mandag, december 19, 2011

Rejsekort

Så er jeg blevet testpilot på Rejsekortet, efter at det i november måned blev muligt at anvende rejsekortet i S-toget, metroen og buslinjerne 3A og 250S i Hovedstadsområdet, og mere end fire år efter, jeg første gang så rejsekortstanderne.


Da jeg har et periodekort med seks zoner, så er det ikke hver dag jeg kommer til at bruge det, men på en kortere tur i søndags med Metroen fik jeg muligheden og lagde derfor kortet i min pung og drog af sted.

På Amagerbro tjekkede jeg ind ved en stander, ved at føre min pung hen foran det blå punkt og det virkede uden problemer  - Jeg havde frygtet, at jeg skulle have kortet op ad pungen.

I metroen var der kontrol og jeg viste mit kort til personalet, der ikke gjorde mere, men sagde ok til det. Det undrer mig så lidt: Hvorfor kan jeg nøjes med at vise et kort, uden at det bliver tjekket?

Efterfølgende stod jeg af på min ankomststation og tjekkede ud og standeren fortalte mig prisen på turen og, hvor mange penge, som jeg har tilbage.

Det første tur foregik uden problemer, nu glæder jeg mig til at komme længere ud på Sjælland og prøve det rigtig af.

1 kommentar:

Maja Højgaard sagde ...

Jeg glæder mig til en mere udførlig evaluering af kortet. Jeg er selv meget skeptisk men drømmer sådan om en forrygende succes (det er aldrig for dent!)

Må jeg i øvrigt foreslå en test/evaluering af de apps som både S-tog, Movia og DSB har kørende?

Og apropros billetering: Har du skrevet noget om smsbilletter og klippekort? Selv ville jeg ønske at klippekortet var lidt nemmere at komme til at købe når man står ved busstoppet...

Godt nytår!