Er megalastvogne løsningen?

Nu er modulvogntogene (eller megatrucks - megalastbiler - som de kaldes på engelsk) begyndt at køre og de fremhæves som mere miljøvenlige end almindelige lastbiler. Men hvad betyder det rent faktisk for miljøet og for investeringer i transportsektoren?

I Danmark er der afsat 150 millioner kroner alene til ændringer på den begrænsede forsøgsstrækning til nvesteringer i ændringer af rundkørsler, rastepladser og veje (hvilket er mere end Railion for et årstid mente hvar nødvendige investeringer i de to kombiterminaler i hhv. Høje Taastrup og Taulov).

Der er tale om kortsigede investeringer, der ikke reelt vil betyde en forandring i udledningen af CO2-udslippet på længere sigt. Modulvogntogene betyder nemlig en større kapacitet og dermed vil de reducere antallet af almindelige lastbiler, men det forudsætter at modulvogntogene er fuldt lastede på samtlige ture. Altså hvis der kan være, hvad der svarer til indholdet i tre almindelig lastbiler i et modulvogntog, så sparer vi lastbiler og CO2-udslip. Men det forudsætter at terminalerne kan håndtere de lange vogntog samtidig med at transportmængden ikke stiger.

Men det er jo kun i kortsigtet scenarie, hvad sker der på længere sigt? Undersøgelser fra Tyskland indikerer at 55 procent af kombinerede transporter vil skifte fra bane til landevej og samtidig vil selve transportbehovet stige, da modulvogntogene vil betyde lavere priser og mere konkurrencedygtighed for lastbiltransporterne. Da energiforbruget og udslippet af sundhedsfarlige gasser er væsentligt højre fra lastbiler endfra godstog vil modulvogntogene betyde en yderligere miljøbelastning på sigt.

Transportminister Lars Barfoed udtaler om modulvogntogene:

Det er regeringens mål at arbejde for at nedbringe CO2-udledningen og fremme mere miljørigtige transportformer. Med modulvogntog har vi en mulighed for at opnå begge dele. Det synes jeg er overordentlig vigtigt og positivt.

Tyskland afviser modulvogntogene, netop fordi de ikke er miljørigtige. I Danmark har man lavet et treårigt forsøg og det viser formentlig at på det korte sigt er det bedre for miljøet, men på langt sigt når vi ikke målene for at blive CO2-neutrale, hvis vi tillader modulvogntog.

Kilder: Transportministeriet. UIC.

128 millioner med DSB

I de første tre kvartaler af 2008 tog i alt 128 millioner rejsende toget med DSB. Det er en fremgang på tre procent i forhold til samme periode sidste år. DSB S-tog transportede næsten 2 millioner flere rejsende end året før. Samtidig viste tal fra Vejdirektoratet af biltrafikken faldt med 1 procent. Administrende direktør i DSB Søren Eriksen siger:

Når danskerne vælger at skifte bilsædet ud med en plads på et togsæde, er det en effektiv og gavnlig måde at nedbringe samfundets CO2-udledning. Hver gang en pendler parkerer bilen og tager toget i stedet for, ledes der mindst ti gange mindre CO2 ud i atmosfæren – afhængigt af strækningen. Og derudover udleder S-toget, Øresundstogene og andre eltog slet ingen CO2, da de kører på grøn strøm.

Samtidig begynder forbedringerne af jernbanenettet at vise sig gennem færre forsinkelser. 92 pct. af fjern- og regionaltogene afgik således til tilden, hvilket er en fremgang på 3 procentpoint i forhold til samme periode sidste år.

Kilde: DSB.

S: 200 milliarder til kollektiv transport

Socialdemokraterne fremlagde i sidste uge sit udspil til trafikinvesteringsplan, der bl.a. har som formål at gøre Danmark CO2-neutralt. Om 20 år skal forbruget være reduceret med 60 pct. i forhold til 1990-niveauet. Formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt udtalte i forbindelse med fremlæggelsen:

Det er en visionær og meget ambitiøs plan vi har præsenteret i dag. Planen vil sikre vores infrastruktur et historisk løft med en samlet fordobling af investeringerne i kollektiv trafik, veje og cyklisme. For hver krone vi investerer i veje investerer vi to kroner i kollektiv trafik. Samtidig vil vi halvere registreringsafgiften for biler, så danskerne får mulighed for at købe markant billigere miljøvenlige biler.

