Nu kommer Femern Bælt Broen

Trafikministrene fra Danmark og Tyskland er blevet enige om at broen over Femern Bælt skal bygges. Aftalen præsenteres af ministrene for øjeblikket.

Men en 19, 5 kilometer lang bro mellem Rødby og Puttgarden og den bliver garanteret af den danske stat og betales af brugerne i lighed med forbindelserne over Storebælt og Øresund. Byggeriet kan starte omkring 2011 og broen forventes at være klar til indvielse i 2019.

Med vedtagelsen af den nye bro, så bliver behovet for en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge en nødvendighed, samtidig skal der ske en opgradering og hele sydbanen fra Næstved til Rødby, bl.a. med dobbeltspor over Storstrømmen.

Kilder: Berlingske Tidende, Danmarks Radio.

Femern Bælt besluttes fredag

På et møde mellem trafikministrene fra Danmark og Tyskland fredag afgøres det om der bliver en forbindelse over Femern Bælt.

Efter mere end 4 måneders åndeløs spænding, så kan vi snart få afklaret om der skal bygges en bro og så går der 10 år før vi kan komme over Femern Bælt uden færge.

En bro over Femern Bælt. Ja tak!

Kilde: TV2 Nyhederne.

DSB til salg?

Efter at DSB, i samarbejde med Firstgroup, har vundet udbuddet af øresundstogtrafikken, så er kravet om en privatisering af DSB begyndt at melde sig. Walter Christoffersen fra Dansk Folkeparti udtaler til Epn.dk:

En privatisering af DSB ligger lidt bedre til højrebenet nu, og jeg mener, at vi skal gå hele vejen fra start. Der er ingen begrænsninger, og det skal ske snarest muligt.

Udover Dansk Folkeparti og regeringen, så er også Det Radikale Venstre med i trafikforliget og her er der også nye toner. Trafikordfører Martin Lidegaard er:

..uideologisk. [...] Vi er til at forhandle med.

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afklare strategien om der skal flere udbud eller om det bedre kan betale sig at sælge DSB. Hvis DSB skal sælges så kræver det at tjenestemændene siger ja, da de skal frikøbes af deres tjenestemænd forpligtigelser. Det arbejde forventes at være færdigt i slutningen af 2007.

Forud for et salg af DSB må det være centralt er stationerne overgår til statsligt eje. Det kan ikke være meningen at Københavns Hovedbanegaard er ejet af et udenlandsk firma. DSBs opgave er at køre tog og ikke sælge biletter. I takt med flere udbud, så kan man komme i den situation, at DSB ejer stationsbygninger, hvor DSB ikke kører med tog, som det sker i Midt- og Vestjylland for øjeblikket.

Med den nye kontrakt, så er værdien af DSB højere end, hvis f.eks. DSB om tre år taber regionaltrafikken på Sjælland. Samtidig vil det være relevant at opdele klarere mellem intercitytrafikken og lokaltrafikken. En operatør der kører på f.ek. Fyn vil have større interesse i at få åbnet nye stationer end en nationaloperatør har.

Kilde: Epn.dk.

Containere til Aalborg Øst

Hvis man har været i Jylland i den senere tid, så vil man kunne se en række godstog med røde containere på, som har været på vej til Aalborg.

Det er Royal Arctic Line, som har fået bygget 600 nye containere i Kina og nu er det så på vej mod Aalborg og skibene til Grønland. I stedet for selv at få dem sejlet, så låner rederiet dem ud til at andre, som har behovet og dermed havner de forskellige steder i Europa og skal så resten af vejen til Aalborg og det sker med tog fra Hamborg. Det er Railion, der har transporten, men lader CFL Cargo kører toget i Danmark. Der er plads til 70 containere i hvert tog og der mangler omkring halvdelen, så der er fortsat tog i weekenden.

I Aalborg kører toget til Aalborg Øst, containerterminalen og Grønlandshavnen ligger.

Billedet er hentet her og er taget af Peer Foght i Århus. Enkelte oplysninger skyldes Railorama.dk.

CFL 1800 i Danmark

CFL Cargo er begyndt at hente egne lokomotiver til Danmark i stedet for kun at anvende de gamle MY- og MX-lokomotiver, som CFL Cargo har overtaget fra lokalbanerne.

Der er tale om lokomotiver af typen 1800, der skal fungere som ekstra trækkraft bag ved CFL Cargos lokomotiver der er udstyret med ATC. 1800-lokomotiverne har samme motor som MY og leveret i perioden 1963 - 1964.

På banefoto.dk findes der bileder af CFL 1806 i Padborg.

Billede fra rail.lu.

Øresundsudbudet

Arriva antyder at DSBFirst har givet et uforholdsmæssigt lavt bud på øresundstrafikken. Det skriver Epn.dk. DSBFirsts bud er omkring 680 millioner kroner billigere i kontraktperioden end Arriva siger adm. direktør i Arriva, Johnny Hansen, fortsætter:

...prisen svarer til, at hver gang vi kører med 100 tog, vil DSB kunne gøre det
samme med 81. Det er simpelthen for vanvittigt,

Ved udbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland, som Arriva vandt, blev DSB dømt ude på baggrund af for lav en pris.

Det er uklart hvorfor det børsnoterede Firstgroup med 74.000 ansatte og en omsætning på mere end 10 milliarder kroner skulle investere i togdrift omkring Øresund for at tabe penge. Jeg tror derfor at den forretningsplan som DSBFirst har lavet også hænger sammen. Passagervæksten på strækningen jo enorm og med flere passagerer, så bliver der automatisk også en bedre økonomi.

Kilde: Epn.dk.

DSBFirst vandt

OPDATERET:
Det bliver DSBFirst, som er ejet af DSB og det britiske transportselskab First, der kommer til at drive øresundstogene fremover. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Med overtagelsen af hele øresundstogdriften, som sker fra køreplanskiftet i januar 2009, så kommer DSB til at blive den største skandinaviske togoperatør. Kontrakten løber frem til 31.12.2015 0g med en option frem til 31.12.2017.

DSBFirst planlægger en række tiltag, som - sammen med en fornuftig pris, staten sparer omkring 100 millioner om året på den nye aftale - har sikret DSBFirst ordren:

• Helsingør, Kokkedal og Tårnby Stationer bliver døgnåbne og der indrettes 7-Elevenkiosker på dem i stedet for de eksisterende Kort&Godt-butikker. Herudover kommer der 7-Eleven butikker på de øvrige stationer på Kystbanen, der kommer til at være åbne fra kl. 6 - 24.. Stationerne på den svenske side indgår ikke i udbuddet.
• Fjernsyn. I lighed med forsøget i S-togene, så opsættes der fjernsynsskærme i øresundstogene. Men i øresundstogene bliver det TV2 der skal levere indholdet. Historien melder ikke noget om, hvad der skal vises i togene i Skåne.
• Mere og tydligere videoovervågning i ventesale og på perroner.
• Herudover er der 22 tiltag, som skal sikre bedre regularitet.

DSB vandt sit hjerteblod og er blevet mere salgsklar for staten end tidligere. Den nye kontrakt giver en lavere betaling til DSB og det må være et krav at de penge bliver inden for jernbanesektoren, således at der enten kan investeres i nye stationer, flere tog eller indgå i beløbene til forbedringer af skinner og signaler.

Kilder: Sydsvenskan, DSB, Politiken, Skånetrafiken

Havnetunnel

For at få råd til en havnetunnel, så ønsker Martin Geertsen, der er Kultur- og Fritidsborgmester i København, at sælge de dele af Nordhavnen, som ikke i forvejen skal anvendes til at finansiere statens andel af metroens 4. etape. Martin Geertsen foreslår denne finansiering i stedet for bompenge, som Overborgmester Ritt Bjerregaard tidligere har foreslået. Tidligere har Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen været på banen med et forslag om at flytte havneaktiviteterne til Prøvestenen.


Med en havnetunnel fra Lyngbymotorvejen via Nordhavnen på bunden af havneløbet og med adgange ved Refshaleøen, Amager Boulevard, Enghavebrygge og endelig med opkørsel ved Sjællandsbroen og dermed adgang til motorvejsnettet.

Jeg er tilhænger af en havnetunnel, der kan flytte biltrafikken fra Københavns gader og ned under vandet. Men det kan fortsat ikke være rigtigt at de danske politikere overhovedet ikke tænker jernbane og havnevirksomhed sammen. En placering af en ny havneterminal ved Kastrup Lufthavn og dermed jernbanen vil være fremtidssikret.

Kilde: Dansk Politik.

Onsdag, kl. 13.00

Det er på onsdag kl. 13.00, at Trafikstyrelsen og Skånetrafiken offentliggører hvem der vinder udbudet af trafikken på Kystbanen, over Øresund og på dens skånske side og endvidere med option på driften af strækninger i de tilsluttende len i Sverige (fra Skåne til Göteborg, Kalmar eller Karlskrona). På den danske side er der tale om 4,8 millioner togkilometer, i Sverige 5,9 millioner togkilomter med yderligere 5,5 millioner togkilometer i optionen.

