Facebook

Jeg har lavet en fanside på Facebook, hvor man kan følge med i bloggens udvikling og læse de nyeste indlæg. Bliv ven og kom med her: http://www.facebook.com/BloggenInfrastruktur

S-togs længder

DSB S-tog vejer alle S-tog, hver gang de forlader en station ved der presses luft ind i bælge, der kan omsættes til en talværdi og dermed antallet af passagerer, der er i S-toget. Hver dag  får DSB S-tog et overblik over antallet af passagerer i hvert enkelt tog markeret med en farve: Rød for fyldt tog og grøn for, hvis der er plads nok, Produktionsdirektør i DSB S-tog, Dan Stig Jensen siger:

Tidligere fik vi tallene hver tredje måned, men systemerne er blevet optimeret, så vi nu kan følge med dagligt og hurtigt kan reagere, hvis der er en tendens. Som regel er der dog stort set grønt over hele banen, bortset altså fra på Ringbanen, hvilket vi nu gør noget ved,” 

På  Ringbanen, er der nemlig i myldretiden mellem 7.00 og 8.00 så mange passagerer, at togene er markeret med rød på oversigten og derfor forlænger DSB S-tog nu længere tog i denne periode.

Den linje H eller den linje A, som jeg plejer at tage fra Nørreport om morgenen er også meget godt fyldt. Der er måske behov for flere togsæt, det kunne den nye trafikmilliard nok bruges til.

Kilde: DSB. Foto: Foto: René Strandbygaard/DSB.

Efter betalingsringen

Efter en lang, omfattende og ikke særlig konstruktiv debat skar Statsminister Helle Thorning-Schmidt i går igennem og stoppede arbejdet med at udfærdige lovforslaget om en betalingsring i København og i stedet nedsætte en bred kommission, som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængslen i hovedstadsområdet. Kommissionen skal senest januar 2013 fremsætte de første konkrete forslag hertil. Og skal i august 2013 fremlægge sin samlede strategi. Kommissionen skal se på følgende emner:

1. Hvilke grundlæggende udfordringer står hovedstadens transportsystem overfor i de kommende årtier? 
2. Fremme af alternative transportformer til biltransport;
3. Hvordan kan ny teknologi bruges til at mindske trængslen, herunder til et landsdækkende road pricing system?
4. Hvordan kan der sikres sammenhæng mellem de forskellige initiativer som led i en samlet balanceret strategi?
5. Hvordan deres forslag kan finansieres?
6. Kommissionens arbejde skal ikke omfatte en trængselsafgift for hovedstadsområdet.

Herudover foreslår Regeringen følgende andre forslag der skal forbedre den kollektive trafik i Danmark:

• Regeringen vil fra 2013 årligt afsætte 1 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik.
• 500 mio. kr. skal anvendes til at nedsætte taksterne i den kollektive trafik i hele landet.
• 500 mio. kr. skal anvendes til investeringer i bedre kollektiv trafik i hele landet, herunder til udbygning af den kollektive trafik, så den kan klare et stigende passagertal som følge af de lavere takster.
• Den årlige udgift på 1 mia.kr. skal finansieres ved at lukke mulighederne for en uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler. Skatteministeren vil fremsætte lovforslag herom.

Ganske interessant hiver Regeringen nu roadpricing frem fra skuffen og da det har vist sig, at i Slovakiet har Siemens implementeret en løsning, hvor mere end 200.000 lastbiler er udstyret med systemet og det ser ud til at virke. Der er ingen tvivl om, at roadpricing er vejen frem, hvis vi i fremtiden skal undgå, at vores veje sander til i biler og her hjælper det ikke at mene, at der ingen trængsel er overhovedet eller foreslå, at pendlerne møder på forskellige tidspunkter. Hvordan det så skal hænge sammen? Er det kun blå biler, der må køre mellem 6.00 og 7.00 på mandage.

Kilde: Transportministeriet.

Mere brug for rejsekortet

I dag udvidede Movia antallet af buslinjer, hvor det er muligt at anvende rejsekortet med 90, således at de fleste busser i den sydlige og vestlige del af Hovedstadsområdet tager i mod rejsekortet.

Til maj udvides med busserne i city og på Amager og i juli gælder det også for busserne i Nordsjælland. Senere i 2012 gælder det for alle DSB's og Arrivas tog i hele landet. Der er i alt 92.000 der anvender rejsekortet og heraf er vi 1.781 pilotkunder i Hovedstadsområdet.

Indtil videre har mine rejser været forholdsvis afgrænsede, men nu kan man forsøge med mere avancerede rejser:-).

Kilde: Rejsekort.dk

Rejsekort II

Som tidligere omtalt, så har jeg blevet testpilot på rejsekortet og mens jeg første gang ikke rejste ret langt, så blev det her til en tur til Køge med S-toget og en rejse med buslinje 3A.

Rejsen med S-toget er der ikke meget at berette om, men da jeg skulle stå af bussen, så virkede ingen af de to automater ved udstigningsdøren. Jeg henvendte mig derfor til chaufføren og han kunne omdanne den ene indtjekningsautomat  til en udtjekningsautomat.

For en optimal løsning, så burde automaterne kunne håndtere både ind- og udtjekning - som de f.eks. gør i Dubai, hvor der findes et næsten tilsvarende rejsekort.

På skinner

Jeg har tidligere omtalt de togture, som DR har optaget på de danske togstrækninger og som sendes her i juleferien på DR HD, men man kan også se dem på nettet på DR HD's hjemmeside.

Dybbølsbro, Fisketorvet

I den sidste måneds har jeg undret mig over, hvorfor højtalerstemmen ved Dybbølsbro Station siger Dybbølsbro, Fisketorvet (og en gang i mellem til tiden). Det er åbenbart shoppingcenteret Fisketorvet, da har købt en samlet markedsføringspakke hos DSB S-tog, der altså også inkluderer skilte og højtalerudkald. Det skriver Politiken og Peter Ibsen, der er chef for DSB Media, siger:

Fisketorvet henvendte sig til os med et ønske om, at der kom en tydeligere markering af, at der ligger en S-togstation tæt på Fisketorvet. [...] Fisketorvet har købt en samlet pakke hos os, der inkluderer eksponering, billboards og altså skilte. Fisketorvet har dækket alle vores udgifter til skiltene. Men Dybbølsbro skal blive ved med at hedde Dybbølsbro, og det bliver forhåbentlig ikke forstået sådan, at stationen nu hedder Fisketorvet.

Men der er ikke mange ting, som man ikke kan forestille sig. Følgende liste findes på DSB Medias hjemmeside:

• Brug toppen af billetautomaterne – de er på alle stationer
• Brug venterummene på perronerne – pak glasfacaderne ind
• Brug plakatpladserne på perronerne – den strategi virker stadig!
• Brug togene gennem land og by – pak dem ind fra ende til anden
• Brug poserne – de er i alle toge, også S-toge
• Brug hængeskiltene – de er også i alle toge
• Brug bannerne på Hovedbanegården – der er otte store i midten af hallen
• Brug bannerpladsen på Kalvebod Brygge – der hvor togene kører langsomt ind til Hovedbanegården
• Brug Nørreport og Vesterport Station fra top til tå – du kan være på alle glasfacader!
• Brug stationerne – lav dit helt eget univers
• Brug gulvet – til slagord, tegninger eller 3D figurer
• Brug vores stationer til samplings og events – også mobile, der rejser fra station til station

Så der kommer nok mere af samme skuffe.


