Med Arriva til Nordtyskland

togselskabet Arriva, der trafikerer strækningen mellem Esbjerg og Tønder og videre til Nibøl i Tyskland har indgået et samarbejde med de to tyske togselskaber NEG og NOB om en dagsbillet, Arriva One Day Nordtyskland, således at man kan køre til Sylt eller Hamborg for kr. 195. Billetten gælder dog ikke til hverken DSB eller DB's tog.

Billetten svarer til den Øresund Rundt billet, som gør det billigt at komme rundt i Øresundsregionen - men som det er svært at finde oplysninger på dansk, hvorimod kan den kan findes på Skånetrafikens hjemmeside, hvor man i øvrigt fortæller at den kun kan købes i Turistinformationen på Vesterbrogade og at billetten kan anvendes til DSBFirsts tog, metroen og busser, men hverken S-tog eller DSB's regionaltog. Den eneste forudsætning er at man den ene vej tager over Øresundsbroen og den anden via færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Billetten gælder i to dage og giver en lang række rabatter. Billetten koster 249 SEK og det må vel svare til omkring 200 DKK.

Kilde: Arriva, Skånetrafiken.

Arrivas skinnebus som intercity?

Arriva, der driver de regionale togforbindelser i Jylland, barsler - i følge epn.dk - med en ny idé om et nyt togsystem mellem Odense og Aalborg i wekenderne, der skal konkurrerere med DSB's intercity og lyntog. Administrerende direktør i Arriva Johnny Hansen udtaler til Epn.dk:

I forbindelse med den nye kontrakt i Midt- og Vestjylland (hvor Arriva i dag står for togdriften, red.) forventer vi at få ledigt togmateriel i weekenderne. Og vi kan se, at der disse dage også er mulighed for at køre på skinnerne, da der er ledig kapacitet. Derfor arbejder vi netop nu med et projekt om mulige afgange mellem Odense og Århus samt Århus og Aalborg i weekenderne.

Tidligere har Arriva haft planer om en forbindelse mellem København H og Århus i myldretiden, men Adm. direktør i DSB Søren Eriksen er ikke urolig for konkurrencen:

Vi har ventet på Arrivas udspil meget længe. Det er efterhånden tre år siden, at Arriva første gang meldte ud, at de ville køre lyntog mellem landsdelene, og jeg må indrømme, at jeg havde forventet noget lidt mere ambitiøst. Jeg er ikke imponeret – især ikke hvis de vil gøre det her uden at indkøbe nyt materiel. Med én afgang i hver retning dagligt lørdag og søndag er det jo et rimeligt ufleksibelt produkt, Arriva tilbyder, og det er tilmed langsommere og mindre komfortabelt end det, kunderne er vant til hos os.

Selvom Arriva lokker med en lavere billetpris, så handler transport også om komfort og de Lint togsæt eller skinnebusser, som Arriva anvender, har en væsentlig dårligere siddekomfort, end hvad DSB kan tilbyde. Hvis Arriva for alvor ønsker at lave konkurrence på togdriften, så kræver det bedre og hurtigere materiel, da Lint-togene kun kan køre 120 km/t og ikke de op til 180 km/t, som DSB kan.

Kilde: DSB, Epn.dk

Blindspor?

Åbenbart er jernbaneforbindelsen mellem Frihavnen og sporområdet ved Østerport blevet afskåret i forgårs kom jeg forbi og da så sporet sådan her ud:

Er vi i København helt ved at afvikle vores havneaktiviteter og relationen til gods på bane? Jeg har andetsteds omtalt planerne om at omdanne Nordhavnen til boliger og kontorer, men at man allerede nu er i gang med at fjerne jernbaneforbindelsen virker forhastet og i øvrigt problematisk i et miljøperspektiv.

I Malmø Havn (der drives af samme selskab som Københavns Havm, CMP) er netop gået i gang med byggeriet af en ny stor terminal, der bl.a. omfatter en kombiterminal, der skal gøre det muligt om omlaste containere mv. mellem tog, bil og skib. Jeg har endvidere ofte omtalt nye initiativer på godstogsområdet i Sverige.

