En ikke-historie: Billetpriser

Det kan være billigere at købe en billet fra Helsingør til Ringsted end fra Helsingør til Danmark, det fortæller Frederiksborg Amts Avis i dag og denne "nyhed" har bl.a. DR viderebragt, men der er jo ikke tale om hverken en nyhed eller for den sags skyld et problem:

En billet til København koster kr. 94,50, mens en billet til Ringsted kan erhverves for kr. 84, men hvis man køber et klippekort, så koster rejsen til København kun kr. 40.50 og bliver derfor markant billegere end turen til Ringsted.


Tidligere på året var Forbrugerstyrelsen ude med en tilsvarende sammenligning, mellem almindelige billetter (herunder Ungdomsbilletter) og billig billetter (f.eks. DSB Orange), der - ikke overraskende - viser at DSB Orangebilletter er billigere end almindelige billetter.


Siden Hovedstadsområdet blev indført som takstområde i starten af 1970erne har reglerne jo været de samme, så denne historie kan de dovne journalister hente frem en gang hvert andet år og så kan de jo grine af de bureaukratiske statsbaner. Men det er jo Folketinget, der har bestemt reglerne og dermed må ansvaret jo placeres der. Når rejsekortet indføres, så forsvinder problemet. Det har altid været sådan at til rejser indenfor et takstområde, så gælder takstsystemet indenfor området, altså her Movias regler for Hovedstadsområdet (Takstområde H), men ved rejser over en takstgrænse (altså her til Movias Takstområde V) gælder DSB's rejseregler.

IC4: "DSB forholder sig til fakta"

Jeg tidligere omtalt den seneste status på IC4 og nu fortæller Epn.dk, at DSB ikke nødvendigvis tror på AnsaldoBreda kan levere togene. Adm. direktør i DSB Søren Eriksen udtaler:

Jeg er holdt op med at tro, når det drejer sig om IC4. Jeg vil gerne sige, at jeg håber, at de kan nå det, men jeg er holdt op med at tro på hverken det ene eller andet. Jeg forholder mig til fakta.

DSB har fået leveret 8 togsæt, men det er kun de tre, der anvendes og 1. maj skal der være 14 leverede togsæt.

Vi venter....

Kilde: Epn.dk.

Graffitiens svøbe

MetroXpress skriver i dag, at Banedanmark lader graffitien sidde, da de

kun fjerner obskøn og stødende graffiti eller graffiti med sikkerhedsmæssige
konsekvenser

som områdechef i Banedanmark Kim Andersen siger til avisen. Samlet anvender Banedanmark kun en million på graffitbekæmpelse om året. I forbindelse med beslutningsgrundlaget for fornyelse af jernbanenettet fra 2007 fremgår det som et tilvalg på side 208/209, at der skal afsættes 32 millioner til at fjerne det eksisterende graffiti og herefter 9 millioner om året for fjerne graffiti hvert halve år.

De ansvarlige trafikpolitikere fra Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kommer på banen og stiller sig uforstående overfor problematikken. Venstres Kristian Pihl Lorentzen udtaler til MetroXpress:

Graffitibekæmpelse skal prioriteres. Jeg synes Banedanmark skal komme med et forslag til, hvordan det kan bekæmpes, og så må vi tage det op i forligskredsen. Vi må se om der skal findes yderligere midler, eller om Banedanmark kan prioritere graffitibekæmpelse indenfor de eksisterende ressourcer.

Tilsvarende siger Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti:

Det er nyt for mig, at Banedanmark ikke har penge til graffitibekæmpelse

Måske er det nyt for Kim Christiansen, men det er ikke første gang, at Banedanmarks manglende graffitifjernelse er fremme. Det samme skete i 2006, som jeg har omtalt i dette indlæg. De ærede trafikpolitikere kunne jo også bare tage toget og se, hvor meget graffiti der er langs skinnerne og på Banedanmarks installationer.

Kilde: MetroXpress.

MX 1009

Sidste år gennemgik Farum-banen en tiltrængt fornyelse og for øjeblikket er der gang i sidste arbejder, således at man på det seneste sidespor der er bevaret og som ligger ved Buddinge Station i dag kan se MX 1009 holde sammen med et par arbejdskøretøjer.

MX 1009 blev leveret til DSB i 1961 og blev i 1987 solgt til OHJ (Odsherreds Jernbane) og i 2001 til Skagensbanen, hvor den blev udlejet til CFL Cargo, inden den i 2008 blev solgt til entreprenørvirksomheden Contec Rail, hvor den nu fremtræder nymalet og i fuld i vigør.

