Med godstog til Kina

I januar kørte et prøvegodstog den lange vej fra Kina til Hamborg og nu er de første kundetog begyndt at rulle: D. 6. oktober ankom det første tog med containere fra Fujitsu Siemens til Hamborg og dermed er Trans Eurasia Express åbnet og efter det kinesiske nytår i februar 2009 forventer DB Schenker (DB's godselskab, der også ejer det meste af Railion) at indsætte to ugentlige godstog på den 10.000 kilometer lange rejse gennem 5 lande. Turen tager 17 dage og det er væsentligt hurtigere end den tilsvarende tur med containerskib.K
Kilde: DB Schenker. Foto: DB AG/Ralf Kranert.

Over Kattegat?

En fast forbindelse over Kattegat er fortsat til diskussion. Senest har Region Midtjylland fået Rambøll til at udarbejder en rapport, der viser at det vil være en god samfundsøkonomisk investering at anlægge en ny forbindelse over Kattegat. En del af rapportens grundlag er de samfundsøkonomiske investeringer og sparede investeringer i eksisterende infrastruktur. Det hedder i rapporten:

For de samfundsøkonomiske besparelser vedrørende infrastruktur er der foretaget et forsigtigt skøn. Aflastningen på forbindelsen fra Århus over Odense til København vil i starten blive på godt 10.000 årsdøgnkøretøjer, som kan anslås til den halve værdi af en udvidelse med to spor, hvilket vil andrage et beløb på i størrelsesordenen kr. 35 mia. Med trafikudviklingen vil der igen kunne spares en udvidelse efter ca. 30 år. I tillæg hertil kommer besparelserne vedrørende vejvedligeholdelse som følge af den kortere afstand, som den overførte trafik skal passere. Der vil desuden, som tidligere nævnt, være besparelser på op til kr. 16 mia. på jernbanenettet. Her er forsigtigt regnet med en samlet værdi på sparede vejudvidelser mm på kr. 50 mia.

Vedr. de besparelser, som kan findes på jernbanenettet, så hedder det tidligere:

De strækninger, hvor der allerede i dag er kapacitetsproblemer, er København - Ringsted, Vestfyn og Århus - Skanderborg. En opgradering af disse strækninger skønnes at koste kr. 16 mia. Der er ikke i øjeblikket vedtaget investeringer, men udbygning af strækningen København - Ringsted er ved at blive undersøgt. De øvrige strækninger mellem Århus og København vil med øget togdrift også få kapacitetsproblemer.

En Kattegatforbindelse betyder en fordobling af kapaciteten mellem Øst- og Vestdanmark, og da der ikke skal køre godstog, vil passagerkapaciteten blive mere end fordoblet. En del af investeringerne i den nuværende baneforbindelse vil derfor kunne spares.

Jeg har stor forståelse for de bredere perspektiver i en forbindelse over Kattegat. Men jeg finder det noget problematisk, at man for at få økonomien i et projekt, der tidligst kan være færdigt om 30 år, til at hænge sammen vil fjerne de helt nødvendige investeringer i udvidelser og forberedringer af det eksisterende jernbanenet. Udvidelsen mellem København og Ringsted er nødvendig allerede i dag for at sikre kapacitet til togene og det er også fortsat nødvendigt med forbedringer på Fyn, herunder det udsatte overhalingsspor i Tommerup, Samtidig er det uforståligt at man ikke vil indregne godstog på banen over Kattegat. Med en effektiv elektriciferet bane til Århus, vil det blive mere konkurrencedygtigt at få gods transporteret på skinner.

Kilde: Region Midtjylland.

Transporten i det nye folketingsår

I tirsdags åbnede Folketinget og Statsminister Anders Fogh Rasmussen afgive sin årlige åbningstale og hvad kan vi så vente på transportområdet i det kommende år? I åbningstalen er ordet jernbane nævnt 1 gang:

Vi vil investere i bedre transport og infrastruktur. Transportsektoren skal tage hensyn til klima og natur. Og danskerne skal ikke spilde tid i køer på motorvejen eller vente forgæves på toget. Derfor vil regeringen om kort tid præsentere et samlet grønt transportudspil. Vi vil investere massivt i kollektiv transport. Vi vil udbygge vejnettet. Og vi vil styrke hensynet til naturen, når vi anlægger veje og jernbaner.

