mandag, juli 09, 2012

Halvdelen af SJ3000-togsæt er leveret

Den svenske, statejede togoperatør SJ har nu fået leveret halvdelen af sine nye hurtigtog SJ3000 og de resterende leveres fra fabrikken i Tyskland til Sverige i løbet af de kommende uger. Herefter skal togsættene godkendes ved, at de skal kunne køre 25.000 km uden større fejl, inden SJ kan overtage togsættene. Alle de 20 togsæt forventes idriftsat i løbet af 2012.

Togsættene er allerede indsat på strækningen mellem Stockholm og Sundsvall og kommer i løbet af juli også i drift mellem Stockholm og Östersund. I alt får SJ 5.000 ekstra pladser med de nye togsæt.

Se film om toget her.

Behøver jeg nævne IC4?


Kilde og Foto: SJ.

184.000 flere passagerer med Lokalbanen

Lokalbanen, der driver lokalbanerne i Nordsjælland, har succes. I første halvår valgte seks procent flere at tage med Lokalbanens tog, så der i alt blev transporteret 3.235.000 mennesker rundt i Nordsjælland.

Stigningen skyldes dels er meget høj regularitet, der i juni nåede 99,1 pct. og forbedrede rejsetider og bedre forbindelser, som en del af R-nettet, hvor der er lagt stor vægt på sammenhæng mellem de forskellige bus- og togsystemer.

Det viser at investeringer i forbedringer af den kollektive transport giver flere passagerer og dermed kan betale sig.

Kilde: DR P4 København, Foto: Lokalbanen.

tirsdag, juli 03, 2012

Trafikkøb

Fra d. 1. september 2012 overføres opgaverne vedr. trafikkøb på jernbane- og færgeområdet fra Trafikstyrelsen til Transportministeriet. Det betyder, at der fremover vil være klarere adskillelse mellem sikkerhedsmyndigheden, der ligger i Trafikstyrelsen, og udbud af trafikken, der fremover vil ligge i selve departementet.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Skrottet tager toget

Den store svenske genbrugsvirksomhed Stena Recycling bruger jernbanen i større og større grad til transporten af materialer mellem de 100 lokationer, som Stena Recycling har over hele Sverige. I alt betyder det, at der i dag er 16.100 færre lastbiler på vejene end tidligere og med anvendelsen af Green Cargos el-lokomotiver på de lange strækninger er udledningen af CO2 reduceret til bare 5 pct. i forhold til transporten på lastbiler.

De enkelte lokationer kommer til at blive besøgt mellem to og fem gange hver uge og der kommer til at blive anvendt 45 vogne i trafikken.

Kilde: Green Cargo.

Nørreport Station

På bogblogger.dk har jeg skrevet om Klaus Holstings bog om Nørreport Station.

søndag, juni 03, 2012

Vildbjerg?

I dag steg jeg på toget mod København på Vildbjerg Station, der ligger på banen mellem Herning og Holstebro, men mens jeg stod der, så kom jeg til at undre mig lidt. For, hvor kan man dels se, hvilken station, som vi er på og dels mangler der et stationsur:

Dette billede viser hovedadgangen og med overgangen til spor 2:

Ikke ét skilt viser mod indgangen og her ser vi resten af perronen for spor 1. Bygningen til venstre er den lokale Fakta.

Jeg forstår godt, at der ikke er økonomi i en stor stationsbygning, men at man reducerer antallet af skilte til ewt minimum og i fjerner uret, det virke mere opgivende.

torsdag, maj 31, 2012

Rødt DSB


I 2009 skiftede DSB farven i sit logo til grøn og nu er der begyndt at snige sig en rød farve ind. Det er DSB's nye administrerende direktør Jesper Lok, der har besluttet farveskiftet fortæller han til DSB's Facebookside:
Vi skal tilbage til grundforretningen, det at skabe pålidelig togtrafik og trafikal sammenhæng i Danmark,
Farveskiftet kommer til at tage tid, da DSB vil anvende sine eksisterende materialer færdige før de trykkes i den nye, gamle farve.


50 pct. mere gods på skinnerne

2011 var et godt år for de danske godstogsoperatører og siden 2009 er mængden af gods, der transporteres på jernbane steget med 51 pct., således at der i 2011 blev transporteret 9,278 millioner tons gods på jernbanen:

Hvis transporten skulle være foregået med lastbil, så ville det kræve 240.000 flere lastbilturer.

Passagerdriften er steget med næsten 5 pct. i 2011 og det er den største procentvise stigning siden åbningen af Storebæltsforbindelsen. I alt kørte vi 6.889 millioner personkilometer eller 1.240 km for hver eneste dansker.

Kilde: Trafikstyrelsen.

mandag, maj 14, 2012

Kvidren

For et par måneder siden introducerede jeg bloggen på Facebook og nu kan man også følge med på Twitter: http://twitter.com/jokumnielsen.




TUS - nye, gamle farver

Hvis man bruger Flintholm som skiftestation, så vil man for øjeblikket se, at halvdelen af stationen har fået et nyt design. Det er en pilottest på et nyt fælles trafikinformationssystem, der skal kombinere frafikinformationen for de efterhånden mange operatører i den kollektive transport i København (DSB, DSB S-tog, DSB Øresund, Metroselskabet, Movia, Lokalbanen).

Grundlæggende er en række skilte skiftet ud og gjort mere neutrale med hvid baggrund og tekst i sort og pile i rød:


Herudover består konceptet af følgende elementer:
  • En samlet infozone, hvor informationen er samlet
  • Et 3D informationskort, der viser vej rundt på terminalen
  • Afgangsskærme, der viser alle transportformer og deres destinationer, disse placeres i inforzonen
  • Her og Nu skærme, der viser afgangene her og nu og som er ved skiftevejene. 
  • Stationsmarkør, der viser at der her er en terminal

Tankegangen og nogle af elementerne er også anvendt i forbindelse med informationsdi på Nørreport og ved Odense Banegård Center.

Efter selskaberne nu har brugt formuer på at udvikle deres egen identitet og fået tilstræbt et designcirkus og eller lavet et kaos så vender man nu tilbage til noget, der ligner DSB's gamle sorte og hvide skilte, hvor den røde farve også var anvendt til pile. 

Kilde: TUS. Eget foto.

søndag, maj 13, 2012

CFL Cargo i Sverige

Det luxembourg-ejede godsselskab CFL Cargo, der også driver trafik i Danmark har overtaget 51 pct. af aktierne i det svenske togselskab MidCargo og vil drive det videre under navnet CFL Cargo Sverige.

MidCargo driver for øjeblikket containertransport med tog mellem Karlstad, Göteborg og Åhus oig kører togene med de i Danmark gammelkendte lokomotiver med litra MX og MY.

CFL Cargo har hermed åbnet et brohoved, der gør det muligt at køre yderligere med tog mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark.

Kilde: CFL Cargo Sverige.