Kilde: Politiken. DSB Media.


 

Rejsekort

Så er jeg blevet testpilot på Rejsekortet, efter at det i november måned blev muligt at anvende rejsekortet i S-toget, metroen og buslinjerne 3A og 250S i Hovedstadsområdet, og mere end fire år efter, jeg første gang så rejsekortstanderne.

Da jeg har et periodekort med seks zoner, så er det ikke hver dag jeg kommer til at bruge det, men på en kortere tur i søndags med Metroen fik jeg muligheden og lagde derfor kortet i min pung og drog af sted.

På Amagerbro tjekkede jeg ind ved en stander, ved at føre min pung hen foran det blå punkt og det virkede uden problemer  - Jeg havde frygtet, at jeg skulle have kortet op ad pungen.

I metroen var der kontrol og jeg viste mit kort til personalet, der ikke gjorde mere, men sagde ok til det. Det undrer mig så lidt: Hvorfor kan jeg nøjes med at vise et kort, uden at det bliver tjekket?

Efterfølgende stod jeg af på min ankomststation og tjekkede ud og standeren fortalte mig prisen på turen og, hvor mange penge, som jeg har tilbage.

Det første tur foregik uden problemer, nu glæder jeg mig til at komme længere ud på Sjælland og prøve det rigtig af.

På sporet af 2011

På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort anmeldelse om På sporet af 2011.

Turistveger

Det handler ikke meget om veje på bloggen, men det er trods alt infrastruktur og på min anden blog har jeg skrevet dette indlæg om de norske turistveger.

Har Venstre en togpolitik?

For en måneds tid siden brød forhandlingerne om at elektrificere strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen, da Venstre og Dansk Folkeparti den gang ikke ville finde en fornuftig finansieringsmodel.

Men nu er Dansk Folkeparti blødt lidt op og kan godt se, at det ikke hænger sammen tidsmæssigt, men Venstre fastholder, at strækningen skal finansieres gennem et OPP-samarbejde (et offentligt-Privat-Partnerskab). til Berlingske siger Kristian Pihl-Lorentzen:

Det behøver ikke tage månedsvis. Der er mange pensionsfonde, som er interesseret. Det er bare at komme i gang.

Til det siger Transportminister Henrik Dam Kristensen:

Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil undersøge om OPP er en farbar vej. Men jeg tror ikke, at man på én måned kan lave sådan en løsning til Lunderskov-Esbjerg. Hvis det var så nemt, var den tidligere regering vel også allerede gået den vej.

Man kan undre sig over, at ideologi står over fornuften i det store oppositionsparti. Med Venstre ved man, at investeringer til gavn for jernbanen ikke bliver til noget.

Kilde: Berlingske.

Togture på DR HD

Med inspiration fra NRK, der sidste år optog og sendte en togtur fra Bergen til Oslo, har DR nu optaget følgende danske togstrækninger:

• København H-Frederikshavn
• Frederikshavn-Skagen (Skagenbanen)
• Aarhus-Struer via Skjern
• Køge-Hillerød (S-tog)
• Københavns Lufthavn Kastrup-Vanløse (Metro)
• Helsingør-Helsingborg via København H
• Slagelse-Holbæk
• Holbæk-Nykøbing Sjælland
• Hundested-Hillerød
• Hillerød-Helsingør via Gilleleje

Togturene vises på DR HD i stedet for pausefisk og begynder d. 23. december 2011.

Kilde: Politiken.

!0 fantastiske broer

For meget lang tid siden skrev jeg et indlæg om Millau Viaduct, som ligger i det sydlige Frankrig - og som jeg på et tidspunkt kørte over midt om natten. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste denne artikel om 10 broer med vilde rekorder.

Foto: Viaduc de Millau

El-tog til Esbjerg?

Tidligere i aften brød forhandlingerne om at elektrificere togstrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen. Det skyldtes at Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, fortæller både Liberal Alliance og Transportminister Henrik Dam Kristensen.

Når strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg er særlig interessant, så skyldes det, at signalerne her er immuniseret og dermed ikke kræver ændringer her og nu, som de er tilfældet på de øvrige relevante strækninger, hvor el-drift er relevant. Samtidig vil det være muligt at lade ER4-togene fortsætte vejen til Esbjerg i stedet for enten at stoppe i Odense eller Fredericia eller kun kunne indgå i trafikken til Sønderborg og Padborg. Dermed bliver frigjort flere IC3-togsæt til brug for den øvrige jernbanetrafik.

Transportministeren ønsker at udsætte anlægget af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens til efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, da det ellers vil være nødvendigt at indskrænke togtrafikken betydeligt med store omkostninger for både DSB og for godsoperatørerne, der reelt set ikke i anlægsperioden, kan køre med godstog mellem Danmark og Tyskland og dette vil kunne medføre op til 650 flere lastbilerne på vejene, alene for DB Schenker. Dobbeltsporet forventes i øvrigt først åbnet i 2019.

I følge JP ønsker Venstres Kristian Pihl-Lorenzen "nye penge" til dette projekt og ikke ved at omprioritere indenfor den eksisterende ramme, der i øvrigt er aftalt i aftalen for Grøn Transport, som et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2009.

Man undres over, at Venstre ikke vil være med til at gøre noget konkret for togpassagererne før 2019. Men nu gjorde den borgerlige regering heller ikke meget for togpassagererne og har haft flere forskellige holdninger til el-tog i Danmark.


Kilde: Transportministeriet. Foto: DSB/René Strandbygaard

DSB - den konstruerede krise

Når man læser aviserne og ser og hører nyheder, så er DSB ubetinget årets mest omtalte og det meget sjældent for det gode, hvis det ikke er IC4, så er det lukkede broer eller store underskud, men som jeg har skrevet tidligere, så er det basale togresultat fortsat godt. I dag fremlagde DSB sit regnskab for årets første ni måneder og det viser et resultat for Skat på - 509 millioner kroner. Så langt, så dårligt, men hvordan opstår resultatet? Det kan vi læse på side 6 i regnskabet:

Det er altså finansielle poster, der er årsagen til det store underskud, men hvordan går det så med produktiviteten? Det kan vi se på side 7:

Både i hele DSB-koncernen, der også omfatter de mange svenske aktiviteter og i de rene danske bliver der kørt flere tog og transporteret flere passagerer end tidligere. DSB's ansatte leverer altså løbende en højere produktivitet.

I Danmark er antallet af passagerer alene steget med 6 pct. og samlet set kører der 13 pct. flere passagerer med tog, der drives af DSB end i 2010. Denne store stigning skyldes nye aktiviteter i Sverige og Tyskland.

