tirsdag, juli 31, 2007
Det sidste Y-tog
Helsingør st. afg 10:12.
Hornbæk 10:46.
Dronningmølle 10:54.
Gilleleje ank 11:02. afg:11:34
Græsted: 11:42.
Kagerup:11:57.
Hillerød ank:12:07 afg:12:12.
Kagerup:12:27.
Tisvildeleje ank 12:59. afg:13:35.
Kagerup:14:15.
Hillerød:14:24. afg:14:26.
Skævinge:14:47.
Frederiksværk:15:00.
Melby:15:06.
Hundested: ank.15:20.
Toget videreføres til Hundested Havn.
Det koster kr. 50 for at komme med særtoget og man kan læse mere hos Dansk Jernbane-klub.
mandag, juli 30, 2007
DSB EA til Bulgarien
Nu drejer det sig om 6 elektriske EA-lokomotiver, som er blevet solgt til den bulgarske operatør Lukoil Neftochim Bourgas og lokomotiverne skal anvendes til transport af olie i Bulgarien. Bulgarien har nemlig den samme type 25 kv 50 Hz (jf. hjemmesiden Kørestrøm) som Danmark har.
Kilde: Bahnnews-Austria og Railorama.
søndag, juli 29, 2007
Fra Lyngby til Hillerød
Det skyldes at denne strækning har ældre elektromekaniske sikringsanlæg, der kan stoppe et tog, der kører forbi et signal, der viser stop, men ikke kan bremse et tog, der kører for stærkt. Og Banedanmark mener, at Trafikstyrelsen vil godkende at hastigheden sættes op.
I 2008 foreligger der et beslutningsgrundlag, således at Folketinget kan vedtage udskiftningen af signalsystemet. Omkring 2o14 kan systemet så være i drift på Nordbanen, da denne strækning bliver prøveklud, for som det hedder i Signalanalysen fra 2006:
Den planlagte fornyelse af Lyngby - Hillerød vil blive gennemført som pilotprojekt før den totale udskiftning af signalsystemerne på S-banen gennemføres. Strækningen Lyngby - Hillerød opererer i dag med ældre elektromekaniske sikringsanlæg, som trænger til at blive fornyet. Samtidigt betyder placeringen på den nordlige del af S-banenetværket, at det er en ideel teststrækning i forbindelse med fornyelsen af signalsystemet, idet testning og installation kan foretages uden direkte indvirkning på de centrale strækninger. Dette giver mulighed for, at få funktionalitet og sikkerhedsgodkendelser på plads. Udrulningen af et nyt signalsystem til S-banen er estimeret til at vare tre år.
Berlingske Tidende anvender betegnelsen "bumle" om hastigheden på 80 til 100 km/t. Det er en devaluering af ordet. Bumle sker ved 40 km/t.
Skinnerne på Nordbanen er i øvrigt udskriftet i 2006, så her vi videre ved næste problem for jernbanen.
Kilde: Berlingske Tidende.
torsdag, juli 26, 2007
841.254 over Øresund
Antallet af passagerer der kører over Øresundsbroen stiger og stiger. I juni måned havde togene over Øresund 841.254 passagerer. Det er 29 pct. flere end i juni 2006.torsdag, juli 19, 2007
Arriva vinder i Storbritannien
Kilde: Epn.dk, Department of Transportation.
6 togsæt
Vi har selvfølgelig spurgt os selv, om vi har været dumme, og om man virkelig kan køre den køreplan med 43, men selv med den mest positive tilgang til spørgsmålet, må vi konstatere, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre.
Men DSB's økonomidirektør Bartal Kass afviser beskyldningerne:
DSB har naturligvis afgivet et tilbud, der er realistisk, og som hænger sammen. Det skal der ikke herske den mindste tvivl om, og det har udbudsmyndigheden (Trafikstyrelsen, red.) jo også været enige med os i.
Med den mindre reserve så forudser Arriva, at der vil komme mange aflysninger og forsinkelser, når DSBFirst overtager driften.
Indtil andet er bevist, så må DSBFirsts tilbud hænge fornuftigt sammen både økonomisk og i forhold til driftssikkerheden.
Det er i øvrigt interessant, at det lige netop er 6 togsæt, som Arriva mener, at der er forskel, for i en særudgave af Arriva Posten om netop øresundsudbuddet, så vil Arriva købe 6 ekstra togsæt af øresundstogtypen X31K/ET.
Kilde: Epn.dk.
fredag, juli 13, 2007
Klage over DSB
Og nu klager SJ, den svenske statsejede togoperatør, over at DSBFirst overhovedet fik lov til at deltage i udbudet, da DSB (som jo ejer 75 pct. af DSBFirst) indgår i en sag om ulovlig statsstøtte, som Dansk Kollektiv Trafik har indsendt til EU-Kommissionen på baggrund af en for høj kontraktbetaling fra Transport- og Energiministeriet til DSB.
