Forsinkelser

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har i et svar til Folketinget angivet hvor mange timer, som vi togpassagerer har været forsinket siden 2001:

År Forsinkelser i antal timer (mio.) i alt
2001 2,30
2002 2,03
2003 2,37
2004 2,75
2005 3,49
2006 4,27

Antallet af forsinkelserne er altså steget markant og det fremgår da også af Banedanmarks analyse, der danner grundlaget for den nyeste trafikaftale fra sidste efterår (jf. et tidligere indlæg):

Der er gennem flere år, og specielt i perioden 2002 – 2005, foretaget et utilstrækkeligt forebyggende vedligehold, som bl.a. omfatter skinneslibning, sporjustering, ultralydsmåling og målevognskørsler. Disse aktiviteter er nødvendige for, at funktionaliteten kan opretholdes på længere sigt. Den utilstrækkelige vedligeholdelse har således ført til et snævert fokus på akut afhjælpning af kritiske fejl, mens den planmæssige udbedring af fejl under udvikling har været nedprioriteret. Derved blev der samlet set akkumuleret et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb af et omfang, hvor skinnefejl blev stadigt hyppigere og mere alvorlige. Virkningen heraf er slået hurtigt igennem i form af regularitetsforringelser i 2003-2005.

Det er klart, at den nuværende regering har en stor del af ansvaret for de forsinkelser, som vi oplevede sidste år og det fremgår da også klart af analysen fra Banedanmark, men det forholder ministeren sig ikke til.

Kilde: Transport- og Energiministerens Svar på Spørgsmål 4121. 9. maj 2007.

Fjernsyn i S-toget

Som tidligere omtalt, så kommer der nu fjernsynsskærme op i S-togene. i første om gang er der tale om et togsæt, der er indsat på strækningen mellem Høje Taastrup og Holte, altså linjerne B og B+. Danmarks Radio leverer nyheder og underholdning og herudover kommer der informationer fra DSB S-tog og reklamer.

Hvis man ikke vil forstyrres, så kan man sætte sig i de kupéer der ligger tættest på førerrummene, her kommer der nemlig ikke skærme op.

Jeg troede egentlig at det ville være TV2 News, der ville blive vist. Jeg er måske lidt gammeldags, men hvad skal det egentlig til for? Forhåbentlig kommer der ikke lyd på. Jeg skal nok anmelde oplevelsen af fjernsyn i S-toget.

Kilde: DSB.

Metroens passagerer

Metroens passagererantal er stigende og det sker især på det stationer, hvor der sker udvikling i form af nye forbindelser og bygningsværker. Stationen DR-Byen er vokset med omkring 20 pct. i løbet af det sidste år en periode, hvor Danmarks Radio har taget DR-Byen i brug og på Vestamager Station, hvor vejen syd om byen, Otto Baches Allé, er åbnet. Men her er da indtil videre kun 500 passagerer dagligt.

I uge 18 var der 742.000 passagerer i metroen og i hele april var der omkring 3 millioner passagerer.

Det sammenholdt med de mange nye passagerer på Ringbanen viser at investeringer i jernbanen betaler sig. Det vidste den socialdemokratiske regering i 1990erne, mens den nuværende regering fortsat ikke prioriterer nyinvesteringer i jernbanen.

Kilde: Metroens Ugebrev - uge 18, Metronyt Maj.

Spor på Amager II

Jeg har tidligere været på jagt efter jernbanens spor på Amager og fulgte her linjen på tværs af Amager og over til Amagerbanen. Men langs Islands Brygge har der også været jernbane og det skal vi se på i det følgende:

Sporanlægget på Islands Brygge er opdelt i to: Et sæt af spor langs kajen og et langs gaden. Her ser vi anlægget langs kajen og ved anlægget af Havneparken har man valgt at lade sporene ligge og man har også placeret en godsvogn, der indeholder Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkivs faste udstilling,

Fra Islands Brygge gik der her et spor på tværs af Halfdansgade og langs med Snorresgade. sidesporet betjente bl.a. OTA og en række andre fabrikker. Et billede af selve sidesporet kan findes her.

Langs med det gamle sidespor findes faktisk også en gammel godsvogn. Den står placeret inde på Scan-Shippings grund.

Her er vi så for enden af Islands Brygge, hvor sporene ender.

Her er vi i sporene langs med vejen, hvor sporet går over en vægt, hvor Københavns Havnemølle (det hedder i dag Läntmannen Mills) tidligere oplagrede korn, men som i dag anvendes til fester mv. under navnet Silo52.

Billederne er taget med en Nokia 6131.

Enghave Station

Trafikstyrelsen har fremlagt et idéoplæg til en renovering af Enghave Station. I dag fremtræder stationen noget mørk (den eksisterende udsmykning er i øvrigt betalt af Carlsberg en gang i 1980erne) og ved det nordlige spor ligger den gamle sporforbindelse til Carlsberg.

Det er planen er forlægge S-banens nordlige spor mod nord, for at kunne lavere en bredere perron. Samtidig skal perronen forlænges under Vesterfælledvej, så der bliver plads til trapper og escalatorer på begge sider af broen. Det kommer til at give bedre forbindelse til den nye bydel på Carlsbergsgrunden. For enden af Sønder Boulevard er nemlig planen at anlægge en plads, som adgang til den nye bydel. Mod Enghavevej udvides broen, så der bliver plads til en ny bredere busperron (som den der er anlagt ved Valby Station) og der kan indrettes en stationsbygning. Der vil også fortsat være adgang fra Sønder Boulevard.

Adgangsvejene beklædes med glas og der laves et stort nyt perrontag, der kommer til at bølge over hele perronen.

Anlægsperioden forventes at være halvandet til to år og det vil koste 140 millioner.

Mon ikke det er prisen, der kommer til at reducere projektet. Regeringen har generelt ikke proriteret nye investeringer i jernbanen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Københavns Havn til Prøvestenen?

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen foreslår nu, at Københavns Havn skal flyttes fra Nordhavnen og til området omkring Prøvestenen. I første omgang gælder det en screeningsundersøgelse af om det kan betale sig at flytte containerterminalen.

Flytningen skal medføre at de eksisterende havneområder kan omdannes til kontorer og boliger, dels som det sker med området ud for Århusgade. Denne omdannelse skal finansiere statens andel af bygningen af metroringen.

Problemet er jo at Prøvestenen mistede en jernbaneforbindelse da Amagerbanen blev lukket (omtalt i mit indlæg Spor på Amager).

Her ender sporet til Prøvestenen og kan følges omkring en kilometer ind mod Amagerbro Godsstation.

Det strider mod al sund fornuft at forsøge på at placere en containerterminal langt væk fra godsspor. Den kunne man placere den nede ved Øresundsbroen, hvor det sådan set er Lufthavnens plan at bygge en Airport Business Park, med netop plads til en containerterminal. Her slipper man også for trafikproblemer og der ligger en jernbane lige ved siden af.

Kilde: Stand by.

Pendlergaranti S-tog

Jeg har tilidgere omtalt DSB nye Pendler Rejsegaranti og i denne uge tikkede de første penge ind på min konto: kr. 30 og det skyldes at S-togene på strækningen mellem Svanemøllen og Farum (hvor jeg er tilmeldt, da jeg arbejder i Kirke Værløse en bustur væk fra Værløse Station) ikke levede op til DSB's rettighedsgaranti:

Dermed var togene i januar og februar en procent under garantien og udløser 1 procent af abonnementskortets pris i kompensation, dog altid mindst 15 kr.

Jeg har så tilgode at opleve et meget forsinket fjerntog, så jeg har kan få udbetalt kompensation. Men det kommer jo nok.

Udvidet ungdomsrabat

Folketingets partier har - efter lang tids pres fra Socialdemokraterne, der har fremsat beslutningsforslag B47, sidste år nedstemte regeringen og Dansk Folkeparti et tilsvarende forslag - besluttet at udvide den eksisterende ordning for studerende således at alle studerende, der er berettiget til SU kan rabat på sine rejser, hvis man køber enten et DSB Wildcard eller et Arriva4you.

Ordningen finansieres ved at priserne stiger med kr. 25, så et DSB Wildcard kommer til at koste kr. 200 og et Arriva4you omkring kr. 175.

DSB forventer at omkring 40.000 flere vil købe et rabat. I dag har 140.000 unge et DSB Wildcard og det har generet tre millioner rejser og en omsætning på 300 millioner kroner i 2006.

Kilder: DSB, Transport- og Energiministeriet.

Ringbanen

Der er kommet mange nye passagerer på ringbanen efter at DSB S-tog indførte en ny køreplan med 5 minutters drift og med åbningen af Ny Ellebjerg Station.

I marts 2007 kørte 37.000 passagerer hver dag på ringbanen. Før Ny Ellebjerg Station åbnede var der 10.000 færre passagerer.

Det viser at ombygningen, som den daværende socialdemokratiske regering i slutningen af 1990erne iværksatte, er en succes og at investeringer i jernbaner rent faktisk kan gøre en forskel.

Kilde: DSB.

Stationsparkering

Der er flere og flere pendlere, der tager bilen til den nærmeste station og her fra tager toget til København. Derfor planlægger DSB at udvide antallet af parkeringspladser ved stationerne. Jeg har tidligere skrevet om samme emne her.

I 2007 anlægger DSB 30 pladser i Ringsted og 50 pladser i Roskilde. Samtidig anlægger Roskilde Kommnune pladser ved Trekroner Station. Herudover er der planer ved en række andre sjællandske stationer.

Kombinationen af transportformerne er central for at undgå at motorvejene sander til i biler.

