømsbroen) og fra Orehoved til Rødbyhavn skal opgraderes med dobbeltspor, hvor det er nødvendigt og den skal elektrificeres.


• I Tyskland skal der anlægges motorvej mellem Heiligenhafen og Puttgarden, bortset fra Femernsundbroen, der fortsat kun behøver to spor.


• Jernbanen mellem Lübeck og Puttgarden skal elektrificeres og Tyskland skal sikre den nødvendige kapacitet på den etsporede strækning.


• Senest 7 år efter åbningen af broen skal strækningen mellem Bad Schwartau og Puttgarden være udvidet til to spor. Dette gælder dog ikke Femernsundbroen.

Samlet set vil bilisterne spare omkring 3 millioner timer hvert år og togene kommer til at spare 160 kilometer togtur via Storebælt.

Det første spadestik vil blive taget i 2012 og broen kan åbne i 2018.

Det fremgår at Tyskland ikke prioriterer denne forbindelse højt. Femernsundbroen bliver en flaskehals for både tog og biler og herudover så kommer jernbanen endvidere til at lide under at der først kommer dobbeltspor på resten af strækningen i 2025. På den danske side kan man undre sig over at den næsten 4 kilometer lange Storstrømsbro ikke får dobbeltspor. Jernbanen kommer ikke til at stå stærkt i konkurrencen med bilerne over Femern Bælt Broen

Læs mere om Femern Bælt Broen på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.

IC4 - status

Som tidligere skrevet så kører der for øjeblikket et IC4-togsæt mellem Århus H og Aalborg og det er kun dette togsæt (nr. 4) der er godkendt til drift med passagerer. Tre andre togsæt skal også godkendes til drift, hvor et togsæt kører i drift og de tre andre anvendes til at uddanne DSB's personale.

Men der kan komme til at gå lang tid før alle togsæt er ude at køre. I den seneste redegørelse vedr. IC4 til Folketingets Trafikudvalg hedder det:

Endelig orienterede DSB om, at processen frem til typegodkendelse antages at ville strække sig over en længere periode og eventuel kan indeholde en ny fase med indsættelse af et antal enkeltkørende togsæt i landsdækkende trafik med passagerer.

Samtidig er der sat gang i den proces, der skal føre frem mod typegodkendelsen. Men DSB og AnsaldoBreda har endnu ikke leveret en samlet plan for dette forløb.

Kilde: Trafikudvalget - bilag 519 Alm. del.

Flemming Hansen: Banen skal via Køge

Efter den aftalen om en bro over Femern Bælt er Transport- og Energiminister Flemming Hansen blevet overbevist, om at der skal bygges en ny jernbane over Køge i stedet for at udvide med et 5. spor langs med den eksisterende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup. VVM-undersøgelserne er en del af en politisk aftale og derfor kræver det at aftaleparterne (som er Regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) vender tilbage:

Det kunne være, at Folketingets partier kom og sagde, at vi skulle kigge på det igen.

Hidtil har Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre været mest interesserede i at udvide den eksisterende bane, hvorimod Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti bakker op mod nybygningen. Venstre er på vej mod at pege på nybygningsløsningen. Der er afsat mere end 200 millioner kroner til undersøgelserne af begge alternativer.

Man kan se et dynamisk kort over de to linjeføringer hos Trafikstyrelsen.

Først og fremmest er der grund til at rose Flemming Hansen for at få en aftale på plads med Tyskland om Femern Bælt broen og med den aftale, så skal der være plads til flere tog og det bliver der med nybygningen.

Kilde: Ingeniøren

X32 i drift på Sjælland

Jeg har tidligere skrevet om X32K på Helgoland og i tirsdags spottede jeg et i drift på Københavns Hovedbanegaard, hvor den røde tekst med Göteborg - Kalmar - Karlskrona overmalet med noget der lignede gaffatape. Det viser sig nemlig at DSB/SJ har indsat togene i den almindelige trafik, så derfor kan man opleve de bedre indrettede X32 i stedet for de traditionelle X31/ET. Men det er fortsat planen at de skal ombygges til samme type som X31/ET.

Man kan se billeder af dem indvendig her.

