torsdag, januar 17, 2008
Flemming Hansen: Det 5. spor er forældet.
Hvornår begynder Venstre at lytte til fornuft og stopper undersøgelsen af det 5. spor og hvor er transportminister Carina Christensen egentlig i diskussionen?
Kilde: Transportnyhederne.
Flere tog til tiden
For fjerntogene steg regulariteten fra 91 pct. i 2006 til 94,3 pct. i 2007 0g det fremgår af Banedanmarks kontrakter at mindst 94 at togene skal køre til tiden.
Fordelt på de enkelte store operatører ser resultaterne sådan her ud:
DSB Fjerntog: 92,9%, her var kravet for 2007 92,7 %
DSB S-tog: 95,1%, her var kravet for 2007 94,8%
Arriva Tog A/S: 98,2%, her var kravet for 2007 94,7%
Railion Danmark: 94,1%, her var kravet for 2007 90%
Kilde: Banedanmark.
tirsdag, januar 15, 2008
Med Hector Rail over Øresund
Den gennemsnitlige hastighed er 70 km/t og det gør togforbindelsen yderst konkurrencedygtig både, hvad angår hastighed og miljøeffekt. Hector Rail kører toget på vegne af den hollandske Van Dieren Maritime og transporten udvides fra efteråret med yderligere tog mellem Västeräs og kontinentet.Kilde: Hector Rail.
Ny direktør i Railion
Det tyskejede Railion Danmark har ansat en ny administrerende direktør pr. 1. februar 2008. Det er Stig Kyster-Hansen, der hidtil har været Director Operations & Production i ERS Railways, som ejes af A. P. Møller-Mærsk. I alt har Stig Kyster-Hansen 25 års erfaring indenfor godstransport.Den nye direktør kommer til at stå i spidsen for etableringen af Railion Scandinavia, som er det nye samarbejde mellem Railion og Green Cargo.
Kilde: Railion.
Venstres lokale trafikmafia
Vi har overvejet situationen, nu hvor vi er næsten midtvejs med VVM-undersøgelserne. Konklussionen er, at vi satser på at få ført undersøgelserne til ende, og så er vi klar til i løbet af 2009 at træffe en endelig beslutning, så vi kan komme i gang med at skaffe mere jernbanekapacitet mellem Ringsted og København.
Det er ikke mange dage siden statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte at det er slut med lokale trafikmafiaer:
Regeringen vil tilrettelægge investeringerne således, at der bliver investeret der, hvor der er behov for det, og der hvor det er bedst samfundsøkonomisk. Det bliver ikke noget med, at hvis der skal være en vej her, så vil vi have en vej der. Det bliver der, hvor der kører biler.
Nu lader Venstre Flemming Damgaard Larsen, der er valgt i Roskilde, danne en Roskilde mafia og dermed tage de danske togpassagerer som gidsler i endnu et år. Allerede nu er den politiske beslutning et år forsinket i forhold til trafikaftalen for 2006, som omtalt i et tidligere indlæg. Det er mest samfundsøkonomisk at vi bygger en ny jernbane, her den interne rente 5 pct. i modsætning til 3,5 pct. for det 5. spor.
Kilde: DR Nyheder.
mandag, januar 14, 2008
Om Venstre og banen via Køge
Jeg kan slet ikke acceptere at stoppe undersøgelserne. De er vedtaget af et flertal i Folketinget, og de er nødvendige for at vi kan få et beslutningsgrundlag.
Hvor længe kan slingrekursen i Venstre fortsætte? Det skal siges at Flemming Damgaard Larsen er valgt i Roskilde, som er det eneste sted, hvor man vil få noget ud af 5. sporet, alle os andre vil ikke få noget ud af det. Kristian Damgaard Larsen har i øvrigt tidligere været på banen med et kreativt forslag om, at der anlægges en tunnel mellem Køge og Amager.