Plan indeholder følgende investeringer:

• Højhastighedstog der kører 250 km/t. Der skal køre nye højhastighedstog mellem Danmarks 5 største byer, København, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Det vil f.eks. medføre en halvering af transporttiden på strækningen København-Århus fra de nuværende 3 timer til 1,5 time med højhastighedstog, der kører 250 km/t. Højhastighedstogene skal være miljøvenlige el-tog, der bl.a. kan køre på grøn energi fra vindmøller.
• Opgradering af regionaltrafikken med dobbeltspor og højere hastighed. I mange år har der ikke været investeret i at øge hastigheden og antallet af togafgange på de regionale ruter. Ved at opgradere regionaltrafikken kommer Danmark til at hænge bedre sammen. Samtidig får langt flere glæde af højhastighedstogene, hvis de har en god togforbindelse til én af de 5 byer med højhastighedstog.
• S-togsnettets flaskehalse skal fjernes og metroen udbygges. Mellem Hovedbanegården og Østerport station skal kapaciteten udbygges, så forsinkelser undgås. På mange strækninger kunne rejsetiden ligeledes sænkes markant ved at anlægge overhalingsspor. Metrocityringen skal udbygges med flere forgreninger.
• Letbaner i Odense, Århus og København samt nærbane i Aalborg. Letbane er en moderne sporvogn, der kører hurtigere end busser kombineret med højere komfort.
• Elektrificering af hovedstrækningerne inden næste tog-køb. Hovedstrækningerne skal hurtigt elektrificeres, så der kan købes højhastighedstog, som er eldrevet. Eltog er langt bedre for miljøet, ligesom der vil kunne anvendes grøn energi fra vindmøller.
• S-togssystem i Østjylland. Den kraftige byudvikling i Østjylland og anlæggelsen af nye spor til højhastighedstog, gør det muligt at etablere s-tog lignende system i Østjylland på de eksisterende spor.
• Nyt spor København – Ringsted over Køge. Det nye spor skal både bruges til højhastighedstog og almindelige tog.
• Forbedret samspil mellem biler og kollektiv transport, Intelligente Transport Systemer (ITS). Teknologiske løsninger kan gøre det muligt fra bilen at reservere en parkeringsplads ved stationen og en plads i toget, hvis der opstår kø på vejene og man ønsker at skifte transportmiddel. ITS giver også store muligheder for at øge kapaciteten på vejene i myldretiden, eksempelvis med vendbare veje.
• Nye signaler, ERTMS generation II. Fejl ved gamle signaler er årsag til en meget stor del af togforsinkelserne. Det er vigtigt, at Danmark investerer i et signalsystem som anvendes i andre europæiske lande og som kan øge kapaciteten på de danske skinner. Det lever ERMTS II op til.
• 5 kroner pr. ekstra ny passager i bussen til trafikselskaberne. Bustrafikken er inde i en dødsspiral, hvor den voldsomme nedgang i antal passagerer betyder færre indtægter, så ruter skal spares væk, hvorved der kommer endnu færre passagerer. Socialdemokraterne vil vende dødsspiralen med 5 kr. ekstra pr. passager selskaberne kan tiltrække til busserne, så trafikselskaberne kan lave flere busruter med bedre kvalitet og tiltrække flere passagerer. En række trafikselskaber forventer at måtte lukke mellem hver 5. og 10. busrute på nuværende tidspunkt. Den udvikling skal vendes nu.
• Øge kapaciteten på statsvejene, så kapaciteten på vejene svarer til væksten i trafikken. Kapaciteten på statsvejen skal øges. Det vil medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at den tid danskerne spilder i bilkøer skal halveres.
• Omfattende investeringer i forbedret cykelinfrastruktur. 5 mia. kr. skal sikre en omfattende udbygning af infrastrukturen for cyklister primært i byer, ved skoler etc.

De mange investeringer finansieres ved at der indføres roadpricing for lastbiler, i lighed med det MAUT-system, der er indført i Tyskland, overskud fra ekstraordinære indtægter, fra olien i Nordsøen, en forlængelse af tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen og endelig forventes det, at investeringerne i den kollektive transport i sig selv kan finansiere omkring en tredjedel via højere indtægter (det er samme niveau, som metrocityringen er beregnet udfra). Endelig indeholder planen en omlægning af registreringsafgiften fra selve købet af biler til anvendelsen via roadpricing.

Det er Socialdemokraternes oplæg til den kommende politiske aftale om trafikinvesteringer, nu afventer vi regeringens udspil, der efterhånden er blevet udsat et par gange. Oprindelig lovede daværende transportminister Carina Christensen, at planen vil ligge klar til efteråret.

Kilde: Socialdemokraterne.

På sporet af 2008

Så er 2008-udgaven af På sporet.. udkommet og jeg har anmeldt den på bogblogger.dk.