Forældet sikringsanlæg i Esbjerg

I Esbjerg findes fortsat et gammelt sikringsanlæg, der medfører 40 procent af forsinkelserne i afgangene fra Esbjerg Station. Anlægget skulle have været udskiftet i 2004, men af en eller anden årsag (jeg gætter på Banedanmarks stramme budgetter) er dette ikke sket.

Det fremgår af Signalanalysen fra 2006:

Sikringsanlægget i Esbjerg er i meget dårlig stand, og det udvendige
udstyr er rustent pga. saltholdig luft. Dette anlæg kræver en
omgående handlingsplan til forbedring af forholdene og en egentlig
udskiftning vil sandsynligvis være nødvendig.

Men den omgående handlingsplan er åbenbart ikke fremkommet. Det skriver JyskeVestkysten i dag.

Fra Esbjerg Station går skinnerne til Bramming og Varde og til den gamle Esbjerg Havnestation, hvor man i gamle dage rejste til England med bådtoget Englænderen. CFL Cargo kører godstog til Esbjerg med spånplader en gang om ugen.

Kilde: JyskeVestkysten.

Fra toget til gaten

Nu handler denne blog ikke om fly eller lufthavne (det kan man læse en del om hos Andreas Krog), men i det nye nummer af Fokus Øresund, der udgives af Øresundsbro Konsortiet, er der en artikel om Malmö Airport, som tidligere hed kaldtes Sturup. Det interessante i denne forbindelse er planerne om en ny banestrækning fra den eksisterende bane mellem Malmø og Ystad til selve lufthavnen. I dag findes der kun en buslinje Flygbussan mellem lufthavnen og Svedala, som går 26 gange om dagen og den passer med togene på Svedala station. Turen til lufthavnen tager 12 minutter. Malmö Airport satser på at være Øresundsregionens lavprislufthavn.

Men en baneforbindelse, som lufthavnen håber kan åbne i 2015, så vil der være mulighed for en direkte forbindelse med København Lufthavn, Kastrup og til Malmø Airport.

På den anden side af København ligger Roskilde Lufthavn, der er for øjeblikket ikke anvendes til almindelig kommerciel luftfart, men det kan den jo komme til, hvis politikerne giver lov. Men hvis man kan udvide Roskilde Lufthavn og anlægge en bane de tre til fire kilometer, der er fra den eksisterende bane mellem Roskilde og Køge, så får man muligheden for at passagererne let kan skifte mellem regionens tre lufthavne med direkte togforbindelser.

I Kastrup Lufthavns godsområde (ved Kystvejen) planlægger lufthavnen i øvrigt en Airport Business Park, hvor gods kan omlades mellem skib, fly, lastbil og jernbane. Interessant projekt og det bliver spændende at se hvornår det går i gang. Den nye terminal kan være med at sikre mere gods på skinnerne.

Danmark - Italien

I løbet af de sidste par år er trafikken mellem Danmark og Italien steget med omkring 50 procent. Det er heltog, der kører mellem Taulov og Milano og mellem Verona og Taulov i alt 15 gange om ugen, er årsagen til stigningen og den skyldes vejafgifterne i Tyskland og i Schweiz og den generelle økonomiske vækst i Europa.

Udfordringen for Railion er fortsat at man kører igennem en del lande, som har forskellige regler for togtransport og forskellige kvalitetskrav. Hvis jernbanetrafikken fortsat skal have sin del af den øgede godsmængde, så kræver det et integreret godssystem. Hvem ville køre lastvogn, hvis man skulle skifte benzintank ved hver landegrænse?

Det tager lidt over et døgn for toget at køre ruten fra Italien til Danmark.

flere tog til Gedser

Jeg har i et tidligere indlæg beskæftiget mig med mulighederne for at komme med toget til Gedser. For øjeblikket går der tog til Gedser en gang i døgnet, nemlig med afgang fra Kh 8.42 og ankomst Ge 10.44 og med returløb, afg. Ge 10.58 og ank. Kh 13.00.

Fra 14. maj indsætter DSB et aftentog, der har forbindelse med færgen til Rostock kl. 17.00. Det er tognr. 1253 mandag - fredag og retur med tognr. 4264. Toget kører kun i sommerperioden og sidste tog kører d. 28. september 2007.

Om søndagen sker med forbindelse med færgen kl. 19.00 og en forlængelse af tognr. 1261 og retur med tognr. 1252. Dette tog er planlagt frem til køreplanskiftet i starten af 2008.

Der er tale om forsøg, som skal vise om der er passagerer til Gedserbanen.

Kilde: DSB.

Spor på Amager

Jeg har i et tidligere indlæg beskæftiget mig med de synlige sporrester af Amagerbanen. Men der findes flere steder rester af sporanlæg fra forskellige sporanlæg. Den samme tur blev gået i 2002 og den kan man følge her - Den gang fandtes der en hel del flere rester. Om den originale amagerbane kan man læse om her.

Vi starter med forbindelsen til Sjælland, hvor jernbanebroen en gang gik langs med Langebro og langs med Kalvebod Brygge og ind til sporarealerne ved Københavns Godsbanegaard. Faktisk er vi ikke på Amagerbanen men på en del af Københavns Havnebane, der blev nedlagt ved lov nr. 410 af 22. maj 1996.

Her står vi i gården til FDB's gamle centrallager, som lå her ind til FDB flyttede til Albertslund i 1957. I dag ligger her boliger og forskellig småindustri.

Her krydser vi Artillerivej og i baggrunden kan vi så småt se, hvor metrobanen til Vestamager dukker op.
Her er vi nået til Amager Fælledvej og vi står her med retning mod Islands Brygge inden vi kommer ind i bebygget område langs med Svinget.

Her er vi nået om på den anden side af Amagerbrogade og stien er faktisk anlagt midt mellem jernbanesporene og her kan vi se en sporskifte. Da Amagerbanen havde passagerdrift lå her passagerstationen. Persontrafik ophørte i 1938, men blev genoptaget under krigen og ophørte endeligt i 1947.

På skiltet står Jernbaneklubben Amagerbro, som en gang kørte med veterantog på den gamle amagerbane og nu står vi på den gamle godsstation, på dele af området står nu en række barakker for husvilde, mens resten henligger som overgroet sporareal, som det også fremgår af nedenstående billede.

Ganske interessant så står der fortsat store lysmaster, så der mangler kun et par godsvogne, så ville godsstationen ligne sig selv igen.

Her ligger et sporskifte, hvor banen fordeler sig mod Kastrup og Dragør (selve Amagerbanen) og mod Prøvestenen. Vi skal følge sporene mod Prøvestenen.
Her er vi på Oliehavnsbroen, hvor der tidligere var jernbaneforbindelse til Prøvestenen. Der findes fortsat en del sporareal og nord for området lå der tidligere et industriområde, hvor også kan findes forskellige spordele.

Her ser vi amagerbanens tracé mod nord fra Lergravsvej. Til højre findes vejen Ved Amagerbanen.

Her ser vi udover metroens banegrav, hvor togene for øjeblikket vender.

Til slut finder vi Øresund Station, hvor metrotogene til efteråret vil køre mod Vanløse og med Lufthavnen hvert femte minut.

IC4 - problemer med dørtrin

Driftsstarten på IC4 nærmer sig. Trafikstyrelsen afventer nu en konkret ansøgning fra DSB og AnsaldoBreda. Men der udestår fortsat et enkelt problem med dørtrinene, som ikke følger perronen korrekt. Når dette problem er løst, så kan passagererne vælte ind i togene på strækningen mellem Århus og Aalborg.

Kilde: Ing.dk.

DSB 2006

I torsdags fremlagde DSB sit regnskab for 2006 og det viser endnu en gang en stigning både i passagertallet og i resultatet.

Resultatet kom over 1 milliard til 1.008 millioner og antallet af passagerer steg med 5 pct., som fordelte sig med tre procent øst for Storebælt, 5 procent vest for Storebælt, rejserne over Storebælt steg dog kun med 1 procent og resulterede i et fald i DSB's markedsandel over Storebeælt på 1 procent. Det skyldes de politisk regulerede priser for biltrafikken, der blev sat ned i 2006, lavprisfly til Aalborg, som igen skyldes bortfald af passagerafgifterne på indenrigsflyvningen og så naturligvis problemerne med spor og signaler. Det er klart at DSB kommer under et krydspres mellem politikernes ord og deres handlinger. Reelt set så prioriterer folketingsflertallet ikke jernbaner, men de langt mere forurenende transportformer som biler og fly.

Transporten over Øresund er steget med 19 pct. og den øvrige internationale trafik er steget med 4 procent. For DSB S-tog, så faldt antallet af passagerer med 49.000. Det skyldes bl.a. sporarbejder på Hillerød-banen og naturligvis den dårlige infrastruktur.

Ringbanen har fået 7 procent flere passagerer og fra 2004 er antallet af passagerer steget med cirka 35 procent. Samtidig er antallet af passagerer steget på strækningen mellem Vejle og Århus, som kan henføres til åbningen af Hedensted Station. Det viser at de investeringer som den socialdemokratiske regering vedtog i sine sidste år rent nytter noget. Aktive investeringer i jernbanens kapacitet sikrer flere passagerer.

Som en del af de eksisterende trafikaftaler, så skal der igen i år trækkes ekstraordinært udbytte ud af DSB i år bliver det 324 millioner og samtidig skal DSB levere halvdelen af sit overskud i udbytte til staten. Dermed får staten samlet set 775 millioner i udbytte fra DSB og hvis vi lægger den betalte skat (282 millioner) oveni, så får staten mere ind fra DSB, end DSB har i overskud eller omkring 25 procent af hvad DSB får fra staten i kontraktbetaling.