På Transportministerens område kommer der følgende forslag:

Ændring af lov om offentlige veje (Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler) (Okt I)
Forslaget vil indebære en ophævelse af regler om, at det er en vejbestyrelse eller vejmyndighed, som udarbejder forslag om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler. Bestemmelsen foreslås erstattet af en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler herom.

Ændring af lov om trafikselskaber og lov om jernbane (Takstkompetence og regler om kundgørelse m.v.) (Okt I)
Lovforslaget vil indebære en præcisering af fordelingen af takstkompetence mellem trafik-selskabet og jernbanevirksomhederne, der bygger på en opdeling af trafikselskabets område i takstområder. Lovforslaget indeholder endvidere en sproglig præcisering af loven for så vidt angår en finansieringsmodel for Movia. Endelig indeholder forslaget nogle mindre tekniske ændringer af lov om jernbane.

Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (Dec I)
Lovforslaget vil indeholde en bestemmelse om, at Folketinget meddeler samtykke til, at traktaten mellem Danmark og Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt kan ratificeres på Danmarks vegne. Lovforslaget vil endvidere indeholde en bemyndigelse til transportministeren til at træffe dispositioner, som er nødvendige for projektering, forberedelse og myndighedsgodkendelse af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Endelig vil lovforslaget indeholde en bemyndigelse til transportministeren til at organisere projekteringen og andre nødvendige dispositioner ved at etablere et eller flere statsejede selskaber. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) (Dec I)
Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til transportministeren til at anlægge motorvej mellem Funder og Låsby (Silkeborg) i Kombilinien. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Ændring af lov om jernbane (Ændringer som følge af EU’s 3. jernbanepakke m.v.) (Dec I)
Lovforslaget vil indeholde ændringer som følge af EU’s 3. jernbanepakke. Forslaget vil desuden vedrøre mindre justeringer af bl.a. reglerne om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbaner), infrastrukturforvalterens ansvar og lokomotivføreruddannelsen.

Ændring af lov om postbefordring (Fuld åbning af postmarkedet) (Jan II)
Lovforslaget gennemfører direktiv 2008/6/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fælleskabet.

Lovgivning som opfølgning på regeringens udspil vedrørende bedre infrastruktur – bæredygtig transport
Regeringen vil i efteråret fremlægge et omfattende udspil på transportområdet, herunder vedrørende klimaindsatsen for transportsektoren. Udspillet vil blive drøftet med de politiske partier. Der vil på denne baggrund blive fremsat lovforslag på området. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007.

Transportministeren vil give Folketinget redegørelse om:

• Redegørelse om fremtidens godstransport (Mar I)

Kilde: Statsministeriet.

5 projekter kan sikre mere jernbanegods

Danske Havne, der organiserer de 75 danske erhvervshavne, er kommet med et forslag til hvilke projekter, der er nødvendige for at få havnene og den såkaldte baglandsinfrastruktur (de veje og baner der fører til havnen) til at hænge bedre sammen. Listen indeholder 15 vejprojekter og følgende 5 jernbaneprojekter til en samlet pris af 450 millioner kroner:

Fredericia (ADP) Baneopgradering mellem havn og kombiterminal i Taulov 200.000.000
Esbjerg, Ny godsterminal og spor syd om byen 170.000.000
Aalborg, Renovering af spor og ny sydlig kobling - ca. 300 meter 31.000.000
Hirtshals, Nyt Rangérområde og spor - ca. 700 m. 25.000.000
Nyborg (ADP) Anlæg af banespor og tilslutning - ca. 800 m. 25.000.000

Den indenlandske transport til søs er i øvrigt steget med 66 procent siden 2000, mens vejtransporten er steget med 7,3 og banetransporten er faldet til et næsten ubetydeligt niveau.