Skovtog i Sverige


Den store svensk skovvirksomhed SCA Transforest har indgået en aftale med togselskabet Hector Rail om et omfattende togsystem med transport af træ og papir. I alt omfatter aftalen 800.000 tons gods, der skal distribueres fra det nordlige Sverige og syd på. Hector Rail indsætter stærkere lokomotiver og SCA får bygget nye containerne, således at transporten bliver mere effektiv. I alt regner man med, at energiforbruget vil falde omkring 25 pct. pr. tons/km.

Aftalen træder i kraft 1. januar 2013.

Kilde og foto: SCA Transforest.

IC3 med færge

Efter påsejlingen af jernbanebroen over Limfjorden er det ikke muligt for DSB og Banedanmark at få materiel overført til og fra Nordjylland og det er problem, da strækningen i sommeren skal fornyes. Da det er dyrt at skille materiel ad og samle det igen, så har DSB og Banedanmark i stedet valgt at sejle det via Sverige og dermed bruge de muligheder, der er for at overføre togvogne med Stena Scanrail, der også tidligere har haft faste løb af jernbanevogne mellem Frederikshavn og Göteborg.

For DSB betyder det også at de fire IC3-togsæt og seks MR-togsæt, der for øjeblikket kun kan køre mellem Frederikshavn og Lindholm, kan overføre til den generelle drift i Danmark, således at IC3-togsættene indsættes i den almindelige drift og MR-togsættene kan anvendes på Nordvestbanen, hvor der i øvrigt også er sporarbejde.

Kilde: DSB.

mandag, april 09, 2012

Sidespor App


Arriva og Midttrafik har gennem samarbejdet Mixtur udarbejdet en App (program til en smartphone) Sidespor, der guider til interessante steder og seværdigheder i det midtjyske område.

Med Sidespor til telefonen kan man søge geografisk eller efter interesse, herudover kan man dele kommentarer og andet via Facebook eller tilføje sine egne steder og blive ledt derhen via Rejseplanen.

Hent den selv på Sidespor.

Set fra stuen på Amager virker Appen glimrende, men jeg glæder mig til at teste den i terrænet.


Kilde: Mixtur.

Århus - Galten - Silkeborg

Som en del af transportaftalen fra 2009 om en Grøn Transportpolitik har Trafikstyrelsen udarbejdet en såkaldt screening af mulighederne for at anlægge en ny jernbane mellem Århus og Silkeborg via Galten. Screeningen har både undersøgt en enkeltsporet bane og en dobbeltsporet bane, i begge tilfælde skal der anlægges 29 kilometer ny jernbane mellem Brabrand og Skærbæk, dermed opnås det at omkring en tredjedel af banen vil ske af eksisterende spor. Ved en enkeltsporet bane vil der skulle anlægges en krydsningstation i Galten, mens der med en dobbeltsporet kan anlægges yderligere stationer.

Forbindelsen mellem Århus og Silkeborg sker i dag via Skanderborg. Det giver en transporttid på mindst (med REX) 43 minutter mellem Århus og Silkeborg og 75 minutter mellem Århus og Herning. Med en ny bane vil denne rejsetid kunne reduceres til hhv. 24 og 60 minutter. Dermed kan toget blive hurtigere end bilen, da Vejdirektorartet regner med en rejsetid ad den kommende motorvej på hhv. 38 og 63 minutter.

Den enkeltsporede bane vil koste 2,5 milliarder kroner og en dobbeltsporet 3,6 milliarder og en direkte samfundsøkonomisk rente på 2 hhv 1. pct. og det er baseret på kun 800.000 flere rejsende. Hvis renten skal være 5 pct og dermed helt rentabel, så kræver det lidt mere end 2 millioner flere rejsende.

Screeningen viser, at det er interessant med den nye bane, der kan give et massivt løft til den kollektive trafik i Jylland. Nu må forligspartierne trække i arbejdstøjet og igangsætte en konkret analyse af omkostninger og muligheder.

Kilde: Trafikstyrelsen. Foto: Arriva

onsdag, marts 28, 2012

Rettidige S-tog

DSB S-tog hører til de mest rettidige togselskaber af de 9 togselskaber, der indgår i samarbejdet International Suburban Rail Benchmarking Group. Gruppen består af togselskaber kører med pendlere i storbyområder, men som ikke er metroer, f.eks. er London Overground og S-bahn blandt de andre medlemmer.

Inden for seks minutter kører 98 pct. af S-togene til tiden og det er ikke nogen af de andre togselskaber der kan matche, samtidig har S-tog det strammeste forsinkelsesvindue på 2,5 minutter. Men dette gælder for alle tog, dermed også der, hvor der ikke er så mange passagerer, i morgenmyldretiden er regulariteten nede på 93 pct.

Kilde: DSB, Foto: René Strandbygaard/DSB.

mandag, marts 19, 2012

Berlin Night Express

30. marts 2012 genåbner Veolia og GVG nattoget mellem Malmø og Berlin, når der fløjtes til afgang fra Malmø kl. 21.25 og med ankomst til Berlin kl. 6.08. Billetten koster 699 SEK for en person i liggevogn. Toget kører fra Malmö onsdag, fredag og søndag og fra Berlin tirsdag, torsdag och lørdag. Fra Berlin er der afgang kl. 22.31 og ankomst til Malmø kl. 8.10. Det betyder at du kan tage fra Malmø fredag aften, have en hel dag i Berling og være tilbage i Malmø søndag morgen. Toget kører via Trelleborg og videreføres med færgen til Sazznitz.

Kilde og Foto: Berlin Night Express og Veolia.

onsdag, marts 14, 2012

Farvel til SJ på Malmø - Gøteborg

Fra d. 10. april kan man ikke længere køre med SJ mellem København - Malmø - Gøteborg. Det skyldes at trafikken ikke længere er lønsum og der findes et alternativ, nemlig Øresundstäg (der også indgår Kystbanetrafikken i Danmark), dog fortsætter SJ med et X2000-togløb, der går mellem Halmstad - Gøteborg og Stockholm.

Det er en smule mærkeligt, at de i Danmark så udskældte Øresundstäg, nu skal være næsten enerådende på denne strækning. Det kan da ikke være optimalt, at intercitytrafikken mellem Malmø og Gøteborg, nu skal være styrende for togtrafikken på Kystbanen? 


Kilde: SJ, Supermiljøbloggen. Foto: DSB.

Ståltog: Borlänge - Trelleborg

Den store svenske stålkoncern SSAB har indgået aftale med DB Schenker om transport af stålplader mellem den svenske fabrik i Borlänge og kontinentet, Transporten skal foregå via Trelleborg Færgehavn (og dermed ikke via Øresundsbroen og Danmark) og i Sverige lader DB Schenker transporten foregå med Hector Rail.

Det er i første omgang planen at der skal afgå tre tog om ugen, men med en option på yderligere et tog. Hector Rail skal levere lokomotiver, der kan klare en vægt på i alt 2000 tons og herudover håndtere rangering på havnen i Trelleborg.