København - Ringsted - Myter og fakta

9 kommuner (Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Holbæk, Lejre, Roskilde, Odsherred, Solrød og Vallensbæk) er tilhængere af at udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted skal ske ved at man anlægger et 5. spor mellem Hvidovre og Taastrup. I den forbindelse har de samlet det de kalder Myter afsporer debat om jernbanemilliarder:

Myte: En Femern Bro gør det nødvendigt med nybygningsløsningen.
Fakta: Trafikstyrelsens beregninger viser, at begge løsninger kan dække
kapacitetsbehovet, når Femern Broen åbner. (Miljøredegørelse 1, s. 24-25)

Det 5. spor medfører at det kun er kapaciteten mellem København og Roskilde der udvides og at der vil være plads til 4 - 5 ekstra tog i timen eller i alt 17 pr. time, da dette er kapaciteten på København H.

Myte: 5. sporsløsningens kapacitet er opbrugt med det samme.
Fakta: Trafikstyrelsens beregninger viser, at 5. sporet kan dække kapacitetsbehovet til efter 2030. (Miljøredegørelse 1, s. 24-25 og s. 34)

Det mener jeg ikke, at man kan læse ud af redegørelsen. Det er fortsat kapaciteten på København H, der er flaskehalsen og hvis man ikke planlægger at udvide den, så har de ret, men en bedre kollektiv transport og en forbedret køreplan giver nye trafikale muligheder og det er problematisk at borgmestrene kun ser isoleret på den eksisterende køreplan.

Myte: Nybygningsløsningen er en forudsætning for en rejsetid på en time mellem København og Odense.
Fakta: Rejsetiden med nybygningsløsningen mellem København og Odense er 66 minutter. Rejsetiden med 5. sporsløsningen er 4-6 minutter længere. (Miljøredegørelse 1, s. 32-34).

Det er korrekt. Men en tredjedel af forsinkelserne vil forsvinde med Nybygningen (Miljøredegørelse 1, s. 27). Det er ikke kun transporttiden, der er interessent, men ligeså meget at toget ankommer til tiden og her skaber det 5. spor ikke den fornødne ekstra plads.

Myte: Med nybygningsløsningen kan vi få højhastighedstog til Berlin.
Fakta: I maj i år udtalte daværende transportminister Carina Christensen til Ingeniøren: Højhastighedstog er alt for dyrt, og der er ikke noget kundegrundlag.

Der er naturligvis ingen sammenhæng mellem togsystemerne til Berlin og udbygninen af trafikken i Danmark. Men godstrafikken vil få bedre muligheder med nybygningsløsningen og pendlerne fra f.eks. Nykøbing Falster vil få 10 minutter kortere til København.

Myte: 5. sporsløsningen vil betyde kaos for de rejsende i 5 år.

Fakta: I 95 pct. af anlægsperiodens 1.825 dage vil alle tog køre efter planen eller med forsinkelser på op til 7 minutter. (Miljøredegørelse 1, s. 67).

Men samlet set betyder anlægget af det 5. spor 6.611.000 spildte passagertimer, Nybygningen kræver kun 1.263.000 timer (Miljøredegørelse 1, s. 69). Samtidig vil 5. sporet betyde at godstrafikken i alt 790 dage vil være indskrænket og være lukket i 460 nætter (Miljøredegørelse 1, s. 67). Det kan være ødelæggende for godstrafikken på skinner gennem Danmark.

Myte: Nybygningsløsningen får ingen alvorlige konsekvenser for natur og kultur.
Fakta: Nybygningsløsningen påvirker i stort omfang natur og kultur, og
løsningen vil medføre permanente ændringer med tab af natur- og kulturværdier.
(Miljøredegørelse 1, s. 42-76).

Ja. Men det 5. spor medfører at 6.600 boliger vil være belastet af støj, men det kun drejer sig om 3.800. Et hvert infrastrukturprojekt har sine umiddelbare omkostninger, men de langsigtede postive effekter er større.

Myte: Nybygningsløsningen er den samfundsøkonomiske bedste løsning.
Fakta: En række meromkostninger er ikke medregnet, og indtægterne er sat højt. Fra 2005 til 2008 er nybygningsløsningens indtægter fx opskrevet med 7 mia. Nybygningsløsningens økonomiske værdi for samfundet er overvurderet. (Miljøredegørelse 1, s. 81 og Strategianalyse 2005, s. 22).

Måske. Men de langsigtede effekter at den nye bane er fortsat større end ved det 5. spor. Hvad er det for meromkostninger, der ikke er medtaget?

Selvom borgmestrene taler om myter og fakta, så mener jeg fortsat, at nybygningen er den bedste og mest fremtidssikrede løsning.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune, Trafikstyrelsen.