Kilde: Johns Jernbaneside. Eget foto (taget med en Nokia N82)

Ikke alle tog til tiden

Jeg skrev søndag at DSB kører til tiden, når 91,3 pct. af togene og 96,4 pct. af S-togene nåede frem til rette tid, men det er ikke tilfældet for DSBFirst, der driver togene på Kystbanen:

Her kørte kun 85,9 pct. af togene til tiden og det er langt under de 92 pct. af DSBFirst har aftalt med Trafikstyrelsen.

Indtil videre har udbudet af trafikken på Kystbanen ikke været en succes for de mere end 10 millioner årlige passagerer.

Kilde: Berlingske Tidende.

Metro hele tiden

Siden Metroen åbnede har det fremgået af informationstavlerne at togene kører hele døgnet, men det er først fra på mandag, at det sker.

Søndag til torsdag kører metroen hele natten med 20 minutters mellemrum på hver linje, det betyder at der vil være 10 minutter mellem togene på strækningen Vanløse - Christianshavn. Nætterne efter fredag og lørdag vil togene fortsat køre hvert kvarter.

I sidebjælken til højre kan du fremover se informationer om driften af metroen. Det sker via en lille, cool gadget, som kan hentes hos Metroselskabet.

Kilde: Metroselskabet.

IC4

Ganske langsomt får DSB leveret sine IC4-togsæt. DSB har givet AnsaldoBreda et ultimatum, således at DSB d. 1. maj 2009 skal have leveret 14 enkeltkørende togsæt og mindst 1 togsæt, der lver op til alle kontraktens krav, herunder at flere togsæt kan sammenkobles.

For øjeblikket har DSB fået 7 togsæt leveret og de fordeler sig på følgende måde:

• 3 togsæt benyttes i driften til kørsel i landsdelstrafikken på strækningen mellem København og Aalborg.
  
• Et togsæt anvendes til at teste en ny softwarepakke. Trafikstyrelsen har modtaget dokumentation for, at fejl vedrørende styring af motorer (powerpacks) og nogle falske fejlmeddelelser på førerbordet, er blevet rettet.
  
• 3 togsæt er ved at blive gjort klar til drift.

Herudover gennemføres der test på yderligere 1 togsæt forud for levering til DSB.

I slutningen af januar foretog Trafikstyrelsen en betinget typegodkendelse af IC4. At typegodkendelsen er betinget skyldes en række mindre ikke sikkerhedskritiske forhold skal bringes i orden indenfor en kortere periode.

Vi venter i spænding på d. 1. maj for at se om vi i det hele taget får IC4 på de danske skinner.

Kilde: DSB, Trafikstyrelsen, Folketinget. Foto: Jens Hasse, Chili foto/DSB.

Tog til tiden

I februar kørte 96,4 pct. af S-togene til tiden og det er tredje måned i træk, at DSB S-tog har nået målsætningen om at mindst 95 pct. af togene skal køre til tiden. Også Fjern- og regionaltogene kører oftere til tiden: I januar kørte næsten 93 pct. og i februar 91,3 pct. til tiden. Det er også over kravet på 90 procent.

Tog til tiden er en vigtig konkurrenceparameter, når man skal vælge mellem tog eller bil, så derfor er det yderst glædeligt at DSB har fået styr på materiel og personale og Banedanmark har fået styr på skinner og signaler.

Kilde: DSB.

No Megatrucks

Jeg har tidligere omtalt de store problemer, som indførelsen af megalastvognene vil medføre på de danske veje og kampen mod megalastvognen foregår også på europæisk plan, hvor lastbilobbyen, som åbenbart styrer den danske transportministerium, kæmper for megalastvogene, men der også en modstandergruppe No Megatrucks Campaign, hvor man kan læse meget mere om problemerne med megalastvognene.

Med SJ og SAS ud i verden

Det svenste togselskab SJ og flyselskabet SAS er gået sammen om at tilbyde et samlet årskort, der både omfatter togrejse og flyrejse, således at man kan rejse på den samme billet hele vejen.

Uanset om det er toget eller flyet der bliver forsinket, så sikrer ens billet, at man bliver ombooket til den næste forbindelse.

Kilde: SJ.