Skånetrafiken, som har ansvaret for det svenske udbud, afviser klagen, da det jo ikke er DSB men selskabet Öresundstrafikken AB der har afleveret buddet, og Skånetrafiken ikke har mulighed for at afvise bud fra firmaer, der er anklaget for at have modtaget statsstøtte, og at prisen efter Skånetrafikens mening ikke ligger uforholdsmæssigt lavt.
Jeg har fortsat meget svært at tro, at DSBFirst har afleveret så lave bud, at forretningen ikke hænger sammen for dem. Men nu må vi afvente resultatet af klagerne før kontrakten kan endeligt underskrives.
Kilder: Skånetrafiken, SJ, Berlingske Tidende,
onsdag, juli 11, 2007
Gods på bane og ved havn
Kombiterminal Høje Tårstrup
Denne terminal vil nå sin kapacitetsgrænse i 2008 og med de forslåede investeringer kan man udvide kapaciteten med 75.000 TEU eller hvad der svarer til 40.000 lastbiltransporter. Konkret er der behov for at forlænge den eksisterende kranbane med 250 meter og opsætning af endnu en kran (f.eks. den der står ved den nedlagte terminal i Vasbygade i København) og etablering af henstillingsanlæg for trailere og veksellad. Railion vurderer investeringer til 54 millioner kroner.
Taulov Kombiterminal
Ved kombiterminalen i Taulov, som har oplevet en vækst på 10 - 20 procent i den seneste årrække og Railion forventer en årlig vækst på 8 procent, skal der opføres en portalkran (hvilket kræver at de eksisterende højspændingsledninger, der går over området i dag, hæves) og en udvidelse af terminalen, så den årligt kan håndtere 200.000 TEU og dermed i 2015 fjerne yderligere 45.000 lastbiler fra vejene. Investeringen lyder på 65 millioner kroner.
Fredericia Havn
Ved Fredericia Havn anvender Railion i dag Fredericia gl. station og havneområdet til omlæsning mellem skib, tog og lastbil. Hver dag bliver 40 godsvogne med samlet vægt på 2200 tons (det svarer til 70 lastbiler) hentet og bragt til Fredericia Havn. Området er i dag nedslidt og der er behov for udvidelser af sporområderne og læssepladsen til en samlet pris af 13 millioner kroner. I dag skal godstogene en tur tværs gennem Fredericia Banegaard (det er sporet længst mod stationsbygningen, der er havnesporet) og vendes før det kan komme mod syd eller øst. Railion forslår en mere direkte forbindelse.
Kombinationen af Fredericia Havn og Taulov giver mulighed for at omlaste gods mest optimalt og lade f.eks. gods omlaste fra skib til bane i Fredericia og transportere det til København eller videre til Sverige.
Esbjerg Havn
Jernbanegodstrafikken til Esbjerg Havn er ikke den største og er genoptaget i år af CFL Cargo, der primært servicerer Esbjerg Container Terminal, der også fungerer som kombiterminal. Trafikken på havnen forventes at blive mangedoblet i løbet af de kommende 10 år.
Havnen forventer at udvide mod øst og her opføre en helt ny terminal og samtidig anlægge en ny godsjernbane fra Bramming og syd om Esbjerg.
Århus Havn
I Århus udvides Østhavnen med anlæg for omladninger mellem bane, bil og skib. Men den eksisterende jernbaneforbindelse til terminalen er ikke optimal pga. kurveforhold. Men i løbet af i år begynder Banedanmark at ombygge Århus Havnebane, så Railion og øvrige transportører kan sende heltog til terminalen i stedet for at at rangere på sporarealerne ved Århus H. På selve havnen er der bygget en sporrist hvor godstogene kan rangeres.
Hirtshals Havn
Jeg har tidligere omtalt planerne om en terminal i Hirtshals med direkte togforbindelse gennem Jylland og Railion "...ser med interesse på et samarbejde om disse heltogsløsninger.".
Transportkorridorer
Endelig peger Railion på at der er kapacitetsproblemer på en række strækninger, der er enkeltesporede som f.eks. Vamdrup - Vojens og Tinglev - Padborg. Herudover så mangler stræknngerne til Esbjerg og til Århus at blive elektrificeret. Med en elektrificering, så kan Railion undgå at skifte fra diesel- til ellokomotiver i Taulov. Ligesom miljøfordelen bliver større med elektriske lokomotiver.