Kilde og foto: Hector Rail.

tirsdag, marts 13, 2012

Facebook

Jeg har lavet en fanside på Facebook, hvor man kan følge med i bloggens udvikling og læse de nyeste indlæg. Bliv ven og kom med her: http://www.facebook.com/BloggenInfrastruktur

S-togs længder

DSB S-tog vejer alle S-tog, hver gang de forlader en station ved der presses luft ind i bælge, der kan omsættes til en talværdi og dermed antallet af passagerer, der er i S-toget. Hver dag  får DSB S-tog et overblik over antallet af passagerer i hvert enkelt tog markeret med en farve: Rød for fyldt tog og grøn for, hvis der er plads nok, Produktionsdirektør i DSB S-tog, Dan Stig Jensen siger:
Tidligere fik vi tallene hver tredje måned, men systemerne er blevet optimeret, så vi nu kan følge med dagligt og hurtigt kan reagere, hvis der er en tendens. Som regel er der dog stort set grønt over hele banen, bortset altså fra på Ringbanen, hvilket vi nu gør noget ved,” 
På  Ringbanen, er der nemlig i myldretiden mellem 7.00 og 8.00 så mange passagerer, at togene er markeret med rød på oversigten og derfor forlænger DSB S-tog nu længere tog i denne periode.

Den linje H eller den linje A, som jeg plejer at tage fra Nørreport om morgenen er også meget godt fyldt. Der er måske behov for flere togsæt, det kunne den nye trafikmilliard nok bruges til.

Kilde: DSB. Foto: Foto: René Strandbygaard/DSB.

onsdag, februar 22, 2012

Efter betalingsringen

Efter en lang, omfattende og ikke særlig konstruktiv debat skar Statsminister Helle Thorning-Schmidt i går igennem og stoppede arbejdet med at udfærdige lovforslaget om en betalingsring i København og i stedet nedsætte en bred kommission, som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængslen i hovedstadsområdet. Kommissionen skal senest januar 2013 fremsætte de første konkrete forslag hertil. Og skal i august 2013 fremlægge sin samlede strategi. Kommissionen skal se på følgende emner:

  1. Hvilke grundlæggende udfordringer står hovedstadens transportsystem overfor i de kommende årtier? 
  2. Fremme af alternative transportformer til biltransport;
  3. Hvordan kan ny teknologi bruges til at mindske trængslen, herunder til et landsdækkende road pricing system?
  4. Hvordan kan der sikres sammenhæng mellem de forskellige initiativer som led i en samlet balanceret strategi?
  5. Hvordan deres forslag kan finansieres?
  6. Kommissionens arbejde skal ikke omfatte en trængselsafgift for hovedstadsområdet.

Herudover foreslår Regeringen følgende andre forslag der skal forbedre den kollektive trafik i Danmark:

  • Regeringen vil fra 2013 årligt afsætte 1 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik.
  • 500 mio. kr. skal anvendes til at nedsætte taksterne i den kollektive trafik i hele landet.
  • 500 mio. kr. skal anvendes til investeringer i bedre kollektiv trafik i hele landet, herunder til udbygning af den kollektive trafik, så den kan klare et stigende passagertal som følge af de lavere takster.
  • Den årlige udgift på 1 mia.kr. skal finansieres ved at lukke mulighederne for en uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler. Skatteministeren vil fremsætte lovforslag herom.
Ganske interessant hiver Regeringen nu roadpricing frem fra skuffen og da det har vist sig, at i Slovakiet har Siemens implementeret en løsning, hvor mere end 200.000 lastbiler er udstyret med systemet og det ser ud til at virke. Der er ingen tvivl om, at roadpricing er vejen frem, hvis vi i fremtiden skal undgå, at vores veje sander til i biler og her hjælper det ikke at mene, at der ingen trængsel er overhovedet eller foreslå, at pendlerne møder på forskellige tidspunkter. Hvordan det så skal hænge sammen? Er det kun blå biler, der må køre mellem 6.00 og 7.00 på mandage.

onsdag, februar 01, 2012

Mere brug for rejsekortet

I dag udvidede Movia antallet af buslinjer, hvor det er muligt at anvende rejsekortet med 90, således at de fleste busser i den sydlige og vestlige del af Hovedstadsområdet tager i mod rejsekortet.

Til maj udvides med busserne i city og på Amager og i juli gælder det også for busserne i Nordsjælland. Senere i 2012 gælder det for alle DSB's og Arrivas tog i hele landet. Der er i alt 92.000 der anvender rejsekortet og heraf er vi 1.781 pilotkunder i Hovedstadsområdet.

Indtil videre har mine rejser været forholdsvis afgrænsede, men nu kan man forsøge med mere avancerede rejser:-).

Kilde: Rejsekort.dk

fredag, januar 20, 2012

Rejsekort II

Som tidligere omtalt, så har jeg blevet testpilot på rejsekortet og mens jeg første gang ikke rejste ret langt, så blev det her til en tur til Køge med S-toget og en rejse med buslinje 3A.

Rejsen med S-toget er der ikke meget at berette om, men da jeg skulle stå af bussen, så virkede ingen af de to automater ved udstigningsdøren. Jeg henvendte mig derfor til chaufføren og han kunne omdanne den ene indtjekningsautomat  til en udtjekningsautomat.

For en optimal løsning, så burde automaterne kunne håndtere både ind- og udtjekning - som de f.eks. gør i Dubai, hvor der findes et næsten tilsvarende rejsekort.

onsdag, december 28, 2011

På skinner

Jeg har tidligere omtalt de togture, som DR har optaget på de danske togstrækninger og som sendes her i juleferien på DR HD, men man kan også se dem på nettet på DR HD's hjemmeside.

mandag, december 19, 2011

Dybbølsbro, Fisketorvet

I den sidste måneds har jeg undret mig over, hvorfor højtalerstemmen ved Dybbølsbro Station siger Dybbølsbro, Fisketorvet (og en gang i mellem til tiden). Det er åbenbart shoppingcenteret Fisketorvet, da har købt en samlet markedsføringspakke hos DSB S-tog, der altså også inkluderer skilte og højtalerudkald. Det skriver Politiken og Peter Ibsen, der er chef for DSB Media, siger:
Fisketorvet henvendte sig til os med et ønske om, at der kom en tydeligere markering af, at der ligger en S-togstation tæt på Fisketorvet. [...] Fisketorvet har købt en samlet pakke hos os, der inkluderer eksponering, billboards og altså skilte. Fisketorvet har dækket alle vores udgifter til skiltene. Men Dybbølsbro skal blive ved med at hedde Dybbølsbro, og det bliver forhåbentlig ikke forstået sådan, at stationen nu hedder Fisketorvet.
Men der er ikke mange ting, som man ikke kan forestille sig. Følgende liste findes på DSB Medias hjemmeside:
  • Brug toppen af billetautomaterne – de er på alle stationer
  • Brug venterummene på perronerne – pak glasfacaderne ind
  • Brug plakatpladserne på perronerne – den strategi virker stadig!
  • Brug togene gennem land og by – pak dem ind fra ende til anden
  • Brug poserne – de er i alle toge, også S-toge
  • Brug hængeskiltene – de er også i alle toge
  • Brug bannerne på Hovedbanegården – der er otte store i midten af hallen
  • Brug bannerpladsen på Kalvebod Brygge – der hvor togene kører langsomt ind til Hovedbanegården
  • Brug Nørreport og Vesterport Station fra top til tå – du kan være på alle glasfacader!
  • Brug stationerne – lav dit helt eget univers
  • Brug gulvet – til slagord, tegninger eller 3D figurer
  • Brug vores stationer til samplings og events – også mobile, der rejser fra station til station
Så der kommer nok mere af samme skuffe.