230.000 forsinkede tog

Sidste år var der 230.000 forsinkede DSB-tog og det er en stigning på 13.000 i forhold til 2005. Det viser et svar til Folketinget fra Transport- og Energiminister Flemming Hansen.

Stigningen er resultatet af det foretaget et "...utilstrækkeligt forebyggende vedligehold, som bl.a. omfatter skinneslibning, sporjustering, ultralydsmåling og målevognskørsler." der foregået i særligt perioden 2002 - 2005. Citatet er hentet fra Banedanmarks egen sporanalyse, jf. mit indlæg Om Trafikaftalen. Det er altså den siddende regerings ansvar at vi passagerer blev så meget forsinkede sidste år.

Kilde: Berlingske Tidende.

DSB's direktører

Den statsejede togtransportør DSB har efter et halvt år søgen endelig fået en ny administrerende direktør, efter Keld Sengeløvs pludselige dødsfald, sidste år. Det er den i forvejen konstituerede direktør Søren Eriksen, som bestyrelsen har valgt som ny adm. direktør.

Søren Eriksen er 38 år og kom til DSB som koncerndirektør med ansvar for bl.a. økonomi i 2002. Tidligere har Søren Eriksen været direktør i TDC.

I forbindelse med udvælgelsen af den nye direktør har DSB også undersøgt sin eksisterende organisation med henblik på en kommende omdannelse til aktieselskab og eventuelle salg af aktier. Det er formentlig disse overvejelser, der har resulteret i at direktøren for DSB's internationale satsning, international direktør Jens Otto Daugaard, fratræder ved udgangen af denne uge.

Torsdag d. 29. marts fremlægger DSB sit årsregnskab for 2006, så mon ikke at vi der hører mere om organisationsændringer mv. Mit gæt er at DSBFirst kommer til at være omdrejningspunktet for DSB's internationale strategi. Hovedkvarteret for DSBFirst er i forvejen placeret i Malmø og DSB's internationale aktiviteter består af to opgaver i Sverige: Begge opgaver er organiseret under datterselskabet DSB Sverige AB.

Kilder: DSB, Epn.dk.

IC4 - nu med passagerer

DSB's IC4-togsæt er efterhånden været igennem de fleste tekniske testkørsler og snart er det tid for at passagererne kan benytte togene.

Når den tid kommer, så udgiver DSB en særlig køreplan for togene mellem Århus og Aalborg, der skal fremføres med IC4.

Det glæder jeg mig til, så er der en god årsag til at komme til Aalborg.

Kilde: DR Nordjylland

Carlsberg bliver på skinnerne

Bryggeriet Carlsberg, der i Danmark fremover kun vil brygge øl på sit bryggeri i Fredericia (når man kører mod Vejle, så kan man til højre lidt efter Fredericia se bryggeriet og med placeringen tæt på banen, så har Carlsberg da også anvendt skinnerne til transport af øl og råvarer mellem bryggeriet og lageret ved Høje Taastrup (togforbindelsen til bryggeriet i Valby blev lukket for en del år siden og resterne af sporet findes ved Enghave Station).

Men med de tidligere høje priser for Railions brug af kombiterminalerne (omtalt bl.a. i indlægget Ny tider for kombiterminalerne) har Railion ikke været konkurrencedygtig i forhold til den meget mere miljøbelastende biltrafik og aftalen var sagt op til 1. april.

Det er imidlertid lykkedes Railion og Carlsberg at nå til enighed om en ny aftale, der også fremover flytter øllet med toget. Fremover vil der dog kun være en daglig afgang, men dette tog kan Carlsberg fylde op selv.

Carlsbergs aftale viser, at det er muligt for toget at være konkurrencedygtige mod biltransporten, men det kræver bedre betingelser for jernbanen. F.eks. er det i Danmark væsentligt dyrere for at køre godstog end det er i f.eks. Norge eller Sverige. Det viser en undersøgelse, som European Conference of Ministers of Transportation (ECMT) har lavet. En togkilometer koster i Danmark 3 euro, hvor den i Sverige koster mindre end 1 euro.

Kilde: Carlsberg. ECMT: Train Access Charges.

TV i S-toget

Den danske it-virksomhed Mermaid Technology skal levere en intelligente skrærme til S-togene. Skærmene skal gøre det muligt for os passagerer at se nyheder, reklamer og trafikinformationer fra DSB i togene og på stationerne. På Østerport Station findes der i dag en skærm, der viser reklamer, men mon det er denne form, der skal udvides er ikke helt godt at vide. DSB fortæller ikke noget konkret og Mermaid Techology fortæller formentlig historien for at få et godt salg af sine aktier i forbindelse med sin børsnotering.

Vi passagerer kan så glæde os til at se TV2 News, mens vi venter på at komme ind på stationerne.

Kilder: Idag.dk, Mermaid Technology. Foto: René Strandbygaard.

København - Berlin med direkte tog

Fra december måned bliver det igen muligt at komme med toget direkte fra København H og Århus H til Berlin. Det sker når DSB og DB indsætter tyske togsæt af typen ICE-TD på begge strækninger. ICE-TD er dieseltogsæt på 4 vogne med cirka 200 pladser og de er bygget mellem 1998 0g 2000 og de har en maksimum hastighed på 200 km/t. Togene har været henstillet af DB efter en række tabte udbud. Togsættene udstyres med dansk ATC i løbet af 2007.

Med disse togsæt, så får DSB mulighed for at anvende de IC3-togsæt der i dag anvendes i trafikken i trafikken i Danmark.

I dag anvender omkring 330.000 passagerer togene årligt og DB forventer at dette stiger med 30 pct. frem til 2015. Rejsetiden fra København H til Berlin bliver fortsat omkring 6 timer, men den fra Århus H falder med en halv time. I dag er der i sommerperioden forbindelser fra København til Hamborg 6 gange om dagen og vinterperioden 3 gange.

Kilder: DSB, DB, Folketinget §20-spørgsmål 7095 i årgang 2005/2006, Hochgeschwindigkeitszuege (Tysk side om højhastighedstog, linket går til siden om ICE-TD).

Sex på sporet

Jeg har tidligere omtalt problemerne med at holde dyr og mennesker væk fra sporene. Men i Norge er problemet ikke dyr eller selvmordere, men derimod unge mennesker der har sex. Det skriver BT, som er baseret på en historie fra Norges Radio.

Hvordan de i Verdal i Norge tror at den tunnel, der skal åbne i 2009 skal løse det problem, det er så en anden historie.

LA 209

Hver dag når jeg tager toget til og fra mit arbejde i Værløse, så har S-toget kørt meget langsomt gennem en stor del af Hareskoven.

Ved et kig på Banedanmarks hjemmeside så kunne jeg konstatere, at der står følgende oplysninger under dagens LA, som viser de hastighedsnedsættelser er gældende pr. dags dato:

S-banen til Farum blev nyanlagt i 1977 og skal første renoveres i 2008, så mon ikke der kommer flere af den slags hastighedsnedsættelser i løbet af året.

Green Cargo køber en del af Railion Danmark

Green Cargo, der er den store svenske godstogsoperatør og som er ejet af den svenske stat, køber en del af Railion Danmark. Railion Danmark kommer fremover til at stå for trafikken mellem Sverige og kontinentet. Her kommer dels de eksisterende EG-lokomotiver og 23 nyindkøbte lokomotiver i brug. Når det fremover kun bliver et selskab, der står for transporten fra Sverige til Tyskland, så kommer toget til at stå bedre i konkurrencen med lastbiler og færger. Green Cargos eksisterende markedsandel halveres, når togene kører over en landegrænse.

Det nye selskab kommer fra starten til at køre 300 godstog, hvilket svarer til omkring 10.000 lastbiler. Green Cargo har i sin lokale svense trafik opnået en meget høj regularitet og det er denne regularitet, som det nye fælles selskab skal opnå på tværs af landegrænserne. I dag skal der skiftes lokomotiv 300 gange med der skal anvendes 150 lokomotivførere. Det er målet at der fremover kun skal anvendes 45 lokomotiver og 110 lokomotivførere.

Udover dette samarbejde så har Hector Rail, som tidligere skrevet, også investeret i nye lokomotiver. Konkurrencen om godset er stigende og godstogsoperatørerne sikrer jernbanen ny konkurrencekraft. Jernbanen er alt andet lige det mest miljørigtige valg for transport af gods.
Kilder: E24.se, Railion, Green Cargo.

På Svendborg Station

En gang var Svendborg en travl jernbaneby. Udover banen til Odense gik der jernbaner til Nyborg (man kan følge traceet bag ved 3F's gamle kursusejendom Svendborgskolen) og Fåborg. Men også Svendborg Havn leverede i 1971 10.000 godsvogne, bl.a. med færgerne til Ærø (denne trafik ophørte i 1994 og det sidste godstog kørte til Svendborg i 1997. I sin storheds tid var her 10 kilometer spor og 93 sporskifter. I dag består Svendborg Station af to perronspor og to perroner.

På den gamle godsstation er Nyborgvej blevet omlagt og nu er tiden kommet til en omlægning af personstationen og rutebilstationen. Den eksisterende hovedbygning, der er opført ved banens åbning i 1876 af N. P. C. Holsøe, bliver bevaret men en række udvidelser mod nord skal rives ned. Det er dog planen at den eksisterende stationsbygning ikke længere skal anvendes som station.

Den ombyggede station får tre perronspor (omtrent der hvor sporene allerede ligger i dag), der alle afsluttes med stopbomme - stationen ombygges altså til en rembroussementstation. Der anlægges nye perroner og den eksisterende perrontunnel nedlægges. Adgangen kommer altså til at ske ved nordenden, hvor der skal opføres en ny station og nord for denne bygning anlægges den nye rutebilstation.