Arriva fortsætter i Midt- og Vestjylland

Det bliver fortsat Arriva der skal drive den regionale togtrafik i Jylland på strækningerne Tønder-Esbjerg, Esbjerg-Skjern, Skjern-Århus, Århus-Struer, Struer-Skjern og Struer-Thisted. Udover Arriva deltog DSBFirst og DB Regio i udbuddet.

Aftalen mellem Arriva og Trafikstyrelsen gælder fra 2010 0g frem til 2018 og med en option på yderligere to år og staten sparer 17,8 millioner kroner om året på den nye aftale og den indbefatter:

• Yderligere 11 Lint-togsæt, der skal erstatter de gamle MR-togsæt, som Arriva har indlejet fra DSB og samtidig skal de eksisterende togsæt have nye sæder og der skal installeres trådløst internet i alle togsæt.
• På stationerne skal informationen forbedres og der skal også her etableres trådløst internet.
• På strækningen mellem Esberg og Varede indsættes der to tog i timen på hverdage i dagtimerne. I dag er der kun halv times drift på myldretiderne
• Mellem Herning og Århus indsættes der på hverdage et nyt gennemkørende tog, der reducerer rejsetiden med 18 minutter. Den reducerede rejsetid opnås ved at togene ikke holder på alle mellemstationerne.
• Aftalen indeholder endvidere en option om driften mellem Nibøl og Tønder i samarbejde med Slesvig-Holsten Landesweiten VerkehrsServicegesellschaft, der er den tyske trafikkøber.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Grøn transport

Regeringen vil gerne fremstå miljøvenlig og grøn, men det er mest snak, for når det kommer til handling, så forbedres miljøet ikke meget. Tværtimod.

Jeg har tidligere omtalt megalastvognene og vist at de ikke forbedrer miljøet, men alligevel udvides forsøget (der blev i værksat i november 2008) nu, så megalastvognene kan køre endnu flere steder:

Transportminister Lars Barfoed udtaler:

Jeg har store forventninger til, at modulvogntogene kan være med til at nedbringe CO2-udledningen, forureningen og øge fremkommeligheden på vores veje. Derfor er det også vigtigt, at vi gør forsøget så bredt som muligt, så flere virksomheder og flere dele af Danmark kan nyde godt af fordelene ved modulvogntog

Transportministerens forventninger kræver, at megalastvognene altid kører fuldt lastede rundt og hvordan vil ministeren sikre dette? Der er ikke mange fordele ved megalastvognene. Hvis Regeringen ville nedbringe CO2-udslippet, så kræver det investeringer i jernbanen og bedre rammebetingelser for jernbanegodstransportørerne.

Kilde: Vejdirektoratet.

Strategi for sikkerhed og interoperabilitet

Trafikstyrelsen har udarbejdet en strategi for sikkerhed og interoperabilitet, der skal sikre jernbanens fremgang, mens der gennemføres en fælles europæisk jernbane og dermed et fælles niveau for sikkerhed og der kommer flere operatører på markedet. Trafikstyrelsen ser to hovedprincipper:

• Den omfattende regelreform gennemføres, samtidig med at den høje sikkerhed som minimum skal bevares. Det vil Danmark gøre målorienteret: Danmark skal have et sikkerhedsmål, som afspejler den faktiske sikkerhed på jernbanen før regelreformen. På den måde kan man fremover holde øje med, at regelreformen ikke betyder tab af sikkerhed i Danmark.
• Reformen skal gennemføres med mindst mulige omkostninger – og gerne med gevinst – for virksomheder og myndigheder. Sikkerhedsniveauet skal som minimum bevares, samtidig med at jernbanens effektivitet skal styrkes. Derfor skal gennemførelsen være helhedsorienteret: Danmark skal høste gevinsterne ved reformen i dens helhed og ikke bevare fordyrende særregler

Hovedprincipperne udmøntes via følgende initiativer:

1. Det høje danske sikkerhedsniveau skal bevares og løbende forbedres, hvor det er praktisk og økonomisk muligt. Sikkerhedsniveauet måles fremover primært som output: Det danske sikkerhedsmål bliver niveauet for 2004: Max. 0,3 alvorlige personulykker
   pr. mio. tog-km. Der holdes også øje med ”nærved-hændelser”.
2. Ved investeringer gælder princippet om at få mest mulig jernbane for pengene, samtidig med at sikkerheden opretholdes. En arbejdsgruppe om risikovurdering skal bidrage med at udvikle metoder hertil.
3. Sikkerhedsindsatsen for passagerer og medarbejdere fortsættes. En øget indsats over for påkørsler drøftes med branchen. Ved overkørsler samles ansvaret for både bane og vej fremover hos én myndighed.
4. Trafikstyrelsen nedsætter et nyt Branchepanel samt dialoggrupper på hvert større regelområde. Grupperne skal fremme EU-reglernes gennemførelse i Danmark på en fornuftig måde.
5. De nye EU-regler gennemføres med så få undtagelser og særregler som muligt. Nye EU-regler vurderes som en helhed både mht. sikkerhed og økonomi.
6. Virksomheder skal tilpasse interne tekniske regler til EU-reglerne. Ønsker om højere niveau skal godkendes og begrundes økonomisk for statsejede virksomheder.
7. Baneprojekter og virksomhedsregler skal ”samlet set” opretholde sikkerheden, fx når hastigheden sættes op. For projekter foretages vurderingen typisk for et afgrænset opland og ikke på tværs af landsdele.
8. Visionen er at skabe en reguleringsramme med øget rum for fleksibilitet. Sigtet er min. om 5 år. Myndighedsreglerne skal gerne stå alene, så virksomheder kun har interne instrukser som ikke skal godkendes. Øget brug af risikovurderinger.
9. Et lokomotivførerudvalg ser på rekrutteringsforhold og muligheder for flere sprog på jernbanen frem til maj 2009.
10. Stærkere incitament til effektiv sikkerhedsledelse og intern kvalitetssikring. Færre tilsyn når der er styr på tingene, flere når det halter. Yderligere tiltag til selv at forvalte ansvar drøftes med branchen.
11. Nogle tekniske EU-regler kan med fordel udbredes til hele det statslige banenet, privatbaner, S-tog mfl. Trafikstyrelsen etablerer en dialog med aktørerne om udbredelsen.

I første omgang gælder de kommende fælles europæiske regler kun for TEN-T-strækningerne (Padborg - Hirtshals og Esbjerg - Peberholm og Ringsted - Rødby F/Gedser). Men senere kommer de til at gælde for alle jernbaner.

I strategien er veteranjernbaner kun nævnt en enkelt gang. Transportministeriet har en selvstændig forpligtigelse til at sikre de danske veteranjernbaners udviklingsmuligheder.

Kilde: Trafikstyrelsen.

Let - men dyrt

I slutningen af januar lancerede Movia, DSB, Metroselskabet og DSBFirst muligheden for at man kan købe billetter via SMS og det er siden markedsført heftigt. Markedsføringen har da også betydet at der de første 10 dage blev solgt 10.000 SMS-billetter. Det er særligt de korte ture på 2 zoner som populære.

Det er selvfølgelig godt, at det er et at købe sin billet med mobiltelefonen, men det er jo også en meget dyr løsning: En 2 zoners billet koster kr. 21, men man kan klare sig med kr. 13, hvis man i stedet køber et 2 zoners-klippekort og klipper en gang. Men hvis man køber billetter til mere end 8 ture, så er et månedskort, der til 2 zoner koster kr. 320, en billigere løsning.

Kilde: DSB,

10 procent flere i Skåne

Skånetrafikken havde igen i 2008 en stor stigning i antallet af passagerer i sine tog: Over Øresundsbroen steg antallet af passagerer med 9,2 pct. til 10 millioner rejsende og i selve Skåne steg antallet passagerer med 9,7 pct til 26 millioner.

Kilde: Skånetrafiken.

DSB: Kom med

DSB har tilpasset sit logo, så det nu er grønt og samtidig har man lavet et nyt slogan:

Adm. direktør i DSB Søren Eriksen fortæller om sloganet:

Vi ved fra bl.a. kundemålinger, at danskerne ikke synes, at det føles lige til at tage toget. Det kan godt være, at vi gerne vil have, at det skal være lige til, men det bliver det aldrig, og det er ikke grunden til, at kunderne stiger på toget. Det er nu engang nemmere at hoppe ud i miljøsvineren, der holder ude i carporten for at køre derhen, hvor du skal. Det er mere lige til. Men der er mange andre gode grunde til at tage toget – komforten, tiden du kan anvende i toget, en højere sikkerhed, miljø- og klimafordele og økonomi. Derfor siger vi nu til danskerne: Kom med. Som i en åben, ydmyg, imødekommende invitation,«

Og fortsætter om logoet:

Det er så flot. Der er en unikhed over den grønne farve, der vil blive lagt mærke til, da den har et specielt og dragende skær.