Kilde: Dansk Politik
lørdag, januar 12, 2008
Kattegatbroen
En fast forbindelse over Kattegat
Kommissionen har drøftet perspektiverne i forhold til en fast forbindelse over Kattegat.
Der vil i givet fald være tale om et projekt af hidtil uset størrelsesorden i Danmark.
Projektet vil være mere omfattende end de to eksisterende faste forbindelser tilsammen. Dertil kommer ganske omfattende investeringer i landanlæg.
Kommissionen vurderer, at der er et mere påtrængende behov for andre investeringer i transportinfrastruktur.Dette udelukker ikke, at der kan være grundlag for at foretage en overordnet vurdering af perspektiverne i forskellige former for udbygning af transportforbindelserne på tværs af Kattegat, herunder ikke mindst rentabiliteten.
Men Venstre og Det Konservative Folkeparti vil allerede nu have sat gang i en undersøgelse allerede nu. Venstres Kristian Pihl Lorentzen siger til Århus Stiftstidende:
Hvis vi skal have undersøgt miljøkonsekvenser og økonomi bag en fast forbindelse over Kattegat, skal det være her og nu. Regeringen vil senere på året fremlægge en større investeringsplan på trafikområdet, og inden da bliver vi nødt til at vide, om der er realisme i Kattegat-projektet eller ej.
Venstre forventer at en lille undersøgelse kan laves for mellem 5 og 10 millioner kroner. Omvendt mener Henriette Kjær fra Det Konservative Folkeparti, at en sådan undersøgelse vil koste 25 - 40 millioner.
Det er utroligt. Infrastrukturkommissionen fremlægger en stor betænkning med en lang række forslag, som i forvejen skal analyseres og allerede nu er politikerne på vej videre med forslag. Jeg vil mene, at regeringen i den kommende investeringsplan kan lade indgå en undersøgelse af en Kattegatbro med landanlæg etc.
Kilder: Berlingske Tidende, Århus Stiftstidende.
torsdag, januar 10, 2008
Kommer banen via Køge
Den radikale trafikordfører Johannes Poulsen bakker nemlig nu op og siger til DR Nyheder:
Vi er klar til at sætte gang i bygningen af København-Køge-Ringsted så snart som muligt.[...] Jernbanen har desperat brug for at få udbygget sin kapacitet, og vi kan ikke bruge flere år på yderligere diskussioner og undersøgelser. Nu gælder det beslutninger, ikke mere snak.
Og samtidig forventes Venstre at blive enige med sig selv om, at det ikke nytter at udvide med et spor mellem Hvidovre og Taastrup. Kristian Pihl Lorentzen udtaler, at:
Min indstilling til gruppen er, at nu skal vi sætte turbo på nybygnings-løsningen.
Venstres folketingsgruppe forventes på tirsdag at belsutte sig. Så er der kun Dansk Folkeparti tilbage, som fortsat vil have det 5. spor.
Samtidig har DSB i dag været ude med at banen skal anlægges, så den klare hastigheder på op til 250 km/t og resten af hovednettet op til 200 km/t. Den nye bane har også den fordel, at der kun vil være 2 stationer nemlig i Køge og Ny ellebjerg, mens banen over Roskilde har 8 og alene det gør det muligt at have en højere hastighed over længere strækninger.
Kilder: DR Nyheder, DSB.
Infrastrukturkommissionens rapport
- Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej.
- Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland.
- Der skal sikres en effektiv opkobling af alle landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter.
- Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk.
- Intelligente teknologiske løsninger skal sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen.
- Indsatsen for at begrænse transportens miljø- og klimapåvirkning skal intensiveres.
Hvoraf følgende er særligt interessant for jernbanen:
Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både bane og vej
Infrastrukturkommissionen anbefaler på baneområdet, at:
- Der snarest muligt træffes beslutning om en løsning på banekapacitetsudfordringerne mellem København og Ringsted, og en udvidelse af Nordvestbanen.
- Mulighederne for højklasset kollektiv trafik betjening af Ring 3-korridoren undersøges nærmere.