Sporene på Svendborg Station er meget nedslidte og det er også længe siden at selve stationsbygningen er blevet renoveret (sidste gang der blev malet var i 1989-1990, hvor Poul Gernes malede farver i ventesalen. For mig er det noget uforståligt at det er nødvendigt at opføre en stationsbygning med en 80 kvm. stor ventesal i glas med 4 bænke og betalingstoiletter, når man allerede har en ganske velfungerende stationsbygning, der let kunne renoveres og bruges til formålet og når DSB Rejsebureau fortsat skal ligge i den eksisterende bygning. På perronerne skal der placeres 4 bænke mere, så der bliver 8 i alt.

24.5.2007: Opdateret, da Poul Gernes malede i ventesalen i 1989-1990 og ikke i 1984, som først skrevet.

Kilder: Lars Viinholt-Nielsen: Svendborgbanen i 125 år, SFJ-Bøger, 2001. http://www.fremtidenshavn.dk

Dansk Politik: Ministerium reklamerer for øl og sodavand

På hjemmesiden Dansk Politik, der fortæller om stort og småt fra den danske politiske verden faldt jeg over dette indlæg:

Dansk Politik: Ministerium reklamerer for øl og sodavand

Filmen kan man se her og den er i øvrigt produceret af Lynx/Vemøe, der er delvist ejet af A-pressen.

Nye lokomotiver til Hector Rail

Forleden skrev jeg om Railion, der har bestilt nye lokomotiver, der skal kunne køre direkte mellem Skandinavien og Tyskland og nu har Hector Rail også bestilt 10 nye lokomotiver, som skal kunne køre både dansk, tysk og svenske spor.

Det er lokomotiver af typen Traxx F140AC, som produceres af Bombadier Transportation, og Hector Rail har option på yderligere 10. Selskabet kører for øjeblikket tog i Sverige og Norge og det bliver årligt til 2,4 millioner togkilometer. Hector Rail blev etableret i 2004 og ejes af den norske shipping-familie Høgh.

Investeringer i lokomotiverne viser at der er behov for en udvidelse af jernbaneinfrastrukturen i Danmark, ellers kommer vi til at sande til i godstog

Med metroen til Lufthavnen

Til oktober åbner Metroens tredje etape fra Lergravsparken til Københavns Lufthavn Kastrup og nu er der kommet strøm på strækningen og de første metrotog er, uden passagerer, begyndt at tage strækningen i anvendelse og nu vender togene ude i banegraven nord for Øresund Station. Stationer og perroner er efterhånden klar og skiltene på stationerne fortæller at der endnu ikke er nedtælling til næste tog.

Selve strækningen er 4,5 kilometer lang og der er følgende stationer

• Øresund (ved Øresundsvej),
• Amager Strand (Italiensvej)
• Femøren (Hedegaardsvej)
• Kastrup (den gamle Kastrup Station)
• Lufthavnen (for enden af Terminal 3, hvis man går op ad trapperne i spidsen over mod Hilton-hotellet, så kommer indgangen til stationen til være for enden, mens selve perronen kommer til at ligge på broen over jernbanen og motorvejen til Sverige.

Med metroen kommer turen fra Lufthavnen til Nørreport til at tage 14 minutter. Hvis man sætter sig forrest i toget, så vil man have Lufthavnens kontroltårn, som fikspunkt hele vejen til Lufthavnen, sådan kan en flyrejse begynde. Man regner med i 2010 at have 250.000 passagerer hver dag.

Kilde: Metroens hjemmeside.

Bytrafik 1/2007

Bytrafik er medlemsblad for Sporvejshistorisk Selskab. Det nye nummer, der netop er udkommet, indeholder derfor også først en nytårshilsen fra selskabets formand Mikael Lund, der bl.a. kan fortælle at sæsonen 2006 var den næstbedste i museets historie med 32.818 besøgende og der er kommet 70 flere medlemmer til selskabet. Både museet og foreningen drives af frivillige, der lægger et stort arbejde i at vedligeholde og renovere sporvogne og busser og stå for museets drift.

Med to artikler om rejser, som selskabet har arrangeret til hhv. Rostock og Frankfurt, så er det interne stof i højsædet i dette nummer af Bytrafik. Om sporvogne er der dels en historie om sporvognsmotiver i Hong Kongs frimærker og mere interessant en beskrivelse af sporvognssystemet i Strasbourg:

I Strasbourg overvejede man i 1970erne og 1980erne om man skulle bygge en metro eller anlægge et sporvognsnet. Byrådet beslutter at anlægge sporvognsnettet og der er i dag 25,2 kilometer spor og man er i gang med at anlægge yderligere 15 kilometer. Herudover så planlægger man at lave et tram-train system, der kombinerer jernbane og sporvogne, så det bliver muligt at køre med sporvogn fra lufthavnen og til Europa-Parlamentets bygninger! I Strasbourg er det, med anlægget af sporvognsnettet og tilpasning af parkeringspladser i centrum, lykkedes at få flere at anvende den kollektive trafik.

Herudover indeholder bladet noter om sporvogne og ikke mindst letbaner og redaktionelt prioriteres letbaner over metrosystemet.

Bytrafik, februar 1/2007. Udgives af Sporvejshistorisk Selskab.

Nye lokomotiver til Railion

Den tyske godsoperatør Railion (der driver det meste godstrafik i Danmark og som er ejet af Deutsche Bahn) har bestilt op til 23 nye lokomotiver, der skal anvendes til godstrafikken mellem Sverige og kontinentet, dvs. gennem Danmark. Godstogene kører mere end 6 millioner tons gods hvert år.

I dag har Railion 13 EG-lokomotiver (som oprindeligt blev bestilt af DSB Gods), der kan køre på de forskellige spændings- og sikkerhedssystemer der findes i Sverige, Tyskland og Danmark. Dermed undgår man problemerne med at skifte lokomotiv i Padborg og Malmø. Læs mere om litra EG her.

Med de nye lokomotiver bliver Railion bedre stillet i konkurrencen med lastbiler og skibe om godstransporterne. Danmark er her kun interessant som transitland og dermed behov for yderligere kanaler til godstransport og her er der snart ikke meget plads, så behovet for en udvidelse af kapaciteten mellem København og Ringsted er på sin plads og i øvrige også behovet for en Femer Bælt Bro (ja - jeg har desværre skrevet det forkert en hel del gange).

Kilde: Railion.

Tog i sneen

Mens Danmark gemmer sig under sneen og giver problemer for trafikken over det meste af landet, så følger DSB S-tog sine beredskabsplaner for hvordan trafikken skal håndteres under en snestorm.

Jeg har på et tidligere tidspunkt behandlet disse planer og oplysninger fra DSB S-tog fortæller at pluslinjerne er aflyst og alle tog består af 2 af de lange togsæt (litra SA, opdelt i 8 dele). Dermed er vi i niveau 2:

Niveau 2: Togene kører som normalt (dog uden plustogene) og der ændres ikke
på antallet af vogne eller togsæt dagen igennem, alle tog kører med 8 vogne.

Ude i landet kan man opleve Banedanmarks 8 sneplove komme i sving og dermed kommer der også lokomotiver ud på strækningerne, men da Banedanmark ikke selv ejer trækkraft, så kommer f.eks. DSB Museumstogs MY 1101 på banen, på samme måde som i 2005, hvor den på fotografiet holder i Årslev. DSB's togsæt er nemlig ikke tunge nok til at fjerne sneen selv, så derfor er 4 MY-lokomotiver med i kampen mod sneen.

Fotografiet stammer fra DSB Museumstogs hjemmeside. Fotograf: Rasmus Skov.

Kilde: Transportnyhederne.

IC4 er på vej

I dag har Trafikstyrelsen givet DSB tilladelse til at køre med IC4-togene i såkaldt blandet trafik. Det betyder at toget allerede fra onsdag morgen er begyndt at køre mellem Århus og Aalborg. Toget kan fortsat ikke med passager, men blandt alle de øvrige tog, der kører på strækningen.

Herefter vil der være behov for yderligere test og ændringer til togets software, før vi passagerer endelig kan komme ud at køre med toget. Igen så vil de første sæt indgå i regionaltrafikken mellem Århus og Aalborg og det kan ske i måske allerede i starten af april måned.

Kilder: Epn.dk, DSB.

Parkering ved stationer

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen foreslår at anlægge flere parkeringspladser ved stationerne for gøre det lettere for bilisterne at skifte til toget. Parkeringspladserne skal ligge tæt ved stationen og de skal finansieres ved at DSB sælger restarealer omkring stationerne, som ikke længere anvendes til togopgaver.

Det er sikkert en fin idé, men hvad får man ud af at sælge grunde tæt ved stationerne til privat for efterfølgende at bruge provenuet til at anlægge parkeringspladser på hvad der må antages at være de samme arealer?

At DSB ikke skal eje bygninger mv., men kun køre med tog, er ganske fornuftigt, DSB ejer i dag de fleste stationsbygninger og inventaret på perroner, mens Banedanmark ejer perroner og noget andet inventar på stationerne. Men ved bodelen mellem DSB og Banedanmark, så valgte man denne løsning og i følge DSB, så vil det svare til eksproriation, at tvnge DSB til at sælge arealerne.

Netop kombinationen af at pendlerne kan tage deres bil til den nærmeste togstation og her fra tage toget til byen er i øvrigt ganske god og disse findes allerede på en række stationer.

Kilde: TV2 Nyhederne.

Farvel til Femern Bælt Broen?