Kilde: Politiken. DSB Media.


 

Rejsekort

Så er jeg blevet testpilot på Rejsekortet, efter at det i november måned blev muligt at anvende rejsekortet i S-toget, metroen og buslinjerne 3A og 250S i Hovedstadsområdet, og mere end fire år efter, jeg første gang så rejsekortstanderne.


Da jeg har et periodekort med seks zoner, så er det ikke hver dag jeg kommer til at bruge det, men på en kortere tur i søndags med Metroen fik jeg muligheden og lagde derfor kortet i min pung og drog af sted.

På Amagerbro tjekkede jeg ind ved en stander, ved at føre min pung hen foran det blå punkt og det virkede uden problemer  - Jeg havde frygtet, at jeg skulle have kortet op ad pungen.

I metroen var der kontrol og jeg viste mit kort til personalet, der ikke gjorde mere, men sagde ok til det. Det undrer mig så lidt: Hvorfor kan jeg nøjes med at vise et kort, uden at det bliver tjekket?

Efterfølgende stod jeg af på min ankomststation og tjekkede ud og standeren fortalte mig prisen på turen og, hvor mange penge, som jeg har tilbage.

Det første tur foregik uden problemer, nu glæder jeg mig til at komme længere ud på Sjælland og prøve det rigtig af.

torsdag, december 15, 2011

På sporet af 2011

bogblogger.dk har jeg skrevet en kort anmeldelse om På sporet af 2011.

Turistveger

Det handler ikke meget om veje på bloggen, men det er trods alt infrastruktur og på min anden blog har jeg skrevet dette indlæg om de norske turistveger.

Har Venstre en togpolitik?


For en måneds tid siden brød forhandlingerne om at elektrificere strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen, da Venstre og Dansk Folkeparti den gang ikke ville finde en fornuftig finansieringsmodel.

Men nu er Dansk Folkeparti blødt lidt op og kan godt se, at det ikke hænger sammen tidsmæssigt, men Venstre fastholder, at strækningen skal finansieres gennem et OPP-samarbejde (et offentligt-Privat-Partnerskab). til Berlingske siger Kristian Pihl-Lorentzen:
Det behøver ikke tage månedsvis. Der er mange pensionsfonde, som er interesseret. Det er bare at komme i gang.
Til det siger Transportminister Henrik Dam Kristensen:
Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil undersøge om OPP er en farbar vej. Men jeg tror ikke, at man på én måned kan lave sådan en løsning til Lunderskov-Esbjerg. Hvis det var så nemt, var den tidligere regering vel også allerede gået den vej.
Man kan undre sig over, at ideologi står over fornuften i det store oppositionsparti. Med Venstre ved man, at investeringer til gavn for jernbanen ikke bliver til noget.

Kilde: Berlingske.


tirsdag, november 22, 2011

Togture på DR HD

Med inspiration fra NRK, der sidste år optog og sendte en togtur fra Bergen til Oslo, har DR nu optaget følgende danske togstrækninger:
  • København H-Frederikshavn
  • Frederikshavn-Skagen (Skagenbanen)
  • Aarhus-Struer via Skjern
  • Køge-Hillerød (S-tog)
  • Københavns Lufthavn Kastrup-Vanløse (Metro)
  • Helsingør-Helsingborg via København H
  • Slagelse-Holbæk
  • Holbæk-Nykøbing Sjælland
  • Hundested-Hillerød
  • Hillerød-Helsingør via Gilleleje
Togturene vises på DR HD i stedet for pausefisk og begynder d. 23. december 2011.

Kilde: Politiken.

torsdag, november 17, 2011

!0 fantastiske broer


For meget lang tid siden skrev jeg et indlæg om Millau Viaduct, som ligger i det sydlige Frankrig - og som jeg på et tidspunkt kørte over midt om natten. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste denne artikel om 10 broer med vilde rekorder.

Foto: Viaduc de Millau

El-tog til Esbjerg?

Tidligere i aften brød forhandlingerne om at elektrificere togstrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen. Det skyldtes at Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, fortæller både Liberal Alliance og Transportminister Henrik Dam Kristensen.

Når strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg er særlig interessant, så skyldes det, at signalerne her er immuniseret og dermed ikke kræver ændringer her og nu, som de er tilfældet på de øvrige relevante strækninger, hvor el-drift er relevant. Samtidig vil det være muligt at lade ER4-togene fortsætte vejen til Esbjerg i stedet for enten at stoppe i Odense eller Fredericia eller kun kunne indgå i trafikken til Sønderborg og Padborg. Dermed bliver frigjort flere IC3-togsæt til brug for den øvrige jernbanetrafik.

Transportministeren ønsker at udsætte anlægget af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens til efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, da det ellers vil være nødvendigt at indskrænke togtrafikken betydeligt med store omkostninger for både DSB og for godsoperatørerne, der reelt set ikke i anlægsperioden, kan køre med godstog mellem Danmark og Tyskland og dette vil kunne medføre op til 650 flere lastbilerne på vejene, alene for DB Schenker. Dobbeltsporet forventes i øvrigt først åbnet i 2019.

I følge JP ønsker Venstres Kristian Pihl-Lorenzen "nye penge" til dette projekt og ikke ved at omprioritere indenfor den eksisterende ramme, der i øvrigt er aftalt i aftalen for Grøn Transport, som et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2009.

Man undres over, at Venstre ikke vil være med til at gøre noget konkret for togpassagererne før 2019. Men nu gjorde den borgerlige regering heller ikke meget for togpassagererne og har haft flere forskellige holdninger til el-tog i Danmark.


Kilde: Transportministeriet. Foto: DSB/René Strandbygaard


DSB - den konstruerede krise

Når man læser aviserne og ser og hører nyheder, så er DSB ubetinget årets mest omtalte og det meget sjældent for det gode, hvis det ikke er IC4, så er det lukkede broer eller store underskud, men som jeg har skrevet tidligere, så er det basale togresultat fortsat godt. I dag fremlagde DSB sit regnskab for årets første ni måneder og det viser et resultat for Skat på - 509 millioner kroner. Så langt, så dårligt, men hvordan opstår resultatet? Det kan vi læse på side 6 i regnskabet:
Det er altså finansielle poster, der er årsagen til det store underskud, men hvordan går det så med produktiviteten? Det kan vi se på side 7:
Både i hele DSB-koncernen, der også omfatter de mange svenske aktiviteter og i de rene danske bliver der kørt flere tog og transporteret flere passagerer end tidligere. DSB's ansatte leverer altså løbende en højere produktivitet.