Sammen med det tilpassede logo og slogan lancerer DSB en ny vision:

Rejse med omtanke.Gennem nærvær, fokus og handlekraftvil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtigekollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg.

Kilde: DSB.

Trætoget

Det svenske godsfirma Green Cargo har fornyet aftalen med Trätäg (der ejes af Stora Enso og Korsnäs) om at køre træ mellem terminalerne i Dalarna, Västmanland, Hälsingland og Småland til fabrikkerne. Årligt er der tale om en godsmængde på 3 millioner tons og omkring 70 ugentlige godstog.Langt størstedelen af transportene vil blive kørt med Green Cargos nye trævogne Laaps, der kan effektivisere transporterne med næsten 10 pct.:

Kilde: Green Cargo. Foto: http://www.tydal.nu/postvagnen/219892.htm

Farvel til Gedserbanen?

I forlængelse af trafikaftalen besluttede partierne at stoppe for togbetjeningen af Gedserbanen. DSB har som en del af kontrakten med Transportministeriet mindst skulle betjene Gedserbanen med et dagligt togpar. I en pressemeddelelse fra Transportministeriet hedder det:

Togbetjeningen udgør kun en meget lille del af den kollektive trafik på strækningen Nykøbing Falster-Gedser. Samtidig er omkostningen pr. passager på Gedserbanen fem gange højere end den næstdyreste strækning på Banedanmarks net. Endvidere står banen overfor en omfattende renovering i 2011, ligesom signalerne på strækningen skal udskiftes som led i Banedanmarks Signalprogram. Renoveringen og udskiftning af signaler ville samlet set have kostet ca. 200 mio. kr.

Men banen bliver formentlig ikke helt nedlagt, da den indgår i stormflodsberedskabet, for at kunne evakuere beboerne på Falsters sydlige del.

Banen har længe levet sit eget, stille liv, men i sommer iværksatte DR Nyheder sin egen lille kampagne for at lukke banen gennem (læs f.eks. her eller her) og det er den der endelig giver resultat.

Kilde: Transportministeriet.

En grøn transportpolitik

Så faldt aftalen om en investeringerne i Danmarks infrastruktur endelig på plads og det med et meget bredt flertal bestående af Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Aftalen fastlægger rammerne for udviklingen af den danske infrastruktur frem til 2020 og den skulle være fastlagt efter følgende principper:

• Transportens CO2-udledning skal ned, og der skal gennemføres en grøn omlægning af bilskatten.
• Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne
• Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbyg-ning af infrastrukturen
• Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed
• Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport
• Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur
• Støj og luftforurening i byerne skal ned

Det betyder følgende initiativer, hvor jeg her lægger vægt på initiativer på jernbaneområdet:

Nye signaler
Hele Banedanmarks net skal have nye signaler baseret på den europæiske standard ERMTS 2. Udskiftningen forventes på fjernbanen at være gennemført i 2021 og på S-banen i 2o21 og det forventes at koste 24 milliarder, hvoraf 3,8 milliarder hentes på besparelser der forventes at ske i 2020 - 2040.

Timemodel
Visionen er at det skal være muligt at nå fra København til Odense på en time og videre til Århus på en time mere og endelig en time yderligere fra Århus til Aalborg. På langt sigt skal modellen kunne udvides til f.eks. Esbjerg og Herning.

Men det har lange udsigter for at det kommer til at tage to timer at komme til Århus, da dette først igangsættes efter 2020 0g afhænger af en strategisk analyse for Østjylland.

Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød
I næste folketingsår (2009-10) skal der udarbejdes en anlægslov og samtidig skal strækningshastigheden øges fra 120 km/t til 160 km/t. Det skal overvejes om anlægget skal ske før det nye signalsystem iværksættes eller om det skal ske samtidig. Anlægget skal dog åbne senest i 2020.

Modernisering af Nørreport Station
Der afsættes kr. 210 millioner til renovering af Nørreport Station, således at luftkvaliteten kan forbedres og en modernisering af overfladen. Dette sker i samarbejde med Københavns Kommune og det forventes at renoveringen er færdig i 2014.

Letbaner i Århus og ved Ring 3
Der afsættes kr. 500 millioner til 1. etape af en letbane i Århus og herudover er der 1,5 milliarder som kan anvendes både i Århus og ved ring 3.

Opgradering af Sydbanen
Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg skal opgraderes til en strækningshastighed på 160 km/t. I 2009 skal der alligevel renoveres spor på Sydbanen og det tanken at koordinere dette arbejde, således at hastigheden kan sættes op allerede fra 2010. Der afsættes 158 millioner til dette.