Det er altså al mulig grund til at rose DSB og DSB's medarbejdere for at gøre deres arbejde ordentlig. Det skal vi huske, når DSB står midt i en konstrueret krise.


Kilde: DSB.

Svenskerne vil have Kronprinsesse Victoria som medpassager

Det svenske svar på Ud&se Kupé spørger hvert år, hvem læserne helst vil sidde ved siden af og for andet år i træk er det Kronprinsesse Victoria, der er den mest populære medpassagerer. Listen ser i øvrigt sådan her ud:

1. Kronprinsesse Victoria
2. Björn Skifs, artist
3. Kong Carl XVI Gustaf
4. Anders Borg, finansminister
5. Zlatan Ibrahimovic, fodboldspiller
6. Leif GW Persson, kriminalprofessor
7. Mark Levengood, kunstner
8. Fredrik Reinfeldt, statsminister
9. Fredrik Lindström, kunstner
10. Lars Winnerbäck, musiker

Kilde: SJ. Foto: Paul Hansen.

Th. Dreyer og Storstrømsbroen

Storstrømsbroen er for øjeblikket lukket for togtrafik og der kun er et spor farbart for vejtrafikken, så kan vi se en film om broen, som Carl Th. Dreyer forevigede. Se filmen her.

Billige togkort til hjemløse

DSB vil nu forsøge at komme hjemløses store ubetalte afgifter til livs. Det sker ved hjælp af et nyt CSR-kort, hvor brugerne kan rejse i tre måneder i zone 1 og 2 for kun kr. 50. Det er hjemløseorganisationerne der skal afgøre hvem der kan få kortet og DSB regner med at mellem 200 og 300 personer vil få kortet. I første omgang vil der være tale om et forsøg, der skal vare tre måneder, hvorefter DSB og hjemløseorganisationerne vil evaluere ordningen.

Der er tale om et udmærket forsøg, som DSB nu iværksætter. Der er ingen tvivl om, at denne gruppe aldrig får mulighed for at betale deres gæld tilbage.


Kilde: DSB.

Cykler og S-toget

Forleden faldt jeg på Facebook over en underskriftsindsamling, der skal gøre det lovligt at medbringe Christiania-cykler i S-toget og i metroen. Som daglig pendler er det min oplevelse, at antallet af cykler allerede nu er ved at tage overhånd. I myldretiden er der ikke plads til flere og efterhånden, så bliver togenes afgang fra stationerne forsinket fordi der skal mingeleres rundt med cyklerne for at få de nye ombord og de gamle af toget.

Jeg har derfor svært ved at se, hvordan det skal være muligt at få dels plads til og dels kunne få denne type cykler ud og ind af S-toget.

Måske bør DSB også se på, om det fortsat skal være gratis at tage cyklen med S-toget.

Billede: Christianiabikes.dk

Togfærgen mellem Stockholm og Åbo stopper

Tre år efter, at Green Cargo og VR købte Talllink ud af togfærgerederiet SeaRail vælger de to partnere at stoppe trafikken fra årsskiftet. Det skyldes faldende trafik og den særlige problemstilling, at der er forskel på sporvidderne i hhv. Sverige og Finland.

Togtrafikken fortsætter via jernbane hele vejen og den får det lettere, når den opgraderede  bane mellem Haparanda og Boden åbner til næste år. På færge vil det fortsat være muligt at anvende containere og den såkaldte intermodale trafik, hvor jernbane og lastbil kombinere.

Kilde: Green Cargo. Foto: Tallink Group.

Velkommen til den nye Transportminister

Så fik Danmark endelig en ny regering og et nyt regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Som ny Transportminister er Henrik Dam Kristensen udnævnt. Normalt plejer Transportministeriet at blive besat med enten en helt ny minister eller der, hvor der er plads. Men men udnævnelsen af Henrik Dam er der tale om en erfaren minister (en af de få i Regeringen) og der er da også nok at se på, som Orientering på P1 også fortæller om:

Krisen i DSB skal løses og der skal igen fokus på jernbanedriften og ikke på ledelsesproblemer. Der skal nok gennemføres en sparerunde, men den meget omtalte konsulentrapport kan Transportministeren godt arkivere, da den ikke giver et fyldestgørende billede af DSB's økonomi. Overordnet skal der tages stilling til om DSB skal drive togdrift i udlandet, ellers udelukkende fokusere på driften i Danmark. Herudover kan vi nok konstatere, at der ikke bliver gennemført nye udbud af togdriften i overskuelig fremtid.

Betalingsringen omkring København skal sættes i værk og formentlig hurtigt. Efter de mange tæv, som S og SF har fået på den, så skal vi nok snart se meget konkrete resultater.

Herudover er der den kommende jernbane mellem København og Ringsted, Signalprogrammet, motorveje og andre trafikprojekter, Nørreport Station, Femern Bælt-tunnellen og endelig sne, efterårsvejr, åbningstider og salg af billetter på stationer, men først og fremmest behovet for igen at prioritere jernbanenettet i Danmark.

Velkommen til den nye Transportminister. Jeg skal nok følge ham tæt.

Et Danmark, der står sammen

I dag fremlagde den nye Regering sit regeringsgrundlag. På transportområdet står der følgende:

Bedre fremkommelighed og mindre luftforureningDanmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.
Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.
Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:

• Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.

• Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.  

• Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledningog en væsentlig del af den CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.

Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra
forurening er størst.
Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.
Regeringen vil derfor:

• Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015

• Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm. 

• Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.

• Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer. 

• I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.

• Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter. Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet.  Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden. 

Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering
for regeringen at fremme cyklismen.

• Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter. 

• Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen. Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.

• For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af ”sorte pletter” og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.

TRAFIK I ØVRIGT

• Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.

• Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.

• Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt. 

Kilde: Statsministeriet.

Fra Gl. Toftegaard til Egedal

Om tre måneder kan man ikke længere stå af på Gl. Toftegaard, når man kører med linje C eller H mod Frederikssund, for på det tidspunkt har stationen skiftet navn til Egedal. Det er Egedal Kommune, der betaler kr. 360.000 til DSB S-tog og Banedanmark for navneskiftet. Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ida Bode (SF) udtaler:


Selv i dag, fem år efter kommunesammenlægningen, er mange danskere stadig i tvivl om, hvor Egedal Kommune ligger. Og kun få ved at S-toget kører lige igennem Nordsjællands største stationsnære byudviklingsområde. Nu får vi en S-togsstation på landkortet, der tydeligt fortæller, at her er ’Egedal’ og vores nye bydel. Og navnet vil blive gentaget igen og igen for næsten 100 millioner passagerer om året. Den reklameværdi er langt mere værd end vores investering på 360.000 kroner.

Det taler for sig selv.


Kilde: Egedal Kommune.

Kritik af DSBFirst Väst

DSBFirst Väst, der ejes af DSB og FirstGroup, og som driver den regionale togtrafik omkring Göteborg i Sverige har fået 60 dage til at forbedre sin kvalitet. Lars Backström, der er direktør i Västtrafik, siger

Det återstår nu att se om DSBFirst Väst har intresse och resurser att leva upp till sina åtaganden. Det måste ge resultat snabbt – våra kunders tålamod tryter.