I Danmark er antallet af passagerer alene steget med 6 pct. og samlet set kører der 13 pct. flere passagerer med tog, der drives af DSB end i 2010. Denne store stigning skyldes nye aktiviteter i Sverige og Tyskland.

Det er altså al mulig grund til at rose DSB og DSB's medarbejdere for at gøre deres arbejde ordentlig. Det skal vi huske, når DSB står midt i en konstrueret krise.


Kilde: DSB.

tirsdag, november 01, 2011

Svenskerne vil have Kronprinsesse Victoria som medpassager

Det svenske svar på Ud&se Kupé spørger hvert år, hvem læserne helst vil sidde ved siden af og for andet år i træk er det Kronprinsesse Victoria, der er den mest populære medpassagerer. Listen ser i øvrigt sådan her ud:
  1. Kronprinsesse Victoria
  2. Björn Skifs, artist
  3. Kong Carl XVI Gustaf
  4. Anders Borg, finansminister
  5. Zlatan Ibrahimovic, fodboldspiller
  6. Leif GW Persson, kriminalprofessor
  7. Mark Levengood, kunstner
  8. Fredrik Reinfeldt, statsminister
  9. Fredrik Lindström, kunstner
  10. Lars Winnerbäck, musiker
Kilde: SJ. Foto: Paul Hansen.

Th. Dreyer og Storstrømsbroen

Storstrømsbroen er for øjeblikket lukket for togtrafik og der kun er et spor farbart for vejtrafikken, så kan vi se en film om broen, som Carl Th. Dreyer forevigede. Se filmen her.

Billige togkort til hjemløse

DSB vil nu forsøge at komme hjemløses store ubetalte afgifter til livs. Det sker ved hjælp af et nyt CSR-kort, hvor brugerne kan rejse i tre måneder i zone 1 og 2 for kun kr. 50. Det er hjemløseorganisationerne der skal afgøre hvem der kan få kortet og DSB regner med at mellem 200 og 300 personer vil få kortet. I første omgang vil der være tale om et forsøg, der skal vare tre måneder, hvorefter DSB og hjemløseorganisationerne vil evaluere ordningen.

Der er tale om et udmærket forsøg, som DSB nu iværksætter. Der er ingen tvivl om, at denne gruppe aldrig får mulighed for at betale deres gæld tilbage.


Kilde: DSB.

tirsdag, oktober 25, 2011

Cykler og S-toget

Forleden faldt jeg på Facebook over en underskriftsindsamling, der skal gøre det lovligt at medbringe Christiania-cykler i S-toget og i metroen. Som daglig pendler er det min oplevelse, at antallet af cykler allerede nu er ved at tage overhånd. I myldretiden er der ikke plads til flere og efterhånden, så bliver togenes afgang fra stationerne forsinket fordi der skal mingeleres rundt med cyklerne for at få de nye ombord og de gamle af toget.

Jeg har derfor svært ved at se, hvordan det skal være muligt at få dels plads til og dels kunne få denne type cykler ud og ind af S-toget.

Måske bør DSB også se på, om det fortsat skal være gratis at tage cyklen med S-toget.

Billede: Christianiabikes.dk

Togfærgen mellem Stockholm og Åbo stopper

Tre år efter, at Green Cargo og VR købte Talllink ud af togfærgerederiet SeaRail vælger de to partnere at stoppe trafikken fra årsskiftet. Det skyldes faldende trafik og den særlige problemstilling, at der er forskel på sporvidderne i hhv. Sverige og Finland.

Togtrafikken fortsætter via jernbane hele vejen og den får det lettere, når den opgraderede  bane mellem Haparanda og Boden åbner til næste år. På færge vil det fortsat være muligt at anvende containere og den såkaldte intermodale trafik, hvor jernbane og lastbil kombinere.

Kilde: Green Cargo. Foto: Tallink Group.

onsdag, oktober 05, 2011

Velkommen til den nye Transportminister

Så fik Danmark endelig en ny regering og et nyt regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Som ny Transportminister er Henrik Dam Kristensen udnævnt. Normalt plejer Transportministeriet at blive besat med enten en helt ny minister eller der, hvor der er plads. Men men udnævnelsen af Henrik Dam er der tale om en erfaren minister (en af de få i Regeringen) og der er da også nok at se på, som Orientering på P1 også fortæller om:

Krisen i DSB skal løses og der skal igen fokus på jernbanedriften og ikke på ledelsesproblemer. Der skal nok gennemføres en sparerunde, men den meget omtalte konsulentrapport kan Transportministeren godt arkivere, da den ikke giver et fyldestgørende billede af DSB's økonomi. Overordnet skal der tages stilling til om DSB skal drive togdrift i udlandet, ellers udelukkende fokusere på driften i Danmark. Herudover kan vi nok konstatere, at der ikke bliver gennemført nye udbud af togdriften i overskuelig fremtid.

Betalingsringen omkring København skal sættes i værk og formentlig hurtigt. Efter de mange tæv, som S og SF har fået på den, så skal vi nok snart se meget konkrete resultater.

Herudover er der den kommende jernbane mellem København og Ringsted, Signalprogrammet, motorveje og andre trafikprojekter, Nørreport Station, Femern Bælt-tunnellen og endelig sne, efterårsvejr, åbningstider og salg af billetter på stationer, men først og fremmest behovet for igen at prioritere jernbanenettet i Danmark.

Velkommen til den nye Transportminister. Jeg skal nok følge ham tæt.

mandag, oktober 03, 2011

Et Danmark, der står sammen


I dag fremlagde den nye Regering sit regeringsgrundlag. På transportområdet står der følgende:
Bedre fremkommelighed og mindre luftforureningDanmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.
Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.
Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:
  • Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.
  • Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.  
  • Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledningog en væsentlig del af den CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.
Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra
forurening er størst.
Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.
Regeringen vil derfor:
  • Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015
  • Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm. 
  • Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.
  • Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer. 
  • I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.
  • Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter. Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet.  Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden. 
Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering
for regeringen at fremme cyklismen.
  • Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter. 
  • Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen. Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.
  • For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af ”sorte pletter” og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.
TRAFIK I ØVRIGT
  • Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.
  • Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.
  • Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt. 






torsdag, september 29, 2011

Fra Gl. Toftegaard til Egedal

Om tre måneder kan man ikke længere stå af på Gl. Toftegaard, når man kører med linje C eller H mod Frederikssund, for på det tidspunkt har stationen skiftet navn til Egedal. Det er Egedal Kommune, der betaler kr. 360.000 til DSB S-tog og Banedanmark for navneskiftet. Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ida Bode (SF) udtaler:


Selv i dag, fem år efter kommunesammenlægningen, er mange danskere stadig i tvivl om, hvor Egedal Kommune ligger. Og kun få ved at S-toget kører lige igennem Nordsjællands største stationsnære byudviklingsområde. Nu får vi en S-togsstation på landkortet, der tydeligt fortæller, at her er ’Egedal’ og vores nye bydel. Og navnet vil blive gentaget igen og igen for næsten 100 millioner passagerer om året. Den reklameværdi er langt mere værd end vores investering på 360.000 kroner.

