Banen skal via Køge

I Berlingske Tidende bringes i dag et læserbrev, som jeg har forfattet om udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted:

9 borgmestre fra Roskilde og omegn har i Berlingske Tidende 17.7 et indlæg, hvor de argumenterer for at der skal bygges et 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup i stedet for at bygge en ny bane mellem København og Ringsted via Køge. Borgmestrenes konklusion er forkert.

For det første viser Strategianalysen, der danner grundlag for beslutningen, at samfundsøkonomien i den nye bane er væsentligt bedre. Omkostningerne er ganske vist 4 milliarder kroner dyrere, men regulariteten forbedre væsentligt, kapaciteten fordobles og antallet af boliger der skal støjisoleres vil være 6.000 mindre.

Samtidig nævner borgmestrene ikke selve anlægsprocessen. Hvis der skal anlægges et 5. spor ved siden af de to eksisterende, så kan vi i princippet lukke det danske jernbanenet i de fem år, som anlægsperioden forventes at vare. Tidstabet for togpassagerer er nemlig 80 gange højere ved anlægget af det 5. spor.

Tiden er løbet fra kortsigtede investeringer i jernbanen. Med nybygningsløsningen fremtidssikrer vi det danske jernbanenet.

Farumbanen

For os pendlere på Farum-banen er det sporarbejdets tid. Siden slutningen af juni har hele strækningen været lukket. Oprindeligt var det planen at første del af strækningen mellem Svanemøllen og Dyssegaard skulle åbne allerede i næste uge, men det er nu udskudt, således at strækningen åbnes hele vejen til Buddinge.

Problemet er de store mængder skærver, der skal flyttes fra strækningen og til Lersøen, hvor der er etableret arbejdsplads på det gamle rangerterræn. Det fortæller Områdechef i Banedanmark Claus Rehfeld:

Det er meget uheldigt, at vi således må trække på passagerernes tålmodighed i endnu en periode. For hovedparten af arbejderne følger vi faktisk tidsplanen, men en større mængde skærver, som skal transporteres væk til foreløbig oplagring på sporterrænet ved Bispebjerg, har altså fået tidsplanen for denne første fase af arbejdet til at skride... Entreprenøren har sikret flere byggeteams og mere materiel og arbejder desuden i døgndrift. Vi beklager forsinkelsen over for DSB S-tog og passagererne, men håber på forståelse for, at det er et ekstremt kompliceret og omfattende arbejde, vi har med at gøre.

Samlet set forventer Banedanmark ikke, at den samlede tidsplan kommer til at skride, således at den fornyede strækning kan åbne 6. oktober.

Kilde: Banedanmark.

DSBFirst i Jylland

Som tidligere skrevet så er både DSB og First Group prækvalificeret til at byde på togdriften i Midt- og Vestjylland, som Arriva i dag står for. Men nu viser det sig at DSB og First igen sætter sig sammen for at levere et lige så godt bud, som da DSBfirst vandt udbuddet af Øresundstrafikken.

Kilde: Epn.dk.

Er IC4 på vej?

Ansaldobreda og DSB er godt i gang med endelig at få godkendt IC4 til kørsel med passagerer i tunnellen under Storebælt. Det fortæller Jyllandsposten. Godkendelsen er det første led i de krav, som DSB har givet Ansaldobreda, for ikke at ophæve kontrakten. Det er Trafikstyrelsen der skal godkende togene og her fortæller tilsynschef Leif Funch, at man befinder sig i en "god proces". Når godkendelsen er på plads kan DSB indsætte IC4 i togdriften formentlig mellem København H og Århus H.

Herefter udestår at et tog skal være endelig typegodkendt til drift med flere sammenkoblede togsæt og 14 enkeltkørende togsæt.

Kilde: epn.dk. Foto: DSB/Jens Hasse, Chili Foto.

Miljøfordele

UIC, der er den internationale sammenslutning af jernbane har lavet en ny hjemmeside, ecopassenger.org, hvor man kan angive hvilken strækning man skal og herefter beregne f.eks. CO2-udslippet.

Fra København H til Århus kan man f.eks. se, at togudslippet er 8,8 kg, med bil 33 kg og endelig med fly 39,9.