For DSB er der tale om hjerteblod, Kystbanen transporterer 20 millioner passagerer om året og står for 10 procent af DSB's samlede forretning. Såfremt DSB, der er gået sammen med den engelske togoperatør First i DSBFirst, mister togtrafikken, så er der tale om et alvorligt slag mod fremtidige indtjening for DSB og dermed prisen, når DSB bliver sat til salg.

Kilde: Berlingske Tidende.

Med Hector Rail via Femern

Jeg har tidligere skrevet om Hector Rail og deres nye lokomotiver, der kan køre både i Sverige, Tyskland og gennem Danmark og dem bliver der god brug for, da Hector Rail har skrevet en femårig kontrakt med den nederlandske godstransportør Van Dieren om det er Hector Rail, der skal levere lokomotiver og personale til 5 ugentlige transporter fra Nörrköping i Sverige til Herne i Sydtyskland. I dag er der 3 ugentlige transporter.

Togene kører jo gennem Danmark og med dels denne stigning og dels med Railions tilsvarende investeringer og den store miljøgevinst, der er med godstog i stedet for lastvogn, så må det forventes at stadig flere virksomheder vil omlægge sine transporter til jernbane og det kræver særlig kapacitet i Danmark, da mange transporter jo går fra Sverige til Tyskland.

Fra sammenfletningen mellem godsforbindelsen fra Øresundsbroen og hovedstrækningen mellem København H og Roskilde ved Hvidovre Fjern og til Snojhøj skal disse lange godstog dele pladsen med passagertog og lokale godstog, så det kniber snart med pladsen.

Med en ny jernbane over Køge og en fast forbindelse over Femern Bælt bliver det muligt at lade transittrafikken gå fra Øresundsbroen via Køge og videre mod Femern Bælt og Tyskland, uden at skulle den lange tur over Storebælt og med store muligheder for forsinkelser for den indenlandske trafik.

Femern Bælt Broen har aldrig været tænkt som et integrationsprojekt mellem Lolland og Femern, men som en aflastning for den internationale trafik gennem Danmark. Derfor er forbindelsen vigtig.

X32 på Helgoland

På Helgoland Maskindepot, hvor DSB Togkomponenter El-tog hører hjemme og som ligger ved siden af Svanemøllen Station, kan man få øjeblikket se en række Øresundstog (litra ET/X31K) med en anderledes bemaling, der har en rød stribe på langs af togsættet og teksten Göteborg - Kalmar- Karlskrona. Det er en særlig udgave af de almindelige Øresundstog (med litrabetegnelsen X32K), der har bedre benplads og en særlig caféafdeling og har kørt Kust til Kust i Sverige mellem Göteborg og Kalmar/Karlskrona.


Togene har ikke tidligere været i København, da DSB ikke har ønsket dette, på grund af den særlige indretning. Men nu er de under ombygning, så de kommer til at have samme indretning som de øvrige Øresundstog og det skyldes at Blekinge Kustbana, der går fra Kristiansstad til Karlskrona er genåbnet som en elektrificeret jernbane og her skal der indsættes øresundstog i de løb, der også indeholder Kystbanen på Sjælland. Selve turen fra København til Karlskrona tager 3 timer og 39 minutter.

Også tidligere har der været direkte forbindelser mellem København og Karlskrona og det var med Kustpilen, som bestod af togsæt af samme type som de danske IC3 (med litrabetegnelsen Y2).

IC4 på mandag

I dag var pressen inviteret med på prøvetur med IC4-togsættet og på mandag kommer toget i overvåget prøvedrift, hvilket betyder at det ikke er alle afgange der bliver med passagerer.

Når dette ene togsæt kører godt nok, så kommer turen til yderligere tre, og herefter skulle typegodkendelsen være på plads og endelig mangler der en godkendelse til at køre i tunnellen under Storebælt.

Kilde: DSB.

62 lokomotiver til Randers

Den eneste togfabrik i Danmark, Bombardier Transportation i Randers, har fået kontrakten på at renovere 62 diesellokomotiver for det svenske godstogselskab Green Cargo, der i øvrigt tidligere på året købte sig ind i Railion Danmark.

Diesellokomotiverne - af typen T44 der blev leveret i perioden 1968 - 1987 - bliver stort set skilt ad og samlet igen med nye motorer, der reducerer CO2-udslippet med 20 procent og partikeludslippet med 60 procent og samtidig får lokomotivførerne med arbejdsforhold i førerrummet (herunder et køleskab).

I første omgang er der tale om et antal prototyper, som der skal ombygges og der sker allerede her i 2007, senere, i perioden 2009 til 2013 kommer så selve ombygningen. Udover de allerede aftalte 62, så har Green Cargo option renovering af yderligere 40 lokomotiver.

Randersfabrikken kan se frem til omkring 100 nye timelønnede medarbejdere og 20 nye ingeniører. Tidligere i år fik fabrikken også en kontrakt på renovering af 30 regionaltog til de hollandske statsbaner og sammen med denne nye ordre, så er der tegnet kontrakter for en milliard til fabrikken i Randers.

Kilder: Green Cargo, Dansk Metal, Epn. Foto: Hans Hägerth, Järnväg.net

Har, km 19,9

Jeg har tidligere omtalt en hastighedsnedsættelse midt i Hareskoven, den eksisterer ikke længere, men toget kører fortsat med en nedsat hastighed, så hvad er der sket?

Jo. Med virkning fra d. 11. juni er der kommet en ny strækningsinformation (TIB) for strækningen mellem Svanemøllen og Farum og her viser det sig at strækningshastigheden som sådan over denne samme strækning er sat til 50 km/t. Hastighedsnedsættelsen var til 30 km/t.

Ganske fikst. Man reducerer antallet af midlertidige hastigheder ved simpelthen at ændre på strækningshastigheden. Men det kommer vi ikke meget hurtigere frem af.

Ud & Se med MY1126

I gamle dage var de danske intercitytoge sammen af lokomotiver og vogne og i år er det 50 år siden af lokomotivet MY 1126 blev leveret til DSB. Derfor arrangerer Jysk Veterantog, der i dag ejer MY 1126 en særtur rundt i Jylland:

Turen afholdes lørdag den 1. september, med afgang fra Fredericia kl. 09.22. Der køres via Vejle - Herning - Holstebro til Struer, hvor der bliver et ophold på godt en time. Fra Struer køres via Holstebro - Ringkøbing - Skjern - Herning - Vejle til Fredericia, hvor der er ankomst kl. 16.58.

Det koster kr. 250 for hele turen, der omfatter noget af det naturskønne Midt- og Vestjylland.

Mon ikke er bliver tid til en tur til det jyske d. 1. september. Jeg tror det.

Kilde: Jysk Veterantog.

Scandlines, Socialdemokraterne og Femern Bælt

I dag blev Scandlines AG solgt af sine ejere Transport- og Energiministeriet og Deutsche Bahn AG solgt til en konsortium bestående af Allianz Capital Partners GmbH, 3i Group og Deutsche Seereederei GmbH i Rostock for 11,6 milliarder.

Heraf tilfalder halvdelen den danske stat og det store spørgsmål er så nu, hvad de skal bruges til? Transport- og Energiminister Flemming Hansen vil i først omgang placere dem i statskassen, trafikordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti mener at de skal gå til finansieringen af nye signaler på det danske jernbanenet. Den Socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke er omvendt af den holdning, at pengene skal bruges i Vestdanmark:

hvis Østdanmark får en Femernbro, vil vi bruge et betragteligt beløb af
scandlinespengene til at tilgodese konkrete projekter vest for Storebælt.

Magnus Heunicke er valgt på Sjælland, så hvorfor han nu er blevet bannerfører for den jyske trafikmafia må stå hen i det uvisse. Først og fremmest må det være et krav at pengene fra salget anvendes til forbedringer af jernbanen og herefter foretage de nødvendige prioriteringer af ny og forbedret jernbaneinfrastruktur uanset om det er i Jylland, på Fyn eller Sjælland. Der er masser af projekter at tage fat på.

Kilder: Transport- og Energiministeriet, TV2 og Socialdemokraterne.

Køreledningsnedfald

Tirsdag aften faldt en køreledning ned på perronen mellem spor 5 og 6 på København H og ramte 7 personer, der blev indlagt på Rigshospitalet, men som nu er udskrevet. Hvorfor køreledningen faldt ned undersøger Havarikommissionen for øjeblikket.

Sidste år skete det i alt 32 gange (12 gange på S-togsnettet og 20 gange på fjernbanen) at en køreledning faldt ned og ingen gange er det gået ud over mennesker. Af de 32 køreledningsnedfald skyldes de 12 strømaftagerne på togene, 17 skyldes vejret, fugle eller hærværk og endelig er der 3 der skyldes Banedanmarks anlæg (master, ophæng og tråd). Banedanmark mener ikke, at de kan gøre meget mere for at forhindre nedfaldene. Kim Andersen, der er områdechef i Banedanmark siger til 24timer (her citeret efter 180Grader)

Der vil altid falde køreledninger ned. Vi kan lære meget af de her hændelser, men vi kan ikke gøre mere, end vi gør nu,”

Det er så ikke nok for Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, der til 180Grader siger, at:

Vi skal have sikret, at det her overhovedet ikke kan ske, og derfor undrer det mig, at Banedanmark ikke kan gøre noget.