Det taler for sig selv.


Kilde: Egedal Kommune.

tirsdag, september 27, 2011

Kritik af DSBFirst Väst

DSBFirst Väst, der ejes af DSB og FirstGroup, og som driver den regionale togtrafik omkring Göteborg i Sverige har fået 60 dage til at forbedre sin kvalitet. Lars Backström, der er direktør i Västtrafik, siger
Det återstår nu att se om DSBFirst Väst har intresse och resurser att leva upp till sina åtaganden. Det måste ge resultat snabbt – våra kunders tålamod tryter.

Direktør i DSBFirst Väst Gert Frost er enig:
Vi deler Västtrafiks opfattelse af, at der skal ske forbedringer, og vi vil nu styrke indsatsen for at få løftet kvaliteten af de områder, der fremhæves i revisionen. Det er helt afgørende for vores kunder, Västtrafik og DSB.
Kilde: DSB og Västtrafik. Foto: Thomas Harrysson/Västtrafik..

lørdag, september 24, 2011

50 pct. flere

I forbindelse med S og SF's forslag til en betalingsring, var DSB - en kort overgang - ude med en kommentar om, at vil være forholdsvist overkommeligt for DSB at få plads til 50 pct. flere passagerne. Men hvad var det for analyser, der lå til grund for denne kommentar? Yderst ubemærket fremlagde DSB d. 24. august 2011 de analyser og præsentationer, der ligger til grund, sammen med et brev til Transportministeriet. I brevet skriver DSB:

DSB skal således indledningsvist oplyse, at den i pressen i dag anførte vækst på 50%  er udtryk for den mulige gennemsnitlige vækst på de allerede i dag af DSB betjente strækninger, uafhængig af indførelse af en betalingsring omkring København og under forudsætning af, at der sker en tilførsel af yderligere materielkapacitet i form af længere tog, samt også højere vogne til DSB. DSB’s vurdering i denne sammenhæng er foretaget uden hensyntagen til hvilke eventuelle motivationsfaktorer, der skulle være med til at udløse en passagervækst.
En øget kapacitet på DSB’s strækninger til at kunne håndtere 50% flere passagerer i myldretiden forudsætter investeringer i yderligere materiel og i den løbende drift. En overordnet vurderet størrelsesordenen tilsiger en udvidelse på 40 dobbeltdækkervogne, 15 Øresundstogsæt, samt materiel til brug for S-banen

Med dette yderligere materiel vil det være muligt for DSB at indsætte længere og højere vogne, således at perronernes kapacitet udnyttes fuldt ud.

Det er altså ikke en uoverstigelig operation, som vi er ude i. Hvis Regeringen ikke havde hentet 300 millioner ud i ekstraordinært udbytte i 2011, så kunne DSB være godt på vej mod nye investeringer.


Kilde: DSB.

fredag, september 23, 2011

DSB's effektivitet

I løbet af denne uge har DSB endnu en gang været i vælten, efter en konsulentrapport beskriver mulighederne for, hvordan DSB kan spare en milliard om året. Jeg har ikke set rapporten, men hvis vi læser DSB's halvårsrapport for 2011, så kan vi læse følgende på side 6:
Selve togforretningen i DSB giver altså overskud i 2011. Om produktiviteten kan vi læse på side 7:


Omkostningerne pr. togkilometer er steget med 1 pct. i første halvår af 2011.

Jeg vil på ingen måde bestride, at der kan være effektiviserings-potentiale i DSB, men debatten i medierne, bør være baseret på fakta. 


Kilde: DSB.

tirsdag, september 20, 2011

SJ dropper Odense og forkorter rejsetiden til Stockholm

For et års tid siden startede SJ at køre et enkelt tog mellem Odense og København, således at man kan komme fra Odense om morgenen og retur om aftenen, men toget har ikke været den store succes og derfor lukker SJ strækningen fra d. 2. oktober. Business Development Director i SJ Jan Olson siger:

Vores engagement i København fortsætter, men i Odense er kundegrundlaget for lille til at bevare togforbindelsen. Desuden er der et øget behov for at udvide kapaciteten i Sverige.
Til gengæld anvender SJ togsættet til at skabe en ny tidlig forbindelse mellem København H og Stockholm, således at man med en afgang fra København H kl. 5.17 og med ankomst i Stockholm, kun 4 timer og 44 minutter senere, kl. 10.01.


En enkelt afgang gør skaber ikke trafik og selvom SJ var billigere, så betyder fleksibiliteten hos DSB alligevel meget, når der er tre afgange timen, hver vej.


Kilde: SJ. Foto: SJ.


Kundeambassadøren

DSB har ansat Helle Fuhrmann som kundeambassadør.Kundeambassadøren skal tage sig af klager fra kunder, der føler sig uretfærdigt behandlet af DSB. Adm. direktør i DSB Christian Roslev siger:
Vi har allerede i dag et velfungerende kundecenter, der tager sig af kundeklager. Men det er oplagt, at der altid vil være nogen, som kan have brug for endnu en instans, hvor de kan henvende sig, hvis de ikke er tilfredse med den afgørelse, de har fået fra kundecentret. Her er det helt oplagt, at Helle Fuhrmann får en meget vigtig rolle i at øge kundernes tilfredshed.
Endnu en instans? Det har vi allerede i form af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, der er et privat klagenævn oprettet af transportselskaberne i Danmark og Forbrugernævnet. DSB indsætter altså en form for mellemled mellem klageren og ankenævnet.


Det kunne der også være behov for, da de klager, der havner på Ankenævnets bord meget ofte imødekommes af selskabet inden Ankenævnet behandler sagen og hvis DSB's kundeambassadør kan gøre en forskel, inden kunden betaler 80 eller 160 kroner i gebyr.


Kilde: DSB. Foto Signe Fiig/DSB

onsdag, september 14, 2011

Med IC4 på vej.

I dag har jeg brugt dagen i Århus og kunne derfor tager lyntoget, der kun stopper i Odense mellem Århus H og København H, og som køres med IC4-materiel. Følg med:

15.57
Toget afgår planmæssigt fra Århus H. Dog kan salgsvognen ikke kommer rundt i hele toget, men kun i to af togets fire vogndele.

16:12
Jeg synes at toget bevæger sig mere end IC3.

16:42
Intet nyt er godt nyt. Kørselen er fortsat ikke så jævn, som i IC3 og der er lidt mere larm fra toget.

17.20
Just ankommet til Odense. Til tiden. Antallet af nye passagerer viser, at beslutningen at standse i Odense er rigtig.

18:20
Vi er kørt gennem Roskilde og følger dermed køreplanen.

18:34
Triller ind mod sporterrænnet ved København og ankommer dermed uden de store problemer,

Tak for turen, DSB og mon ikke vi ses igen IC4.

Foto: DSB/Jens Hasse/Chili foto

torsdag, september 01, 2011

Betalingsring VI: Hvem rammer betalingsringen?

