På skinner

Jeg har tidligere omtalt de togture, som DR har optaget på de danske togstrækninger og som sendes her i juleferien på DR HD, men man kan også se dem på nettet på DR HD's hjemmeside.

Dybbølsbro, Fisketorvet

I den sidste måneds har jeg undret mig over, hvorfor højtalerstemmen ved Dybbølsbro Station siger Dybbølsbro, Fisketorvet (og en gang i mellem til tiden). Det er åbenbart shoppingcenteret Fisketorvet, da har købt en samlet markedsføringspakke hos DSB S-tog, der altså også inkluderer skilte og højtalerudkald. Det skriver Politiken og Peter Ibsen, der er chef for DSB Media, siger:

Fisketorvet henvendte sig til os med et ønske om, at der kom en tydeligere markering af, at der ligger en S-togstation tæt på Fisketorvet. [...] Fisketorvet har købt en samlet pakke hos os, der inkluderer eksponering, billboards og altså skilte. Fisketorvet har dækket alle vores udgifter til skiltene. Men Dybbølsbro skal blive ved med at hedde Dybbølsbro, og det bliver forhåbentlig ikke forstået sådan, at stationen nu hedder Fisketorvet.

Men der er ikke mange ting, som man ikke kan forestille sig. Følgende liste findes på DSB Medias hjemmeside:

• Brug toppen af billetautomaterne – de er på alle stationer
• Brug venterummene på perronerne – pak glasfacaderne ind
• Brug plakatpladserne på perronerne – den strategi virker stadig!
• Brug togene gennem land og by – pak dem ind fra ende til anden
• Brug poserne – de er i alle toge, også S-toge
• Brug hængeskiltene – de er også i alle toge
• Brug bannerne på Hovedbanegården – der er otte store i midten af hallen
• Brug bannerpladsen på Kalvebod Brygge – der hvor togene kører langsomt ind til Hovedbanegården
• Brug Nørreport og Vesterport Station fra top til tå – du kan være på alle glasfacader!
• Brug stationerne – lav dit helt eget univers
• Brug gulvet – til slagord, tegninger eller 3D figurer
• Brug vores stationer til samplings og events – også mobile, der rejser fra station til station

Så der kommer nok mere af samme skuffe.


Kilde: Politiken. DSB Media.


 

Rejsekort

Så er jeg blevet testpilot på Rejsekortet, efter at det i november måned blev muligt at anvende rejsekortet i S-toget, metroen og buslinjerne 3A og 250S i Hovedstadsområdet, og mere end fire år efter, jeg første gang så rejsekortstanderne.

Da jeg har et periodekort med seks zoner, så er det ikke hver dag jeg kommer til at bruge det, men på en kortere tur i søndags med Metroen fik jeg muligheden og lagde derfor kortet i min pung og drog af sted.

På Amagerbro tjekkede jeg ind ved en stander, ved at føre min pung hen foran det blå punkt og det virkede uden problemer  - Jeg havde frygtet, at jeg skulle have kortet op ad pungen.

I metroen var der kontrol og jeg viste mit kort til personalet, der ikke gjorde mere, men sagde ok til det. Det undrer mig så lidt: Hvorfor kan jeg nøjes med at vise et kort, uden at det bliver tjekket?

Efterfølgende stod jeg af på min ankomststation og tjekkede ud og standeren fortalte mig prisen på turen og, hvor mange penge, som jeg har tilbage.

Det første tur foregik uden problemer, nu glæder jeg mig til at komme længere ud på Sjælland og prøve det rigtig af.

På sporet af 2011

På bogblogger.dk har jeg skrevet en kort anmeldelse om På sporet af 2011.

Turistveger

Det handler ikke meget om veje på bloggen, men det er trods alt infrastruktur og på min anden blog har jeg skrevet dette indlæg om de norske turistveger.

Har Venstre en togpolitik?

For en måneds tid siden brød forhandlingerne om at elektrificere strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen, da Venstre og Dansk Folkeparti den gang ikke ville finde en fornuftig finansieringsmodel.

Men nu er Dansk Folkeparti blødt lidt op og kan godt se, at det ikke hænger sammen tidsmæssigt, men Venstre fastholder, at strækningen skal finansieres gennem et OPP-samarbejde (et offentligt-Privat-Partnerskab). til Berlingske siger Kristian Pihl-Lorentzen:

Det behøver ikke tage månedsvis. Der er mange pensionsfonde, som er interesseret. Det er bare at komme i gang.