- Mulighederne for en forbedring af rejsetiden i S-togskorridoren mod Hillerød gennem ekstra spor undersøges nærmere.
- Regeringen fremlægger yderligere konkrete forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik med henblik på at imødekomme udfordringerne i Hovedstadsområdet, herunder sammenhæng til anden trafik ved stationer samt tilgængelighed og kapacitet.
På længere sigt anbefaler Infrastrukturkommissionen, at følgende undersøges nærmere og inddrages i prioriteringen:
- Udvidelse af kapaciteten på og omkring Københavns Hovedbanegård og optimering af baneinfrastrukturen med henblik på øget fjern og S-togsbetjening – herunder kapaciteten i ”Røret” og muligheder for linjeføring, der kan supplere denne strækning.
- Forbedring af rejsetiden på S-banen, herunder eventuel udvidelse med ekstra spor.
- Udvidelser af Metrosystemet.
- Perspektiver for Hovedstadsområdets banetrafik i forbindelse med etablering af hurtigere tog mellem København, Odense, Århus og Aalborg.
Der skal udarbejdes en samlet plan forudviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland
Infrastrukturkommissionen anbefaler, at:
- Der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland, herunder med forslag til, hvordan man kan styrke den kollektive trafik.
- Der snarest muligt træffes beslutning om en udbygning af motorvejskapaciteten på og omkring Vejle Fjord Broen og på Vestfyn.
- Grundlaget for etablering af en letbaneløsning ved Århus færdiggøres med henblik på en stillingtagen.
- Mulighederne for at forbedre samspillet mellem den individuelle og den kollektive transport i regionen, undersøges med henblik på at styrke den kollektive trafik som et alternativ til biltrafikken.
Kommissionen anbefaler, at der gennemføres analyser af:
- Effekterne af en forbedring af baneinfrastrukturen og hurtigere og hyppigere togbetjening mellem Odense og Århus, herunder mulighederne for at overflytte trafik fra vej til bane og dermed aflaste vejnettet.
- Muligheden for en jernbanekrydsning af Vejle Fjord.
- Effekterne af en langsigtet udvidelse af kapaciteten ved Lillebælt, og betydningen for perspektiver og behov i forhold til udviklingen af den øvrige infrastruktur i regionen.
- Aflastningspotentiale og behov for etablering af en nord-syd-gående motorvejsstrækning i Midtjylland som alternativ til en udvidelse af den eksisterende korridor – herunder skal konsekvenser for byspredningen vurderes.
Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk
- En strategi for udvikling af de vigtigste intermodale godsknudepunkter, herunder behov i
forhold til udvikling af baglandsinfrastruktur og terminaler samt forbedring af samspillet
mellem transportformerne. - En analyse af konsekvenser, muligheder og perspektiver i forbindelse med en eventuel opkobling til det europæiske højhastighedsbanenet.
- Stillingtagen til transportkorridorerne til Kalundborg.
- En analyse af behov og omkostninger forbundet med forbedring af den jysk-fynske tilkobling til det europæiske banegodsnet.
- Vurdering af mulighederne for at der udvikles et sammenhængende europæisk godsbanenet med henblik på at styrke den skinnebårne godstransport.
- Vurdering af banetransportens muligheder for at aflaste den vejbårne godstransport, herunder gennem udvikling af forbindelserne til de vigtigste knudepunkter.
Det er ikke fordi Kommissionen lancerer nye forslag i sin betænkning eller er særlig ambitiøse. Primært er åbenbart behov for flere analyser. Hvis kommissionen for alvor ville være kommet med nye forslag, så ville en elektricifering af resten af det danske hovedjernbanenet være kærkomment. Det ville kunne reducere CO2-udledningen massivt og gøre det muligt sikre bedre forhold til godsbanen, der i dag skal skifte lokomotiv for at komme nord for Fredericia. En færdiggørelse af dobbeltsporet i Sønderjylland er heller ikke nævnt. Ligesom et ekstra jernbanespor over Storstrømmen bliver nævnt.