S og SF's forslag om en betalingsring har været meget diskuteret under valgkampen. I går var det Trafikforskeren  Ismir Mulalic fra DTU, der i Berlingske vurderede:

En betalingsring er en variabel omkostning, for den afhænger af, hvor meget du kører, og hvor du kører, [...] Og når variable afgifter på brug af biler stiger, så vil relativt fattigere familier betale mere i forhold til de rigere familier.

Vurderingen er baseret på et sammenlignende studie af skatter, transportforbrug og ulighed, som Ismir Mulalic har gennemført sammen med en række andre forskere i Danmark, Frankrig og Cypern. Udgangspunktet er at lavtlønnede bosætter sig, hvor der er langt til den kollektive transport. 
Men i dag er AE-rådet på banen med en analyse, der viser at de der pendler til København har langt højere indkomster, end de der ikke gør. Forskellen er 117.000 kr. og samtidig har de højest lønnede de største omkostninger til benzin.
Der er altså klart, at en betalingsring i væsentlig grad vil ramme de rigeste og dermed de, der har råd til at betale for at køre ind til København.
Kilde: Berlingske og AE-Rådet.

tirsdag, august 30, 2011

Kattegatbro

Det er efterhånden et par år siden, at broen over Kattegat sidst var oppe i medierne, men nu har Nicolai Wammen, tidligere borgmester i Århus og nuværende socialdemokratisk folketingskandidat, kommet med et forslag om dels et Kattegat-netværk blandt østjyske folketingsmedlemmer:
Vi når langt mere i fællesskab end hver for sig. En Kattegatforbindelse er afgørende for at binde landsdelene sammen, skabe nye job og sikre vækst over hele landet. Derfor synes jeg, at de østjyske folketingsmedlemmer, som skal repræsentere landsdelen efter valget, bør arbejde sammen om at sikre Østjylland og resten af landet en Kattegatforbindelse.
DSB forventer at kunne reducere transporttiden mellem København og Århus til omkring 1 time, hvis der bygges en bro over Kattegat. Nicolai Wammen forventer at broen kan være færdig i 2025.

Nonstop med stop i Odense

DSB's Nonstoptog mellem København og Århus får nu et stop i Odense. Det er afgangene fra København H kl. 7.20 og Århus H kl. 15.57, der får et stop i Odense kl. hhv. 8.36 og 17.20. Nonstoptogene køres i øvrigt med IC4-materiel.

Kilde: DSB. Foto: Jens Hasse/Chili foto/DSB.

Svendborgbanen

Tirsdag morgen uddelte den socialdemokratiske folketingskandidat Trine Bramsen kanelsnegle ud på Odense Banegaard (Center). Sneglene symboliserer de mange forsinkelser og aflysninger, som passagerne på banen udsættes for. Og netop i dag var der problemer med togene, der medførte forsinkelser på op til 30 minutter. Til Fyens Stifttidende siger Trine Bramsen:
Togene kører i sneglefart mellem Odense og Svendborg, og det bliver vi nødt til at lave om på. Derfor vil jeg kæmpe for, at det højest skal tage 25 minutter at køre i tog mellem Svendborg og Odense. Togtransport er et af de mest miljørigtige transportmidler. Derfor skal det være attraktivt at benytte. Jeg frygter alternativet er, at mange passagerer vil vælge bilen og motorvejen i stedet.
Det er noget overraskende i betragtning af, at Svendborgbanen i flere omgang gennem 00'erne er blevet sporfornyet og 2011 endelig fik en ibrugtagnings-tilladelse til at køre med 120 km/t på hele strækningen - men det har banen så alligevel ikke, da der er en række kilometer, hvor hastigheden er nedsat til 100 km/t og det skyldes - fortæller strækningsinformationen LA - Forhold vedrørende overkørselsanlæg.

I følge køreplanen tager det 42 minutter at køre fra Odense til Svendborg. Trine Bramsens forslag om at det kun må tage 25 minutter kunne lyde ambitiøst, men for det sidste tog mellem Svendborg og Odense, der kun standser i Ringe, tager det 32 minutter.

søndag, august 21, 2011

Betalingsring V: DSB og Transportministeren

Transportministerens argumenter mod en betalingsring omkring København hænger ikke sammen, som jeg allerede har beskrevet og det bliver nu underbygget af DSB, der godt mener at man kan få plads til de mange nye passagerer. Til Berlingske udtaler underdirektør Ove Dahl Kristensen:
Vi har lavet nogle grundige analyser, som viser, at vi relativt let kan tage 50 procent flere passagerer. Vi kan gøre togene længere ved at sætte flere vogne på. Vi skal leje eller købe flere vogne, og det kan vi gennemføre i løbet af et år eller to. Men det forudsætter, at vi får pengene til det.
Men ikke overraskende er Transportminister Hans Christian Schmidt rasende og har derfor indkaldt DSB's ledelse til møde allerede mandag morgen. Regeringens argumenter mod en betalingsring hænger ikke sammen, men nu skal DSB åbenbart trues til tavshed.

Kilde: Berlingske.dk

lørdag, august 20, 2011

Betalingsring IV: Transportministerens argumenter

Fredag fremlagde S og SF deres konkrete forslag til en betalingsring omkring København og i en artikel på b.dk angriber Transportminister Hans Christian Schmidt forslaget. Lad os se på hans argumenter:
i følge forslaget agter man de første otte-ni år at kræve færre penge ind, end man vil bruge. Det vil betyde et underskud og efterlade et hul.
Samlet set er forslaget finansieret, at man bruge flere penge på investeringer i starten er jo helt naturligt og i Stockholm har man nu et overskud på mere end en halv milliard. Samtidig viser beregningerne, der ligger til grund for forslaget en samlet samfundsøkonomisk forbedring på 200 millioner.
Ifølge deres plan vil folk især i myldretiden gerne bruge kollektiv transport. Mener man dermed, at der så skal presses endnu flere mennesker ind i i forvejen overfyldte tog og busser, spørger Hans Christian Schmidt.

- Alternativet er at købe nye tog og busser, men det nævner planen intet om, siger han.

- Hvis SF har en løsning på dét problem, hører jeg som transportminister gerne om det, siger Hans Christian Schmidt.

- Jeg har talt med mange pendlere, som klager over, at de ikke bare må stå op, men stå op på en dårlig måde, siger han.

Ifølge forslaget, så afsættes der en milliard om året til investeringer i den kollektive transport, herunder f.eks. flere busser og togvogne. Som daglig pendler med s-toget mellem Nørreport og Værløse, så er det sjældent at jeg oplever at der anvendes to SA-togsæt, således at perronerne anvendes i fuld længde og noget tilsvarende sker på regionaltogene, der forholdsvis let kan tilføjes yderligere vogne.

Samlet set er Transportministeren på gale veje med sin kritik. Men for en regering, der ikke har gennemført forbedringer for pendlerne, men kun et kuldsejlet udbud af Kystbanen, så kan man jo altid kritisere. Centralt er det jo, at vi skal have færre biler på de københavnske veje, både af hensyn til luftforureningen og udledningen af CO2.