Prøv selv på http://www.ecopassenger.org/ og se hvordan man kan spare miljøet for unødig CO2.

Kilde: Banedanmark.

Ny havneterminal i Malmø

Det dansk-svenske havneselskab CMP, der ejer havnene i København og Malmø er gået i gang med at etablere et helt nyt havneområde i Norra Hamnen. til havneområdet flytter Godsfærgeterminalen og Kombterminalen fra Nyhamn og herudover flytter Containerterminalen fra Frihamnen. Der nye faciliteter omfatter 63.000 kvm containerterminal, 130.000 kvm ro-ro terminal og endelig 50.000 kvm. kombiterminal. Herudover har området plads til en lang række transportvirksomheder. Med flytningen får Malmø plads til at udvide byen ved de gamle havneområder.

CMP forventer sig meget af den nye terminal, der bliver anlagt med "state of the art"-teknik og har potentiale til at være det logistiske tyngdepunkt i hele det sydlige Sverige. Adm. direktør i CMP Lars Karsson siger:

Kombineret med en betydelig bedre infrastruktur til søs og på land vil transporterne kunne gennemføres på en mere miljøvenlig og omkostningseffektiv måde. Målsætningen er i løbet af få år, at mindst 20 procent af godset til og fra Norra Hamnen skal transporteres på jernbane.

Et andet sted i Malmøs Nordhamn bliver cementvirksomheden placeret og her anlægges der også 250 meter havneplads med tilhørende jernbanespor.

Det viser sig endnu en gang, at svenskere prioriterer både havn og jernbane. I Danmark forslår landspolitikere at flytte Københavns containerterminal til Prøvestenen og i planerne for omdannelsen af Nordhavnen til boliger og erhverv fremgår det ikke klart, hvordan en flytning af containerterminalen kan sikre bedre forhold for godstrafikken på skinner.

Kilde: CMP News, nr. 2, juli 2008.

Over Øresund

Den hastigt voksende trafik over Øresund og det forventede trafikspring, særligt på jernbanen, når broen over Femern Bælt åbner på tidspunkt, betyder at jernbanesporene over Øresund snart kan løbe tør for plads og hvis den væksten skal kunne fortsætte, så kræves det, at der bygges endnu en forbindelse. Det skriver Dagbladet Børsen. Allerede sidste år påpegede Øresundsinstituttet, at forbindelsen kan løbe tør for plads, for broen over Femern Bælt åbner.

Forundersøgelserne til endnu en forbindelse over eller under Øresund bør være en del af Regeringens kommende investeringsplan.

Kilde: Dagbladet Børsen. Foto: bridgephoto.dk

Fra Esbjerg til Nibøl

Jeg har tidligere omtalt planerne for et direkte tog mellem Esbjerg og Nibøl via Tønder og på lørdag kører det første tog. Det er Arriva, der i samarbejde med det tyske selskab NEG, der er ejet af de luxembourgske jernbaner, CFL, der også ejer CFL Cargo, sørger for den direkte forbindelse.

Det bliver Arrivas tog, der kommer til at fortsætte over grænsen til Tyskland og i første omgang er der tale om et forsøg på lørdage og søndage frem til midten af oktober måned. Udover de nye direkte tog, så kan man fortsat skifte tog i Tønder og det skal man fortsat i hverdagene, hvor det er togselskabet NOB, der står for driften.

Hvis man ønsker en integration mellem Sønderjylland og Slesvig, så kræver det ordentlige og direkte forbindelser. Med de nye direkte tog er vi nået et lille stykke af vejen, men hvorfor kan togene ikke køre mere på tværs, som det er lykkedes med over Øresund. Man kunne forestille sig direkte tog til Husum eller helt til Hamborg.

Kilde: Arriva, NEG.