Til det siger Transportminister Henrik Dam Kristensen:

Det står allerede i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil undersøge om OPP er en farbar vej. Men jeg tror ikke, at man på én måned kan lave sådan en løsning til Lunderskov-Esbjerg. Hvis det var så nemt, var den tidligere regering vel også allerede gået den vej.

Man kan undre sig over, at ideologi står over fornuften i det store oppositionsparti. Med Venstre ved man, at investeringer til gavn for jernbanen ikke bliver til noget.

Kilde: Berlingske.

Togture på DR HD

Med inspiration fra NRK, der sidste år optog og sendte en togtur fra Bergen til Oslo, har DR nu optaget følgende danske togstrækninger:

• København H-Frederikshavn
• Frederikshavn-Skagen (Skagenbanen)
• Aarhus-Struer via Skjern
• Køge-Hillerød (S-tog)
• Københavns Lufthavn Kastrup-Vanløse (Metro)
• Helsingør-Helsingborg via København H
• Slagelse-Holbæk
• Holbæk-Nykøbing Sjælland
• Hundested-Hillerød
• Hillerød-Helsingør via Gilleleje

Togturene vises på DR HD i stedet for pausefisk og begynder d. 23. december 2011.

Kilde: Politiken.

!0 fantastiske broer

For meget lang tid siden skrev jeg et indlæg om Millau Viaduct, som ligger i det sydlige Frankrig - og som jeg på et tidspunkt kørte over midt om natten. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste denne artikel om 10 broer med vilde rekorder.

Foto: Viaduc de Millau

El-tog til Esbjerg?

Tidligere i aften brød forhandlingerne om at elektrificere togstrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg sammen. Det skyldtes at Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, fortæller både Liberal Alliance og Transportminister Henrik Dam Kristensen.

Når strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg er særlig interessant, så skyldes det, at signalerne her er immuniseret og dermed ikke kræver ændringer her og nu, som de er tilfældet på de øvrige relevante strækninger, hvor el-drift er relevant. Samtidig vil det være muligt at lade ER4-togene fortsætte vejen til Esbjerg i stedet for enten at stoppe i Odense eller Fredericia eller kun kunne indgå i trafikken til Sønderborg og Padborg. Dermed bliver frigjort flere IC3-togsæt til brug for den øvrige jernbanetrafik.

Transportministeren ønsker at udsætte anlægget af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens til efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, da det ellers vil være nødvendigt at indskrænke togtrafikken betydeligt med store omkostninger for både DSB og for godsoperatørerne, der reelt set ikke i anlægsperioden, kan køre med godstog mellem Danmark og Tyskland og dette vil kunne medføre op til 650 flere lastbilerne på vejene, alene for DB Schenker. Dobbeltsporet forventes i øvrigt først åbnet i 2019.

I følge JP ønsker Venstres Kristian Pihl-Lorenzen "nye penge" til dette projekt og ikke ved at omprioritere indenfor den eksisterende ramme, der i øvrigt er aftalt i aftalen for Grøn Transport, som et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2009.

Man undres over, at Venstre ikke vil være med til at gøre noget konkret for togpassagererne før 2019. Men nu gjorde den borgerlige regering heller ikke meget for togpassagererne og har haft flere forskellige holdninger til el-tog i Danmark.


Kilde: Transportministeriet. Foto: DSB/René Strandbygaard

DSB - den konstruerede krise

Når man læser aviserne og ser og hører nyheder, så er DSB ubetinget årets mest omtalte og det meget sjældent for det gode, hvis det ikke er IC4, så er det lukkede broer eller store underskud, men som jeg har skrevet tidligere, så er det basale togresultat fortsat godt. I dag fremlagde DSB sit regnskab for årets første ni måneder og det viser et resultat for Skat på - 509 millioner kroner. Så langt, så dårligt, men hvordan opstår resultatet? Det kan vi læse på side 6 i regnskabet:

Det er altså finansielle poster, der er årsagen til det store underskud, men hvordan går det så med produktiviteten? Det kan vi se på side 7:

Både i hele DSB-koncernen, der også omfatter de mange svenske aktiviteter og i de rene danske bliver der kørt flere tog og transporteret flere passagerer end tidligere. DSB's ansatte leverer altså løbende en højere produktivitet.

I Danmark er antallet af passagerer alene steget med 6 pct. og samlet set kører der 13 pct. flere passagerer med tog, der drives af DSB end i 2010. Denne store stigning skyldes nye aktiviteter i Sverige og Tyskland.

Det er altså al mulig grund til at rose DSB og DSB's medarbejdere for at gøre deres arbejde ordentlig. Det skal vi huske, når DSB står midt i en konstrueret krise.


Kilde: DSB.