Det mest mærkelige i betænkningen er dog afsnittet om fremskrivninger. Kommissionen når nemlig frem til at jernbanetrafikken stiger med mellem 5 og 10 procent frem til 2030, mens vejtrafikken forventes at stige med 70 procent. På side 125 skriver f.eks. at:
Set i sammenligning med den faktiske udvikling – og fremskrivningerne for vejtrafikken - er størrelsesorden for væksten i persontrafikken på bane beskeden, hvilket i vid udstrækning beror på de forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen. Bl.a. forudsættes der ingen serviceforbedringer frem til 2030, hvilket ellers er en vigtig årsag til væksten i antallet af personrejser med tog.
Der er derfor grund til at prioritere den kollektive transport, hvor vi også om 30 år skal have en effektiv infrastruktur.
tirsdag, januar 08, 2008
Penge til Midtfynsbanen
Jernbanen mellem Ringe og Faaborg består faktisk af to dele: Dels en veteranbane mellem Faaborg og Korinth, som SFvJ kører passagerer på og dels en overgroet banedel mellem Korinth og Ringe, som Banedanmark ejer. Men nu kan det være at der sker noget, da Faaborg-Midtfyn Kommune har givet kr. 15.000 til en analyse af mulighederne for at køre tog på hele strækningen.DSB udvider i Sverige
Med den nye kontrakt vil DSB, inkl. DSBFirst, køre 12 millioner togkilometer i Sverige, det svarer til 25 pct. af trafikken i Danmark. Kontrakten lyder på omkring 300 millioner om året og sikrer at DSBFirst bliver den eneste operatør på øresundstrafikken, hvor den i dag er delt op mellem DSB og SJ.
Med denne nye kontrakt vil DSB være halvvejs i mål med at 20 pct. af omsætningen skal komme fra udenlandske aktiviteter i 2010.
Kilder: Berlingske Tidende, DSBFirst.
Om transport og arbejde
Jeg synes, det er interessant, at hver femte bilist er indstillet på at arbejde mere, hvis der ikke var trængselsproblemer. Især i en tid hvor der mangler hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver selvfølgelig kun et fingerpeg, men den siger noget om, at folk betragter arbejdstid og transporttid som det samlede antal timer, de vil være væk fra deres familie og fritidsinteresser,
Omvendt mener 80 procent altså ikke, at de vil arbejde mere, selv hvis trængselsproblemerne forsvandt.
Man kunne faktisk vende problematikken om: 44 procent af de danske husstande har i følge Danmarks Statistik ikke en bil. Jeg tror at der mange af de langtidsledige og andre grupper med perifær tilknytning til arbejdsmarkedet befinder sig i denne gruppe. Hvis der var bedre og billigere muligheder for at tage tog eller bus, så ville de også lettere komme ud på arbejdsmarkedet. Som reglerne er i dag, så skal en ledig tage et anvist arbejde, hvis den daglige transporttid for vedkommende er under 4 timer i alt.
Kilde: Berlingske Tidende.
mandag, januar 07, 2008
På sporet af 2007
Årbogen om danske jernbaner er udkommet og jeg har begået en lille anmeldelse på hjemmesiden bogblogger.dk.lørdag, januar 05, 2008
Railion Scandinavia
I forlængelse af den principaftale mellem Green Cargo og Railion som blev indgået i foråret, så er Railion og Green Cargo nu blevet enige om, hvordan virksomheden skal organiseres: Salgsvirksomheden vil fortsat blive ejet af Railion, mens produktionen vil indgå i det nye fælles ejede selskab, hvor Green Cargo kommer til at eje 49 procent af Railion Scandinavia, som det nye selskab kommer til at hedde.950.000 rejser på første klasse
Stigningen skyldes, i følge salgsdirektør Bjørn Wahlsten, at regulariteten i 2007 er steget i forhold til tidligere (hvilket mere skyldes at rejsetiderne generelt er sat op, så køreplanen passer til de faktiske forhold) og de skærpede sikkerhedskrav, når man flyver. Undersøgelser viser nemlig at erhvervsrejsende først ved en rejsetid på 3,5 time overvejer flyet, mens grænsen tidligere lå på 3 timer.