Gods på skinner
Der afsættes 200 millioner til fremme af gods på jernbane, herunder samspillet mellem jernbane og havn. Heraf reserveres der 10 millioner til en analyse af om, der skal anlægges en ny kombiterminal ved Køge og 5 millioner til brug for undersøgelser af potientialet for følgende:

• Opgradering af baneinfrastruktur ved Fredericia Havn
• Godsterminal og spor syd om havnen ved Esbjerg Havn
• Renovering af spor og ny sydlig opkobling ved Ålborg Havn
  Anlæg af banespor og tilslutning ved Nyborg Havn
• Genåbning af banestrækningen Tønder-Tinglev for godstrafik
• Genåbning af banestrækningen Vojens-Haderslev for godstrafik
• Genåbning af banestrækningen Rødekro-Aabenraa for godstrafik

Der iværksættes en VVM-analyse af om der kan etableres bedre muligheder for godstrafikken uden om Kastrup Station, ved at der anlægges et slusespor vest for Kastrup.

Til Hirtshals Havn reserveres der 10 millioner til etablering af spor mv., hvis Hirtshals Havn i øvrigt iværksætter sit 20 millioner store projekt.

Dobbeltspor i Sønderjylland
Mellem Vamdrup og Vojens anlægges første etape af det dobbeltspor, hvor Folketinget allerede i 1993 vedtog en anlægslov. Anlægget forventes færdigt i 2019, når det nye signalsystem rulles ud. Herefter mangler strækningen Tinglev - Padborg.

Bekæmpelse af flaskehalse
I 2009 afsættes der endvidere midler til bekæmpel af flaskehalse og bedre vendemuligheder og sporskifter:
Perronerne på Kystbanens stationer i Hellerup, Klampenborg, Vedbæk, Nivå, Humlebæk og Espergærde skal forlænges (16 mio. kr.).
Opgraderinger på strækningen Struer-Langå med henblik på at forkorte rejseti-den med 4-5 minutter (25 mio. kr.)
Forbedringer af indkørselsforhold for tog, Aalborg-Lindholm, Holstebro og Struer (8 mio. kr.)

Andre initiativer
Herudover er der aftalt en række andre og mindre initiativer:

• Forsøg med kameraovervågning af jernbanearealer til modvirkning af ulovlig indtrængen på banen (3 mio. kr.).
• Der afsættes kr. 200 millioner til modernisering af stationer, herunder Enghave og Nordhavn.
• Støjreduktion ved Lindholm Station i Nørresundby (15 mio. kr.)
• VVM-undersøgelse af bedre og hurtigere S-banebetjening i Hillerød-fingeren gennem etablering af overhalingsspor mellem Hellerup og Holte (25 mio. kr.)

Finansiering
Pengene til investeringer - i alt 94 milliarder - kommer fra en række kilder:

• Det skattefinansierede investeringsråderum
• Realiserede udbudsgevinster inden for jernbanesektoren
• Driftsbesparelser som følge af signalprojektet
• Provenuet på i alt 6 mia.kr. fra salget af Scandlines
• Midler fra A/S Storebælt - i alt 9 mia. kr. frem til regnskabsåret 2022. Det vil forlænge tilbagebetalingstiden i A/S Storebælt med 5-6 år
• Reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 1,1 mia. kr. som følge af IC4 (2008-2010)
• 1 mia. kr. fra merprovenu fra den nye grønne kørselsafgift

I forhold til regeringens forslag, så indeholder aftalen langt mere om godstrafik på skinner og der er lagt yderligere 4 milliarder kroner til planen. Men udover alle de ovennævnte forslag, så indeholder planen en lang række nye vejanlæg, så spørgsmålet er fortsat hvordan vi kan må målet om Danmark som CO2-neutral?

Kilde: Transportministeriet.

Passagerrekord ved Nibøl

Det nordtyske togselskab NEG, der kører tog mellem Nibøl og Dagebøl og mellem Nibøl og Tønder oplevede i 2008 en passagerrekord, da mere end 315.000 passagerer steg på toget.

Togene mellem Nibøl og Tønder har - siden de startede i 2006 - oplevet en stigning på mere end 36 pct. og på strækningen mellem Nibøl og Dagebøl er antallet af passagerer steget med 16 pct.

Passagererstigningerne viser, at det kan betale sig at investere i lokalbaner,

Kilde: NEG.