Railion spiller konstruktivt ud i debatten og infrastruktur og miljø. Med investeringer der ikke er meget større end, hvad forsøget med modulvogntog koster, så kan vi fjerne 90.000 biler om året fra vejene og reducere CO2-udslippet betydeligt. Spørgsmålet er om Folketinget endelig vil prioritere godstrafikken på bane.
mandag, juli 09, 2007
Om Femern Bælt Broen
- Selve broen indeholder en 2-sporet og elektrificeret jernbane og en 4-sporet motorvej.
- Opgraderingen af vejforbindelsen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn (E47) skal være færdig senest ved indvielsen af broen
- Jernbanen fra Ringsted til Vordingborg (Storstrømsbroen) og fra Orehoved til Rødbyhavn skal opgraderes med dobbeltspor, hvor det er nødvendigt og den skal elektrificeres.
- I Tyskland skal der anlægges motorvej mellem Heiligenhafen og Puttgarden, bortset fra Femernsundbroen, der fortsat kun behøver to spor.
- Jernbanen mellem Lübeck og Puttgarden skal elektrificeres og Tyskland skal sikre den nødvendige kapacitet på den etsporede strækning.
- Senest 7 år efter åbningen af broen skal strækningen mellem Bad Schwartau og Puttgarden være udvidet til to spor. Dette gælder dog ikke Femernsundbroen.
Samlet set vil bilisterne spare omkring 3 millioner timer hvert år og togene kommer til at spare 160 kilometer togtur via Storebælt.
Det første spadestik vil blive taget i 2012 og broen kan åbne i 2018.Det fremgår at Tyskland ikke prioriterer denne forbindelse højt. Femernsundbroen bliver en flaskehals for både tog og biler og herudover så kommer jernbanen endvidere til at lide under at der først kommer dobbeltspor på resten af strækningen i 2025. På den danske side kan man undre sig over at den næsten 4 kilometer lange Storstrømsbro ikke får dobbeltspor. Jernbanen kommer ikke til at stå stærkt i konkurrencen med bilerne over Femern Bælt Broen
Læs mere om Femern Bælt Broen på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.
søndag, juli 08, 2007
IC4 - status
Men der kan komme til at gå lang tid før alle togsæt er ude at køre. I den seneste redegørelse vedr. IC4 til Folketingets Trafikudvalg hedder det:
Endelig orienterede DSB om, at processen frem til typegodkendelse antages at ville strække sig over en længere periode og eventuel kan indeholde en ny fase med indsættelse af et antal enkeltkørende togsæt i landsdækkende trafik med passagerer.
Samtidig er der sat gang i den proces, der skal føre frem mod typegodkendelsen. Men DSB og AnsaldoBreda har endnu ikke leveret en samlet plan for dette forløb.
Kilde: Trafikudvalget - bilag 519 Alm. del.
lørdag, juli 07, 2007
Flemming Hansen: Banen skal via Køge
Det kunne være, at Folketingets partier kom og sagde, at vi skulle kigge på det igen.
Hidtil har Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre været mest interesserede i at udvide den eksisterende bane, hvorimod Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti bakker op mod nybygningen. Venstre er på vej mod at pege på nybygningsløsningen. Der er afsat mere end 200 millioner kroner til undersøgelserne af begge alternativer.
Man kan se et dynamisk kort over de to linjeføringer hos Trafikstyrelsen.
Først og fremmest er der grund til at rose Flemming Hansen for at få en aftale på plads med Tyskland om Femern Bælt broen og med den aftale, så skal der være plads til flere tog og det bliver der med nybygningen.
Kilde: Ingeniøren
torsdag, juli 05, 2007
X32 i drift på Sjælland
Man kan se billeder af dem indvendig her.
Fra Køge til Amager
Det bedste vil være en tunnel fra Køge til Amager, siger Flemming Damgaard Larsen og understreger, at fordelen vil være, at Køge Bugt-området skånes for de gener, som en jernbane gennem området giver.Samtidig skal jernbanen mellem København og Roskilde udvides med et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Formålet er at undgå at anlægge jernbanen mellem København H og Køge. Idéen får følgende kommentar med fra Kristian Pihl Lorentzen, der er Venstres trafikordfører:
Det er fint, at Flemming Damgaard Larsen spiller idéen på banen, men det hører nok til i afdelingen for mindre realistiske projekter.Vi har i mere end 10 år diskuteret behovet for yderligere jernbanekapacitet mellem København H og Ringsted. Analyserne viser klart at nybygningsløsningen er den bedste, da den fordobler kapaciteten og det bliver der behov for med vedtagelsen af den kommende Femern Bælt Bro. I øvrigt er det værd at bemærke at Flemming Dangaard Larsen er valgt i det gamle Roskilde Amt, som får fordel af at udvide med et 5. spor.