Det er første gang i Danmark at passagerer er blevet ramt af en nedfalden køreledning og der har kørt el-tog i Danmark siden 1934 og hver dag anvender 400.000 S-toget uden at det har skabt problemer tidligere og ledningerne undersøges tre gange om året, netop for at undgå fejl.

TV-Avisen havde en "panik-indslag" med 3 togpassagerer, der lige pludselig var blevet meget bange for køreledningerne og et interview med Banedanmark, som næsten måtte love at samtlige køreledninger bliver set efter i løbet af denne uge. For mig er det uforståligt, at Venstres trafikordfører finder årsag til at blande sig her, når der er masser af andre udfordringer på jernbanen, som fortjener mere opmærksomhed: Høje priser for godstog, skinneproblemer og manglende beslutninger om nyanlæg af jernbane mellem København og Ringsted via Køge, dobbeltspor på nordvestbanen og muligheden for at genåbne stationer.

Kilder: 180Grader, Banedanmark, DSB.

Tilladelse til IC4

Tirsdag eftermiddag fik DSB endelig Trafikstyrelsens tilladelse til at sætte et IC4-togsæt i drift med passagerer, som tidligere omtalt. DSB skal bruge de næste dage til få togsættet endelig i orden og prøve dem mere af i samspil med den øvrige drift, så DSB ved at de kommer til at virke, når de første passagerer sætter sig ind i togsættet og det kan blive et tidspunkt i næste uge. Det siger DSB's administrerende direktør Søren Eriksen:

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at vi nu endelig har fået tilladelse til at køre med passagerer med IC4-toget. Det har vi ventet på i lang tid, også for lang tid, og det er klart utilfredsstillende. Men nu glæder vi os til at kunne køre med kunder i mellem Århus og Aalborg – formentlig fra en gang i næste uge.

Togsættet indsættes i to almindelige togløb mellem Århus H (Ar) og Aalborg (Lindholm, Lih) efter følgende plan, i følge Jernbanen 2/2007:

Tog 3101

Afg. Ar 04.54,

Ank. Lih 06.46

Tog 3122

Afg. Lih 08.00

Ank. Ar 10.00

Tog 3137

Afg. Ar 14.22

Ank. Lih 16.12.

Tog 3160

Afg. Lih 17.00

Ank. Ar 19.00

Næste stop: Århus H og IC4.

Kilde: DSB.

Den nye S-togskøreplan

For mere end et år siden omtalte jeg DSB's planer om en ny S-togskøreplan og nu er den udkommet. Med alle de ny 4. generationstogsæt, så er det muligt for togene at accelerere hurtigere fra stationerne. Det betyder at selvom linje H får 4 nye stationer (samtlige tog vil nu standse på samtlige stationer inden for Ringbanen), så vil det være 1 minut hurtigere at køre strækningen mellem København H og Frederikssund.

Linjestrukturen forenkles, da +-togene udgår og der generelt bliver ti minutters drift på samtlige strækninger i hverdagene (mandag til lørdag, søndag og om aftenen er der 20 minutters drift), baseret på tre grundlinjer:

A (Hundige-Farum),
B (Høje Taastrup-Holte) og
C (Frederikssund-Klampenborg)

Og disse suppleres med yderligere tre hurtiglinjer:

Linje E (Køge-Hillerød), der kører hvert 10. minut om dagen og hvert 20. minut om aftenen og på søndage.
Linje H (Frederikssund-Østerport), der både dag og aften kører hvert 20. minut. Bliver 4 minutter hurtigere end linje H er i dag.
Linje Bx (Høje Taastrup-Farum) med 20 minutters drift. Som den eneste linje i den nye køreplan kører linje Bx kun i myldretiderne

Endelig fortsætter ringbanen (linje F) at køre hvert 5. minut på hverdage og hvert 10. minut om aftenen, lørdag og søndage.

Kildedal Station (mellem Måløv og Veksø) vil fremover kun blive betjent mandag til lørdag i dagtimerne. Dermed går DSB S-tog væk fra princippet om at alle stationer betjenes hvert 20 minut alle ugens dage.

Generelt kan vi passagerer se frem til en bedre S-togs produnkt, når vi har lært de nye tider. Jeg arbejder i Kirke Værløse og anvender derfor S-toget mellem Nørreport og Værløse. I dag tager turen med linje H 32 minutter og med H+ 26 minutter. Fremover vil det med linje A tage 31 minutter eller med linje Bx 28 minutter.

Kilde: DSB. Selve køreplanen kan findes her.

Med tog eller fly?

En flybillet mellem København og Århus er ikke meget dyrere end en togbillet. Det skriver Netavisen 180Grader. En billet tur/retur koster med toget 644, hvorimod flybilletten koster 680, baseret på en søgning på hjemmesiden Flybillet.dk, og flyvetiden er 35 minutter, mens toget tager lidt mere end 3 timer.

Beregningerne på flybillet.dk er baseret på et tilbud og derfor mener DSB at man skal beregne i forhold til DSB's billige billetter, kaldet DSB Orange. Men som tidligere beskrevet så er DSB's medarbejdere ikke gode til at fortælle om de Orangebilletter.

Det er jo altid interessant at sammenligne priser og forbindelser. Med flyet ender du i Tirsrup og har en times tid til Århus, ligesom du ender i Kastrup Lufthavn og ikke direkte i centrum.

Jeg har forsøgt en tilsvarende udregning først på SAS' hjemmeside og her viser prisen sig for en enkelt billet til Århus i morgen kl. 12 at koste enten kr. 805 (på Economy) eller kr. 1.125 (Economy Flex) for en enkelt billet. En tur med DSB koster kr. 322 (Standard) eller kr. 473 (DSB 1.). Man kan også vælge den nævnte DSB Orange, som skal bestilles mere end en uge i forvejen og koster kr. 160.

Generelt er problemer at billetsystemerne bliver mere og mere komplekse, så det er svært for os passagerer at overskue dem. Flyselskaberne er blevet gode til at lave forskellige billettyper og forskellige særlige regler og dem er togselskaberne ved at lære at anvende.

Mulighederne i indenrigsflyvningen kan min gode ven Andreas Krog i øvrigt fortælle mere om i et andet indlæg.

Kilde: Netavisen 180Grader.

IC4 - lige om lidt

Nu skulle være ganske vist: DSB's stærkt forsinkede IC-4 tog kan allerede om en uges tid være godkendt til drift med passagerer. Herefter skal DSB bruge en uges tid på at få det sidste på plads og så kan et togsæt være drift med passagerer mellem Århus og Aalborg.

Det er Trafikstyrelsens sikkerheds chef Lars Munch, der kommer med den vurdering:

Det vi kigger på nu er sikkerheden på toget. Vi skal have den sidste
dokumentation til at falde på plads for at sikkerheden er i orden til at køre
med passagerer. Den tror jeg, at vi er færdige med inden for en uge.

Når det første tog kører med passagerer, så kan de restende togsæt blive opdateret og blive godkendt. Når der er fire godkendt, så kan de sættes sammen og blive typegodkendt og endelig skal de godkendes til tunnelkørsel.

Mon ikke et par dage af sommerferien skal bruges til at tage til Århus og Aalborg? Jeg tror det.

Kilde: Danmarks Radio.

Spor på Amager III

Jeg har tidligere været hen ad Islands Brygge og langs Amagerbanen. Hvor Amagerbanen gik i gamle dage ligger nu metroens tredje etape og den åbner d. 28. september 2007 og banen er faktisk godt på vej og fulgte i dens spor for et par uge siden. Det er muligt at følge med på Google Maps, hvor jeg har markeret placeringen af fotografierne.

Først er vi ved Amager Strand Station, som skærer over Italiensvej. Billedet er taget mod syd fra den vestlige side af stationen. Uret går og der mangler kun en nedtælling til næste tog...

Ved følge sporet syd på, så kommer vi til et sidespor ved Formosavej, hvor arbejdskøretøjerne i øjeblikket holder. I baggrunden ses en stibro, der går på tværs af banen. Langs med banen findes der en hel del under- og overgange, der skal gøre det muligt for de omkringboende at komme på tværs af banen.

Her er vi nået til Kastrup Station med Wencks gamle stationsbygning i baggrunden.

Metroen ender for enden af Terminal 3, men togene kommer til at holde helt ude over godsbanen mellem Tårnby og forbindelsen til Sverige (den ses i midten af billedet), der hvor metrotoget holder. Fra perronen kan man komme tørskoet ind i lufthavnen og til stationen Københavns Lufthavn, Kastrup (DSB's station), mens metrostationen bare hedder Lufthavnen. Bag stationen ligger Hilton

Tværs over Øen med regionaltoget til Ørestad og så lige en tur ned forbi Vestamager Station, hvor man kan se den kommende informationstavle med tiderne for turen til Lufthavnen:

Miljøbelastning på tog og vej

De fem store europæiske jernbanegodstransportselskaber Railion, Green Cargo, SBB, SNCF og Treniitalia er gået sammen om en internetside, hvor det er muligt at beregne hvor meget CO2, som en transport udleder: EcoTransIT.