Ofte hører man folketingsmedlemmer og andre kloge hoveder sige, at Danmark er for lille til jernbanegods, men når skibstransporten mellem to danske havne kan stige så meget, så handler det ikke om afstande, men om man bevidst har forsøgt på at lukke den indenlandske godstransport via høje priser.

Kilde: Danske Havne.

Siemenstog i Oslo

Selskabet bag Oslos metro har netop udnyttet endnu en option og køber nu 20 yderligere togsæt fra Siemens. De nye togsæt betyder at der nu vil være 83 nye og yderst miljøvenlige togsæt i drift i Oslo.

Hvert togsæt er 54 meter langt og kan have 500 passagerer med ombord. Togene bygges på Siemens fabrik i Wien.

Indættelsen af de nye tog er en af årsagerne til at trafikken på linje 5 er steget med hele 36,8 pcrocent og i morgen myldretiden med næsten 50 procent. Herudover det nye materiel, så er frekvensen øget, således at passagererne i myldretiden næsten kan klare sig uden køreplan.

Kilde: Siemens, Ingeniøren. T-bane. Foto: Siemens.

30 kr. for en pladsbillet

DSB fortsætter med at lære af flyselskaber og deres mere og mere indviklede rejseregler. En pladsbillet vil fremover koster 30 kr., hvis man køber af en sælger på et billetkontor, mens den fortsat vil koste 20 kr., hvis man bestiller den på nettet - også selv om man henter den på stationen. Det skyldes i følge underdirektør i DSB Salg Anne-Lise Bach Sørensen:

Vi ved fra vores målinger, at Netbutikken har en meget høj kundetilfredshed. Vi
vil fremover gerne gøre det endnu mere synligt og attraktivt at handle online.

Jeg er måske meget gammeldags, men jeg mener at det er en uskik med en indviklet prisstruktur, der gør det svært at udregne, hvad en reelt billet koster. Formentlig er DSB i gang med at lære af det svenske SJ, hvor man bestemmer sine muligheder for at ombooke og tilvalg under rejsen.

Kilde: DSB.

Endu et tog fra Oslo til Taulov

Det norske godstogselskab CargoNet øger antallet af tog mellem Oslo og Taulov med endnu et tog, således at der fra 13. oktober kører to tog mellem Danmark og Norge og samtidig vil toget også losse ved kombiterminalen i Høje Taastrup. Det første tog begyndte at køre for kun et halvt år siden.

Hvert tog kan tage 32 trailerenheder med. Det betyder at CO2-udslippet falder til omkring en 10-del og energiforbruget er en tredjedel lavere end hvis godset ville blive kørt på lastbíler.

Kilde: Cargonet, Eco-transit. Foto: Cargonet: El 14 lok på Alnabru.

28 pct. flere med Metroen

Den københavnske metro er en stor succes og antallet af passagerer er stærkt stigende. I årets første 8 måneder er antallet af passagerer 16 procent højere end sidste år. Alene i august steg antallet med 28 procent. Det er særligt udvidelsen til Lufthavnen, der har medført de mange nye passagerer, men også "de gamle" stationer har haft en stigning på 8 procent. Bestyrelsesformand Henning Christophersen udtaler i den forbindelse:

Med åbningen af strækningen ud mod Lufthavnen havde vi naturligvis forventet en passagerfremgang, men at fremgangen er så massiv, er en glædelig overraskelse. Også set henover året har der været en stigende vækst i antallet af passagerer på de gamle stationer i 2008, så vi forventer, at flere og flere vil benytte Metroen også i de kommende år.

Sidste år rejste 40 millioner med metroen. I år forventer Metroselskabet at 44 millioner vil tage metroen.

Kilde: Metroselskabet.

Tredje Lillebæltsforbindelse

Det Konservative Folkepartis Trafikordfører Henriette Kjærs vil ny have bygget en tredje bro over Lillebælt:

Det er slået fast, at vi ikke får en Kattegat-bro i den nærmeste fremtid, og så kunne det være interessant med en linjeføring for en ny Lillebælts-bro fra Bogense til Juelsminde. Det handler om at lede trafikken uden om Vejle, der er et meget trafikeret område, og komme lidt længere op i Jylland. Sådan en bro vil fordele trafikken bedre.