Svenskerne vil have Kronprinsesse Victoria som medpassager

Det svenske svar på Ud&se Kupé spørger hvert år, hvem læserne helst vil sidde ved siden af og for andet år i træk er det Kronprinsesse Victoria, der er den mest populære medpassagerer. Listen ser i øvrigt sådan her ud:

1. Kronprinsesse Victoria
2. Björn Skifs, artist
3. Kong Carl XVI Gustaf
4. Anders Borg, finansminister
5. Zlatan Ibrahimovic, fodboldspiller
6. Leif GW Persson, kriminalprofessor
7. Mark Levengood, kunstner
8. Fredrik Reinfeldt, statsminister
9. Fredrik Lindström, kunstner
10. Lars Winnerbäck, musiker

Kilde: SJ. Foto: Paul Hansen.

Th. Dreyer og Storstrømsbroen

Storstrømsbroen er for øjeblikket lukket for togtrafik og der kun er et spor farbart for vejtrafikken, så kan vi se en film om broen, som Carl Th. Dreyer forevigede. Se filmen her.

Billige togkort til hjemløse

DSB vil nu forsøge at komme hjemløses store ubetalte afgifter til livs. Det sker ved hjælp af et nyt CSR-kort, hvor brugerne kan rejse i tre måneder i zone 1 og 2 for kun kr. 50. Det er hjemløseorganisationerne der skal afgøre hvem der kan få kortet og DSB regner med at mellem 200 og 300 personer vil få kortet. I første omgang vil der være tale om et forsøg, der skal vare tre måneder, hvorefter DSB og hjemløseorganisationerne vil evaluere ordningen.

Der er tale om et udmærket forsøg, som DSB nu iværksætter. Der er ingen tvivl om, at denne gruppe aldrig får mulighed for at betale deres gæld tilbage.


Kilde: DSB.

Cykler og S-toget

Forleden faldt jeg på Facebook over en underskriftsindsamling, der skal gøre det lovligt at medbringe Christiania-cykler i S-toget og i metroen. Som daglig pendler er det min oplevelse, at antallet af cykler allerede nu er ved at tage overhånd. I myldretiden er der ikke plads til flere og efterhånden, så bliver togenes afgang fra stationerne forsinket fordi der skal mingeleres rundt med cyklerne for at få de nye ombord og de gamle af toget.

Jeg har derfor svært ved at se, hvordan det skal være muligt at få dels plads til og dels kunne få denne type cykler ud og ind af S-toget.

Måske bør DSB også se på, om det fortsat skal være gratis at tage cyklen med S-toget.

Billede: Christianiabikes.dk

Togfærgen mellem Stockholm og Åbo stopper

Tre år efter, at Green Cargo og VR købte Talllink ud af togfærgerederiet SeaRail vælger de to partnere at stoppe trafikken fra årsskiftet. Det skyldes faldende trafik og den særlige problemstilling, at der er forskel på sporvidderne i hhv. Sverige og Finland.

Togtrafikken fortsætter via jernbane hele vejen og den får det lettere, når den opgraderede  bane mellem Haparanda og Boden åbner til næste år. På færge vil det fortsat være muligt at anvende containere og den såkaldte intermodale trafik, hvor jernbane og lastbil kombinere.

Kilde: Green Cargo. Foto: Tallink Group.

Velkommen til den nye Transportminister

Så fik Danmark endelig en ny regering og et nyt regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Som ny Transportminister er Henrik Dam Kristensen udnævnt. Normalt plejer Transportministeriet at blive besat med enten en helt ny minister eller der, hvor der er plads. Men men udnævnelsen af Henrik Dam er der tale om en erfaren minister (en af de få i Regeringen) og der er da også nok at se på, som Orientering på P1 også fortæller om:

Krisen i DSB skal løses og der skal igen fokus på jernbanedriften og ikke på ledelsesproblemer. Der skal nok gennemføres en sparerunde, men den meget omtalte konsulentrapport kan Transportministeren godt arkivere, da den ikke giver et fyldestgørende billede af DSB's økonomi. Overordnet skal der tages stilling til om DSB skal drive togdrift i udlandet, ellers udelukkende fokusere på driften i Danmark. Herudover kan vi nok konstatere, at der ikke bliver gennemført nye udbud af togdriften i overskuelig fremtid.

Betalingsringen omkring København skal sættes i værk og formentlig hurtigt. Efter de mange tæv, som S og SF har fået på den, så skal vi nok snart se meget konkrete resultater.