4 millioner tons gods på skinner

Det svenske godsselskab Green Cargo og den svenske stålproducent SSAB har indgået en 10-årig logistik aftale for transporten af stål mellem fabrikkerne i Borlänge, Luleå og Oxelösund. Der skal køres tre daglige tog mellem Borlänge og Lulelå og to daglige tog mellem Borlänge og Oxelösund. Hvis stålet i stedet skulle være kørt med lastvogne, så ville det kræve mere end 300 daglige transporter.

Green Cargo skal investere i 16 nye elektriske lokomotiver, der skal reducere energiforbruget med mere end 15 procent. Samtidig udskiftet Green Cargo motorerne i de diesellokomotiver, der anvendes internt på SSAB's fabrikker. Det betyder at C02-forbruget falder med 20 pct og udslippet af partikler falder med 60 procent.

Aftalen har en samlet værdi af 2,5 milliarder SEK.

Kilde: Green Cargo

Endnu en Infrastrukturkommission

Det er under et år siden, at Infrastrukturkommissionen fremlagde sin rapport, som skal danne grundlag for en ny investeringsplan (som vi i skrivende stund fortsat ikke har set) og nu er Finansminister Lars Løkke Rasmussen ude med et forslag om en ny kommission, der skal se på behovet for investeringer frem til 2050:

Allerede nu er der brug for at etablere et forum, der kan vurdere de samfundsøkonomiske implikationer af infrastrukturudviklingen i et perspektiv, som rækker videre frem end 2030.

Perspektivet er interessant, men jeg mener at kommissionen bør have en bredere transportmæssigt sigte, således at den også kan se på trængselsafgifter og hvordan man kan sikre en miljømæssig forsvarlig godstransport, også internt i Danmark.

Kilde: Ingeniøren.

Gamle vogne på Sjælland

I forbindelse med at DSBFirst overtager trafikken på Kystbanen og over Øresundsbroen til januar skal der bruges et antal togsæt og her har DSBFirst og Trafikstyrelsen aftalt at DSB skal stille sine nyeste tog til rådighed for sit datterselskab (DSB ejer 75 pct. af DSBFirst). Det betyder at flere løb på den sjællandske regionaltrafik fremover skal køres med de gamle Bn-vogne eller med dobbeltdækkervognene, som DSB har lejet yderligere 65 af). Underdirektør i DSB Ove Dahl Kristensen siger til Politiken:

De moderne tog skal hentes fra resten af Sjælland. Det kommer især til at gå ud over lokaltrafikken mellem Østerport og Ringsted, hvor man hele dagen får de ældre blå vogne. Og på strækningen mellem Kalundborg og København vil IC3-tog blive erstattet af dobbeltdækkervogne.

Oprindeligt var det jo meningen, at trafikken på Sjælland i dag skulle være baseret på IC3-materiel, mens intercitytrafikken skulle være de meget forsinkede IC4-tog. Trafikchef i Trafikstyrelsen Jeppe Gaard fortæller:

Dengang vi lavede aftalen, havde vi jo regnet med, at DSB’s situation ville se anderledes ud. Man havde en berettiget forventning om, at der i dag ville have kørt IC4-tog rundt. Og var det sket som planlagt, havde der slet ikke været et problem med gamle tog nu.

Men måske laver Trafikstyrelsen, DSBFirst og DSB en aftale om at DSB kan anvende det materiel, som nu lejet ud til DSBFirst, når DSBFirst ikke skal bruge det:

Vi er ved at undersøge mulighederne for at lave en aftale mellem DSB og DSBFirst, der går ud på, at DSB skal kunne tilbageleje nogle IR4-tog i weekenden og om eftermiddagen, hvor DSBFirst ikke har brug for så mange tog.

Medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg kommer også på banen. Trafikordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke, der er valgt på Sjælland, siger:

Det er rent ud sagt at pisse på pendlerne. Allerede i Rigsrevisionens rapport om de skandaleramte IC4-tog i 2006 var der kritik af, at DSB byder togpassagerne på gamle tog. Derfor er det helt utilfredsstillende at problemet nu to år efter blot forværres yderligere for mange togpassagererne. Samtidig er det usædvanligt, at en regering på den måde vælger at se stort på kritik fra Rigsrevisionen.

Det er ikke helt let, når man udliciterer jernbanedriften. I dag kan DSB lettere selv disponere over, hvilke tog der skal sættes ind hvor. Man skal dog være opmærksom på, at pendlerne samlet set ikke bliver behandlet dårligere, da pendlerne på Kystbanen får bedre forhold, men det kan pendlerne fra Næstved jo ikke rigtig bruge til noget.

Kilde: Politiken, Politiken.