Forslaget håber Henriette Kjær kan blive en del af den kommende investeringsplan.

Interessant forslag. Spørgsmålet er hvad Miljøminister Troels Lund Poulsen måtte mene om forslaget. For et halvt år siden sagde han til Politiken:

Men man vil se en miljøminister, der går forrest i kampen for kollektiv trafik. Og man vil se en miljøminister, der kaster sig fuldt og helt ind for kollektiv trafik, og som vil slås benhårdt for en prioritering af den kollektive trafik over det at udvikle Danmark til at være et motorvejssamfund.

Afstanden mellem Bogense og Juelsminde svarer nogenlunde til afstanden over Storebælt og vil omfattende motorvejsanlæg både på Fyn og i Jylland. Investeringsplanen må vise om Regeringen ønsker et motorvejssamfund eller om de skal prioriteres anderledes.

Kilde: Politiken.

Biobrændslet tager toget

SCA Skog AB og Hector Rail har indgået en aftale om transport af biobrændsel fra skovene i Norrland til varmeværker rundt om i Sverige. I første omgang forventes det at omkring 200.000 tons af det CO2-neutrale biobrændsel vil blive transporteret rundt med elektriske tog og som derfor vil være næsten CO2-netral.

Det nye togsystem vil omfatte et lokomotiv og 23 nye specialindkøbte vogne fra det østrigske firma Innofreight.

Kilde: Hector Rail. Foto: Innofreight.

Tilbage på bloggen

Ja, så er Infrastrukturen tilbage på bloggen efter en god måneds ferie (billedet er fra Denver, hvor Union Pacific viste toge frem). Der er sket meget på transportområdet, bl.a. en ny minister, og der kommer meget mere i løbet af efteråret, bl.a. investeringsplanen for infrastrukturen for de kommende 10 år og mon ikke der kommer flere IC4 ud at køre

Følg med, det bliver ikke kedeligt.

Kommentarer, spørgsmål og historier er velkomne på jokumnielsen@hotmail.com

Mange hilsner

Jokum Mønsted Nielsen

DSB mangler lokoførere

I sidste weekend måtte DSB aflyse en række tog og i stedet indsætte busser. Aflysningerne skyldes at DSB mangler omkring 30 lokomotivførere og derfor beder lokomotivførere arbejde ekstra. Det siger formand for Dansk Jernbaneforbund Ulrik Salmonsen til MetroXpress:

Der har aldrig været så meget overtid blandt lokoførere før, og de kan ikke blive ved, hverken personligt eller sikkerhedsmæssigt.

Samlet set mangler jernbanevirksomhederne i Danmark 75 - 80 lokomotivførere. Mangelen skyldes at uddannelsen i 2005 overgik fra jernbanevirksomhederne til Undervisningsministeriet, som placerede undervisningen på tekniske skoler i Tønder og i Høje Taastrup og dette skyldes regionalpolitiske forhold, som det fremgår af pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet fra 2004, hvor daværende Undervisningsminister Ulla Tørnæs udtaler:

En forudsætning for at placere uddannelsen i Tønder er, at der er tale om en sikker uddannelsesaktivitet med et stabilt optag af elever. Fordi der er tale om en sikker årlig tilgang af elever, kan uddannelsen bruges til at understøtte vores mål om geografisk spredning

Det var forudsætningen at halvdelen af de 200 optagne elever skulle uddannes i Tønder, men det er kun omkring en tredjedel, der nu tager uddannelsen i Tønder fortæller P4 Syd. Den socialdemokratiske uddannelsesordfører Christine Antorini udtaler:

Det er ofte voksne mennesker, der tager uddannelsen som en overbygning. De har stiftet familie, og det kan være ganske svært at rejse til Tønder, hvorimod Ishøj ligger centralt for langt flere, der er interesserede i at tage uddannelsen. Udgangspunktet må være, at vi får flest muligt til at tage uddannelsen - og hvis flest vil søge til Ishøj, så må det være dér, uddannelsen skal være.