Herudover er der den kommende jernbane mellem København og Ringsted, Signalprogrammet, motorveje og andre trafikprojekter, Nørreport Station, Femern Bælt-tunnellen og endelig sne, efterårsvejr, åbningstider og salg af billetter på stationer, men først og fremmest behovet for igen at prioritere jernbanenettet i Danmark.

Velkommen til den nye Transportminister. Jeg skal nok følge ham tæt.

Et Danmark, der står sammen

I dag fremlagde den nye Regering sit regeringsgrundlag. På transportområdet står der følgende:

Bedre fremkommelighed og mindre luftforureningDanmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.
Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.
Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:

• Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.

• Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.  

• Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledningog en væsentlig del af den CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.

Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra
forurening er størst.
Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.
Regeringen vil derfor:

• Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015

• Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm. 

• Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.

• Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer. 

• I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.

• Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter. Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet.  Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden. 

Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering
for regeringen at fremme cyklismen.

• Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter. 

• Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen. Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.

• For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af ”sorte pletter” og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.

TRAFIK I ØVRIGT

• Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.

• Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.

• Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt. 

Kilde: Statsministeriet.

Fra Gl. Toftegaard til Egedal

Om tre måneder kan man ikke længere stå af på Gl. Toftegaard, når man kører med linje C eller H mod Frederikssund, for på det tidspunkt har stationen skiftet navn til Egedal. Det er Egedal Kommune, der betaler kr. 360.000 til DSB S-tog og Banedanmark for navneskiftet. Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ida Bode (SF) udtaler:


Selv i dag, fem år efter kommunesammenlægningen, er mange danskere stadig i tvivl om, hvor Egedal Kommune ligger. Og kun få ved at S-toget kører lige igennem Nordsjællands største stationsnære byudviklingsområde. Nu får vi en S-togsstation på landkortet, der tydeligt fortæller, at her er ’Egedal’ og vores nye bydel. Og navnet vil blive gentaget igen og igen for næsten 100 millioner passagerer om året. Den reklameværdi er langt mere værd end vores investering på 360.000 kroner.

Det taler for sig selv.


Kilde: Egedal Kommune.

Kritik af DSBFirst Väst

DSBFirst Väst, der ejes af DSB og FirstGroup, og som driver den regionale togtrafik omkring Göteborg i Sverige har fået 60 dage til at forbedre sin kvalitet. Lars Backström, der er direktør i Västtrafik, siger

Det återstår nu att se om DSBFirst Väst har intresse och resurser att leva upp till sina åtaganden. Det måste ge resultat snabbt – våra kunders tålamod tryter.

Direktør i DSBFirst Väst Gert Frost er enig:

Vi deler Västtrafiks opfattelse af, at der skal ske forbedringer, og vi vil nu styrke indsatsen for at få løftet kvaliteten af de områder, der fremhæves i revisionen. Det er helt afgørende for vores kunder, Västtrafik og DSB.

Kilde: DSB og Västtrafik. Foto: Thomas Harrysson/Västtrafik..

50 pct. flere

I forbindelse med S og SF's forslag til en betalingsring, var DSB - en kort overgang - ude med en kommentar om, at vil være forholdsvist overkommeligt for DSB at få plads til 50 pct. flere passagerne. Men hvad var det for analyser, der lå til grund for denne kommentar? Yderst ubemærket fremlagde DSB d. 24. august 2011 de analyser og præsentationer, der ligger til grund, sammen med et brev til Transportministeriet. I brevet skriver DSB:

DSB skal således indledningsvist oplyse, at den i pressen i dag anførte vækst på 50%  er udtryk for den mulige gennemsnitlige vækst på de allerede i dag af DSB betjente strækninger, uafhængig af indførelse af en betalingsring omkring København og under forudsætning af, at der sker en tilførsel af yderligere materielkapacitet i form af længere tog, samt også højere vogne til DSB. DSB’s vurdering i denne sammenhæng er foretaget uden hensyntagen til hvilke eventuelle motivationsfaktorer, der skulle være med til at udløse en passagervækst.
En øget kapacitet på DSB’s strækninger til at kunne håndtere 50% flere passagerer i myldretiden forudsætter investeringer i yderligere materiel og i den løbende drift. En overordnet vurderet størrelsesordenen tilsiger en udvidelse på 40 dobbeltdækkervogne, 15 Øresundstogsæt, samt materiel til brug for S-banen

Med dette yderligere materiel vil det være muligt for DSB at indsætte længere og højere vogne, således at perronernes kapacitet udnyttes fuldt ud.

Det er altså ikke en uoverstigelig operation, som vi er ude i. Hvis Regeringen ikke havde hentet 300 millioner ud i ekstraordinært udbytte i 2011, så kunne DSB være godt på vej mod nye investeringer.


Kilde: DSB.