En beregning på at flytte 40 tons gods fra København til Århus viser at toget kun udleder halvt så meget CO2 end en lastbil og det er kun forbi man kun kan køre med dieseltog, hvis der var mulighed for at køre el-tog så ville udledningen være en femtedel. Udover tog og lastbil, så kan man også sammenligne med fly og skib.

Kilde: Railion.

Har - Hareskov Station

Jeg har tidligere omtalt hastighedsnedsættelsen midt i Hareskoven. Den findes fortsat. Hvis man ser efter på nedenstående billede, der er taget fra perronen, hvor togene mod København kører fra, viser at sporskiftet fra det nordgående spor er fjernet.

Nedslidningen af jernbanenettet er tydelig. Næste år renoveres strækningen mellem Svanemøllen og Farum.

Eget foto med en Nokia 6131.

Transportministerens fornemmelser for tog

I Nyhedsavisen d. 24. maj skriver Transportminister Flemming Hansen endnu en gang at Regeringen rydder op efter de sidste 30 – 40 års synder på jernbaneområdet. Men ifølge den sporanalyse, som transportministeren selv har bestilt, så skyldes de største umiddelbarte problemer i dag primært manglende forbyggende vedligehold i perioden 2002 – 2005, altså i den periode, hvor Flemming Hansen har været minister.

Forebyggende vedligehold omfatter skinneslibning, sporjusteringer og målevognskørsler. Aktiviteter som sikrer jernbanenettet på længere sigt og som skal sikre mod pludseligt opståede fejl. Fejl som vi passagerer har oplevet utal af fra 2005 og fremefter

Transportministeren kan ikke løbe fra sit og regeringens ansvar for problemerne på jernbanenettet.

Læserbrev bragt i Nyhedsavisen 29. maj 2007.

DSB's rabatter

Ekstra Bladet har undersøgt om DSB's telefonsalg gør opmærksom på de såkaldte Orangetog (jeg har tidligere omtalt dem), der har erstattet de såkaldte interregionaltog på strækningen mellem København H og Arhus H. Det gør DSB's personale desværre ikke. I stedet henviser personalet passagererne til de almindelige Intercity og Intercitylyn-toge.

DSB's salgsdirektør Bjørn Wahlsten lover bod og bedring:

Det er jo ikke, fordi vi instruerer medarbejderne i ikke at tilbyde de billige billetter. Derfor er det utilfredsstillende, og det vil jeg helt sikkert gøre noget ved nu. Vi må være bedre til at nå ud til medarbejderne og uddanne dem bedre. Men min overordnede anbefaling til passagererne er, at de selv spørger til Orange Tog,

DSB's administrerende direktør Søren Eriksen har tidligere sagt, at DSB skal agere som en kommerciel virksomhed. En uigennemsigtig prisstruktur og medarbejdere, der forsøger at sælge den dyreste rejse. Søren Eriksens målsætning er da nået allerede.

Kilde: Ekstra Bladet.

Højere hastighed på Sydbanen

Trafikstyrelsen er gået i gang med at analyse mulighederne for at togene på Sydbanen mellem Ringsted og Næstved og videre til Vordingborg og Nykøbing Falster kan køre hurtigere. Dette er en del af trafikaftalen fra 2003. I denne aftale står der:

Opgradering af Sydbanen mellem Næstved og Nykøbing
Falster, beslutningsgrundlag udarbejdes 2006.

I dag kan der mellem Ringsted og Vordingborg køres 140 km/t og mellem Vordingborg og Nykøbing Falster (herunder over Storstrømsbroen) 120 km/t. Opgraderingen kan ske via forbedringer af sporet, tilpasninger af togkontrolsystemet og sporskifter og tilpasninger af signalanlæg. Det kan dermed blive muligt for togene at køre op til 180 km/t på strækningen.

Banedanmark har planlagt sporfornyelse på strækningen inden 2009 og eventuelle planer for en opgradering forventes at ske samtidig med.

Beslutningsgrundlaget burde have ligget klar allerede sidste år, men Transport- og Energiministeriet har en tendens til at baneprojekteringen altid tager år længere. Det er utilfredsstillende for os passagerer.

Cyklen og Toget

Transport- og Energiministeriet har fremlagt en ny cykelstrategi:
Flere cykler på sikker vej i staten. I Strategien fremgår enkelte steder mulighederne for sammentænkningen af den kollektive trafik og anvendelsen af cykler, således at man kan tage cyklen til stationen og herefter tage toget. Det hedder i rapporten:

Ved flere store stationer er der dog stadig et potentiale for at forbedre
forholdene. Pladsen er her trang, og der eksisterer derfor ikke mange gode
billige løsninger. Det vil dog i en vis udstrækning være muligt at indtænke
forbedring af cykelparkeringsforhold i forbindelse med større vedligeholdelses-
eller renoveringsopgaver.

Herudover så kan man tage cyklen med i toget:
DSB og andre togdriftsselskaber har udviklet togvogne med mulighed for medtagning af cykler, og på S-togsnettet er det muligt at medtage cykel hele døgnet, idet den tidligere spærretid i myldretidsretningen er ophævet. I Metroen er det også muligt at medtage cykler, men af pladshensyn har det her vist sig nødvendigt med en spærretid i myldretiderne.
Hvad mener staten så, at man kan gøre mere?:

Transport- og Energiministeriets initiativer
• At Trafikstyrelsen i tæt samarbejde med kommunerne, transportoperatørerne og Dansk Cyklist Forbund inden udgangen af 2008 udarbejder et idékatalog til brug for kollektive trafikknudepunkter.

Det er altså ikke mange initiativer, som staten forventer at tage for at kombinere cyklen og toget.

Hvorfor ikke stille krav til alle togoperatører om, at der skal være plads til cykler i togene? Så undgår vi situationer som IC3, hvor der ikke er plads til cykler og hvad mon der sker, når IC3 indsættes på den sjællandske regionaltrafik, hvor mange tager cyklen med?

Staten kunne også sætte gang i en række initiativer der forbedrer kvaliteten og antallet af cykelstativer ved stationerne.

Kilde: Transport- og Energiministeriet: ”Flere cykler på sikker vej i staten”. Pressemeddelelse med link til rapporten findes her.

Tog og CO2

Hirtshals Havn har planer om at bygge en ny godstermnal med tilhørende jernbaneadgang og har fået Rambøll til at lave en undersøgelse om hvor meget CO2, som Danmark kan spare, hvis godsjernbanen anlægges og der laves en daglig forbindelse til hhv. Taulov og Duisburg i Tyskland. Med toget til Taulov kan der spares 6 tons og til Duisburg 21 tons og det er pr. dag. Årligt kan der altså spares omkring 10.000 tons CO2 ved at etablere en jernbaneforbindelse.

Investeringen i den nye terminal forventes at koster 20 millioner. Banen mellem Hjørring og Hirtshals er en lokalbane ejet af Nordjyllands Trafikselskab og det er dermed ikke en statsinfrastruktur. Derimod anlægger staten gerne en motorvej og laver forandringer af hensyn til modulvogntogene.

For mig er det uforståligt at staten overhovedet ikke vælger at tage ansvar for jernbanenettet og miljøet. Det er muligt at spare CO2 udslip, men regeringen prioriterer i stedet lastbilerne.

Kilder: Trafikudvalget, Alm. del - Bilag 430, Trafikudvalget, Alm. del - Bilag 363, Trafikudvalget spørgsmål 205.

Overhalingsspor ved Tommerup

Jeg har tidligere omtalt Trafikstyrelsens planer om et overhalingsspor ved Tommerup. Den gang skulle sporet ligge ved Tommerup Station, men har man fundet ud af man kan flytte det mod Øst. Dermed kan man undgå en del ekspropriationer og støj blandt ejendommene i Tommerup.

Overhalingsporet bliver 850 meter langt og får endvidere sporskiftezoner i hver ende. Sporet skal gøre det muligt for godstogene, der kan have en længde på 750 meter, mellem Skandinavien og Tyskland og internt i Danmark at holde ind og blive overhalet af passagertogene. Den politiske behandling forventes foretaget i slutningen af 2007 og efter anlægsloven er vedtaget vil der gå to år før sporet kan bruges.

Det er mere end et år siden, at forslaget om sporet i Tommerup blev fremlagt. Uden at der er sket noget og nu kommer der et nyt forslag. På vejene kan man sagtens iværksætte forsøg med modulvogntog. Imens mister godstogene fortsat konkurrencekraft. Hvornår begynder Transport- og Energiminister Flemming Hansen at tage jernbanen seriøst?