Det er urimeligt at de regionalpolitiske hensyn til placering af uddannelser omvendt skal medføre at trafikken reduceres i nogenlunde de samme områder.

Kilder: P4 Syd, MetroXpress

Banen skal via Køge

I Berlingske Tidende bringes i dag et læserbrev, som jeg har forfattet om udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted:

9 borgmestre fra Roskilde og omegn har i Berlingske Tidende 17.7 et indlæg, hvor de argumenterer for at der skal bygges et 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup i stedet for at bygge en ny bane mellem København og Ringsted via Køge. Borgmestrenes konklusion er forkert.

For det første viser Strategianalysen, der danner grundlag for beslutningen, at samfundsøkonomien i den nye bane er væsentligt bedre. Omkostningerne er ganske vist 4 milliarder kroner dyrere, men regulariteten forbedre væsentligt, kapaciteten fordobles og antallet af boliger der skal støjisoleres vil være 6.000 mindre.

Samtidig nævner borgmestrene ikke selve anlægsprocessen. Hvis der skal anlægges et 5. spor ved siden af de to eksisterende, så kan vi i princippet lukke det danske jernbanenet i de fem år, som anlægsperioden forventes at vare. Tidstabet for togpassagerer er nemlig 80 gange højere ved anlægget af det 5. spor.

Tiden er løbet fra kortsigtede investeringer i jernbanen. Med nybygningsløsningen fremtidssikrer vi det danske jernbanenet.

Farumbanen

For os pendlere på Farum-banen er det sporarbejdets tid. Siden slutningen af juni har hele strækningen været lukket. Oprindeligt var det planen at første del af strækningen mellem Svanemøllen og Dyssegaard skulle åbne allerede i næste uge, men det er nu udskudt, således at strækningen åbnes hele vejen til Buddinge.

Problemet er de store mængder skærver, der skal flyttes fra strækningen og til Lersøen, hvor der er etableret arbejdsplads på det gamle rangerterræn. Det fortæller Områdechef i Banedanmark Claus Rehfeld:

Det er meget uheldigt, at vi således må trække på passagerernes tålmodighed i endnu en periode. For hovedparten af arbejderne følger vi faktisk tidsplanen, men en større mængde skærver, som skal transporteres væk til foreløbig oplagring på sporterrænet ved Bispebjerg, har altså fået tidsplanen for denne første fase af arbejdet til at skride... Entreprenøren har sikret flere byggeteams og mere materiel og arbejder desuden i døgndrift. Vi beklager forsinkelsen over for DSB S-tog og passagererne, men håber på forståelse for, at det er et ekstremt kompliceret og omfattende arbejde, vi har med at gøre.

Samlet set forventer Banedanmark ikke, at den samlede tidsplan kommer til at skride, således at den fornyede strækning kan åbne 6. oktober.

Kilde: Banedanmark.

DSBFirst i Jylland

Som tidligere skrevet så er både DSB og First Group prækvalificeret til at byde på togdriften i Midt- og Vestjylland, som Arriva i dag står for. Men nu viser det sig at DSB og First igen sætter sig sammen for at levere et lige så godt bud, som da DSBfirst vandt udbuddet af Øresundstrafikken.

Kilde: Epn.dk.

Er IC4 på vej?

Ansaldobreda og DSB er godt i gang med endelig at få godkendt IC4 til kørsel med passagerer i tunnellen under Storebælt. Det fortæller Jyllandsposten. Godkendelsen er det første led i de krav, som DSB har givet Ansaldobreda, for ikke at ophæve kontrakten. Det er Trafikstyrelsen der skal godkende togene og her fortæller tilsynschef Leif Funch, at man befinder sig i en "god proces". Når godkendelsen er på plads kan DSB indsætte IC4 i togdriften formentlig mellem København H og Århus H.

Herefter udestår at et tog skal være endelig typegodkendt til drift med flere sammenkoblede togsæt og 14 enkeltkørende togsæt.

Kilde: epn.dk. Foto: DSB/Jens Hasse, Chili Foto.