Som jeg konstaterede i et tidligere indlæg, så sætter den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee ikke broen over Femern Bælt øverst og de viste sig da også på dagens møde mellem Transport- og Energiminister Flemming Hansen og hans tyske kollega. Det er primært finansieringen af broen og landanlæggene, der skiller parterne. Det er Tyskland forventning, at der ikke gives tyske statsmidler til projektet, heller ikke form af statsgarantier. I stedet vil Tyskland prioritere jernbanen til Rostock og forbindelser på tværs af Tyskland.

Den endelige afgørelse om Femern Bælt Broen træffes i løbet af de kommende måneder.

Efter mødet er aftaleparterne i det danske trafikforlig (Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) på banen med mere eller mærkelige forslag:

Dansk Folkepartis Walter Christoffersen kræver at projekteringen af anlægget afen ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge (Læs mere i mit indlæg her) sættes i stå. Nu har anlægget af af denne bane ikke i sig selv noget med Femern Bælt Broen at gøre. Udvidelsen kræves for at klare udviklingen i det danske transportbehov og trafikken mellem Sverige og kontinentet.

Omvendt så mener Det Radikale Venstres Martin Lidegaard, at opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge og Gedser kommer i gang. Her er Martin Lidegaard inde på noget. Hvis Tyskland forbedrer banen til Rostock og udvider færgehavnen, så kan det være, at der igen kan komme direkte tog mellem København og Berlin via Gedser.

Kilder: Epn.dk, Berlingske Tidende, DR Nyheder.

International Køreplan Syd

Jeg har tidligere skrevet om DSB's køreplan Tog i Danmark og i dag fik jeg fat i International Køreplan Syd, der viser de direkte tog mellem Danmark og det sydlige Europa og en lang række forbindelser mod f.eks. Storbritanien, Italien og Polen - og så kan man drømme sig ud i Europa uden for mange sikkerhedskontroller og væsker i små plastikposter:

London
Man kan tage toget fra København H kl. 17.38 til Hamborg, ankomst kl. 22.16, videre fra Hamborg Hbf kl. 22.47 til Bruxelles Midi, ankomst kl. 6.15 og videre med Eurostar, afgang 7.05 til London Waterloo, ankomst 8.26.

Zagreb
København H afgang 11.38 via Hamborg (ank. 16.16, afg. 17.01) og med endnu et skift i München (Hbf, ank. 23.04, afg. 23.40 og ankomst til Zagreb Glarni K. kl. 8.34.

Prag
Århus H afgang 7.04 ankomst Prag Hl.n. 19.34.

Rejsemålene er mange og langt de fleste kræver togskift i Hamborg. Der er tilsvarende udgivet en køreplan for forbindelser til Skandinavien.

International køreplan Syd, 22.01.2007 - 08.12.2007. Udgivet af DSB, Planlægning og Trafik.

Om modeljernbaner

I da jeg var barn havde jeg en modeljernbane i størrelse HO og fornyelig opdagede jeg en blog om netop modeljernbaner: MJ-blog. Danmark i model 1954. Her kan man læse om bygningen er vogne og lokomotiver og så der er anmeldelser af bøger og blade, der handler om jernbaner og modeljernbaner.

Occam, der står bag siden, har ganske interessant valgt at interessere sig for året 1954 og får dermed mulighed for både at anvende damplokomotiver og de nye MY-lokomotiver, der netop kom omkring dette år.

Følg med på MJ-blog og bliv klogere om en fascinerende hobby.

Dyr og mennesker på sporet

I denne weekend har der været to historier om adgang til sporene:

Dels er der den danske opfølgning på en svensk historie om videoovervågning af banestrækninger: Efter store problemer med hærværk på strækningerne gennem Lund og i den nordlige del af Malmø, der kostede Banverket omkring 1 million kroner om året, så satte man mere end 50 kameraer op og siden har man ikke opleveret hærværk mod spor og signaler. Herudover er det lykkes at forhindre 5 selvmord, hvor vagtpersonale har fået en potentiel selvmorder til at opgive sit forehavende. Undersøgelser viser at potentielle selvmordere i længere tid kredser omkring der, hvor de ønsker at begå selvmord og derfor lykkedes det for vagterne at finde dem og give dem den nødvendige hjælp - det er kun omkring 10 pct. der igen forsøger at begå selvmord.

I den danske dækning forsvandt hærværksdelen og det handlede nu kun om selvmord. De fleste stationer og sporområder har i dag videoovervågning og spørgsmålet er så om der skal sættes videokameraer op ved samtlige broer over spor? I Danmark overoplever DSB's lokoførere 110 tilfælde af selvmordsforsøg på strækninger.

Efterfølgende er det så blevet dyrenes tur: Hvert år rammer togene mellem 250 og 300 større dyr (køer, heste og hunde). Sidste år gik det i øvrigt udover en elg, som havde nået ringsted, inden det blev ramt af et intercitytog i fuld fart.

Det store spørgsmål er så om der skal sættes kameraer op, så der kan komme vagter ud og fjerne løsgående dyr fra sporet?

Problemet for Banedanmark er jo, at det er meget svært at hegne hele banen ind, så derfor startede Banedanmark og DSB i 2005 en kampagne som skal gøre personer, der færdes ved banen opmærksomme på, at et tog med der kører med 180 km/t er omkring 850 meter om standse. Herudover der flere og flere begyndt at anvende ikke autoriserede overgange og det skaber også flere problemer for lokoførerne.

Kilder: DR Syd, DR Nyheder, Sydsvenska Dagbladet, Banedanmark.

Godstog til Esbjerg?

For et års tid siden indstillede Railion sit faste godstog til Esbjerg, men i løbet af 2007 håber CFL Cargo (tidligere Dansk Jernbane) at kunne sætte trafikken i gang igen. I dag kører CFL Cargo godstog mellem Bramming og Grindsted og så er der ikke langt til Esbjerg. Det er specielt Containertrafikken i Esbjerg Havn, der er interessant for CFL Cargo.

Kilde: Ugeavisen Esbjerg

Kontraheringsplaner fra Banedanmark

I dag har Banedanmark fremlagt en opdateret kontraheringsplan over de kommende udbud af sporfornyelser, signalsystemer mv. som Banedanmark planlægger at udbyde i 2007.

Planen omfatter projekter som Advarselsskilte mod farlig spænding, Sanering af stenkiste mellem Hinnerup og Hadsten, fornyelse af S-banestrækningen mellem Svanemøllen og Farum. Af særlig interesse for den socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke, så forventes renoveringen af spor 1 på Næstved Station at blive udbudt i juni 2007 og dermed kan de ankommende tog fra København igen anvende sporet umiddelbart ved siden af stationsbygningen.

Kilde: Banedanmark

Tog til Rostock

Fra havnebyen på Falsters sydspids, Gedser, kan man sejle til Rostock. Tidligere afgik der også direkte tog fra København via Gedser og Warnemünde videre til Berlin. I Danmark er strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser ikke prioriteret og der afgår kun et enkelt tog i hverdagene.

Men på den anden side af Fehmern Bælt er der større planer: Som en del det transeuropæiske net, så er banen fra Palermo i Syditalien til Berlin blevet opgraderet, så godstogene lettere kan køre hele vejen. Denne opgradering ønsker tyskerne at fortsætte hele vejen til Rostock, som er en stor færgehavn mellem Sverige og Tyskland og delvist også til Danmark.

Men når nu tyskerne vil opgradere banen til Rostock, så kan det jo give problemer i forhold til Fehmern Bælt Broen, der jo skal gå mellem Rødby og Puttgarden og dermed skal tyskerne også opgradere denne strækning. Da den tyske transportminister talte i Europa-Parlamentet, så nævnte han at beslutningen om bygningen af forbindelsen over Fehmer Bælt bliver taget i marts måned. Det bliver ganske interessant at følge.

Omvendt så vil opgraderingen af banen mellem Berlin og Rostock og en udvidelse af færgehavnen i Rostock kunne give den direkte forbindelse mellem København og Berlin nye muligheder. Færgerne som Scandlines anvender på overfarten er jo de gamle jernbanefærger fra Storebælt - Prins Joachim og Kronprins Frederik (billedet), så det bør være en smal sag at sørge for at færgerne igen kan medtage togvogne.

Kilde: Transportmagasinet nr. 3/2007.

Sidste tur med 2. generation

I lørdags kørte DSB S-tog for sidste gang med 2. generations s-togene i ordinær drift. Jeg kørte med fra Nørreport til Holte og tilbage til København H, hvor den ellers hyggelige tur blev ødelagt af en række unge vandaler, der berusede og skæve løb ind og ud af toget og forsøgte at holde dørene. De tilkaldte S-togsrevisorer måtte foretage en civil anholdelse ind til betjente fra politivagten på Hovedbanegården nåede frem. Vandalerne forsøgte også at sætte sig på bufferne mellem vognene og male grafitti indenfor.

De frivillige fra Dansk Jernbane-klub, der uddelte chokolade og materialer må have fået en grim oplevelse og må overveje om det er muligt fremover at lave den slags åbne arrangementer for toginteresserede, når vandaler bevidst forsøger at ødelægger de for os andre og ikke mindst de børnefamilier der også var med.

Kilde: Politiken og egne oplevelser.

Ny direktør hos Entreprise

Banedanmark Entreprise (der er entreprenørvirksomheden under Banedanmark) har i dag fået ny direktør. Det er den 38-årige Søren Horn Petersen, der skal holde styr på Entreprise.

Som tidligere omtalt, så er det planen at Entreprise skal omdannes til et aktieselskab, hvor staten til at starte med skal sælge omkring 25 procent af aktierne. Men inden man kan nå så langt, så Entreprise aftale med medarbejderne om deres vilkår, specielt den store del, som er tjenestemænd.