IC4 - ansøgning om passagerer

DSB for nu endelig ansøgt Trafikstyrelsen om at få lov til at lade IC4 tage passagerer ombord. Ansøgningen skal gøre det muligt at lade toget indgår i et normalt køreplansforløb mellem Århus H og Aalborg. Strækningen er valgt, da IC4-værkstedet ligger i Århus og strækningen ikke er den mest trafikerede.

Senere skal DSB forsøge at lade flere togsæt samle i et tog og det kan medføre nye problemer. og herudover mangler toget at få tilladelse til at køre under Storebælt.

Kilde: DSB.

Svendborg Station

I indlægget På Svendborg Station skriver jeg, at Poul Gernes udsmykkede ventesalen på Svendborg Station i 1984. Thomas Mathiesen fra Svendborg Museum skriver til mig, at Gernes først udsmykkede ventesalen i 1989 - 1990. Det skal hermed være rettet.

Banedanmark er i øvrigt gået i gang med en renovering af de meget nedslidte spor på stationen og i overkørslen på Frederiksgade fornyes. Arbejdet er dog forsinket af at der ligger en gammel katolsk kirkegaard, som arkæologerne først skal undersøge og det kommer til at tage tre måneder mere. Togene kører til Svendborg Vest og her fra er der busser til Svendborg Station.

Kilder: Banedanmark, DR Fyn,

Den Ny Trafikmafia

De to socialdemokratiske folketingskandidater Anders Kronborg og Benny Engelbrecht der begge er stillet op i Sønderjylland har opstillet ti trafikteser for det syd- og sønderjyske område:

1. Flere togafgange. Timedrift i Sønderborg. Halvtimesdrift i Esbjerg.
2. Nye tog, skinner og signalanlæg
3. Bedre og mere fleksibel bustrafik – giv kommunerne friere muligheder
4. Billigere billetpriser – flere rabatordninger
5. Kompenserende investeringer til udkantsområderne for Fehmern bro og andre fremtidige kæmpeprojekter
6. Havne og færger skal placeres centralt i fremtidens transport og logistik
7. Gratis cykler med toget uden for myldretiden
8. Langt billigere miljørigtige biler i udkantsområderne
9. Fly nu og i fremtiden til og fra København – hurtige forbindelser fra Esbjerg og Sønderborg til København
10. Løsning af den europæiske flaskehals – trafikforbindelser over grænsen til Hamborg skal udvides.

På hjemmesiden trafikmafia.dk kan du læse mere om teserne og deltage i debatten.

Her på Infrastruktur vil jeg løbende følge udviklingen komme nærmere ind på de enkelte emner.

Kilde: Dansk Politik

Fra Hillerød til Helsingør

På Gilleleje Station blev der i weekenden lagt et nyt sporskifte, således at togene på hhv. Gribskovbanen (GDS) og Hornbækbanen (HHGB) uden problemer kan fortsætte mod hhv. Hillerød og Helsingør.

Dermed kan lokalbanetogene i Nordsjælland køre i en ring fra Hillerød via Snekkersten og Helsingør til Gilleje og derfra tilbage til Hillerød.

I løbet af 2008 forventes det, at togene kan fortsætte i løb fra Helsingør til Hillerød via Gilleleje. Så skal man huske at vælge det rette tog på Helsingør, ellers kommer man over Gilleleje med Lokalbanens nye gule togsæt.

Gribskovbanen kom til Gilleleje i 1896 og i 1916 åbnede banen fra Helsingør. Læs mere om Gilleje Stations historie her.

Kilde: Movia.

Lidt større tilfredshed med DSB

Passagererne i den største dansk- og statsejede togvirksomhed DSB er blevet mere tilfredse. Det viser en ny undersøgelse fra KundeBarometer. På en skala fra 1 til 5 opnår DSB karakteren 3,63 og det er en stigning på 0,4 eller 8 procent i forhold til sidste måling, der blev foretaget for et halvt år siden.

Vinteren er også en bedre tid for DSB. Sommeren medfører altid problemer med solkurver og andet.

Kilde: TV2.

7- Eleven på stationen

Kampen om at vinde Øresundsudbuddet, der også omfatter Kystbanen, antager mere og mere mærkelige former, gratis kaffe, bemandende stationer og videoovervågning er nogle af de ting, som passagererne kan fornøje sig med og nu trumfrer DSBFirst (DSB's selskab der byder på strækningen) med at omdanne stationskioskerne til 7-Elevenkiosker.

Det er kioskerne på Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Nivå, Kokkedal, Rungsted Kyst og Tårnby stationer der bliver ombygget til 7-Elevenkiosker. Det er dog ikke alle kioskerne der bliver døgnåbne, det bliver kun Helsingør, Kokkedal og Tårnby, der får den fornøjelse. De nye kiosker skal både sælge franske hotdogs, aviser og billetter og de nuværende ansatte skal overføres fra DSB til 7-Eleven.

Det er i øvrigt en del af DSB's nye strategi for DSB Detail, som skal kommercialiseres endnu mere. Det kræver større overskud og længere åbningstider på nogle stationer.

I forvejen har DSB samlet billetsalg, minibarer og kiosker i de nye Kort og Godtbutikker, lukket restauranterne og nu skifter de så navn til 7-Eleven. Der er ikke meget etat over DSB længere.

Kilde: DSB.

IC4 - fortsat uden passagerer

Den endeløse saga om DSB's nye IC4-togsæt fortsætter. Efter at der have utallige problemer med teknikken for at få dem til at køre, så er det nu problemer med softwaren der holder toget væl fra at tage passagerer med om bord. I følge Berlingske Tidende, så er problemet at man har rettet i softwaren på flere togsæt, så man nu ikke ved helt hvilken version, der er den gældende.

Ansøgningen til Trafikstyrelsen om at indsætte et togsæt i almindelig drift mellem Århus H og Aalborg mangler DSB i følge Trafikstyrelsen fortsat at indsende. Herefter skal DSB indsende en ansøgning om en typegodkendelse, der bl.a. kræver at togsættene har været en tur under Storebælt herunder så skal man kunne samle togsættene og dette kræver fire togsæt.

Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde, men problemerne for IC4 fortsætter. Hvornår vi kan sætte os i togene står fortsat ubesvaret. Men DSB er da holdt op med at sætte tidsgrænser. Mens problemerne med IC4 fortsætter, så må regionaltogspassagerne på Sjælland fortsat anvende gamle Bn-vogne.

Når IC3 kobles sammen

Her findes en kort film, hvor man kan se, hvad der sker når to IC3-togsæt kobles sammen.

Togsurfer død

En farlig leg er begyndt at brede sig blandt unge mennesker: De kravler op på togene og forsøger at surfe med toget. Men frirumsprofilen (altså den plads der er fra toget til broer eller signaler) på oven på et tog er ikke særlig stor og det betød at en ung mand (efter kommentarerne på YouTube, så er der ham her) fra Vestjylland blev dræbt lørdag aften ved Tarm på strækningen mellem Lem og Ringkøbing. Lokomotivførerne har ingen mulighed for at se om der er folk oven på toget, så derfor gik der også en del tid, før det blev opdaget.
Både DSB og Arriva oplever flere og flere af denne slags forsøg og det er ikke det eneste problem, som togselskaberne oplever, også dyr og mennesker på sporet skaber problemer, som jeg tidligere har skrevet om.

Prøv at se videoen. Det er fuldstændig uforståeligt for mig, at man overhovedet forsøger det der. Toget kører omkring 12o kilometer i timen og man er død hvis man falder af.

Kilde: DR (der i øvrigt kalder lokoføreren for en togfører. Arriva anvender ikke togførere og det kan faktisk være noget af problemet fordi togfører står på perronen og giver signal til kørsel og demed har et andet overblik end lokomotivføreren, som skal føre toget.

Jernbanen nr. 2/2007

Dansk Jernbaneklubs medlemsblad Jernbanen er netop udkommet med årets anden udgave. Jernbanen består af en stor Ajour del, der gør en up to date med nyheder fra jernbanens verden om f.eks. aktuelle banearbejder, godsoperatørernes problemer, nyt fra veteranjernbanerne og lidt fra udlandet. Med dette nummer følger også et særligt Ajour Index 2006, der viser de kommercielle operatørers beholdninger af jernbanemateriel pr. 31. december 2006. F.eks. ejer Hærens Operative Kommando 20 vogne af typen 473 3/Slmmps og metroen har 34 togsæt.

På mange nedlagte jernbanestrækninger er der anlagt cykelstier og Peter Mazanti Albertsen har været på "Konebanen", der gik mellem Herning og Viborg (en historisk artikel findes i Jernbanehistorisk Årbog 2006, som jeg har anmeldt her). Det er faktisk interessant, hvo r lidt der er forandret på noget af strækningen, specielt stationsanlæggene findes fortsat med perronforkanter og pakhuse. Strækningen kaldtes konebanen, da billetsalgsstederne stort set kun blev betjent af banearbejdernes koner.