Direktør i DSBFirst Väst Gert Frost er enig:

Vi deler Västtrafiks opfattelse af, at der skal ske forbedringer, og vi vil nu styrke indsatsen for at få løftet kvaliteten af de områder, der fremhæves i revisionen. Det er helt afgørende for vores kunder, Västtrafik og DSB.

Kilde: DSB og Västtrafik. Foto: Thomas Harrysson/Västtrafik..

50 pct. flere

I forbindelse med S og SF's forslag til en betalingsring, var DSB - en kort overgang - ude med en kommentar om, at vil være forholdsvist overkommeligt for DSB at få plads til 50 pct. flere passagerne. Men hvad var det for analyser, der lå til grund for denne kommentar? Yderst ubemærket fremlagde DSB d. 24. august 2011 de analyser og præsentationer, der ligger til grund, sammen med et brev til Transportministeriet. I brevet skriver DSB:

DSB skal således indledningsvist oplyse, at den i pressen i dag anførte vækst på 50%  er udtryk for den mulige gennemsnitlige vækst på de allerede i dag af DSB betjente strækninger, uafhængig af indførelse af en betalingsring omkring København og under forudsætning af, at der sker en tilførsel af yderligere materielkapacitet i form af længere tog, samt også højere vogne til DSB. DSB’s vurdering i denne sammenhæng er foretaget uden hensyntagen til hvilke eventuelle motivationsfaktorer, der skulle være med til at udløse en passagervækst.
En øget kapacitet på DSB’s strækninger til at kunne håndtere 50% flere passagerer i myldretiden forudsætter investeringer i yderligere materiel og i den løbende drift. En overordnet vurderet størrelsesordenen tilsiger en udvidelse på 40 dobbeltdækkervogne, 15 Øresundstogsæt, samt materiel til brug for S-banen

Med dette yderligere materiel vil det være muligt for DSB at indsætte længere og højere vogne, således at perronernes kapacitet udnyttes fuldt ud.

Det er altså ikke en uoverstigelig operation, som vi er ude i. Hvis Regeringen ikke havde hentet 300 millioner ud i ekstraordinært udbytte i 2011, så kunne DSB være godt på vej mod nye investeringer.


Kilde: DSB.

DSB's effektivitet

I løbet af denne uge har DSB endnu en gang været i vælten, efter en konsulentrapport beskriver mulighederne for, hvordan DSB kan spare en milliard om året. Jeg har ikke set rapporten, men hvis vi læser DSB's halvårsrapport for 2011, så kan vi læse følgende på side 6:

Selve togforretningen i DSB giver altså overskud i 2011. Om produktiviteten kan vi læse på side 7:

Omkostningerne pr. togkilometer er steget med 1 pct. i første halvår af 2011.

Jeg vil på ingen måde bestride, at der kan være effektiviserings-potentiale i DSB, men debatten i medierne, bør være baseret på fakta. 


Kilde: DSB.

SJ dropper Odense og forkorter rejsetiden til Stockholm

For et års tid siden startede SJ at køre et enkelt tog mellem Odense og København, således at man kan komme fra Odense om morgenen og retur om aftenen, men toget har ikke været den store succes og derfor lukker SJ strækningen fra d. 2. oktober. Business Development Director i SJ Jan Olson siger:

Vores engagement i København fortsætter, men i Odense er kundegrundlaget for lille til at bevare togforbindelsen. Desuden er der et øget behov for at udvide kapaciteten i Sverige.

Til gengæld anvender SJ togsættet til at skabe en ny tidlig forbindelse mellem København H og Stockholm, således at man med en afgang fra København H kl. 5.17 og med ankomst i Stockholm, kun 4 timer og 44 minutter senere, kl. 10.01.


En enkelt afgang gør skaber ikke trafik og selvom SJ var billigere, så betyder fleksibiliteten hos DSB alligevel meget, når der er tre afgange timen, hver vej.


Kilde: SJ. Foto: SJ.

Kundeambassadøren

DSB har ansat Helle Fuhrmann som kundeambassadør.Kundeambassadøren skal tage sig af klager fra kunder, der føler sig uretfærdigt behandlet af DSB. Adm. direktør i DSB Christian Roslev siger:

Vi har allerede i dag et velfungerende kundecenter, der tager sig af kundeklager. Men det er oplagt, at der altid vil være nogen, som kan have brug for endnu en instans, hvor de kan henvende sig, hvis de ikke er tilfredse med den afgørelse, de har fået fra kundecentret. Her er det helt oplagt, at Helle Fuhrmann får en meget vigtig rolle i at øge kundernes tilfredshed.

Endnu en instans? Det har vi allerede i form af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, der er et privat klagenævn oprettet af transportselskaberne i Danmark og Forbrugernævnet. DSB indsætter altså en form for mellemled mellem klageren og ankenævnet.


Det kunne der også være behov for, da de klager, der havner på Ankenævnets bord meget ofte imødekommes af selskabet inden Ankenævnet behandler sagen og hvis DSB's kundeambassadør kan gøre en forskel, inden kunden betaler 80 eller 160 kroner i gebyr.


Kilde: DSB. Foto Signe Fiig/DSB

Med IC4 på vej.

I dag har jeg brugt dagen i Århus og kunne derfor tager lyntoget, der kun stopper i Odense mellem Århus H og København H, og som køres med IC4-materiel. Følg med:

15.57
Toget afgår planmæssigt fra Århus H. Dog kan salgsvognen ikke kommer rundt i hele toget, men kun i to af togets fire vogndele.

16:12
Jeg synes at toget bevæger sig mere end IC3.

16:42
Intet nyt er godt nyt. Kørselen er fortsat ikke så jævn, som i IC3 og der er lidt mere larm fra toget.

17.20
Just ankommet til Odense. Til tiden. Antallet af nye passagerer viser, at beslutningen at standse i Odense er rigtig.

18:20
Vi er kørt gennem Roskilde og følger dermed køreplanen.

18:34
Triller ind mod sporterrænnet ved København og ankommer dermed uden de store problemer,

Tak for turen, DSB og mon ikke vi ses igen IC4.

Foto: DSB/Jens Hasse/Chili foto

Betalingsring VI: Hvem rammer betalingsringen?

S og SF's forslag om en betalingsring har været meget diskuteret under valgkampen. I går var det Trafikforskeren  Ismir Mulalic fra DTU, der i Berlingske vurderede:

En betalingsring er en variabel omkostning, for den afhænger af, hvor meget du kører, og hvor du kører, [...] Og når variable afgifter på brug af biler stiger, så vil relativt fattigere familier betale mere i forhold til de rigere familier.

Vurderingen er baseret på et sammenlignende studie af skatter, transportforbrug og ulighed, som Ismir Mulalic har gennemført sammen med en række andre forskere i Danmark, Frankrig og Cypern. Udgangspunktet er at lavtlønnede bosætter sig, hvor der er langt til den kollektive transport. 