5 byder på Arrivas togdrift

Jeg har tidligere omtalt udbudet af kørslen i Midt- og Vestjylland og nu har Trafikstyrelsen nu prækvalificeret frem togoperatører til den endelige udbudsrunde:

NSB AS
ARRIVA Tog A/S
DB Regio AG
DSB Midt-Vest ApS
First Rail Holdings Limited

I oktober skal operatørerne have afleveret deres første forhandlingstilbud. Herefter skal Trafikstyrelsen forhandle med operatørerne og den operatør, der har det mest fordelagtige bud i forhold til pris, kvalitet og leveringssikkerhed, vil få kontrakten og den forventes underskrevet i starten af 2009 og kontrakten træder i kraft i december 2010 og vil løbe frem til 2018, men med mulighed for forlængelse i to ekstra år.

Det er lidt interessant at First Rail byder på opgaven: For i forbindelse med Øresundsudbuddet samarbejder DSB og First jo om opgaven. Ellers byder de tyske og de norske jernbaner med og det samme gør Arriva, der har kontrakten i dag.

Kilde: Trafikstyrelsen.



der gennemføres som en forhandlingsrunde, hvor det enkelte

Boganmeldelse: Landet, vandet og broen

På Bogblogger.dk har jeg skrevet en anmeldelse af Landet, vandet og broen, der er udgivet i anledning af at, det er 10 år siden Storebæltsbroen åbnede. Læs den her.

Nørre Nebel - Esbjerg

Jeg har tidligere skrevet om planerne for direkte tog mellem Nibøl og Esbjerg og nu kommer der planer om direkte forbindelser mellem Esbjerg og Nørre Nebel via Varde. Det er regionsborgmester Carl Holst og et flertal i forretningsudvalget der vil investere i udviklingen af banen.

Banen mellem Varde og Nørre Nebel - Vestbanen - er en privatbane, der ejes af Region Syddanmark og som Arriva er operatør på. Statens bloktilskud til regionerne er bl.a. styret af antallet af kilometer jernbanespor og det betyder at regionen får 27 millioner, men samtidig anvender regionen kun 6,3 millioner til driften af banen. Cowi har lavet en række beregninger, som bl.a. indeholder en komplet lukning, men regionen planlægger at øge tilskuddet til 15,4 millioner om året og satse på samlet drift med statsbanen mellem Esbjerg og Varde. Dermed får regionen fortsat et stort overskud på driften af banen. Borgmester Carl Holst siger til JyskeVestkysten, at dette nok har spillet ind:

Jeg skal ikke udelukke, at det også har spillet ind, men jeg vælger at se progressivt på det – direkte tog styrker turisme og uddannelsesmuligheder.

Selvom argumentationen er lidt bagvendt, så er det godt at se, at der er ønske om at investere i jernbanerne. Med flere direkte tog, så kommer der flere passagerer. Samtidig skal man huske på at i Oksbøl har hæren et sidespor til transport af kampvogne og andet materiel. Fra Nørre Nebel ligger der spor videre til Nymindegab (hvor der en gang har været spor til Nymindegablejren, hvor Hæren tidligere havde et kampvognsværksted), men hvor der i dag kun kan køre skinnecykler.

Kilde: JyskeVestkysten, Region Syddanmark.

Entreprise

Banedanmarks entreprisedivision har fået eget navn, Entreprise, og flytter til nye lokaler i Vasbygade. Flytningen er en del af en sammenlægning af Entreprises mange tjenestesteder. Direktør Søren Horn Petersen udtaler:

Der er en betydelig synergieffekt i at samle 20 tjenestesteder på seks adresser. Vi får blandt andet mulighed for at centralisere vores lagre og kan sikre en bedre lagerstyring, end det er tilfældet i dag. En sidegevinst ved hovedkontorets nye adresse er, at administration og produktion vil blive knyttet endnu tættere til hinanden – Vasbygade 10 har egen remise, hvorfra der er direkte forbindelse til det øvrige jernbanenet. Sammenlægningen af tjenestesteder gør det lettere for vores medarbejdere at udveksle erfaringer, og øget videndeling vil styrke vores faglige profil. Dygtige medarbejdere er med til at sikre, at vores kunder får valuta for pengene. Bedre fysiske rammer med en central beliggenhed er en klar forbedring for både medarbejdere og kunder.

Entreprise har 950 medarbejdere og vedligeholder og anlægger jernbanespor.