Omvendt i Danmark: Her kan man finde på at etablere et Center for Grøn Transport i Færdselsstyrelsens Biltekniske afdeling og Transportminister Lars Barfoed nævner på ingen måde mulighederne for at anvende bane i denne forbindelse. Hvorfor ikke prioritere den nye RoRo-Rail i dette arbejde? Tilsvarende har jeg utallige gange omtalt de høje priser for godstransport på bane i Danmark.

Med de nyeste trafikforlig fik Socialdemokraterne og SF indføjet nogle linjer om gods på skinner og så må man håbe, at de afsatte 200 millioner (gennem hele perioden) kan sikre ny fremgang for godstransporten på bane.

Terminal 3 - nu med billede

I går skrev jeg om ombygningen af Terminal 3 i Kastrup Lufthavn og i dag jeg muligheden for at tage forbi og se på ombygningen. På pladsen i midten stod tidligere DSB's billetsalg og hvis man ser efter ude i hver side er søjlerne kan man se de nye rulletrapper, der går op til Metrostationen.

Bedre forhold i terminal 3

Hidtil har det været et forhindringsløb at komme fra metrostationen til selve Kastrup Lufthavn, men nu er stationen bygget om, så der bliver bedre plads og rulletrapper.

Samtidig er DSB's billetsalg flyttet fra midten af området og ud til siden. Det giver også plads til 10 nye check-in automater.

54 pct. af passagererne til Kastrup Lufthavn ankommer med offentlige transportmidler. Gennemsnittet i Europa er 32 pct.

Tidligere har en række investorer forslået en ny Terminal A, der skal ligge langt ude ad Kystvejen og som skal have 2.000 parkeringspladser og en shuttlebus til stationen ved Terminal 3. Når 53 pct. anvender offentlige transportmidler, så hænger det jo netop sammen med den lette omstigning fra tog/metro til fly og, hvis Terminal A bliver bygget, så vil det betyde flere biler vejene og dermed et højre CO2-udslip.

Kilde: Kastrup Lufthavn.

Volvo tager fortsat toget

Sidste år indgik Volvo Logistics og Green Cargo en aftale om faste toge mellem Sverige og Tyskland. Den aftale er nu udvidet og skal løbe i de næste tre år, således at togene mellem Umeå/Göteborg og Gent i Belgien også indgår i aftalen. Aftalen omfatter 8 - 10 tog om ugen og en tog i Sverige.

Det etableringen af DB Schenker Rail Scandinavia (det tidligere Railion og endnu før det DSB Gods) der har betydet højere kvalitet og bedre rettighed, der sikrer den nye aftale.

Selv i en lavkunjunktur er der virksomheder der satser miljørigtigt i deres transportvalg.

Kilde: Green Cargo.

Med IC4 til Kastrup

Nu er IC4 også begyndt at køre til Kastrup Lufthavn: Det er toget fra Aalborg kl. 9.59, ankomst til Københavns Hovedbanegård kl. 14.23 og videre til Københavns Lufthavn, Kastrup med ankomst kl. 14.51. Fra Københavns Lufthavn, Kastrup kører toget i gen kl. 18.20 og afgår fra Københavns Hovedbanegård kl. 18.50 og ankommer til Århus H kl. 21.45.

Herudover har DSB et løb fra Aalborg kl. 8.59 og ankomst til København H 13.23 og retur til Århus kl. 19.50 og med ankomst kl. 22.45.

Kilde: DSB.

InterRail er på vej tilbage

Den klassiske dannelsesrejse for unge mennesker, interrailen, er på vej tilbage. Efter store fald gennem 1990erne er antallet af købte interrailkort i første kvartal 2009 fordoblet. En tilsvarende udvikling kan man se i Sverige, hvor SJ fra 2007 til 2008 solgte 80 pct. flere interrailkort og i år er salget steget med 15 pct.

Det store InterRail GlobalPass koster 3.035 for unge under 26 år og giver et ubegrænset antal rejser i hele Europa. Hvis man kun ønsker at rejse 5 dage i løbet af 10 dage, så kommer man kun af med kr. 1.210.