I februar hærgede Kong Vinter i nogle dage og det betød store opgaver for lokalbanernes folk og lokomotiver og det fortæller en meget billedrig artikel af Ole-Chr, Munk Plum om. Den lille by Sundsøre på Sallings østkyst med færgeforbindelse til Hvalpsund har tidligere haft en kort jernbane, hvor vogne fra Hvalpsund kunne færges over og losses ved et pakhus. Dette pakhus er lokale ildsjæle i gang med at genopbygge, hvor der også anlægges en ny sporforbindelse til færgelejet og så er der plads til en række godsvogne. Det sted er nok en om vej værd, næste gang man skal til Sallingområdet.

I Kosovo kæmper NATO-styrker og FN fortsat med at sikre ro mellem serbere og kosovoalbanere og sikre at landet kan komme op fode igen. En del af dette arbejde er en genopbygning af Kosovos jernbanenet med bl.a. gamle norske GM-lokomotiver (der ligner de danske MY og MX-lokomotiver) og svenske personvogne. Togselskabet har haft en dansk chef og deres design er da også inspireret af DSB's lokomotivdesign (se et billede hos Bahnnews Austria). I dag drives der togdrift tværs gennem landet, men der er udviklingsplaner for flere og bedre baner, der bl.a. skal gøre det lettere at få godstrafikken rundt.

Hvis man er interesseret i jernbaner, så er Jernbanen et must.

Jernbanen nr. 2/2007. April 2007. Udgives af Dansk Jernbaneklub. Pris i løssalg kr. 75.

Med Arriva over Storebælt

Den jyske togoperatør Arriva planlægger at indsætte en forbindelse mllem København H og Århus på hverdage med en tur i hver retning både morgen og eftermiddag. Forbindelsen er målrettet forretningsfolk og prisen forventes at være kr. 150.

Arriva har modtaget de nødvendige jernbanekanaler på den i øvrigt meget trafikerede hovedstrækning i Danmark. Når Arriva beslutter sig for at iværksætte projektet, så går der tre til fire måneder før togene begynder at køre. Formentlig kommer det til at ske med virkning fra køreplanskiftet 2008 med mindre at Arriva vinder udbuddet over Øresund, så udsættes indsættelsen.

I modsætning til DSB, så indsætter Arriva dette tog i såkaldt fri trafik, hvor der ikke er krav om fri og åben adgang til togene. Dermed er Arriva på denne strækning ikke underlagt særlige krav om f.eks. ungdomsrabat og det er formentlig derfor at priser er så lav og den svarer til de Orangepriser, hvor en tilsvarende billet koster kr. 60.

Det bliver interessant at følge Arrvas indtog på denne strækning. Man må håbe at det ikke bliver med Arrivas skinnebuslignende togsæt. Men det største problem bliver formentlig at billetterne kun kan anvendes til Arrivas tog. De gange jeg har været i Århus til kundebesøg, så har det været svært at nå et bestemt tog. DSB kører fra Århus H til København H hver halve time og den fleksibilitet betaler jeg gerne ekstra for.

Kilde: 180 Grader. Berlingske Tidende.

Forsinkelser

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har i et svar til Folketinget angivet hvor mange timer, som vi togpassagerer har været forsinket siden 2001:

År Forsinkelser i antal timer (mio.) i alt
2001 2,30
2002 2,03
2003 2,37
2004 2,75
2005 3,49
2006 4,27

Antallet af forsinkelserne er altså steget markant og det fremgår da også af Banedanmarks analyse, der danner grundlaget for den nyeste trafikaftale fra sidste efterår (jf. et tidligere indlæg):

Der er gennem flere år, og specielt i perioden 2002 – 2005, foretaget et utilstrækkeligt forebyggende vedligehold, som bl.a. omfatter skinneslibning, sporjustering, ultralydsmåling og målevognskørsler. Disse aktiviteter er nødvendige for, at funktionaliteten kan opretholdes på længere sigt. Den utilstrækkelige vedligeholdelse har således ført til et snævert fokus på akut afhjælpning af kritiske fejl, mens den planmæssige udbedring af fejl under udvikling har været nedprioriteret. Derved blev der samlet set akkumuleret et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb af et omfang, hvor skinnefejl blev stadigt hyppigere og mere alvorlige. Virkningen heraf er slået hurtigt igennem i form af regularitetsforringelser i 2003-2005.

Det er klart, at den nuværende regering har en stor del af ansvaret for de forsinkelser, som vi oplevede sidste år og det fremgår da også klart af analysen fra Banedanmark, men det forholder ministeren sig ikke til.

Kilde: Transport- og Energiministerens Svar på Spørgsmål 4121. 9. maj 2007.

Fjernsyn i S-toget

Som tidligere omtalt, så kommer der nu fjernsynsskærme op i S-togene. i første om gang er der tale om et togsæt, der er indsat på strækningen mellem Høje Taastrup og Holte, altså linjerne B og B+. Danmarks Radio leverer nyheder og underholdning og herudover kommer der informationer fra DSB S-tog og reklamer.

Hvis man ikke vil forstyrres, så kan man sætte sig i de kupéer der ligger tættest på førerrummene, her kommer der nemlig ikke skærme op.

Jeg troede egentlig at det ville være TV2 News, der ville blive vist. Jeg er måske lidt gammeldags, men hvad skal det egentlig til for? Forhåbentlig kommer der ikke lyd på. Jeg skal nok anmelde oplevelsen af fjernsyn i S-toget.

Kilde: DSB.

Metroens passagerer

Metroens passagererantal er stigende og det sker især på det stationer, hvor der sker udvikling i form af nye forbindelser og bygningsværker. Stationen DR-Byen er vokset med omkring 20 pct. i løbet af det sidste år en periode, hvor Danmarks Radio har taget DR-Byen i brug og på Vestamager Station, hvor vejen syd om byen, Otto Baches Allé, er åbnet. Men her er da indtil videre kun 500 passagerer dagligt.

I uge 18 var der 742.000 passagerer i metroen og i hele april var der omkring 3 millioner passagerer.

Det sammenholdt med de mange nye passagerer på Ringbanen viser at investeringer i jernbanen betaler sig. Det vidste den socialdemokratiske regering i 1990erne, mens den nuværende regering fortsat ikke prioriterer nyinvesteringer i jernbanen.

Kilde: Metroens Ugebrev - uge 18, Metronyt Maj.

Spor på Amager II

Jeg har tidligere været på jagt efter jernbanens spor på Amager og fulgte her linjen på tværs af Amager og over til Amagerbanen. Men langs Islands Brygge har der også været jernbane og det skal vi se på i det følgende:

Sporanlægget på Islands Brygge er opdelt i to: Et sæt af spor langs kajen og et langs gaden. Her ser vi anlægget langs kajen og ved anlægget af Havneparken har man valgt at lade sporene ligge og man har også placeret en godsvogn, der indeholder Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkivs faste udstilling,

Fra Islands Brygge gik der her et spor på tværs af Halfdansgade og langs med Snorresgade. sidesporet betjente bl.a. OTA og en række andre fabrikker. Et billede af selve sidesporet kan findes her.

Langs med det gamle sidespor findes faktisk også en gammel godsvogn. Den står placeret inde på Scan-Shippings grund.

Her er vi så for enden af Islands Brygge, hvor sporene ender.

Her er vi i sporene langs med vejen, hvor sporet går over en vægt, hvor Københavns Havnemølle (det hedder i dag Läntmannen Mills) tidligere oplagrede korn, men som i dag anvendes til fester mv. under navnet Silo52.

Billederne er taget med en Nokia 6131.

Enghave Station

Trafikstyrelsen har fremlagt et idéoplæg til en renovering af Enghave Station. I dag fremtræder stationen noget mørk (den eksisterende udsmykning er i øvrigt betalt af Carlsberg en gang i 1980erne) og ved det nordlige spor ligger den gamle sporforbindelse til Carlsberg.

Det er planen er forlægge S-banens nordlige spor mod nord, for at kunne lavere en bredere perron. Samtidig skal perronen forlænges under Vesterfælledvej, så der bliver plads til trapper og escalatorer på begge sider af broen. Det kommer til at give bedre forbindelse til den nye bydel på Carlsbergsgrunden. For enden af Sønder Boulevard er nemlig planen at anlægge en plads, som adgang til den nye bydel. Mod Enghavevej udvides broen, så der bliver plads til en ny bredere busperron (som den der er anlagt ved Valby Station) og der kan indrettes en stationsbygning. Der vil også fortsat være adgang fra Sønder Boulevard.

Adgangsvejene beklædes med glas og der laves et stort nyt perrontag, der kommer til at bølge over hele perronen.

Anlægsperioden forventes at være halvandet til to år og det vil koste 140 millioner.

Mon ikke det er prisen, der kommer til at reducere projektet. Regeringen har generelt ikke proriteret nye investeringer i jernbanen.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Københavns Havn til Prøvestenen?

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen foreslår nu, at Københavns Havn skal flyttes fra Nordhavnen og til området omkring Prøvestenen. I første omgang gælder det en screeningsundersøgelse af om det kan betale sig at flytte containerterminalen.