De tidligere direktører har kun holdt et par måneder. Hvor længe mon Søren Horn holder?

Jernbanefærger

Med bygningen af de faste forbindelser over de danske bælter og sunde, så er der ikke mange jernbanefærger tilbage i Danmark. Men oppe i det nordjyske der sejler jernbanefærgen Stena Scanrail mellem Frederikshavn og Göteborg. Færgen er en kombineret jernbane- og lastbilfærge og den sejler med bl.a. lim på vegne af Nordic Bulkers. Det er godstogoperatøren CFL Cargo Danmark (tidligere Dansk Jernbane, der ejes af Luxembourgs statsbaner Chemin de Fer Luxembourgeois) der to gange om ugen kører gods fra Århus til Frederikshavn. I Sverige fortsætter vognene til Hultsfred.

Strækningen ligger i direkte konkurrence med broerne over Øresund og Storebælt og er faktisk konkurrencedygtig med broerne. Der er flere større speditionsvirksomheder, der overvejer at bruge denne færge til transport af gods. Denne udvikling er meget interessant, da den kan give CFL bedre mulighed for at opdyrke godsområdet i det nordlige Jylland, hvor Railion sidste år fuldstændig trak sig ud.

Kilde: Dagbladet Børsen

DSB og abesten

Den konstituerede administrerende direktør for DSB, Søren Eriksen, fyret direktøren for datterselskabet DSB S-tog, Benny Würtz. Det skyldes resultatet af en undersøgelse om den såkaldt asbest-sag, hvor togpersonale har kørt rundt i førerrum med abest i loftet. Undersøgelsen dokumenterer nemlig (analysens konklusioner for perioden 1989 - 1997, s. 21):

• at DSB S-tog ikke overholder asbestbekendtgørelsen mht. registrering af indvendige
  asbestholdige materialer, som er beskadiget eller indebærer risiko for
  udsættelse af asbest, herunder underretter sikkerhedsorganisationen herom,
• at DSB S-tog ikke overholder asbestlovgivningen ved at foretage den nødvendige
  genforsegling, foretage den nødvendige instruktion af ansatte samt sikre brug af
  værnemidler og velfærdsforanstaltninger,
• at der ikke foreligger registreringer af ansatte, der har arbejdet med asbest, efter
  at forseglingen var afsluttet i 1988, og at der ikke er tilbudt helbredsundersøgelse,
  hvilket ikke er i overensstemmelse med asbestlovgivningens krav,

Det er ganske klart, at DSB's topledelse ikke har haft andet valg end at fyre Benny Würtz. Men nu står DSB stort set uden ledelse: Efter Keld Sengeløvs død og nu fyringen af Benny Würtz, så er der kun konstituerede direktører tilbage. I den kommende tid står DSB overfor klare udfordringer i forhold til f.eks. udbudet af Kystbanen.

Kilder: DSB.

Nye tider for kombiterminalerne

Jeg har tidligere omtalt de to kombiterminaler i hhv. Taulov og Høje Taastrup og problemerne med at de kan givne den kombinerede trafik et løft. Fredag d. 26. januar indgik DSB, der ejer terminalerne, og Railion, der anvender dem, en aftale om en arealtilpasning, der betyder et fald i lejen på omkring 40 procent.

Herudover er DSB og Railion blevet enige om hvem der har ansvaret for den løbende vedligeholdelse og den nødvendige genopretning.

I løbet af 2007 skal det fremtidige ejerskab af kombiterminalerne afklares mellem DSB, Railion og Transport- og Energiministeriet. Udgangspunktet må være at Banedanmark overtager ejerskabet i lighed med den øvrige infrastruktur.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, Railion.

Internet i toget

I løbet af i år bliver det muligt for passagerer i enkelte tog mellem København H og Korsør at koble sig på internettet. Det sker på baggrund af en aftale mellem DSB og TDC. Såfremt forsøget bliver en succes - altså at der er nok brugere der vil betale for adgangen til TDC Hotspot, der koster 1 kr. i minuttet, dvs. omkring 60 kroner for hele turen til Korsør - så vil der også komme internet i togene på de øvrige DSB-strækninger.

Kilde: DSB.

Status på IC4

På de vidtstrakte sporområder ud for Århus H kan man være heldig at opleve et af DSB's nye IC4-tog (den tekniske beregnelse er litra MG) holde eller måske endda se det bevæge sig ved egen drift. Men vi mangler fortsat at se det det i drift og ikke mindst drift med passagerer.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen giver løbende Folketingets Trafikudvalg en orientering om status på indsættelsen af IC4-togene.

Status er fortsat at togene kun må køre i såkaldt lukket spor (altså hvor der ikke findes andre tog). For at togene kan køre i blandet drift uden passagerer, dvs. hvor toget kører som materiel tog uden passagerer men blandt andre tog, så kræver det at problemer med feljmeldedisplayet som er placeret i førerrummet bliver løst. Herudover skal der foretages ændringer i forhold til dørsystemet.

Endelig er der driften med passager, der starter med regionaltrafik mellem Århus H og Aalborg. Her mangler der fortsat at blive afklaret en række spørgsmål mellem AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen.

På DSB's hjemmeside kan man læse følgende vedr. Seneste status på IC4: "DSB rapporterer løbende til Transportministeriet og Folketingets Trafikudvalg om fremdriften i IC4-projektet. Transportministeriet får besked, når der er afgørende nyt om projektet. Vi har ikke yderligere kommentarer til medierne for nærværende."

Vi venter fortsat på leveringen og afventer, hvornår togene kommer ud at køre.

Kilde: Transport- og Energiministeren: Status på IC4. 27. januar 2007. Trafikudvalget, Alm. del - Bilag 210.

Sidste tur med 2. generation

Gennem 40 år har 2. generations S-togene kørt rundt på de københavnske strækninger og transporteret mange millioner passagerer.

Men nu er det slut. Lørdag d. 3. februar har det sidste 2. generations S-tog sin tur på linje B og B+. Køreplanen er som følger:

Tog 20131 - linje B
Htå afg 10.00
Kh afg 10.27
Hot ank 10.55

Tog 20234 - linje B
Hot afg 11.03 - et anden generations togsæt
Kh afg 11.34
Htå ank 12.00

Tog 60137 - linje B+
Htå afg 12.10 - et anden generations togsæt
Kh afg 12.37
Hot ank 13.05

Tog 60241 - linje B+
Hot afg 13.13 - to anden generations togsæt
Kh afg 13.44
Htå ank 14.10

Htå kl 14.15 - Særtog fra spor 12 i Htå til DVK, her vil det være muligt at tage billeder af både 2., 3. og 4, generationstogene.

Tognene kører i almindeligt planløb, så der er adgang, så længe man husker at købe billet inden man stiger på toget.

Læs mere hos Dansk Jernbaneklub, der også står for arrangementet. Billedet er venligst lånt hos Morten Aagaard, der har en glimrende side med togbilleder.

Arealreservationer

Miljøministeriet har fremlagt Fingerplan 2007, forslag til landsplandirektiv for Hovedstadsområdet. Forslaget indeholder en del reservationer for nye stationer mv.

Transportkorridor
I en linje fra Køge Bugt Motorvejen via Ring 4, Øst for Ganløse, Nord for Allerød og videre til Helsingørmotorvejen har der siden 1982 været fastlagt en transportkorridor. Korridoren ”..er en langsigtet arealreservation til fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet.”

Jernbaner og stationer
Planen indeholder følgende reservationer til jernbaneanlæg og nye stationer:

• København-Ringsted via Roskilde eller Køge
• Metrocityringen (Københavns og Frederiksberg kommuner)
• En skinnebåren kollektiv trafikforbindelse, letbane, fra Glostrup til Lyngby med evt. forlængelse mod nord og mod syd (Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj kommuner)
• Dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød (Lejre Kommune)
• Overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige (Københavns, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner) og mellem Hellerup og Holte (Københavns, Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Rudersdal kommuner). Det er fortsat ikke helt gået op for mig, hvad planen de her overhalingsspor egentlig skal gøre godt for.
• S-togstation Ølsemagle (Køge Kommune), Stationen skal også kunne betjene banen mellem København og Ringsted.
• S-togstation Store Rørbæk (Frederikssund Kommune)
• S-togstation Hillerød/Allerød (Hillerød eller Allerød Kommune), Ved anlægget af nordbanen som S-bane er der forberedt en del steder, hvor stationen kan ligge. De ses som jordanlæg mellem sporene.
• S-togstation Priorparken (Brøndby Kommune), mellem Brøndbyøster og Glostrup. På sydsiden findes der i dag et sidespor til Priorparken og et nedlagt sidespor til Post Danmarks Pakkecenter.
• S-togstation Trylleskoven (Solrød Kommune)

Det bliver spændende at følge, hvornår planerne her bliver til virkelighed.

Kilde: Forslag til Fingerplan 2007 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Udgivet af Miljøministeriet. 2007.

Syd for Tønder

Ude på marsken går jernbanen mellem Bramming og Tønder og fra Tønder fortsætter banen ned over grænsen og til Nibøl i Sydslesvig. Turen tager 20 minutter og i 2006 kørte mere end 41.000 med strækningen, der befordres af NOB (Nord-Ostsee-Bahn), der er en del af Veolia Transport, der i Danmark driver bustransport og i Sverige driver togdrift

Nu ønsker NOB at kunne forlænge driften til Esbjerg, men det er ikke muligt at Arriva har retten til at køre tog på strækningen.

Kilde: JyskeVestkysten.