Volvo tager toget

DB Schenkers datterselskab Railion Scandinavia skal fra efteråret køre bildele fra Kornvestheim og Hannover i Tyskland til Gøteborg i Sverige. Togsystemet der kaldes Viking Rail vil 5 gange om ugen i hver retning og vil betyde dels at transporttiden reduceres med 11 timer og at miljøet forbedres, da toget udleder 40 gram mindre CO2 pr. tonkilometer eller hvad der svarer til 1.100 hektar skov. Togene vil være 615 meter lange og veje omkring 1.400 tons.

Det er mellem 30 og 40 procent af Volvos transporter mellem Sverige og Tyskland der nu kommer over på jernbanen i stedet for på vejene. Togene kommer til at løbe uden stop mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark.

Samtidig har Railion Scandinavia indsat et andet togsystem for Volvo mellem Älmhult og Gent i Belgien og vil også overtage andre transporter for Volvo i løbet af 2008.

I Sverige har Green Cargo en rettighed på 95 pct., men dette falder massivt når togene går over landegrænserne. Med nye lokomotiver, der kan køre gennem flere lande, så kommer til Railion til at stå strækt i konkurrencen med lastbilerne.

Kilde: DB Schenker, Green Cargo.

Det rustne IC4

I dag har Ingeniøren en artikel vedr. IC4-togene, hvor de har vist billeder fra Danmarks Radios besøg på fabrikken for et par uger siden til Professor Karl Brian Nielsen, der leder Institut for Produktion på Aalborg Universitet. Professoren udtaler bl.a.:

Nej, det skal det ikke. Tværtimod er det chokerende, at der er så mange gennembrud af lak og rustbeskyttelse, og at metallet også er begyndt at erodere. Det, jeg kan se på de udvalgte billeder, er et fremskredent forfald. Jeg er dybt bekymret for, hvordan tog, som allerede nu befinder sig i den tilstand, vil klare sig i Danmark, hvor det bliver udsat for et væsentligt barskere klima end i Italien med store fugt- og temperaturudsving,

Adm. direktør i DSB, Søren Eriksen siger i en pressemeddelelse, at:

Jeg tillader mig at undre mig over, hvordan Karl Brian Nielsen kan vurdere IC4-togenes tilstand ud fra disse billeder. Han har ikke selv set togene, men det må stå for hans regning. Så letkøbt arbejder vi ikke i DSB, og jeg kan forsikre, at de tog, DSB vil modtage, til punkt og prikke opfylder alle kontraktens krav. Det gælder naturligvis også samlekvalitet og rustbeskyttelse.

Nu vil jeg ikke gøre mig klog på hverken rust eller samlinger af ledninger, men jeg finder alligvel, at den faglærte bager (hvilket er Karl Brians Nielsens orginale uddannelse, han har dog uddannet sig videre til Civilingeniør) udtalelser flere steder anvendes udover, hvad der er rimeligt i billedeteksterne i det tilhørende galleri: Vi ser et billede af den indre af et togvogn, der ganske tydeligt ikke ligner udseendet af en IC4-togvogn og på et andet billede ser vi en vogn udenfor og her bruges en arbejdsbogie til at give følgende billedetekst, der er et citat fra artiklen:

Jeg håber sandelig, at det er en midlertidig bogie. Potentielt har lejer, føringer og bøsninger taget skade af rusten. Hvis min opvaskemaskine så sådan ud, ville jeg vente, at den snart stod af.

Jeg ved ikke, hvad der er Ingeniørens grundlag for denne artikel, men hvis DSB og AnsaldoBreda fik bare lidt arbejdsro, så ville der snart komme et eller flere tog i drift i landstrafikken.

Kilde: Ingeniøren, DR Nyheder, DSB. dk.fritid.jernbaner.

Fra Hirtshals til Skagen med direkte tog

Nordjyske Jernbaner, der driver jernbanerne mellem Hjørring og Hirtshals og mellem Frederikshavn og Skagen, har fået trafikstyrelsens tilladelse til også at køre tog på statsbanestrækningen mellem Hjørring og Hirtshals. Derfor kan Nordjyske Jernbaner fra 20. juni indsætte direkte tog mellem de to havnebyer i det nordlige Jylland.