Selvom flyrejser kan være billige, så bringer toget en direkte til city og ikke til en lufthavn langt væk, samtidig er antallet af begrænsninger og ekstra gebyrer mindre, når man rejser med end med fly. Endelig er der miljøargumentet, hvor CO2-forbruget for en togrejse er markant lavere end med fly. Samtidig giver toget mere oplevelse af selve rejsen,

Kilde: DSB, SJ, 24timer.

2 timer og 40 minutter til Århus

Mens DSB er gået i gang med at modtage IC4-togene, så begynder DSB's fremtidige planer med IC4 at tage form:

Fra køreplanskiftet 2010 vil DSB indsætte særlige Nonstop Ekspres-tog mellem København og Århus. Det vil tage 2 timer og 40 minutter for toget at køre uden stop mellem de to byer og togene fortsætter til Københavns Lufthavn og det vil køre i myldretiderne mandag til torsdag i begge retninger. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:

Med IC4 får vi mulighed for at tilbyde vores forretningskunder et helt unikt produkt, der gør det endnu mere attraktivt at vælge toget frem for bilen eller flyet. Vores kunder behøver ikke stresse af sted i køen på motorvejen eller spilde tiden på langsommelige sikkerhedstjek i lufthavnen. Rejsetiden kan med det samme veksles til for eksempel arbejdstid online foran computeren. Og samtidig tilbyder vi kunderne transport, der påvirker klimaet mindst muligt, og som kan medvirke til at mindske trængslen på vejene.

Frem til 2007 tog det 2 timer og 50 minutter for lyntoget at komme den samme strækning, så i forhold til "gamle dage" bliver det altså 10 minutter hurtigere. Jeg har tidligere omtalt Arrivas planer om at indsætte tilsvarende direkte tog og mon ikke vi skal se DSB's planer som et svar på denne potentielle konkurrence?

Kilde: DSB.

DSB bygger IC4 færdig

DSB har indgået forlig med AnsaldoBreda om leverancen af IC4 og IC2-togsættene, således at DSB selv bygger togene færdige. Forliget indeholder følgende elementer:

• at AnsaldoBreda skal levere IC4 og IC2 i en aftalt konfiguration,
• at AnsaldoBreda frikøber sig fra dele af deres forpligtelse i henhold til den eksisterende kontrakt, at der gøres op med parternes gensidige krav som følge af forsinkelsen, hvilket indebærer, at DSB modtager en betydelig kompensation, samt
• at der aftales en ny tidsplan med tilhørende sanktioner for manglende leverance.
Ved denne løsning, kan DSB selv fastsætte det videre ambitionsniveau for IC4 og IC2 toget. DSB vil få lejlighed til at ombygge/ændre
uhensigtsmæssigheder, ligesom DSB kan beslutte at indbygge ikkekontraktuelle dele i toget. DSB kan endvidere købe bistand til udførelsen af sin opgave.

Aftalen betyder endvidere at AnsaldoBreda skal levere de restende togsæt efter en samlet plan: i dag har DSB modtaget 15 togsæt og frem til 1. april 2010 modtager DSB yderligere to togsæt, da AnsaldoBreda først i starten af 2010 får sat den endelig serieproduktion i gang og herefter skal AnsaldoBreda levere 3 togsæt om måneden, således at alle togsæt er leveret i 3. kvartal 2012.

Kompensation
Forliget betyder at DSB får en kompensation på i alt 2,25 milliarder kroner, som fordele på følgende måde:

• 0,8 mia. kr. til færdiggørelse, opgradering og forbedring af toget,
• 0,7 mia. kr. til erstatningsmateriel med videre og
• 0,5 mia. kr. til en ambitiøs rettidighedsplan for fjern- og regionaltog (der skal reducere DSB's forsinkelser med 50 pct. i 2020).
• 0,25 mia. kr. har DSB allerede modtaget i henhold til aftale fra november 2005

Samtidig er der indgået yderligere bodsaftaler, hvis AnsaldoBreda ikke kan levere togsættene efter den nye plan, så kan DSB ophæve kontrakten.