Flytningen skal medføre at de eksisterende havneområder kan omdannes til kontorer og boliger, dels som det sker med området ud for Århusgade. Denne omdannelse skal finansiere statens andel af bygningen af metroringen.

Problemet er jo at Prøvestenen mistede en jernbaneforbindelse da Amagerbanen blev lukket (omtalt i mit indlæg Spor på Amager).

Her ender sporet til Prøvestenen og kan følges omkring en kilometer ind mod Amagerbro Godsstation.

Det strider mod al sund fornuft at forsøge på at placere en containerterminal langt væk fra godsspor. Den kunne man placere den nede ved Øresundsbroen, hvor det sådan set er Lufthavnens plan at bygge en Airport Business Park, med netop plads til en containerterminal. Her slipper man også for trafikproblemer og der ligger en jernbane lige ved siden af.

Kilde: Stand by.

Pendlergaranti S-tog

Jeg har tilidgere omtalt DSB nye Pendler Rejsegaranti og i denne uge tikkede de første penge ind på min konto: kr. 30 og det skyldes at S-togene på strækningen mellem Svanemøllen og Farum (hvor jeg er tilmeldt, da jeg arbejder i Kirke Værløse en bustur væk fra Værløse Station) ikke levede op til DSB's rettighedsgaranti:

Dermed var togene i januar og februar en procent under garantien og udløser 1 procent af abonnementskortets pris i kompensation, dog altid mindst 15 kr.

Jeg har så tilgode at opleve et meget forsinket fjerntog, så jeg har kan få udbetalt kompensation. Men det kommer jo nok.

Udvidet ungdomsrabat

Folketingets partier har - efter lang tids pres fra Socialdemokraterne, der har fremsat beslutningsforslag B47, sidste år nedstemte regeringen og Dansk Folkeparti et tilsvarende forslag - besluttet at udvide den eksisterende ordning for studerende således at alle studerende, der er berettiget til SU kan rabat på sine rejser, hvis man køber enten et DSB Wildcard eller et Arriva4you.

Ordningen finansieres ved at priserne stiger med kr. 25, så et DSB Wildcard kommer til at koste kr. 200 og et Arriva4you omkring kr. 175.

DSB forventer at omkring 40.000 flere vil købe et rabat. I dag har 140.000 unge et DSB Wildcard og det har generet tre millioner rejser og en omsætning på 300 millioner kroner i 2006.

Kilder: DSB, Transport- og Energiministeriet.

Ringbanen

Der er kommet mange nye passagerer på ringbanen efter at DSB S-tog indførte en ny køreplan med 5 minutters drift og med åbningen af Ny Ellebjerg Station.

I marts 2007 kørte 37.000 passagerer hver dag på ringbanen. Før Ny Ellebjerg Station åbnede var der 10.000 færre passagerer.

Det viser at ombygningen, som den daværende socialdemokratiske regering i slutningen af 1990erne iværksatte, er en succes og at investeringer i jernbaner rent faktisk kan gøre en forskel.

Kilde: DSB.

Stationsparkering

Der er flere og flere pendlere, der tager bilen til den nærmeste station og her fra tager toget til København. Derfor planlægger DSB at udvide antallet af parkeringspladser ved stationerne. Jeg har tidligere skrevet om samme emne her.

I 2007 anlægger DSB 30 pladser i Ringsted og 50 pladser i Roskilde. Samtidig anlægger Roskilde Kommnune pladser ved Trekroner Station. Herudover er der planer ved en række andre sjællandske stationer.

Kombinationen af transportformerne er central for at undgå at motorvejene sander til i biler.

Forældet sikringsanlæg i Esbjerg

I Esbjerg findes fortsat et gammelt sikringsanlæg, der medfører 40 procent af forsinkelserne i afgangene fra Esbjerg Station. Anlægget skulle have været udskiftet i 2004, men af en eller anden årsag (jeg gætter på Banedanmarks stramme budgetter) er dette ikke sket.

Det fremgår af Signalanalysen fra 2006:

Sikringsanlægget i Esbjerg er i meget dårlig stand, og det udvendige
udstyr er rustent pga. saltholdig luft. Dette anlæg kræver en
omgående handlingsplan til forbedring af forholdene og en egentlig
udskiftning vil sandsynligvis være nødvendig.

Men den omgående handlingsplan er åbenbart ikke fremkommet. Det skriver JyskeVestkysten i dag.

Fra Esbjerg Station går skinnerne til Bramming og Varde og til den gamle Esbjerg Havnestation, hvor man i gamle dage rejste til England med bådtoget Englænderen. CFL Cargo kører godstog til Esbjerg med spånplader en gang om ugen.

Kilde: JyskeVestkysten.

Fra toget til gaten

Nu handler denne blog ikke om fly eller lufthavne (det kan man læse en del om hos Andreas Krog), men i det nye nummer af Fokus Øresund, der udgives af Øresundsbro Konsortiet, er der en artikel om Malmö Airport, som tidligere hed kaldtes Sturup. Det interessante i denne forbindelse er planerne om en ny banestrækning fra den eksisterende bane mellem Malmø og Ystad til selve lufthavnen. I dag findes der kun en buslinje Flygbussan mellem lufthavnen og Svedala, som går 26 gange om dagen og den passer med togene på Svedala station. Turen til lufthavnen tager 12 minutter. Malmö Airport satser på at være Øresundsregionens lavprislufthavn.

Men en baneforbindelse, som lufthavnen håber kan åbne i 2015, så vil der være mulighed for en direkte forbindelse med København Lufthavn, Kastrup og til Malmø Airport.

På den anden side af København ligger Roskilde Lufthavn, der er for øjeblikket ikke anvendes til almindelig kommerciel luftfart, men det kan den jo komme til, hvis politikerne giver lov. Men hvis man kan udvide Roskilde Lufthavn og anlægge en bane de tre til fire kilometer, der er fra den eksisterende bane mellem Roskilde og Køge, så får man muligheden for at passagererne let kan skifte mellem regionens tre lufthavne med direkte togforbindelser.

I Kastrup Lufthavns godsområde (ved Kystvejen) planlægger lufthavnen i øvrigt en Airport Business Park, hvor gods kan omlades mellem skib, fly, lastbil og jernbane. Interessant projekt og det bliver spændende at se hvornår det går i gang. Den nye terminal kan være med at sikre mere gods på skinnerne.

Danmark - Italien

I løbet af de sidste par år er trafikken mellem Danmark og Italien steget med omkring 50 procent. Det er heltog, der kører mellem Taulov og Milano og mellem Verona og Taulov i alt 15 gange om ugen, er årsagen til stigningen og den skyldes vejafgifterne i Tyskland og i Schweiz og den generelle økonomiske vækst i Europa.

Udfordringen for Railion er fortsat at man kører igennem en del lande, som har forskellige regler for togtransport og forskellige kvalitetskrav. Hvis jernbanetrafikken fortsat skal have sin del af den øgede godsmængde, så kræver det et integreret godssystem. Hvem ville køre lastvogn, hvis man skulle skifte benzintank ved hver landegrænse?

Det tager lidt over et døgn for toget at køre ruten fra Italien til Danmark.

flere tog til Gedser

Jeg har i et tidligere indlæg beskæftiget mig med mulighederne for at komme med toget til Gedser. For øjeblikket går der tog til Gedser en gang i døgnet, nemlig med afgang fra Kh 8.42 og ankomst Ge 10.44 og med returløb, afg. Ge 10.58 og ank. Kh 13.00.

Fra 14. maj indsætter DSB et aftentog, der har forbindelse med færgen til Rostock kl. 17.00. Det er tognr. 1253 mandag - fredag og retur med tognr. 4264. Toget kører kun i sommerperioden og sidste tog kører d. 28. september 2007.

Om søndagen sker med forbindelse med færgen kl. 19.00 og en forlængelse af tognr. 1261 og retur med tognr. 1252. Dette tog er planlagt frem til køreplanskiftet i starten af 2008.

Der er tale om forsøg, som skal vise om der er passagerer til Gedserbanen.

Kilde: DSB.

Spor på Amager

Jeg har i et tidligere indlæg beskæftiget mig med de synlige sporrester af Amagerbanen. Men der findes flere steder rester af sporanlæg fra forskellige sporanlæg. Den samme tur blev gået i 2002 og den kan man følge her - Den gang fandtes der en hel del flere rester. Om den originale amagerbane kan man læse om her.

Vi starter med forbindelsen til Sjælland, hvor jernbanebroen en gang gik langs med Langebro og langs med Kalvebod Brygge og ind til sporarealerne ved Københavns Godsbanegaard. Faktisk er vi ikke på Amagerbanen men på en del af Københavns Havnebane, der blev nedlagt ved lov nr. 410 af 22. maj 1996.

Her står vi i gården til FDB's gamle centrallager, som lå her ind til FDB flyttede til Albertslund i 1957. I dag ligger her boliger og forskellig småindustri.