Fra Køge til Amager

Det er kreative tider for tunnel- og broelskere: Nu er formanden for Folketingets Trafikudvalg Flemming Damgaard Larsen kommet med et forslag om en jernbanetunnel mellem Køge og Amager:

Det bedste vil være en tunnel fra Køge til Amager, siger Flemming Damgaard Larsen og understreger, at fordelen vil være, at Køge Bugt-området skånes for de gener, som en jernbane gennem området giver.

Samtidig skal jernbanen mellem København og Roskilde udvides med et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Formålet er at undgå at anlægge jernbanen mellem København H og Køge. Idéen får følgende kommentar med fra Kristian Pihl Lorentzen, der er Venstres trafikordfører:

Det er fint, at Flemming Damgaard Larsen spiller idéen på banen, men det hører nok til i afdelingen for mindre realistiske projekter.

Vi har i mere end 10 år diskuteret behovet for yderligere jernbanekapacitet mellem København H og Ringsted. Analyserne viser klart at nybygningsløsningen er den bedste, da den fordobler kapaciteten og det bliver der behov for med vedtagelsen af den kommende Femern Bælt Bro. I øvrigt er det værd at bemærke at Flemming Dangaard Larsen er valgt i det gamle Roskilde Amt, som får fordel af at udvide med et 5. spor.

Kilder: TV2 Nyhederne, DR P4 Sjælland,

På tur med IC4

I forbindelse med et arbejdsbesøg i Århus fik jeg i dag mulighed for at prøvekøre DSB's nye IC4-tog fra Århus H til Langå. Det er også et lækkert tog, der kommer trillende ind på perronen og åbner dørerne for en. Afgangen fra Århus blev noget forsinket, da en bremseprøve (sådan omtalte lokoføreren den) satte toget helt i stå, så lys mv. forsvandt, på et tidspunkt var det endda ikke muligt at åbne dørene. Men med 10 minutters forsinkelser kom vi afsted fra Århus H.

Sædeopstillingen er forskellig i de forskellige dele af toget og jeg synes det er problematisk at omkring halvdelen af toget har siddepladserne placeret i flysædeopstilling, i modsætning til IC3, der jo har de fleste sæder placeret omkring borde. Men det tæller op, at der er plads til ens ben. Rullegardinerne ved vinduerne har valgfri indstilling, hvor IC3 jo kun har to indstillinger. Ved pladserne er der læselys og stik til høretelefoner. Men det lykkedes mig ikke at finde el-stik (men dette fremgår af DSB's hjemmeside) ved pladserne. Sæderne føles mindre behagelige end IC3 og armlænene er meget tunge at løfte. De interne døre åbnes på samme måde, som i IC3, så håndtegnene forsvinder ikke.

Togpersonalet får også bedre plads, specielt bliver det som DSB kalder pantryet større og der bliver faktisk plads til at tre personer kan stå ved en lille bardesk ved siden af pantryet.

Farvevalget ligger i tråd med DSB's blå og grå design. Togene kommer mere til at ligne togene i resten af Europa, hvor IC3 havde noget meget dansk over sig.

IC4 er et lækkert tog og jeg glæder mig til at se i drift på Sjælland, men en revolution i den danske togtrafik bliver der ikke tale om.

Nu kommer Femern Bælt Broen

Trafikministrene fra Danmark og Tyskland er blevet enige om at broen over Femern Bælt skal bygges. Aftalen præsenteres af ministrene for øjeblikket.

Men en 19, 5 kilometer lang bro mellem Rødby og Puttgarden og den bliver garanteret af den danske stat og betales af brugerne i lighed med forbindelserne over Storebælt og Øresund. Byggeriet kan starte omkring 2011 og broen forventes at være klar til indvielse i 2019.

Med vedtagelsen af den nye bro, så bliver behovet for en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge en nødvendighed, samtidig skal der ske en opgradering og hele sydbanen fra Næstved til Rødby, bl.a. med dobbeltspor over Storstrømmen.

Kilder: Berlingske Tidende, Danmarks Radio.

Femern Bælt besluttes fredag

På et møde mellem trafikministrene fra Danmark og Tyskland fredag afgøres det om der bliver en forbindelse over Femern Bælt.

Efter mere end 4 måneders åndeløs spænding, så kan vi snart få afklaret om der skal bygges en bro og så går der 10 år før vi kan komme over Femern Bælt uden færge.

En bro over Femern Bælt. Ja tak!

Kilde: TV2 Nyhederne.

DSB til salg?