DSB's samlede vurdering er derfor:

DSB's eksterne advokats vurdering af ovenstående kontraktuelle forhold er, at der til dato ikke er konstateret et forhold, der alene kunne føre til en ophævelse af kontrakten. Det er ligeledes vurderingen, at fejlmængden og karakteren heraf formentlig ikke vil kunne berettige en ophævelse uden betydelige konsekvenser.

Det er ganske fornuftig aftale, som DSB og AnsaldoBreda har indgået og den sikrer os danskere nye og velfungerende togsæt i løbet af relativt kort tid. Hvis DSB har ophævet kontrakten, så havde vi dels oplevet en meget langt juridisk slagsmål og vi kunne først i 2022 have nye tog, da de skal afvente elektrificeringen. Samtidig er det værd at bemærke at AnsaldoBreda har påtaget sig det fulde ansvar for miseren.

Kilde: DSB.

Transportministeren: Banen skal via Køge III

Så har også den nuværende transportminister Lars Barfoed udtalt for at der skal bygge en ny bane mellem København og Ringsted via Køge:

Det er min intention, at der skal træffes en beslutning om nybygningsløsningen. Det vil være en fremtidssikret løsning, som vil skabe luft for kapacitetsforbedringer i hele landet. Samtidig vil det også være den samfundsøkonomisk mest rentable løsning

Tilbage i 2007 sagde den daværende minister Flemming Hansen det samme og i marts 2008 gentog Carina Christensen det samme budskab. Så er der ikke tale om ny viden, men alligevel har Regeringen udsat den endelig afgørelse med næsten et år i forhold til de oprindelige planer.

Kilde: Berlingske Tidende.

Wildcard og Wundercard

De to store togselskaber DSB og Arriva udbyder hver især et særligt kort til unge under 26 og studerende. Kortet hænger sammen med den rabat, som staten giver til de to togselskaber for netop at lade unge og studerende køre billigt med tog, og da en undersøgelse viser at 169.000 unge ikke har kortet, så lad os se på, hvad kortene egentlig kan:

Begge kort giver følgende rabatter:

• 50% rabat på tog i Danmark på billigdage (både DSB og Arriva)
• 25% rabat på tog i Danmark på normaldage (både DSB og Arriva)
• 25% rabat på tog i Europa gennem RailPlus (gælder kun hvis man er under 26 år)

DSB Wildcard (180 kr.)

• 25% rabat på varerne i togets salgsvogn (Gælder ikke aviser og ugeblade)
• 20% rabat på en Øresundsbillet
• Rabat i forbindelse med events (Fredagsrock i Tivoli, Spotfestivalen i Århus og U2 i Berlin)

Arriva Wundercard (185 kr.)

• Adgang til ungdoms- og studieflybilletter hos KILROY travels
• 300 rabatter i Danmark (telefoni, fitness, kulur, shopping, fastfood etc)
• 40.000 rabatter over hele verden - se http://www.isic.org/

Da Arriva har samarbejdet med KILROY kan det altså bedst betale sig at købe et Wundercard.

Korte S-tog

På linje A er DSB S-tog begyndt kun at køre med de korte S-tog (Litra SE-SF-SG-SH) som et forsøg og fra maj måned vil forsøget blive udbredt til hele S-togsnettet, det fortæller adm. direktør i DSB S-tog Gert Frost:

Vi sætter selvfølgelig flere korte tog ind uden for myldretiden for at bruge vores ressourcer mest fornuftigt både med hensyn til kørestrømsforbrug og med
hensyn til økonomi, og når vi kan dokumentere, at vi på nogle tidspunkter kører med tomme eller halvtomme tog, så er det oplagt at sætte korte tog ind.

Det er naturligvis fornuftigt at optimere driften af S-togene, men med et stigende passagererantal, så skal DSB S-tog også hurtigt kunne sætte flere togsæt sammen, så der er plads til passagererne.

Kilde: DSB.