Men i dag er AE-rådet på banen med en analyse, der viser at de der pendler til København har langt højere indkomster, end de der ikke gør. Forskellen er 117.000 kr. og samtidig har de højest lønnede de største omkostninger til benzin.

Der er altså klart, at en betalingsring i væsentlig grad vil ramme de rigeste og dermed de, der har råd til at betale for at køre ind til København.

Kilde: Berlingske og AE-Rådet.

Kattegatbro

Det er efterhånden et par år siden, at broen over Kattegat sidst var oppe i medierne, men nu har Nicolai Wammen, tidligere borgmester i Århus og nuværende socialdemokratisk folketingskandidat, kommet med et forslag om dels et Kattegat-netværk blandt østjyske folketingsmedlemmer:

Vi når langt mere i fællesskab end hver for sig. En Kattegatforbindelse er afgørende for at binde landsdelene sammen, skabe nye job og sikre vækst over hele landet. Derfor synes jeg, at de østjyske folketingsmedlemmer, som skal repræsentere landsdelen efter valget, bør arbejde sammen om at sikre Østjylland og resten af landet en Kattegatforbindelse.

DSB forventer at kunne reducere transporttiden mellem København og Århus til omkring 1 time, hvis der bygges en bro over Kattegat. Nicolai Wammen forventer at broen kan være færdig i 2025.

Kilde: Pressemeddelelse.

Nonstop med stop i Odense

DSB's Nonstoptog mellem København og Århus får nu et stop i Odense. Det er afgangene fra København H kl. 7.20 og Århus H kl. 15.57, der får et stop i Odense kl. hhv. 8.36 og 17.20. Nonstoptogene køres i øvrigt med IC4-materiel.

Kilde: DSB. Foto: Jens Hasse/Chili foto/DSB.

Svendborgbanen

Tirsdag morgen uddelte den socialdemokratiske folketingskandidat Trine Bramsen kanelsnegle ud på Odense Banegaard (Center). Sneglene symboliserer de mange forsinkelser og aflysninger, som passagerne på banen udsættes for. Og netop i dag var der problemer med togene, der medførte forsinkelser på op til 30 minutter. Til Fyens Stifttidende siger Trine Bramsen:

Togene kører i sneglefart mellem Odense og Svendborg, og det bliver vi nødt til at lave om på. Derfor vil jeg kæmpe for, at det højest skal tage 25 minutter at køre i tog mellem Svendborg og Odense. Togtransport er et af de mest miljørigtige transportmidler. Derfor skal det være attraktivt at benytte. Jeg frygter alternativet er, at mange passagerer vil vælge bilen og motorvejen i stedet.

Det er noget overraskende i betragtning af, at Svendborgbanen i flere omgang gennem 00'erne er blevet sporfornyet og 2011 endelig fik en ibrugtagnings-tilladelse til at køre med 120 km/t på hele strækningen - men det har banen så alligevel ikke, da der er en række kilometer, hvor hastigheden er nedsat til 100 km/t og det skyldes - fortæller strækningsinformationen LA - Forhold vedrørende overkørselsanlæg.

I følge køreplanen tager det 42 minutter at køre fra Odense til Svendborg. Trine Bramsens forslag om at det kun må tage 25 minutter kunne lyde ambitiøst, men for det sidste tog mellem Svendborg og Odense, der kun standser i Ringe, tager det 32 minutter.

Kilde: Fyens Stifttidende.

Betalingsring V: DSB og Transportministeren

Transportministerens argumenter mod en betalingsring omkring København hænger ikke sammen, som jeg allerede har beskrevet og det bliver nu underbygget af DSB, der godt mener at man kan få plads til de mange nye passagerer. Til Berlingske udtaler underdirektør Ove Dahl Kristensen:

Vi har lavet nogle grundige analyser, som viser, at vi relativt let kan tage 50 procent flere passagerer. Vi kan gøre togene længere ved at sætte flere vogne på. Vi skal leje eller købe flere vogne, og det kan vi gennemføre i løbet af et år eller to. Men det forudsætter, at vi får pengene til det.

Men ikke overraskende er Transportminister Hans Christian Schmidt rasende og har derfor indkaldt DSB's ledelse til møde allerede mandag morgen. Regeringens argumenter mod en betalingsring hænger ikke sammen, men nu skal DSB åbenbart trues til tavshed.

Kilde: Berlingske.dk

Betalingsring IV: Transportministerens argumenter

Fredag fremlagde S og SF deres konkrete forslag til en betalingsring omkring København og i en artikel på b.dk angriber Transportminister Hans Christian Schmidt forslaget. Lad os se på hans argumenter:

i følge forslaget agter man de første otte-ni år at kræve færre penge ind, end man vil bruge. Det vil betyde et underskud og efterlade et hul.

Samlet set er forslaget finansieret, at man bruge flere penge på investeringer i starten er jo helt naturligt og i Stockholm har man nu et overskud på mere end en halv milliard. Samtidig viser beregningerne, der ligger til grund for forslaget en samlet samfundsøkonomisk forbedring på 200 millioner.

Ifølge deres plan vil folk især i myldretiden gerne bruge kollektiv transport. Mener man dermed, at der så skal presses endnu flere mennesker ind i i forvejen overfyldte tog og busser, spørger Hans Christian Schmidt.

- Alternativet er at købe nye tog og busser, men det nævner planen intet om, siger han.

- Hvis SF har en løsning på dét problem, hører jeg som transportminister gerne om det, siger Hans Christian Schmidt.

- Jeg har talt med mange pendlere, som klager over, at de ikke bare må stå op, men stå op på en dårlig måde, siger han.

Ifølge forslaget, så afsættes der en milliard om året til investeringer i den kollektive transport, herunder f.eks. flere busser og togvogne. Som daglig pendler med s-toget mellem Nørreport og Værløse, så er det sjældent at jeg oplever at der anvendes to SA-togsæt, således at perronerne anvendes i fuld længde og noget tilsvarende sker på regionaltogene, der forholdsvis let kan tilføjes yderligere vogne.

Samlet set er Transportministeren på gale veje med sin kritik. Men for en regering, der ikke har gennemført forbedringer for pendlerne, men kun et kuldsejlet udbud af Kystbanen, så kan man jo altid kritisere. Centralt er det jo, at vi skal have færre biler på de københavnske veje, både af hensyn til luftforureningen og udledningen af CO2.

Herudover er det jo værd at bemærke, at det kun er trafikken over betalingsringen, der skal betale. Ude i forstæderne kan man fortsat tage sin bil og få hentet børn mv., pointen er bare at det er bedre at tage toget fra den nærmeste S-togsstation og til byen end at sidde i kø på motorvejen.

Kilde: B.dk.