60 procent af de rejsende er forretningsrejsende og de får rejsen betalt af arbejdsgiveren, ligesom mange (41 pct.) anvender 10 turs kort.
Når IC4 indsættes som intercity og lyntog kommer der i øvrigt ikke forskel på sæderne, som der i IC3, hvor der nogle steder kun er tre sæder i hver række, mens der i resten af toget er 4. Fordelene er morgenmad, gratis kaffe, vand og dagens aviser og en pladsgaranti.
Kilde: Epn.dk.
mandag, december 31, 2007
Miljøminister: Den kollektive trafik skal prioriteres
Jeg vil ikke forholde mig til, hvor lidt og hvor meget der skal bruges på motorveje frem for kollektiv trafik. Jeg vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at der kan være god fornuft i at udvikle den kollektive trafik – også af hensyn til miljøet.
Det er endelig fornuftige toner fra regeringen i forhold til trafikområdet. Men det er da interessant at det ikke er transportministeren, der udtaler sig om området. Men når omkring 44 pct. af de danske husstande ikke ejer en bil, så er der også et behov for en bedre kollektiv trafik. Hvis regeringen vil gøre noget for miljøet, så skal den sikre bedre muligheder for den indlandske godstrafik på skinner.
Kilde: Politiken.
tirsdag, december 11, 2007
Railion bliver til DB Schenker
DB Bahn bliver navnet for passagertogdrift
DB Netze bliver navnet på infrastruktur- og servicedivisioner
DB Schenker bliver navnet på godsdelen.
Med det samlede navn for både Schenker og Railion ønsker DB at forene sin ekspertise fra den globale ud byder af integreret trafik, Schenker, med Europas største udbyder af godstransport på skinner, Railion.
DB har 230.000 ansatte i mere end 150 lande.
Kilde: Railion.
lørdag, december 08, 2007
Mindre gods på skinner
Faldet i godsmængden, der transporteres på skinner falder fortsat. I 3. kvartal blev der i alt transporteret 7 pct. mindre gods på skinner end året før. Det er primært den indenlandske godstrafik der falder. Her er faldet på hele 41 procent og det skyldes indskrækninger hos Railion, der tidligere stod for en stor del af godstrafikken på skinner. I den indenlandske trafik ståre jernbanen nu kun for 10 procent af godset.Rettidige tog?

Det mest interessante er jo, at se på de strækninger, hvor den planlagte regularitet sættes ned. Det sker f.eks. på Kystbanen, hvor DSB i 2008 kun lover 91 pct. tog til tiden, hvilket er 1 pct. under målet for 2007, hvor DSB vidste at der ville være forsinkelser i forbindelse med det omfattende sporarbejde. Salgsdirektør i DSB Bjørn Wahlsteen siger:
Ændringen på Kystbanen er udtryk for, at vi i 2008 forventer at køre flere rettidige tog end vi har gjort i år. Målet på 92 procent rettidige tog viste sig at være for højt, idet knap 90 procent var rettidige, men i 2008 forventer vi, at mindst 91 procent er rettidige.
Som passagerer er man jo tæt på at juble over, at DSB regner med at færre tog vil køre til tiden på Kystbanen.
Kilde: DSB.
tirsdag, december 04, 2007
IC4 nu over Storebælt
DSB's længe ventede nye intercitytogsæt, IC4, er endelig ved at nærme sig rigtig drift. For øjeblikket har DSB 4 togsæt kørende, men i starten af 2008 forventer DSB at leverendøren af togene, AnsaldoBredo, kan ansøge Trafikstyelsen om en typegodkendelse, som gør det muligt for DSB at indsætte togene i trafikken over hele landet og dermed i lyn- og intercitytogene mellem København og Århus H/Aalborg.