Efter at DSB, i samarbejde med Firstgroup, har vundet udbuddet af øresundstogtrafikken, så er kravet om en privatisering af DSB begyndt at melde sig. Walter Christoffersen fra Dansk Folkeparti udtaler til Epn.dk:

En privatisering af DSB ligger lidt bedre til højrebenet nu, og jeg mener, at vi skal gå hele vejen fra start. Der er ingen begrænsninger, og det skal ske snarest muligt.

Udover Dansk Folkeparti og regeringen, så er også Det Radikale Venstre med i trafikforliget og her er der også nye toner. Trafikordfører Martin Lidegaard er:

..uideologisk. [...] Vi er til at forhandle med.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afklare strategien om der skal flere udbud eller om det bedre kan betale sig at sælge DSB. Hvis DSB skal sælges så kræver det at tjenestemændene siger ja, da de skal frikøbes af deres tjenestemænd forpligtigelser. Det arbejde forventes at være færdigt i slutningen af 2007.

Forud for et salg af DSB må det være centralt er stationerne overgår til statsligt eje. Det kan ikke være meningen at Københavns Hovedbanegaard er ejet af et udenlandsk firma. DSBs opgave er at køre tog og ikke sælge biletter. I takt med flere udbud, så kan man komme i den situation, at DSB ejer stationsbygninger, hvor DSB ikke kører med tog, som det sker i Midt- og Vestjylland for øjeblikket.

Med den nye kontrakt, så er værdien af DSB højere end, hvis f.eks. DSB om tre år taber regionaltrafikken på Sjælland. Samtidig vil det være relevant at opdele klarere mellem intercitytrafikken og lokaltrafikken. En operatør der kører på f.ek. Fyn vil have større interesse i at få åbnet nye stationer end en nationaloperatør har.

Kilde: Epn.dk.

Containere til Aalborg Øst

Hvis man har været i Jylland i den senere tid, så vil man kunne se en række godstog med røde containere på, som har været på vej til Aalborg.

Det er Royal Arctic Line, som har fået bygget 600 nye containere i Kina og nu er det så på vej mod Aalborg og skibene til Grønland. I stedet for selv at få dem sejlet, så låner rederiet dem ud til at andre, som har behovet og dermed havner de forskellige steder i Europa og skal så resten af vejen til Aalborg og det sker med tog fra Hamborg. Det er Railion, der har transporten, men lader CFL Cargo kører toget i Danmark. Der er plads til 70 containere i hvert tog og der mangler omkring halvdelen, så der er fortsat tog i weekenden.

I Aalborg kører toget til Aalborg Øst, containerterminalen og Grønlandshavnen ligger.

Billedet er hentet her og er taget af Peer Foght i Århus. Enkelte oplysninger skyldes Railorama.dk.

CFL 1800 i Danmark

CFL Cargo er begyndt at hente egne lokomotiver til Danmark i stedet for kun at anvende de gamle MY- og MX-lokomotiver, som CFL Cargo har overtaget fra lokalbanerne.

Der er tale om lokomotiver af typen 1800, der skal fungere som ekstra trækkraft bag ved CFL Cargos lokomotiver der er udstyret med ATC. 1800-lokomotiverne har samme motor som MY og leveret i perioden 1963 - 1964.

På banefoto.dk findes der bileder af CFL 1806 i Padborg.

Billede fra rail.lu.

Øresundsudbudet

Arriva antyder at DSBFirst har givet et uforholdsmæssigt lavt bud på øresundstrafikken. Det skriver Epn.dk. DSBFirsts bud er omkring 680 millioner kroner billigere i kontraktperioden end Arriva siger adm. direktør i Arriva, Johnny Hansen, fortsætter:

...prisen svarer til, at hver gang vi kører med 100 tog, vil DSB kunne gøre det
samme med 81. Det er simpelthen for vanvittigt,

Ved udbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland, som Arriva vandt, blev DSB dømt ude på baggrund af for lav en pris.

Det er uklart hvorfor det børsnoterede Firstgroup med 74.000 ansatte og en omsætning på mere end 10 milliarder kroner skulle investere i togdrift omkring Øresund for at tabe penge. Jeg tror derfor at den forretningsplan som DSBFirst har lavet også hænger sammen. Passagervæksten på strækningen jo enorm og med flere passagerer, så bliver der automatisk også en bedre økonomi.

Kilde: Epn.dk.