Betalingsring III: S og SF's konkrete forslag

Fredag fremlagde S og SF så deres konkrete forslag til hvordan en betalingsring skal se ud og dermed en konkretisering af det forslag, som partierne allerede har fremlagt i forbindelse med Fair Løsning 2020:

1. Der etableres en betalingsring i Ring 2 jf. kortet. Det svarer til den placering som Københavns kommune og 15 omegnskommuner (kaldet Kommuneforum) har foreslået. Ringen forventes taget i brug omkring årsskiftet 2013/2014.
2. Taksten fastsættes til højst 25 kr. pr. passage. I en introduktionsperiode på 2 år dog højst 15 kr. pr. passage. Uden for myldretiden vil taksten være lavere.
3. Der lægges en ekstra afgift på 25 kr. på lastbilers passager i myldretiden. Derved øges tilskyndelsen til ikke at køre lastbil indenfor betalingsringen i myldretiden.
4. Der afsættes 1 mia. kr. årligt til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, så månedskort bliver 40 pct. billigere og klippekort 25 pct. billigere1
5. Der afsættes andre 1 mia. kr. årligt til investeringer i grøn trafik i hovedstadsområdet. Prioriteringen af investeringerne sker i samarbejde med de berørte kommuner og borgere.
6. Investeringerne søges i vidt omfang gennemført som OPP (offentligt-private partnerskaber), hvor private firmaer får ansvaret for både anlæg og drift i en længere årrække. Det vil samtidig forbedre mulighederne for at iværksætte investeringer med det samme, så flest mulige anlæg kan være klar, når betalingsringen tages i brug. Derved vil flere få realistiske alternativer til at køre bil ind og ud af København.
7. Der laves en særordning for Amager således, at hvis ringen passeres to gange i løbet af en halv time på vej til eller fra Nordsjælland, betales der ikke. Herved undgås omvejskørsel.

Hvis en pendler vælger at køre bil hver dag og gøre dette i myldretiden, så vil den samlede omkostning være kr. 11.100 omvendt vil en pendler, der tager den kollektive transport og har et Alle Zoners kort spare kr. 5.192.

Kilde: Socialdemokraterne.

Om en betalingsring II: Stockholm

I 2007 indførte Stockholm en betalingsring eller Trängselskatt, der meget svarer til den, som Socialdemokraterne og SF vil indføre, hvis de kommer til magten efter et valg. Betalingsringen i Stockholm har kun haft positive erfaringer, fortæller Brunell Freij, trafikplanlægger og ingeniør ved den svenske konsulentvirksomhed WPN, i et interview med Berlingske:

• Der er 22 pct. færre biler på vejene i den periode, hvor der er afgift på.
• Tiden der bruges på trafikkøer er faldet med 50 pct.
• Halvdelen af de trafikanter, der tidligere tog bilen tager i dag den kollektive transport.
• Der er et overskud på mere end 500 millioner om året på betalingsringen

Det koster fra 10 SEK til 20 SEK at passere en betalingsstation, dog maks SEK 60 pr. dag for et køretøj. Betaling sker i tidsrummet kl. 6.30 - 18.29 på hverdage mandag til fredag. 1. januar 2o13 indføres der en tilsvarende trängselskatt i Göteborg.

Kilde: Berlingske.dk og Transportstyrelsen

Malmtogene

40 kilometer nord for Uppsala i Sverige har firmaet Dannemora Magnetit AB genåbnet en gammel malmmine og transporten af malmen frem til Hargshamn skal Green Cargo tage sig af. Det betyder at der skal køres tre tog med hver 22 vogne lastet med 69 tons malm. Hvert tog skal fremføres med to lokomotiver og det betyder at togene får en samlet vægt på næsten 2000 ton.

Aftalen løber over fem år og med en option på yderligere syv.

Kilde: Green Cargo. Kort: Dannemora Magnetit.

Megalastvogne og Danmarks EU-formandskab

I første halvår 2012 har Danmark EU-formandskabet og det vil Transportminister Hans Christian Schmidt åbenbart bruge på at udvide brugen af megalastvogne, således at de må køre over hele Europa (eller modulvogntog, læs mere i mit indlæg her) fortæller nyhedssiden No Mega Trucks.

Anvendelsen af megalastvogne er på ingen måde særlig miljøvenlig og vil gøre økonomien i vejtransport bedre, hvilket få flere lastbiler på de overfyldte motorveje. I stedet handler det om at få mere transport på jernbanen.

Om en betalingsring I: Økonomien bag

En betalingsring omkring København er blevet en centralt led i den politiske diskussion. Det skyldes at S og SF i deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 skriver følgende:

Der er behov for en markant indsats for at gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ til bilen. Kun hvis vi fra politisk side prioriterer indsatsen kan vi forbedre den kollektive trafik og få danskerne til at lade bilen stå. Det vil begrænse trængsel på vejene, mindske luftforureningen og belaste miljøet mindre. Derfor vil Socialdemokraterne og SF nedsætte taksterne i den kollektive trafik. Det skal være billigere at køre i tog og bus. Taksterne sættes mest ned i HT-området, fordi de fleste penge til den kollektive trafik kommer fra betalingsringen omkring København. Men også i resten af landet nedsættes priserne på abonnementskort med 20 pct. Samtidig skal der investeres ekstra 1,5 mia. kr. årligt i grøn trafik: Letbaner, cykelstier, park-and-ride anlæg ved de store stationer mv.Udgifterne på i alt 3,5 mia. kr. årligt finansieres ved at etablere en betalingsring rundt om København og en øget afgift på lastbiler. Betalingsringen vil begrænse bil-pendlertrafikken og dermed også luftforureningen, mens den højere afgift på lastbiler skal få mere gods over på jernbane og skib (citat side 39).

Regnestykket er altså, at der skal bruges 2 milliarder på at gøre det billigere for pendlere at bruge den kollektive trafik og 1,5 på cykelstier, parkeringsanlæg og letbaner. Udgangspunktet er en analyse fra Det Økonomiske Råd fra 2006 (PDF), hvor det dokumenteres at med en pris på kr. 40 i myldretiden og kr. 20 udenfor myldretiden vil biltrafikken over betalingsringen falde med 8,5 pct. og den samlede velfærd stige med 221 millioner, hvis indtægterne bruges på kollektiv transport.

Det er altså ganske fornuftigt at etablere en betalingsring omkring København. Der findes veletablerede systemer i så forskellige byer som Trondheim, Oslo, Stockholm og London. Formålet er på ingen måde - som den borgerlige skræmmekampagne siger - at ramme børnefamilier, men sikre et bedre miljø for borgerne i København og når det samtidig kan betale sig, så er det bare med at komme i gang.

Stationen i skoven

En gang var DSB kendetegnet ved et gennemgående design i sort og rødt. Det blev indført i 1970erne af den daværende designchef Jens Nielsen. En af de strækninger, hvor designet for alvor kunne folde sig ud var på Farumbanen, der netop i midten af 1970erne blev ombygget til S-bane.

Hareskov Station blev, netop fordi den ligger smukt midt i Hareskoven, et forbillede for, hvordan man kan anlægge mindre stationer og holdepladser uden at ødelægge omgivelserne, f.eks. blev toilet- og depotbygningen placeret i en udgravning ved underføringen.