Tog i Danmark

Selvom det med internettjenester som www.rejseplanen.dk er blevet lettere at finde sin rejse, så er der alligevel noget over at bladre i Tog i Danmark, som samler samtlige togstrækninger i Danmark, hvor der kører passagertog, dvs. både DSB, Arriva og lokalbanerne. Men det er åbenbart ikke hver dag, at stationspersonalet sælger denne køreplan: Da jeg spurgte på Værløse Station, så måtte jeg næsten vise ekspedienten hvad jeg talte om.

Køreplanen er delt efter strækninger, således at samtlige tog, der kører på en given strækning er vist, der gør det let at planlægge sin rejse og mange steder er vist forbindelsestog, f.eks. plan 80, der viser tog mellem Odense og Esbjerg, her vises der også tog fra København og tog mod Varde eller planen for Frederikshavn - Skagen, der viser at man med et tog fra København H kl. 9.50 kan være i Skagen kl. 16.37. Herudover kan man finde praktiske informationer om planlagte sporarbejder og hvor lang tid man skal bruge for at skifte tog på en station eller fra tog til bus.

Hvis man udover passagerplanen ønsker at se samtlige tog, der kører i planløb i Danmark, så kan man her på Banedanmarks hjemmeside finde tjenestekøreplanerne, der viser både gods- og materieltog i hele landet.

Tog i Danmark, gyldig 7.1.2007 - 5.1.2008. Udgivet af DSB Planlægning og Trafik, 2007. Pris: kr. 25,00 og kan købes på betjente stationer.

Slangerupbanens Turistbog

I 1906 åbnede Slangerupbanen, der udgik fra København L (Lygten) ved Frederikssundsvej og Nørrebro Station og til Slangerup via Farum. I 1954 lukkede den yderste del af banen fra Farum til Slangerup og banen skiftede navn til Hareskovbanen, endelig i 1977 åbnede banen som S-bane og blev omlagt fra Emdrup Station via Ryparken til Svanemøllen.

Tilbage i 1930erne var Slangerupbanen en af de bedste privatbaner til at reklamere for banens opland og dermed sikre passagerer og banen går da også gennem en lang række naturskønne områder med Hareskoven, skovene vest for Farum og ikke mindst Furesøen øst for Farum. Derfor udgave banen også en række turistbøger om banens opland og en af dem er nu blevet skannet ind og lagt på internettet. Find den her og læs mere om banen og evt. også om Buddinge Station eller om Erhards Jakobsens planer for en ombygning og forlængelse til Jarmers Plads.

Bahn TV

Hvis man forstår tysk og interesserer sig for jernbaner, så kan Deutsche Bahn TV været et godt sted at starte. Stationen er DB's egen og sendes bl.a. i togene, men den streames også på internettet. Følg med her.

Pladsproblemer over Øresund

I TV-Avisen onsdag aften var der et længere indslag om Øresundsbroen og de efterhånden ganske mange der krydser broen hver dag og med journalisternes traditionelle bilfokus, så havde journalisten stillet sig op på ved betalingsanlægget og talt med en række bilister.

Det selvom jernbanetrafikken over Øresund faktisk er en endnu større succes i de første ni måneder af 2006 foregik der mere end 5,3 millioner rejser eller lidt under 20.000 om dagen (hvilket i øvrigt er en stigning på 18 pct. i forhold til samme periode i 2005, læs mere i mit indlæg).

Den stigning forventes at fortsætte over de kommende år. Det viser nye beregninger fra Øresundsinstituttet. I løbet af de kommende 4 år forventes der 10.000 flere pendlere og det vil betyde trængselsproblemer i myldretiderne mellem København og Malmø. I 2010 kan 3.500 pendlere blive efterladt på perronerne i Malmø, på grund af mangel på pladser i togene.

I 2011 åbner Citytunneln mellem Malmø C og Øresundsbroen (læs mit indlæg om den her) og den vil gøre det 15 minutter hurtigere at komme mellem Kastrup og Malmø. Men det betyder ikke at trængslen vil blive mindre allerede i 2013 vil der mangler 3.500 pladser. Det skyldes at tunnelen er bygget til 15 tog i hver retning i timen og det maksimum forventes strækningen at nå på dette tidspunkt, dels pga. flere tog over broen og dels fordi Skånetrafikken forventes at udvide sin togdrift på flere strækninger.

Umiddelbart kunne man sætte ekstra togsæt på, så der bliver mere plads, men det er ikke alle perroner er dimensioneret til så lange tog (det gælder f.eks. Nørreport og Trianglen (i Malmø, ny station i Citytunnelen) ellers skal man lade nogle af togene køre via kontinentalbanen (der hvor de kører i dag). Dette kunne evt. anvendes til myldretidstog, der kun kører mellem f.eks. Malmø C og København H.

Kilde: Øresundsinstituttet, pressemeddelelse (åbner som pdf-fil).

DSB Pendler Rejsegaranti

1. januar trådte DSB's nye Pendler Rejsetidsgaranti i kraft. Hvis du har et pendlerkort enten til DSB eller et af trafikselskaberne og rejser på en DSB strækning, så kan du få refusion hvis toget er meget forsinket.

Det er ganske simpelt at tilmelde sig. Det kan man gøre via DSB's hjemmeside her. Vælg den strækning, du anvender mest og hurtigt og enkelt er du sikret kompensation, hvis toget på den valgte strækning er meget forsinket (læs reglerne).

Kh – Ar på 2 timer?

Mit arbejde kræver for øjeblikket en del ture mellem København H og Århus H og det bør tage lyntoget 2 timer og 50 minutter at tilbagelægge denne strækning. Det hænder at det tager længere på baggrund af hastighedsnedsættelser, signalproblemer eller andet godt. Ved køreplanskiftet søndag d. 7. januar 2007 øges rejsetiden imidlertid til 3 timer og 1 minut.

6-by samarbejdet, der består af Københavns, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner, har fremlagt et forslag til hvordan man, via en opgradering og udbygning af skinnenettet kan få etableret en ny form for køreplan baseret på timemoduler, 1 time mellem København og Odense, 1 time mellem Odense og hhv. Esbjerg og Århus. Altså to timer for at komme fra København til Århus.

Rapporten peger i første omgang på at Danmark har det tredje mest udnyttede jernbanenet i Europa og samtidig har vi de næstlaveste hastigheder og rejsetiden mellem København og Århus er siden Storebæltsforbindelsens indvielse steget med 13 pct.

Rapporten peger dels på at bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Det skal fjerne store dele af de kapacitetsproblemer, som toget i dag har på strækningen mellem København og Høje Taastrup. Herudover skal der foretages nybygninger af strækningen mellem Odense og Middelfart og på strækningen mellem Fredericia og Århus. På de øvrige strækninger skal banen rettes ud, så kurverne ikke er så skarpe.

IC4-togene kan køre 200 km/t, hvis de får mulighed for det, men det kun på få og relativt korte strækninger at toget kan komme op i denne fart, som oftest kommer toget ikke over 160 km/t.

Det er en ambitiøs plan og den kræver investeringer på omkring 20 milliarder kroner, men så kan vi give jernbanen et tiltrængt løft der kan få toget ind i det 21. århundrede. De eksisterende strækninger har i princippet ikke ændret sig siden skinner blev lagt for mere end 100 år siden og den gang revolutionerede toget Danmark, senere blev det motorvejene, der revolutionerede trafikken og mobiliteten. Nu er det på tide, at jernbanen igen kan revolutionere trafikken.

Kilde: 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne. Forfattere: Alex Landex og Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport, på opdrag af: 6-by samarbejdet. Udgivet november 2006. Findes som Trafikudvalgets bilag 155, alm. del.

Ved Østerport

Gennem de sidste par år er fjernbanestrækningen mellem København H (Kh) og Østerport (KK) og videre mod Helgoland (Hgl blevet ombygget gennem det såkaldte LOKO-projekt (Lille Opgradering København og Omegn): Fra samtlige spor på Kh er det nu muligt at komme videre mod Østerport, der er kommet en ny perron og et nyt spor på Østerport og endelig er banedæmningen ved Nordhavn blevet bygget, så der er kommet spor mellem to fjernspor. Tankegangen har været at gøre toggangen på Kh lettere ved at kunne sende togene til Østerport i stedet for at lade dem vende på Kh.

Den sidste del er bygningen af 2400 meter opstillingspor på arealet mellem perronerne og DSB Skolen (det gamle pakhus langs med Folke Bernadottes Allé). Tidligere blev arealet anvendt til rangering af Danlink-godstogene, der jo ankom til Frihavnen med færge fra Helsingborg - Fra Østerport kørte togene over Lersøen, rundt ad ringbanen og videre til Københavns Godsbanegaard.

Der anlægges 5 spor. Samtlige spor får ind- og udkørsel fra det eksistende spor 61, der er det yderste spor langs med Kalkbrænderihavnsgade og som har sidesporet til Københavns Frihavn. Det kan dog undre lidt, da togstammerne her kommer til at krydse det nordgående hovedspor. I dag der tog, der skal køre helt til Helsingør for at finde opstillingsspor.

Kilder: Banedanmarks side om LOKO-projektet.

Nyt jernbanespor ved Ringsted

Som en udløber af det såkaldte KØR-projekt, der skal udvide jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted indtil den store udvidelse (altså den nye jernbane over Køge) er klar, har transport- og energiminister Flemming Hansen fremlagt Forslag til lov om anlæg af ekstra jernbanespor i Ringsted (L107).