Miljøfordele

UIC, der er den internationale sammenslutning af jernbane har lavet en ny hjemmeside, ecopassenger.org, hvor man kan angive hvilken strækning man skal og herefter beregne f.eks. CO2-udslippet.

Fra København H til Århus kan man f.eks. se, at togudslippet er 8,8 kg, med bil 33 kg og endelig med fly 39,9.

Prøv selv på http://www.ecopassenger.org/ og se hvordan man kan spare miljøet for unødig CO2.

Kilde: Banedanmark.

Ny havneterminal i Malmø

Det dansk-svenske havneselskab CMP, der ejer havnene i København og Malmø er gået i gang med at etablere et helt nyt havneområde i Norra Hamnen. til havneområdet flytter Godsfærgeterminalen og Kombterminalen fra Nyhamn og herudover flytter Containerterminalen fra Frihamnen. Der nye faciliteter omfatter 63.000 kvm containerterminal, 130.000 kvm ro-ro terminal og endelig 50.000 kvm. kombiterminal. Herudover har området plads til en lang række transportvirksomheder. Med flytningen får Malmø plads til at udvide byen ved de gamle havneområder.

CMP forventer sig meget af den nye terminal, der bliver anlagt med "state of the art"-teknik og har potentiale til at være det logistiske tyngdepunkt i hele det sydlige Sverige. Adm. direktør i CMP Lars Karsson siger:

Kombineret med en betydelig bedre infrastruktur til søs og på land vil transporterne kunne gennemføres på en mere miljøvenlig og omkostningseffektiv måde. Målsætningen er i løbet af få år, at mindst 20 procent af godset til og fra Norra Hamnen skal transporteres på jernbane.

Et andet sted i Malmøs Nordhamn bliver cementvirksomheden placeret og her anlægges der også 250 meter havneplads med tilhørende jernbanespor.

Det viser sig endnu en gang, at svenskere prioriterer både havn og jernbane. I Danmark forslår landspolitikere at flytte Københavns containerterminal til Prøvestenen og i planerne for omdannelsen af Nordhavnen til boliger og erhverv fremgår det ikke klart, hvordan en flytning af containerterminalen kan sikre bedre forhold for godstrafikken på skinner.

Kilde: CMP News, nr. 2, juli 2008.

Over Øresund

Den hastigt voksende trafik over Øresund og det forventede trafikspring, særligt på jernbanen, når broen over Femern Bælt åbner på tidspunkt, betyder at jernbanesporene over Øresund snart kan løbe tør for plads og hvis den væksten skal kunne fortsætte, så kræves det, at der bygges endnu en forbindelse. Det skriver Dagbladet Børsen. Allerede sidste år påpegede Øresundsinstituttet, at forbindelsen kan løbe tør for plads, for broen over Femern Bælt åbner.

Forundersøgelserne til endnu en forbindelse over eller under Øresund bør være en del af Regeringens kommende investeringsplan.

Kilde: Dagbladet Børsen. Foto: bridgephoto.dk

Fra Esbjerg til Nibøl

Jeg har tidligere omtalt planerne for et direkte tog mellem Esbjerg og Nibøl via Tønder og på lørdag kører det første tog. Det er Arriva, der i samarbejde med det tyske selskab NEG, der er ejet af de luxembourgske jernbaner, CFL, der også ejer CFL Cargo, sørger for den direkte forbindelse.

Det bliver Arrivas tog, der kommer til at fortsætte over grænsen til Tyskland og i første omgang er der tale om et forsøg på lørdage og søndage frem til midten af oktober måned. Udover de nye direkte tog, så kan man fortsat skifte tog i Tønder og det skal man fortsat i hverdagene, hvor det er togselskabet NOB, der står for driften.

Hvis man ønsker en integration mellem Sønderjylland og Slesvig, så kræver det ordentlige og direkte forbindelser. Med de nye direkte tog er vi nået et lille stykke af vejen, men hvorfor kan togene ikke køre mere på tværs, som det er lykkedes med over Øresund. Man kunne forestille sig direkte tog til Husum eller helt til Hamborg.

Kilde: Arriva, NEG.