Her krydser vi Artillerivej og i baggrunden kan vi så småt se, hvor metrobanen til Vestamager dukker op.
Her er vi nået til Amager Fælledvej og vi står her med retning mod Islands Brygge inden vi kommer ind i bebygget område langs med Svinget.

Her er vi nået om på den anden side af Amagerbrogade og stien er faktisk anlagt midt mellem jernbanesporene og her kan vi se en sporskifte. Da Amagerbanen havde passagerdrift lå her passagerstationen. Persontrafik ophørte i 1938, men blev genoptaget under krigen og ophørte endeligt i 1947.

På skiltet står Jernbaneklubben Amagerbro, som en gang kørte med veterantog på den gamle amagerbane og nu står vi på den gamle godsstation, på dele af området står nu en række barakker for husvilde, mens resten henligger som overgroet sporareal, som det også fremgår af nedenstående billede.

Ganske interessant så står der fortsat store lysmaster, så der mangler kun et par godsvogne, så ville godsstationen ligne sig selv igen.

Her ligger et sporskifte, hvor banen fordeler sig mod Kastrup og Dragør (selve Amagerbanen) og mod Prøvestenen. Vi skal følge sporene mod Prøvestenen.
Her er vi på Oliehavnsbroen, hvor der tidligere var jernbaneforbindelse til Prøvestenen. Der findes fortsat en del sporareal og nord for området lå der tidligere et industriområde, hvor også kan findes forskellige spordele.

Her ser vi amagerbanens tracé mod nord fra Lergravsvej. Til højre findes vejen Ved Amagerbanen.

Her ser vi udover metroens banegrav, hvor togene for øjeblikket vender.

Til slut finder vi Øresund Station, hvor metrotogene til efteråret vil køre mod Vanløse og med Lufthavnen hvert femte minut.

IC4 - problemer med dørtrin

Driftsstarten på IC4 nærmer sig. Trafikstyrelsen afventer nu en konkret ansøgning fra DSB og AnsaldoBreda. Men der udestår fortsat et enkelt problem med dørtrinene, som ikke følger perronen korrekt. Når dette problem er løst, så kan passagererne vælte ind i togene på strækningen mellem Århus og Aalborg.

Kilde: Ing.dk.

DSB 2006

I torsdags fremlagde DSB sit regnskab for 2006 og det viser endnu en gang en stigning både i passagertallet og i resultatet.

Resultatet kom over 1 milliard til 1.008 millioner og antallet af passagerer steg med 5 pct., som fordelte sig med tre procent øst for Storebælt, 5 procent vest for Storebælt, rejserne over Storebælt steg dog kun med 1 procent og resulterede i et fald i DSB's markedsandel over Storebeælt på 1 procent. Det skyldes de politisk regulerede priser for biltrafikken, der blev sat ned i 2006, lavprisfly til Aalborg, som igen skyldes bortfald af passagerafgifterne på indenrigsflyvningen og så naturligvis problemerne med spor og signaler. Det er klart at DSB kommer under et krydspres mellem politikernes ord og deres handlinger. Reelt set så prioriterer folketingsflertallet ikke jernbaner, men de langt mere forurenende transportformer som biler og fly.

Transporten over Øresund er steget med 19 pct. og den øvrige internationale trafik er steget med 4 procent. For DSB S-tog, så faldt antallet af passagerer med 49.000. Det skyldes bl.a. sporarbejder på Hillerød-banen og naturligvis den dårlige infrastruktur.

Ringbanen har fået 7 procent flere passagerer og fra 2004 er antallet af passagerer steget med cirka 35 procent. Samtidig er antallet af passagerer steget på strækningen mellem Vejle og Århus, som kan henføres til åbningen af Hedensted Station. Det viser at de investeringer som den socialdemokratiske regering vedtog i sine sidste år rent nytter noget. Aktive investeringer i jernbanens kapacitet sikrer flere passagerer.

Som en del af de eksisterende trafikaftaler, så skal der igen i år trækkes ekstraordinært udbytte ud af DSB i år bliver det 324 millioner og samtidig skal DSB levere halvdelen af sit overskud i udbytte til staten. Dermed får staten samlet set 775 millioner i udbytte fra DSB og hvis vi lægger den betalte skat (282 millioner) oveni, så får staten mere ind fra DSB, end DSB har i overskud eller omkring 25 procent af hvad DSB får fra staten i kontraktbetaling.

230.000 forsinkede tog

Sidste år var der 230.000 forsinkede DSB-tog og det er en stigning på 13.000 i forhold til 2005. Det viser et svar til Folketinget fra Transport- og Energiminister Flemming Hansen.

Stigningen er resultatet af det foretaget et "...utilstrækkeligt forebyggende vedligehold, som bl.a. omfatter skinneslibning, sporjustering, ultralydsmåling og målevognskørsler." der foregået i særligt perioden 2002 - 2005. Citatet er hentet fra Banedanmarks egen sporanalyse, jf. mit indlæg Om Trafikaftalen. Det er altså den siddende regerings ansvar at vi passagerer blev så meget forsinkede sidste år.

Kilde: Berlingske Tidende.

DSB's direktører

Den statsejede togtransportør DSB har efter et halvt år søgen endelig fået en ny administrerende direktør, efter Keld Sengeløvs pludselige dødsfald, sidste år. Det er den i forvejen konstituerede direktør Søren Eriksen, som bestyrelsen har valgt som ny adm. direktør.

Søren Eriksen er 38 år og kom til DSB som koncerndirektør med ansvar for bl.a. økonomi i 2002. Tidligere har Søren Eriksen været direktør i TDC.

I forbindelse med udvælgelsen af den nye direktør har DSB også undersøgt sin eksisterende organisation med henblik på en kommende omdannelse til aktieselskab og eventuelle salg af aktier. Det er formentlig disse overvejelser, der har resulteret i at direktøren for DSB's internationale satsning, international direktør Jens Otto Daugaard, fratræder ved udgangen af denne uge.

Torsdag d. 29. marts fremlægger DSB sit årsregnskab for 2006, så mon ikke at vi der hører mere om organisationsændringer mv. Mit gæt er at DSBFirst kommer til at være omdrejningspunktet for DSB's internationale strategi. Hovedkvarteret for DSBFirst er i forvejen placeret i Malmø og DSB's internationale aktiviteter består af to opgaver i Sverige: Begge opgaver er organiseret under datterselskabet DSB Sverige AB.

Kilder: DSB, Epn.dk.

IC4 - nu med passagerer

DSB's IC4-togsæt er efterhånden været igennem de fleste tekniske testkørsler og snart er det tid for at passagererne kan benytte togene.

Når den tid kommer, så udgiver DSB en særlig køreplan for togene mellem Århus og Aalborg, der skal fremføres med IC4.

Det glæder jeg mig til, så er der en god årsag til at komme til Aalborg.

Kilde: DR Nordjylland

Carlsberg bliver på skinnerne

Bryggeriet Carlsberg, der i Danmark fremover kun vil brygge øl på sit bryggeri i Fredericia (når man kører mod Vejle, så kan man til højre lidt efter Fredericia se bryggeriet og med placeringen tæt på banen, så har Carlsberg da også anvendt skinnerne til transport af øl og råvarer mellem bryggeriet og lageret ved Høje Taastrup (togforbindelsen til bryggeriet i Valby blev lukket for en del år siden og resterne af sporet findes ved Enghave Station).

Men med de tidligere høje priser for Railions brug af kombiterminalerne (omtalt bl.a. i indlægget Ny tider for kombiterminalerne) har Railion ikke været konkurrencedygtig i forhold til den meget mere miljøbelastende biltrafik og aftalen var sagt op til 1. april.

Det er imidlertid lykkedes Railion og Carlsberg at nå til enighed om en ny aftale, der også fremover flytter øllet med toget. Fremover vil der dog kun være en daglig afgang, men dette tog kan Carlsberg fylde op selv.

Carlsbergs aftale viser, at det er muligt for toget at være konkurrencedygtige mod biltransporten, men det kræver bedre betingelser for jernbanen. F.eks. er det i Danmark væsentligt dyrere for at køre godstog end det er i f.eks. Norge eller Sverige. Det viser en undersøgelse, som European Conference of Ministers of Transportation (ECMT) har lavet. En togkilometer koster i Danmark 3 euro, hvor den i Sverige koster mindre end 1 euro.

Kilde: Carlsberg. ECMT: Train Access Charges.

TV i S-toget

Den danske it-virksomhed Mermaid Technology skal levere en intelligente skrærme til S-togene. Skærmene skal gøre det muligt for os passagerer at se nyheder, reklamer og trafikinformationer fra DSB i togene og på stationerne. På Østerport Station findes der i dag en skærm, der viser reklamer, men mon det er denne form, der skal udvides er ikke helt godt at vide. DSB fortæller ikke noget konkret og Mermaid Techology fortæller formentlig historien for at få et godt salg af sine aktier i forbindelse med sin børsnotering.

Vi passagerer kan så glæde os til at se TV2 News, mens vi venter på at komme ind på stationerne.

Kilder: Idag.dk, Mermaid Technology. Foto: René Strandbygaard.