Sporet anlægges nord for de eksisterende spor på en 2,1 kilometer lang strækning mellem selve Østre Ringvej og ind mod Ringsted Station. I Ringsted fordeler togene sig mod hhv. Næstved og Sorø og det betyder i dag mulighed for forsinkelser, når togene holder i kø ind mod Ringsted Station, med det nye spor er det muligt at lade flere tog køre til perron samtidig. Dermed øges kapaciteten og regulariteten.

Anlægsloven forventes vedtaget i dette folketingsår og så kan sporet åbne i 2009. Byggeriet forventes at koste omkring 130 millioner kroner. I byggeperioden kan der forventes hastighedsnedsættelser og sporspærringer på det vestgående spor. Men det må man tage med, mens man venter på forbedringerne.

Kilde: L 107 - Forslag til lov om anlæg af ekstra jernbanespor i Ringsted.

IC4

Onsdag d. 13. december 2006 fremlagde Statsrevisorerne Rigsrevisionens beretning om anskaffelse af IC4-tog. IC4 (det er typebetegnelsen, men de hedder litra MG) skal (når de er klar) indsættes i Lyn- og Intercitytogstrafikken i stedet for IC3, der skal ombygges til brug for regionaltrafikken, primært på Sjælland, der skal erstatte de lokomotivtrunkne regionaltog. Indkøbet af de nye togsæt er en udløber af trafikforliget for 1999, hvor DSB kunne indløbe nye tog for omkring 5 milliarder kroner. Efter et udbud kunne DSB skrive kontrakt med AnsaldoBreda i december 2000 med levering af det første togsæt i 2003 og med passagerdrift i starten af 2004. Herefter skulle resten af togsættene blive leveret frem til januar 2006.

Nu skriver vi så december 2006 og togsættene står fortsat omkring et værksted i Århus - når man ankommer enten med toget fra Odder eller Skanderborg, så ligger det til højre før man kommer ind på selve banegården (da jeg i fredags kørte hjem fra Århus, så jeg rent faktisk et MG med lys i). Beretningen fortæller om hvordan DSB og Transport- og Energiministeriet har behandlet leverancen frem til i dag.

Ved valget af AnsaldoBreda havde DSB ikke forudsætninger for at vide, at tidsplanen ikke ville blive overholdt (38). Undervejs har DSB løbende fulgt på leverancen og AnsaldoBredas projektledelse.

I forbindelse med DSB’s køb af IC4 har DSB modtaget 104 millioner fra Transport- og Energiministeriet, uden at DSB har afholdt omkostninger i forbindelse med IC4. Samtidig har DSB modtaget godtgørelser fra AnsaldoBreda på kr. 225 millioner og endelig har Transport og Energiministeriet betalt 186 millioner for leje af dobbeltdækkervognene. I alt omkring en halv milliard kroner fra 2003 til 2010. Det er mindre end det beløb, som DSB hvert hælder i statens kasse i ekstra udbytter (84).

I januar 2003 modtager Transport- og Energiministeriet første gang oplysninger, om at leverancen er forsinket, men først i december måned orienterer Transport- og Energiminister Flemming Hansen Folketinget om forsinkelsen. ”Rigsrevisionen finder, at orienteringen burde have fundet sted tidligere”. (108). Ja, det burde den da.

Samlet så får hverken DSB eller Transport- og Energiministeren hård kritik i beretningen.

Kilde: Rigsrevisionen: Beretning til statsrevisorerne om anskaffelsen af IC4-tog. December 2006, RB A601/06. Hvor der fremgår numre i parantes i indlægget henviser disse til selve beretningen.

På sporet af 2006

Mere end noget andet så har jernbanen været på forsiden af aviserne og tophistorier i fjernsynets nyhedsudsendelser. IC4, signalfejl, aflysninger. Emnerne har været mange henover året og årbogen På sporet af 2006 kommer rundt om det hele.

I år er det tyvende gang at På sporet af… udkommer og den følger skabelonen fra de foregående år: Der indledes med en krønike, der gennemgår og kommenterer hovedpunkter i året, om Flemming Hansen hedder det f.eks. at han ”..ordvalg er ofte venligstemt og imødekommende overfor jernbanens problemer, men det kniber med at føre de velmente ord ud i handling.” Det er faktisk en ganske rammende karakteristik af ministeren og af regeringens handlinger i øvrigt. Til en motorvej ved Silkeborg kan man hurtigt bruge en milliard, men til forbedringer af jernbanens konkurrencevilkår overfor vejene kan man kun lave analyser.

Udover krøniken indeholder bogen to interviews: Et med driftsbestyrer Paul de Kruff, fra Dansk Jernbane, som er en privat (ejet af Luxembourgs jernbaner) godstogsoperatør, der transporterer gods mellem stationer som Fruens Bøge, Næstved, Grindsted, Grenå, Skagen og Skive. Herudover kan man møde brobetjent (dem har Banedanmark 25 af) Anders Qvistorff, der arbejder på Limfjordsbroen. I sommermånederne kan omkring 145 både sejle igennem og 170 tog ruller over broen om dagen. Men hovedsagen ved årbogen er de mange billeder som 70 frivillige jernbanefotografer har taget på alle tider af døgnet.

På sporet af 2006 hører til blandt vore bedste årbøger og er et must, hvis man interesserer sig bare lidt for jernbanen.

På sporet af 2006. Forlaget Holsund, 2006. kr. 200.

DSB A/S

I et interview med Berlingske Tidende i dag fortæller Transport- og Energiminister Flemming Hansen om sine planer for det kommende salg af DSB:

Pr. 1. januar 2008 skal DSB omdannes fra et offentligt selskab til et aktieselskab og et år efter skal 25 pct. af aktierne være solgt til private, i lighed med Post Danmark og den netop offentliggjorte aftale vedr. Banedanmark Entreprise (Læs mit indlæg om det her). Det forudsætter dog forhandlinger vedr. de mere end 4000 tjenestemænd, der ansat i DSB og DSB S-tog.

Men forud for salget, så skal DSB af med stationsbygningerne til enten Banedanmark eller evt. et nyt selskab ejet af staten. I forvejen ejer Banedanmark perroner mv. I takt med at flere strækninger bliver sat i udbud og flere togselskaber skal anvende stationsbygningerne, så ville de nye selskaber skulle leje sig ind hos DSB, som Arriva allerede gør det på de strækninger, som de betjener.

Der findes ikke særlige årsager til at staten skal eje et togselskab, så længe skinner, stationer og den øvrige infrastruktur bliver på statens hænder. Heldigvis så afviser Transportministeren også en hver tanke om at sælge infrastrukturen: "Der er nogle grundlæggende ting, et samfund skal have".

Kilde: Berlingske Tidende.

Entreprise A/S

Efter mange måneders usikkerhed har de ansatte i Banedanmark Entreprise endelig fået en afklaring på, hvad der skal ske med deres arbejdsplads. Banedanmark Entreprise leverer i konkurrence med private aktører ydelser som f.eks. sporombygning (Læs mere om Entreprise på deres hjemmeside her) - bl.a. med sporombygningstoget, der for øjeblikket henstår i Fredericia. Det lange forløb har bl.a. betydet at to direktører har forladt Entreprise, den første i april måned og i december forlader den næste direktør firmaet.

I midten af november indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om at omdanne Banedanmark til et aktieselskab og herefter sælge 25 pct. af aktierne til en privat investor. Ved omdannelsen til et aktieselskab bliver det muligt for Entreprise at konkurrere på andre markeder end Banedanmarks. Det er samtidig en forudsætning at tjenestemændene i Entreprise vælger at bliver overført til funktionærvilkår, dermed bliver det bl.a. muligt for dem at strjke, ligesom de skal have tre års løn og pension.

Aftalen rummer samtidig mulighed for at staten efter 2 - 3 år kan sælge op til 35 pct. af de restende aktier. Modsat kan køberen af aktierne sælge dem tilbage til staten, hvis ikke denne kan overtage resten af aktierne.

I følge Ingeniøren så er bl.a. entreprenøren Per Aarsleff og den nederlandske entreprenør Strukton, der har den tidligere Banedanmark-direktør Jesper Rasmussen, som direktør i sin nye danske afdeling, der kan komme til at byde på aktierne. Herudover kunne ATP eller LD tænkes at investere i virksomheden.

Med udgifterne til at købe tjenestemændene er det ikke sikkert, at det salget vil medføre en nettoprovenu til staten eller forbedringer af jernbanenettet. Samtidig så udsættes der så endnu en beslutning på jernbaneområdet til næste år.

Mellem Svendborg og Silkeborg

Jeg har i den forløbne weekend opholdt mig i det dejlige Svendborg på HKs Kursusejendom Hotel Christiansminde og har her haft et godt udsyn til Svendborg Sund og ikke mindst den 1.220 meter lange Svendborgsundbro.

Det fik mig til at tænke på situationen omkring Silkeborg, hvor Regeringen er blevet enig med sig selv (på trods af både indstillinger fra Vejdirektoratet og tidligere udmeldinger fra Venstres trafikpolitikere - læs f.eks. mit tidligere indlæg om Resendallinjen) om at forbindelsen skal gå tværs gennem Silkeborg og ikke gennem Gudenådalen.

En bro behøver jo ikke at være ødelæggende for en naturoplevelse, men kan faktisk kan uddybe den. Det ser vi jo netop i bjælkebroen Svendborgsundbroen. Det er fortsat på tide, at vi kommer væk fra diskussionen om natur kontra kultur. Med en smuk bro gennem Gudenådalen, så kan der lægges yderligere til oplevelsen omkring Silkeborg.

Den lokale socialdemokratiske folketingskandidat Thomas Jensens skriver et ganske glimrende indlæg om statsministerens holdning på sin hjemmeside.

Kilder: higways.dk om Svendborgsundbroen (lækker hjemmeside i øvrigt).