Men efterhånden har DSB udvisket den gamle enkelthed og tilføjet en lang række elementer, der i høj grad forstyrrer, som man kan se af dette billede:



Fra venstre kan vi se

1. Den nye automat til brug for rejsekortet (den nuværende billetautomat er placeret lidt længere nede i sit eget skur),
2. Herefter følger der to affaldscontainere til aviser,
3. Ind- og udtjekningsautomater til rejsekortet
4. To informationsskærme (der ikke virker!), der herfra skjuler flapskiltet med det næste tog
5. Stempelmaskiner til klippekort, der af uransagelige årsager er malet blå
6. Stempelmaskine til papirbilletter - der vist nok, måske fortsat skal bruges for rejser med DSB udenfor Hovedstadsområdet.

Der er altså mange forskellige elementer og der er en del ting, som jeg ikke helt forstår:

• Hvorfor har DSB ikke placeret den nye rejsekortautomat inden i den servicezone, der i forvejen er overdækket.
  
• Hvorfor bliver de skærme, der ikke virker ikke fjernet?
• Hvorfor blander man farveskalaerne sammen? Det kunne være fint nok med en grå farve, men hvorfor skal der være noget blåt?
• Herudover så er DSB S-tog i gang med fjerne urerne (eller de er ikke fjernet, de går bare ikke) på sine stationer.
  

Der er efterhånden ikke megen æstetik tilbage hos DSB.

Eget foto.

Railgirls

Der findes mange forskellige sider for jernbaneinteresserede og for et stykke tid siden faldt jeg over en af de mere alternative: www.railgirls.com. Der udemærker sig ved at viser letpåklædte piger foran jernbaner. Der er friske billeder hver uge.

Det er med bryster lidt lige som modeljernbaner: De er nok mest for børn, men voksne mænd vil også gerne lege med.

Foto: Sexyswimsuits.com

Flybrændstoffet tager fortsat toget

AFAB har valgt at flybrændstoffet fortsat skal tage toget mellem Gävle og Brista (der ligger tæt på Arlanda) i de næste fem år. Dermed fastholder Green Cargo aftalen, der allerede har løbet i fem år. Den vigtigste årsag er, at kun fire ud af det samlede antal tog på næsten 2500 har været aflyst. Dermed sparer miljøet fortsat 5.000 tons CO2 om året.

Kilde: Green Cargo. Foto: Peter Lydén/Green Cargo.

Trætog

Den store svenske producent af træ Stora Enso øger fra 12. december 2011 sin transport af træ med Hector Rail med 300.000 kubikmeter træ, således at Stora Enso vil transportere 850.000 kubikmeter træ på jernbanen. I dag beskæftiger Hector Rail to lokomotiver og omkring 30 firakslede godsvogne. Det forventes at den nye aftale, der løber frem til 31. december 2o16, vil betyde at yderligere 20 vogne skal anvendes og at der kommer flere terminaler i anvendelse. Herudover kan Trätåg AB, der ejes af Stora Enso og Korsnäs i fællesskab anvende aftalen, selvom firmaet i dag har en aftale med Green Cargo.

Kilde: Hector Rail. Foto: Miljønytta

Mere gods og flere passagerer

Mængden af godstrafik på de danske skinner steg med 27,3 pct fra 1. kvartal 2010 og til 1. kvartal 2011 og samtidig steg antallet af passagerer med 8 procent.

Det er stort set alle områder, hvor der er tale om en stigning: 6,5 pct. flere passagerer steg på privatbanernes tog og 4,4 pct. steg på metroen. S-togene havde næsten 14 pct. flere passagerer.

Den indenlandske godstransport steg med mere end 50 pct., mens transporten mellem Danmark og udlandet faldt med 5 pct. og transittrafikken steg med 33,4 pct.

Det er gode nyheder for jernbanetrafikken og staten bør understøtte mulighederne for at flere tager toget og ikke mindste at der kommer mere gods på skinnerne.

Kilde: Danmarks Statistik (PDF).

Terminal A

Jeg har tidligere omtalt planerne for en eventuel kommende lavpris-terminal i Kastrup Lufthavn, kaldet Terminal A og nu er Konkurrencestyrelsen på vej til at give projektet plads. Men problemet er fortsat det samme: Terminalen skal placeres langt ude på Kystbanen og vil have en shuttlebus hvert 10 minut til den øvrige del af lufthaven og samtidig 2000 parkeringspladser.

I dag anvender mere end halvdelen af passagerne i Kastrup Lufthavn offentlige transportmidler for at komme til og fra Lufthaven. Hvis turen til ens fly bliver mere besværlig (det vil det være når man skal skifte til en shuttlebus), så vil det få flere til at bilen til lufthaven og dermed øge CO2-udslippet. Hvis man ser nærmere på Terminal A's hjemmeside, så handler det næste kun om biler, selvom der står:

Kommer du ikke i bil kan vi, at oplyse Terminal A er placeret 1,5 km fra metrostationen og der vil være kontinuerlige gratis shuttlebusser mellem det offentlige transportnet og Terminal A.

I alt i alt er Terminal A baseret på, at passagerne skal komme i bil. Generelt i Europa er det kun 32 pct. der kommer med offentlige transportmidler. Opførelsen af Terminal A vil få flere til at køre i bil til lufthavne og dermed øge forureningen. Den borgerlige regerings klima- og transportpolitik hænger ikke sammen.

Kilde: epn.dk og Terminal A. illustration: Terminal A.

Når man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller fornøjelse, så tænker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de første S-tog trillede ud af remisen for mere end 75 år siden.

For DSB var bybaner heller ikke det mest interessante. I forbindelse med anlæggelsen af Boulevardbanen (mellem København H og Østerport) udtalte daværende generaldirektør Charles Ambt:

Det er ikke forudsat, at (boulevardbanen) skal være nogen bane til betjening af bytrafik, om end den i ringe grad vil kunne tjene dertil, men efter sin beliggenhed er den heller ikke ikke videre egnet dertil, lige som byen jo overhovedet er for lille til for tiden at behøve bybaner.

Det er først efter Socialdemokratiet kommer til magten i 1929, at der kommer gang i planerne og i 1930 vedtager et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale og Konservative loven om elektrificering af den københavnske nærtrafik og allerede i 1934 åbner strækningerne Frederiksberg - Vanløse - Klampenborg og Hellerup - København H - Valby på i alt 27 kilometer. Siden er S-banen vokset til 171 kilometer og det er denne historie som bogen S-banen 1934 - 2009 folder ud:

Strækning for strækning og station for station fortæller bogen om etableringen af nye baner og ombygninger af tidligere baner til S-togsdrift og om de baner, der aldrig er blevet til noget: Tunnelbane-projektet i 1970erne, Lundtoftebanen og planerne om S-tog til Roskilde. Herudover er der fortællingerne som selve S'et, billet- og zonesystemer, strømforsyning og de forskellige generationer af materiel.