Kilder: TV2 Nyhederne, DR P4 Sjælland,
tirsdag, juli 03, 2007
På tur med IC4
Sædeopstillingen er forskellig i de forskellige dele af toget og jeg synes det er problematisk at omkring halvdelen af toget har siddepladserne placeret i flysædeopstilling, i modsætning til IC3, der jo har de fleste sæder placeret omkring borde. Men det tæller op, at der er plads til ens ben. Rullegardinerne ved vinduerne har valgfri indstilling, hvor IC3 jo kun har to indstillinger. Ved pladserne er der læselys og stik til høretelefoner. Men det lykkedes mig ikke at finde el-stik (men dette fremgår af DSB's hjemmeside) ved pladserne. Sæderne føles mindre behagelige end IC3 og armlænene er meget tunge at løfte. De interne døre åbnes på samme måde, som i IC3, så håndtegnene forsvinder ikke.
Togpersonalet får også bedre plads, specielt bliver det som DSB kalder pantryet større og der bliver faktisk plads til at tre personer kan stå ved en lille bardesk ved siden af pantryet.
Farvevalget ligger i tråd med DSB's blå og grå design. Togene kommer mere til at ligne togene i resten af Europa, hvor IC3 havde noget meget dansk over sig.
IC4 er et lækkert tog og jeg glæder mig til at se i drift på Sjælland, men en revolution i den danske togtrafik bliver der ikke tale om.
fredag, juni 29, 2007
Nu kommer Femern Bælt Broen
Men en 19, 5 kilometer lang bro mellem Rødby og Puttgarden og den bliver garanteret af den danske stat og betales af brugerne i lighed med forbindelserne over Storebælt og Øresund. Byggeriet kan starte omkring 2011 og broen forventes at være klar til indvielse i 2019.
Med vedtagelsen af den nye bro, så bliver behovet for en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge en nødvendighed, samtidig skal der ske en opgradering og hele sydbanen fra Næstved til Rødby, bl.a. med dobbeltspor over Storstrømmen.
Kilder: Berlingske Tidende, Danmarks Radio.
torsdag, juni 28, 2007
Femern Bælt besluttes fredag
Efter mere end 4 måneders åndeløs spænding, så kan vi snart få afklaret om der skal bygges en bro og så går der 10 år før vi kan komme over Femern Bælt uden færge.DSB til salg?
Udover Dansk Folkeparti og regeringen, så er også Det Radikale Venstre med i trafikforliget og her er der også nye toner. Trafikordfører Martin Lidegaard er:En privatisering af DSB ligger lidt bedre til højrebenet nu, og jeg mener, at vi skal gå hele vejen fra start. Der er ingen begrænsninger, og det skal ske snarest muligt.
..uideologisk. [...] Vi er til at forhandle med.Transport- og Energiminister Flemming Hansen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afklare strategien om der skal flere udbud eller om det bedre kan betale sig at sælge DSB. Hvis DSB skal sælges så kræver det at tjenestemændene siger ja, da de skal frikøbes af deres tjenestemænd forpligtigelser. Det arbejde forventes at være færdigt i slutningen af 2007.
Forud for et salg af DSB må det være centralt er stationerne overgår til statsligt eje. Det kan ikke være meningen at Københavns Hovedbanegaard er ejet af et udenlandsk firma. DSBs opgave er at køre tog og ikke sælge biletter. I takt med flere udbud, så kan man komme i den situation, at DSB ejer stationsbygninger, hvor DSB ikke kører med tog, som det sker i Midt- og Vestjylland for øjeblikket.
Med den nye kontrakt, så er værdien af DSB højere end, hvis f.eks. DSB om tre år taber regionaltrafikken på Sjælland. Samtidig vil det være relevant at opdele klarere mellem intercitytrafikken og lokaltrafikken. En operatør der kører på f.ek. Fyn vil have større interesse i at få åbnet nye stationer end en nationaloperatør har.
Kilde: Epn.dk.
Containere til Aalborg Øst

CFL 1800 i Danmark

Øresundsudbudet
...prisen svarer til, at hver gang vi kører med 100 tog, vil DSB kunne gøre det
samme med 81. Det er simpelthen for vanvittigt,
Ved udbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland, som Arriva vandt, blev DSB dømt ude på baggrund af for lav en pris.
Det er uklart hvorfor det børsnoterede Firstgroup med 74.000 ansatte og en omsætning på mere end 10 milliarder kroner skulle investere i togdrift omkring Øresund for at tabe penge. Jeg tror derfor at den forretningsplan som DSBFirst har lavet også hænger sammen. Passagervæksten på strækningen jo enorm og med flere passagerer, så bliver der automatisk også en bedre økonomi.
Kilde: Epn.dk.