Det nye tog indsættes i samarbejde med Color Line, der netop har indsat en ny hurtigfærge mellem Hirtshals og Kristianssand og derfor er køreplanen også tilpasset ankomsttiden for færgen: Toget kører fra Hirtshals hver dag kl. 12.15 med ankomst Hjørring kl. 12.37, Frederikshavn kl. 13.15 og Skagen kl. 13.54. Toget kører samme rute retur kl. 18.35 med ankomst Hirtshals kl. 20.10. Dermed kan de norske turister få næsten en dag i Skagen. I Hirtshals har toget direkte forbindelse med færgeterminalen via en gangbro. Toget standser dog ikke på DSB's stationer mellem Hjørring og Frederikshavn.

Dette er et interessant og offensivt tilbud fra Nordjyske Jernbaner, der fortjener større udbredelse. Hvorfor ikke køre et tog til Aalborg?

Kilde: Nordjyske Jernbaner, Nordjyllands jernbaner. Foto fra indvielsen af Nordjyske Jernbaners nye tog.

Nye tog og lokomotiver til DSB?

Mens vi venter på at IC4 måske en gang kommer ud at køre for alvor på de danske skinner er DSB på jagt efter almindelige togvogne og lokomotiver, som skal sættes ind på strækningerne på Sjælland, hvor de gamle Bn-vogne med ME-lokomotiver i dag kører.

Det sidste Me-lokomotiv blev leveret til DSB i 1985 og selvom de har været til eftersyn siden, så lever de ikke op til miljøkravene i den københavnske miljøzone, som f.eks. lastbiler skal overholde.

Samtidig arbejder med DSB med en plan om at leje 40 nye dobbeltdækkervogne, som skal erstatte de gamle Bn-vognene. DSB har allerede 67 dobbeltdækkervogne af typen ABs 7900 fra Bombardier Transportation og med de 40 ekstra kan DSB skrotte de sidste Bn-vogne. Bombardier har også leveret tilsvarende vogne til Tyskland, Israel og Holland. De første vogne kan DSB få leveret om halvandet år.

Spørgsmålet er om det er en forkert strategi at vælge togsæt på de regionale strækninger? Med moderne vogne og lokomotiver kan få en mere optimal udnyttelse af materiellet.

Kilder: Ingeniøren, DSB. Foto: Pressefoto af ABs 7900 fra Bombardier.

Med Venstre i toget

Venstres folketingsgruppe har fremlagt et nyt oplæg om miljø i trafikpolitikken: Mindre CO2
fra transport - Et oplæg om reduktion af CO2-udledningen fra transporten.

Omkring den kollektive trafik vil Venstre:

1. Opprioritere investeringerne i den kollektive trafik, så den bliver til et mere attraktivt alternativ til bilen. Derved skal den kollektive trafik i de kommende år spille en større og større rolle – især i byområderne.
2. Gøre det mere attraktivt at vælge den kollektive trafik frem for privatbiler, fx med tog til tiden, bedre trafikinformation, mere komfort mv.
3. Skabe bedre rammer for at tage bilen til nærmeste station og derfra fortsætte med toget, bl.a. gennem etablering af flere ”parker-og-rejs”-anlæg ved de større pendlerstationer.
4. Motivere til samkørsel i privatbiler og til øget brug af delebils-ordninger, eksempelvis gennem særlige parkeringspladser og flere kampagner.
5. Undersøge mulighederne for forsøgsvis kørsel med særlige pendler-transitbusser i motorvejenes nødspor i myldretiden.

og på godsområdet vil Venstre:

1. Gøre forsøgsordningen med modulvogntog permanent, hvis der som ventet kommer positive erfaringer ud af forsøget, samt arbejde målrettet for at fremme udbredelsen af modulvogntog til hele EU.
2. Udbrede kendskabet til brændstofbesparende tekniske løsninger.
3. Undersøge økonomiske incitamenter, der kan motivere transportvirksomheder til at satse endnu mere på CO2-reducerende tekniske løsninger.
   Sikre en udbygning og forbedring af kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov, så
   der skabes bedre rammer for at flytte godstransport fra vej til bane.
4. Tage initiativ til, at der i EU kommer fokus på bedre vilkår for godstransport på bane, herunder ved udbygning af sporkapacitet og gennem bedre slottider til gods på bane.
5. Investere i en ”havnepakke”, der skal sikre bedre veje og baner frem til kajen ved en række udvalgte danske havne.
6. Understøtte initiativer, som er medvirkende til at flytte trafik og transport fra myldretiden til andre tidspunkter af døgnet, hvor presset på vejnettet er mindre.
7. Gennemføre lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at stille krav om mere miljøvenlige taxaer, der kører længere på literen og som er udstyret med partikelfilter.