Togdriften omkring København var før S-toget baseret på dampkraft, hvor der tager længere tid at komme op i fart og dermed var der ikke mulighed for få stationer og færre afgange. Det elektriske S-tog giver mulighed for hurtig acceleration og dermed mange afgange og mange stationer. Det bliver dermed muligt at bevæge sig hurtigere rundt i byen og bosætte sig længere væk fra sin arbejdsplads: Pendleren er født. Med fingerplanen fra 1947 planlægges den københavnske udvikling med udgangspunkt i S-baner mod Hillerød, Farum, Frederikssund, Taastrup og Køge. Københavnerne skal kunne bog i forstaden og bruge S-toget for at komme på arbejde i byen. S-banen er dermed også grundlaget for den omfattende byfornyelse, der sker i Københavns brokvarterer i efterkrigstiden.

De nye stationer, der bygges i forbindelse med anlægget af S-banen (Nørrebro, Nørreport og Vesterport) viser samtidig med sine moderne udtryk og brug af neonbelysning, at her er der kommet noget nyt og noget moderne. Det er derfor helt naturligt at Dagbladet Politiken udgiver et stort tillæg om Statsbanernes moderne trafik, hvor s-banen har en fremtrædende placering. Siden har nye stationer fulgt tidens arkitektur: Fra Farumbanens bygningsprojekt bestående af præfabrikerede elementer, der kan sættes sammen på forskellig vis og skabe både store stationer, som Farum, eller helt små standsningssteder, som Hareskov til elegante konstruktioner i glas og stål som Flintholm.

De første S-togsbaner til Klampenborg og gav dermed borgerne på Nørrebro og Vesterbro en let måde at komme fra beskidte baggårde til solen, stranden og vandet ved Bellevue Strandbad, hvor Arne Jacobsens badeanlæg var indviet i 1932. S-toget var med til den demokratisering, som Stauning iværksatte gennem 1930erne. S'et i S-toget kan stå for station, sol, strand, skiløb - men lige så meget for Socialdemokratiet.

Der er altså både tale om en jernbanehistorisk fortælling, men samtidig er det en kulturhistorisk fortælling om et København og et Danmark der bliver moderne. Der er altså stof både til nørden, der vil vide noget om køreledningsanlæg og til den arkitektur-interessede, der vil mere om designet af stationerne.

S-banen 1934 - 2009. Morten Flindt Larsen og John Poulsen med bidrag af Niels Erik Jensen, Thomas Kappel og Allan Testrup. 360 sider. Banebøger 2009. Også bragt på bogblogger.dk.

Med DSB og Arriva til Britney

Den amerikanske sangerinde Britney Spears kommer til Danmark d. 10. oktober, hvor hun skal spille i Herning. DSB og Arriva har indgået en særlig aftale, så i alt 472 billetter kan sælges inden det officielle salg starter d. 7. juni:

Billetterne sælges inkl. togbillet fra en togstation og til Herning Messecenter Station fra d. 5. juni her: http://www.billetnet.dk/event/Britney-Spears-tog-pakke-billetter/JBB1010 - selvom linket ser ud til at virke ganske glimrende allerede i dag.

Så kan jeg bringe et pænt billede, der ikke er af et tog.

Kilde: DSB.

Hector og Veolia

Det britiskejede transportselskab Veolia, der kører i fri trafik mellem Malmø og Stockholm, har indgået en ny aftale med Hector Rail, således at Hector Rail også i de kommende fem år skal levere trækkraft til Veolias togvogne.

Togene afgår en til to gange om dagen - i vinterhalvåret afgår der yderligere tog, der går længere nord på - og det indgår i aftalen at Hector Rail fra efteråret skal stille med tog, der kan køre 200 km/t.

Det bliver interessant, hvornår togene kommer til at udgå fra København H, som Veolia tidligere har lovet.

Foto: Veolia Transport. Kilde: Hector Rail.

300

Der været stille på bloggen i lang tid, mens DSB og jernbanen har været hovedhistorie i medierne, men i dagens Politiken kommer med Transportminister Hans Christian Schmidt med en udtalelse, der alligevel har fået mig til tasterne:

I finanslovaftalen mellem Regeringen, DF og Kristendemokraterne står der følgende om DSB:

Effektivisering af DSB
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at der i den nuværende økonomiske situation skal sikres en effektiv opgavevaretagelse i alle dele af den offentlige sektor. Forligspartierne er derfor enige om at indarbejde en reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 300 mio. kr. årligt fra og med 2011.

På baggrund af et spørgsmål fra Politikens journalist udtaler Transportministeren (ikke online) i dag:

Det skal du spørge bestyrelsen om. Bestyrelsen indstiller. om der skal betales udbytte til staten. [...] Det er et spørgsmål om udbytte til staten, som i øvrigt er til Finansministeriet.

Men det er jo ikke et udbytte, for - som Transportministeriet selv skriver i en pressemeddelelse 17. november 2010:

Pengene skal i 2011 findes ved, at der i forlængelse af Europakommissionens afgørelse indføres en tilbagebetalingsmekanisme, som indebærer, at for meget betalt kontraktbetaling til DSB tilbageføres til staten, samt ved træk på opsparede midler. DSB har endvidere oplyst, at der for 2011 vil ske en reduktion i omkostningerne til administration og reklamer.

Altså anvender Transportministeren en del af DSB's opsparing til at dække hullet i statskassen - penge der bedre kunne være brugt til at styrke DSB i den nuværende situation. Danmark fortjener en bedre Transportminister.

Fra Dubais metro

Jeg har tidligere omtalt Dubais metro og i forbindelse med en uges ferie i Dubai har jeg nu oplevet metroen med egne øjne og billetter. Fra omkring en kilometers afstand fra stationerne er der opsat skilte, der viser vej til stationen. En ganske god idé for turister:


Selve stationerne er tydeligt markeret med indgangene, her fra en af de ni undergrundsstationer:
For de stationer, der ligger over jorden er der nogenlunde samme design, der ligner noget fra fremtiden:

På selve stationerne er der store plakater, der bl.a. indeholder bødetaksterne for, hvis man f.eks. har fødderne på sædet, så koster det 300 AED (eller omkring kr. 500):

Perronerne er holdt i et enkelt design:
På nuværende tidspunkt er det kun den ene (røde) linje, der er åbnet, men af alle skilte fremgår den anden (grønne) også og det betød, at man naturligvis tror, at man kan tage den og det forsøgte vi da også. Der kunne været optimalt med en lille information om, at linjen ikke er åben endnu (den åbner først i august måned).

Billetter sker med en såkaldt nol-kort (nol betyder billetpris på arabisk), der svarer til det rejsekort, som vi venter på i Danmark. Kortet gælder til både busser og tog og fungerer uden problemer.

Udover metroen har Dubai en monorail, der kører gennem Palm Jumeirah fra Gateway til Aquaventure. Gateway er en meget stor og meget tom station, der ligger langt fra alt andet (der er ganske vist planlagt en forlængelse til metroen, men det vides ikke, hvornår den bygges) og på vejen til Aquaventure passerer man to andre stationer der er bygget, men det center og det boligkompleks, der skulle ligge ved stationerne er for øjeblikket kun hul i jorden - på trods af, at det fremgår at stationerne skulle åbne her i 2011.