Herudover er det jo værd at bemærke, at det kun er trafikken over betalingsringen, der skal betale. Ude i forstæderne kan man fortsat tage sin bil og få hentet børn mv., pointen er bare at det er bedre at tage toget fra den nærmeste S-togsstation og til byen end at sidde i kø på motorvejen.

Kilde: B.dk.

Betalingsring III: S og SF's konkrete forslag

Fredag fremlagde S og SF så deres konkrete forslag til hvordan en betalingsring skal se ud og dermed en konkretisering af det forslag, som partierne allerede har fremlagt i forbindelse med Fair Løsning 2020:
  1. Der etableres en betalingsring i Ring 2 jf. kortet. Det svarer til den placering som Københavns kommune og 15 omegnskommuner (kaldet Kommuneforum) har foreslået. Ringen forventes taget i brug omkring årsskiftet 2013/2014.
  2. Taksten fastsættes til højst 25 kr. pr. passage. I en introduktionsperiode på 2 år dog højst 15 kr. pr. passage. Uden for myldretiden vil taksten være lavere.
  3. Der lægges en ekstra afgift på 25 kr. på lastbilers passager i myldretiden. Derved øges tilskyndelsen til ikke at køre lastbil indenfor betalingsringen i myldretiden.
  4. Der afsættes 1 mia. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, så månedskort bliver 40 pct. billigere og klippekort 25 pct. billigere1
  5. Der afsættes andre 1 mia. kr. årligt til investeringer i grøn trafik i hovedstadsområdet. Prioriteringen af investeringerne sker i samarbejde med de berørte kommuner og borgere.
  6. Investeringerne søges i vidt omfang gennemført som OPP (offentligt-private partnerskaber), hvor private firmaer får ansvaret for både anlæg og drift i en længere årrække. Det vil samtidig forbedre mulighederne for at iværksætte investeringer med det samme, så flest mulige anlæg kan være klar, når betalingsringen tages i brug. Derved vil flere få realistiske alternativer til at køre bil ind og ud af København.
  7. Der laves en særordning for Amager således, at hvis ringen passeres to gange i løbet af en halv time på vej til eller fra Nordsjælland, betales der ikke. Herved undgås omvejskørsel.
Hvis en pendler vælger at køre bil hver dag og gøre dette i myldretiden, så vil den samlede omkostning være kr. 11.100 omvendt vil en pendler, der tager den kollektive transport og har et Alle Zoners kort spare kr. 5.192.

Kilde: Socialdemokraterne.

fredag, august 19, 2011

Om en betalingsring II: Stockholm

I 2007 indførte Stockholm en betalingsring eller Trängselskatt, der meget svarer til den, som Socialdemokraterne og SF vil indføre, hvis de kommer til magten efter et valg. Betalingsringen i Stockholm har kun haft positive erfaringer, fortæller Brunell Freij, trafikplanlægger og ingeniør ved den svenske konsulentvirksomhed WPN, i et interview med Berlingske:
  • Der er 22 pct. færre biler på vejene i den periode, hvor der er afgift på.
  • Tiden der bruges på trafikkøer er faldet med 50 pct.
  • Halvdelen af de trafikanter, der tidligere tog bilen tager i dag den kollektive transport.
  • Der er et overskud på mere end 500 millioner om året på betalingsringen
Det koster fra 10 SEK til 20 SEK at passere en betalingsstation, dog maks SEK 60 pr. dag for et køretøj. Betaling sker i tidsrummet kl. 6.30 - 18.29 på hverdage mandag til fredag. 1. januar 2o13 indføres der en tilsvarende trängselskatt i Göteborg.

Kilde: Berlingske.dk og Transportstyrelsen



onsdag, august 17, 2011

Malmtogene

40 kilometer nord for Uppsala i Sverige har firmaet Dannemora Magnetit AB genåbnet en gammel malmmine og transporten af malmen frem til Hargshamn skal Green Cargo tage sig af. Det betyder at der skal køres tre tog med hver 22 vogne lastet med 69 tons malm. Hvert tog skal fremføres med to lokomotiver og det betyder at togene får en samlet vægt på næsten 2000 ton.

Aftalen løber over fem år og med en option på yderligere syv.

Kilde: Green Cargo. Kort: Dannemora Magnetit.

Megalastvogne og Danmarks EU-formandskab

I første halvår 2012 har Danmark EU-formandskabet og det vil Transportminister Hans Christian Schmidt åbenbart bruge på at udvide brugen af megalastvogne, således at de må køre over hele Europa (eller modulvogntog, læs mere i mit indlæg her) fortæller nyhedssiden No Mega Trucks.

Anvendelsen af megalastvogne er på ingen måde særlig miljøvenlig og vil gøre økonomien i vejtransport bedre, hvilket få flere lastbiler på de overfyldte motorveje. I stedet handler det om at få mere transport på jernbanen.

Om en betalingsring I: Økonomien bag

En betalingsring omkring København er blevet en centralt led i den politiske diskussion. Det skyldes at S og SF i deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 skriver følgende:
Der er behov for en markant indsats for at gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ til bilen. Kun hvis vi fra politisk side prioriterer indsatsen kan vi forbedre den kollektive trafik og få danskerne til at lade bilen stå. Det vil begrænse trængsel på vejene, mindske luftforureningen og belaste miljøet mindre. Derfor vil Socialdemokraterne og SF nedsætte taksterne i den kollektive trafik. Det skal være billigere at køre i tog og bus. Taksterne sættes mest ned i HT-området, fordi de fleste penge til den kollektive trafik kommer fra betalingsringen omkring København. Men også i resten af landet nedsættes priserne på abonnementskort med 20 pct. Samtidig skal der investeres ekstra 1,5 mia. kr. årligt i grøn trafik: Letbaner, cykelstier, park-and-ride anlæg ved de store stationer mv.Udgifterne på i alt 3,5 mia. kr. årligt finansieres ved at etablere en betalingsring rundt om København og en øget afgift på lastbiler. Betalingsringen vil begrænse bil-pendlertrafikken og dermed også luftforureningen, mens den højere afgift på lastbiler skal få mere gods over på jernbane og skib (citat side 39).
Regnestykket er altså, at der skal bruges 2 milliarder på at gøre det billigere for pendlere at bruge den kollektive trafik og 1,5 på cykelstier, parkeringsanlæg og letbaner. Udgangspunktet er en analyse fra Det Økonomiske Råd fra 2006 (PDF), hvor det dokumenteres at med en pris på kr. 40 i myldretiden og kr. 20 udenfor myldretiden vil biltrafikken over betalingsringen falde med 8,5 pct. og den samlede velfærd stige med 221 millioner, hvis indtægterne bruges på kollektiv transport.

Det er altså ganske fornuftigt at etablere en betalingsring omkring København. Der findes veletablerede systemer i så forskellige byer som Trondheim, Oslo, Stockholm og London. Formålet er på ingen måde - som den borgerlige skræmmekampagne siger - at ramme børnefamilier, men sikre et bedre miljø for borgerne i København og når det samtidig kan betale sig, så er det bare med at komme i gang.