Læserbrev: Politikken der aldrig

Berlingske Tidende bringer i dag et læserbrev fra mig. I starten af næste uge leverer jeg en længere analyse at deres indlæg.

I Berlingske Tidende 4/5 har trafikordførerne Henriette Kjær (K) og Kristian Pihl Lorentzen (V) et fælles indlæg om IC4 og trafikpolitikken under den tidligere socialdemokratisk-ledede regering. Men indlægget fortæller ikke den korrekte historie:

Trafikforliget fra 1999 var historisk alene af den grund, at der for første gang i mange år investeres i nye baner og stationer: Ringbanen ved København blev fremrykket, nærbanerne ved Århus og Aalborg blev besluttet og endelig blev kapaciteten mellem København H og Østerport forøget. Under den nuværende regering er der besluttet nye baner eller stationer.

Af indlægget fremgår det at V og K ønsker en elektrificering af jernbanenettet i Danmark. Mit spørgsmål er så, hvorfor står der så intet om investeringer i elektrificering i de trafikaftaler, som den nuværende regering indgået frem til 2008? Det er først med aftalen fra 2009, at elektrificering overhovedet er nævnt.

Regeringen forsøger på at føre sig frem med grønne ord, men der er meget langt fra ord til handling.

2 nedbrud om dagen

Det sker i gennemsnit to gange om dagen, at et af DSB's gamle ME-lokomotiver bryder og dermed efterlader vogne og passagerer forsinkede. Det skriver Berlingske Tidende og henviser til et svar fra Transportministeren til Folketingets Trafikudvalg. Samtidig kan Berlingske Tidende fortælle, at lokomotiverne ikke har trækkraft nok til de dobbeltdækkervogne, som DSB i løbet af i år vil have 112 eksemplarer af.

En Bn-vogn vejer 36 tons, mens en dobbeltdækkervogn, litra B, vejer 50. Altså vejer en dobbeltdækker vogn omkring 1,5 Bn-vogn. Starttrækkraften for et ME-lokomotiv er 360 kN og kan give 2.450 kW.

Det er ikke lykkedes mig få beregnet, hvad den maksimale trækkraft for et ME-lokomotiv er, men mon ikke en læser kan hjælpe mig med beregningen.

Kilde: Berlingske Tidende.

På Internettet med S-toget

I løbet af 2009 bliver det muligt for passagerne i S-toget at komme gratis på internettet. Det sker i et nyt samarbejde mellem DSB S-tog og firmaet Gratis Danmark (der også står bag det tilsvarende initiativ på Lollandsbanen). Udover der kommer gratis internet, så opsættes der også tv-skærme i togene (som tidligere omtalt), hvor der skal vises Nyheder fra DR, reklamer og information om trafikken.

I modsætning til løsningen, som DSB har valgt på intercitystrækningen, så bliver det her gratis og det gør det meget mere interessant for passagerne.

Kilde: Fpn.dk.

DSB byder på Metroen

DSB er gået i samarbejde med det parisiske metroselskab RATP (Régie Autonome des Transports Parisiens) om at byde på driften af den københavnske metro. Det sker i selskabet Centour A/S, som DSB ejer 51 pct. af og RATP resten. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller:

At byde på metroen i København ligger i logisk forlængelse af DSB’s strategi om at deltage i trafikudbud og opstarte kommerciel trafik. Vores partnerskab med RATP gør os til en meget seriøs bejler til at overtage driften af den københavnske metro. DSB har det lokale kendskab og erfaringer fra S-tog, mens RATP har solid metro-erfaring.

RATP driver metroen, herunder den førerløse linje 14, i Paris og her udover aktiviteter i Tyskland, Grækenland, Italien, Algeriet, Marokko, Sydafrika og Brasilien.

Kontrakten om driften af Metroen i København forventes at træde i kraft i d. 19. oktober 2010. Udover DSB er følgende med i kampen om kontrakten:

• Ansaldo STS (der driver metroen i dag),
• Arriva,
• Serco-NedRailways (der driver togdrift i Storbritannien),
• Keolis (der ejer busselskabet CityTrafik og som herudover driver jernbane- og busdrift i syv europæiske lande og i Canada.
• S-Bahn Hamburg GmbH, der driver S-banen i Hamborg og som ejes af DB.