Det er ganske fornuftige tanker, som Venstre er kommet frem med. Spørgsmålet er om der kommer penge med? Og om regeringen og dens støttepartier reelt ønsker at prioritere den kollektive transport. Det mangler vi endnu at se.

Kilde: Venstre.

Sporfornyelser i 2009

Banedanmark fortsætter sit høje aktivitetsniveau med at få jernbanen i Danmark til at hænge bedre sammen ved at forny sporene. I år er det Farumbanen og strækningen mellem Fredericia og Århus, som bliver renoveret.

I 2009 gælder det så strækningen mellem Odense og Svendborg og mellem Ringsted og Næstved. Mens 2010 giver bedre spor på Hillerødbanen, strækningerne Skanderborg-Holstebro, Tinglev-Sønderborg og Roskilde-Køge-Næstved.

Udover renoveringer af spor, så skal der også renoveres broer, kørestrømsanlæg og anlægges nye opstillingsspor og udskiftes sporskifter.

I år anvender Banedanmark 1,8 milliard kroner på fornyelse af spor. Det er tre gange så meget som i 2006. I alt gav Trafikaftalen fra 2006 4,6 milliarder yderlige til fornyelse af spor.

Kilde: Banedanmark.

Stationsforstanderens Have

I dag ventede jeg på Skodsborg Station efter et kundebesøg hos ADRA Danmark og faldt her over dette skilt:

Og da jeg så fulgt skiltet fandt jeg nedenstående:

Formentlig er der tale om en offentligt område, hvor der bl.a. findes bålplads, men burde Banedanmark ikke passer noget bedre på deres områder, så der ikke ligger væltede træer midt i haven?

Hvis der er læsere som kan tilføje viden om Stationsforstanderens Haves historie, så hører jeg gerne nærmere. Brug kommentarfeltet nedenfor.

Hurtigere gennem Danmark

For lidt over et år siden fremlagde 6-by samarbejdet, der består af Københavns, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner en plan for et nyt højhastighedstogprojekt, der skal gøre det muligt at komme fra København til Odense på én time, fra Odense til Århus på én time mere og med yderligere en time komme til Aalborg.

Det projekt vil Transportminister Carina Christensen ny bakke op om:

Det er et visionært og fantastisk pro­jekt, som jeg håber, vi en dag kommer i mål med. Jeg vil gerne lande den, så vi snart tager de første skridt. [...] Vi tænker det ind i et perspektiv med langsigtede løsninger. Hvis vi for alvor skal flytte folk fra bilen og over i toget frivilligt, så tror jeg, at en timemodel vil give den kollektive trafik et kæmpeløft, for så kan toget konkurrere tidsmæssigt med bilen.

I første omgang gælder det strækningen mellem København og Odense. Men det kræver at Folketinget først træffer beslutning om hvor der skal anlægges nye spor mellem København og Ringsted (skal der anlægges to spor mellem København og Ringsted via Køge, som er det mest rentable, eller skal der kun anlægges et spor mellem Hvidovre og Taastrup, som Venstres lokale trafikmafia kræver). Men problemet er at de igangværende undersøgelser først er færdige til næste efterår og allerede til efteråret skal regeringen fremlægge sin investeringsplan for de næste mange år.

Det er ganske klart, at hvis vi skal kunne komme fra Odense til København på en time, så kræver det anlægget af en ny jernbane via Køge. Denne kan nemlig få en profil, der sikrer optimal hastighed og det kan et ekstra spor mellem Hvidovre og Taastrup ikke klare. Man kan så undre sig over at en et år gammel historie får nyt liv.

Kilde: TV2.