Kilder: Metroselskabet. DSB.

SJ har succes i Danmark

Ved køreplanskiftet i januar indsatte SJ en lang række yderligere forbindelser mellem København og hhv. Stockholm og Göteborg og det har givet de resultater, som SJ forventede, selvom markedet har været problematisk.

Det er særlig forretningsrejsende, der har taget SJ til sig, da omkring tre ud af ti passagerer rejser på første klasse fortæller Mikael Hallberg, der er chef for X2000:

På Västkustbanan kör vi i konkurrens med Öresundstågen. Vi har klarat av att möta efterfrågan på snabba och bekväma resor med tillgång till Internetuppkoppling och mobiltäckning på X2000 på sträckan Göteborg-Köpenhamn. Även restiden på 3,5 timmar är klart konkurrenskraftig – såväl med Intercitytågen vi kör via Helsingborg som med X 2000 via Hässleholm.

På København H har SJ placeret stationsbetjente, der skal hjælpe kunderne godt videre i København. Med den lave svenske krone kan det i øvrigt godt betale sig at rejse til Sverige med SJ og hvis man bestiller i god tid (90 dage), så kan man komme til Stockholm for 95 SEK.

Kilde: SJ. Foto: Kasper Dudzik/SJ.

Fra stationsbetjent til Ground Services

De DSB-medarbejdere, der arbejder på stationerne med at gøre rent mv. er nu ansat i nogt som DSB kalder Ground Services. Det fortæller Politiken og Salgsdirektør i DSB Anne-Lise Bach Sørensen fortsætter:

Fordi vores folk på stationerne laver meget andet end at gøre rent. De yder også handikapservice, sætter plakater op og klarer en masse andre opgaver. Men ’altmuligmedarbejder’ lyder ikke så godt, og vi kunne ikke finde et passende dansk ord. Derfor har vi valgt at løfte jobbets omdømme ved at bruge den engelske betegnelse.

Det kan da godt være at DSB skal være kommerciel virksomhed, men hvorfor skal de vælge de dårlige elementer fra erhvervslivet og indføre mærkværdige engelske betegnelser. Hvorfor ikke kalde dem stationsbetjente?

Kilde: Politiken.

IC4 på skinner

De meget omtalte IC4-togsæt begynder efterhånden at nå de danske skinner og ifølge DR Nyheders oplysninger, så tyder meget på, at Ansaldo når det ultimatum. Men skal de 14 togsæt så være indsat i drift samtidig eller ej.

DR's historie fortsætter nemlig:

Men nu meddeler DSB, til flere politikeres store overraskelse, at ikke alle togene kommer ud at køre i maj, selv om de skulle blive godkendt af myndighederne.
DSB meddelte i en pressemeddelelse fra maj sidste år, at:
"AnsaldoBreda har fået en frist til maj 2009. Til den tid skal for det første
alle 14 enkeltkørende IC4-togsæt være godkendt og sat i drift mellem
landsdelene..."
Pressemeddelelsen har været citeret i flere medier og fremlagt for Folketingets trafikudvalg. Men i dag vil DSB ikke garantere, at alle 14 tog kommer til at køre med passagerer inden udgangen af maj.

DSB's adm. direktør Søren Eriksen siger til DR:

Nej det væsentlige er om toget er klar til indsættelse i landsdelstrafikken. Og
kunderne får jo ikke mere ud af, at vi skifter mellem 14 togsæt eller mellem 3
togsæt. Det vigtige for kunderne er, at de kan køre med IC4 i det løb, der nu
engang er sat ind, og at det kører stabilt, så de er fremme til tiden - og det
er det, der er vores fokus.

Det ville da være mærkeligt at kræve samtlige togsæt på skinnerne samtidig. Normalt er der jo altid togsæt til rengøring eller i reserve. Jeg mener at DSB i første omgang skal sikre et fuldt og stabilt togløb med IC4.

Kilde: DR Nyheder.