Hvornår kommer Rejsekortet?

Rejsekortet, som er planlagt til at revolutionere billetsystemet i Danmark, har lange udsigter. Det skriver it-avisen Comon. For øjeblikket er systemet i forsøgsstadiet på strækningen mellem Roskilde og Tølløse. Og oprindeligt var det planen at vi passagerer øst for Storebælt skulle tage kortet i brug i løbet af i år.

Men Rejsekort forhandler for øjeblikket med leverandøren East-West om en ny tidsplan. Projekt Rejsekort blev startet i 2001 og i 2005 bliver East-West valgt som leverandør.

Kilde: Comon.

Investeringer i jernbanen betaler sig

Jeg har ofte omtalt Skånetrafiken og det skånske selskab succesrige investeringer i jernbanesektoren. Sidste år steg antallet af togpassagerer i Skåne med 10 procent, men antallet af passagerer steg mest på den såkaldte Skånebane mellem Helsingborg og Hässleholm.

Den lokale trafik blev faktisk lukket tilbage i 1970erne men genoptaget i 1991 og slutningen af 1990erne kørte Kustpilen på strækningen (Kustpilen var et direkte tog mellem København H - Helsingør og Karlskrona bl.a. via Skånebanen.

I 2007 investerede Skånetrafiken 20 millioner i forbedringer af stationer og parkeringspladser til pendlere. Samtidig indførte man timedrift på hele strækningen og indsatte Påga-toge. På stationen Åstorp er antallet af passagerer steget med 61 procent, også en række andre stationer har haft stigninger på op mod 50 procent. I løbet af 2008 forventer Skånetrafiken at investere yderligere 10 millioner på strækningen og man indsætter yderligere tog på banen.

Skåne er et tydeligt eksempel på at det kan betale sig at investere i nye tog, bedre stationer og flere tog. Danmark har meget at lære af vores naboland.

Kilde: Skånetrafiken. Foto: Skånetrafiken/Kasper Dudzik.

Trafikaftale 2008

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har forligskredsen bag trafikaftalen fra 2007 (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) indgået en aftale om trafikområdet i 2008.

På baneområdet betyder aftalen følgende:

• At det planlagte overhalingsspor for godstog på Vestfyn sættes i bero. Pengene anvendes i stedet til de øvrige her beskrevne initiativer.
• At der investeres i alt 92 millioner i trafikinformation. Midlerne skal anvendes til at afvikle efterslæbet og løbende forny trafikinformationsudstyret på regional- og lokalbaner samt til bedre trafikinformation til blinde og svagtseende. Det nuværende efterslæb forventes derfor at være indhentet i 2010.
• Der afsættes 7 mio. kr. til etablering af to elevatorer på Sorø Station.
• Der afsættes 3 mio. kr. til opgradering og etablering af i alt 16 informationsskærme for blinde og svagtseende ud over de midler, der er afsat hertil med Aftale om trafik for 2007. Alt i alt vil der således blive opgraderet eller etableret informationsskærme for blinde og svagtseende på 29 stationer.
• Der afsættes 17 mio. kr. til at hæve perron 2 på Vejle station til standardhøjde.
• VVM-analyse til letbaneprojekt i Århus (3,2 millioner i 2008 og 2,3 millioner i 2009)
• Opgradering af broer på strækningen Vemb-Ringkøbing-Skjern (5 millioner)
• Niveaufri skæring mellem Grenåvej og Grenåbanen (7 millioner i 2009)
• Endeligt er parterne indstillet på, at der i 2009 afsættes 10 mio. kr. til medfinansiering af projekter til fremme af samspillet mellem havn og bane, evt. i sammenhæng med et initiativ om intermodal transport i den kommende investeringsplan.

Endvidere indgår der i aftalen, at bygges en bro over banen ved Taulov og at Skovdiget Vestbro bliver udskiftet.

For mig er det ubegribeligt, at man udsætter anlægget af det helt nødvendige overhalingsspor på Vestfyn. Antallet af godstog gennem Danmark forventes at stige markant gennem de næste år, men kræver også at der er plads til at de langsommere godstog kan give plads for passagertog, når man samtidig vil reducere CO2-udslippet fra transporterhvervet, så hænger det ikke sammen. Samtidig kan man undre sig over hvorfor jernbanen skal betale for en vejbro over banen i Taulov.

Kilde: Transportministeriet.

Sporskifte 2010

DSB har i dag iværksat en proces, kaldet sporskifte 2010, der skal sætte ind på en række områder og som sikre DSB en fremtrædende plads som stor europæisk jernbanevirksomhed:

1. Vi skal vise bedre købmandskab. Vi skal ”lære”, at vi er i konkurrence, vinde konkurrencen og dermed kundernes tillid – også uden for Danmark.
2. Vi skal forenkle virksomheden, det ”tunge DSB” skal væk, arbejdsgangene skal være lettere og kommandovejene kortere.
3. Vi skal være mere dynamiske, handle hurtigere og tænke hurtigere – med andre ord udvikle vores kultur og adfærd.

Helt kort kan det udtrykkes i fire ord:

Kommerciel.
Effektivitet.
Internationalisering.
Image.

DSB forventer at spare omkring 400 millioner om året og vil samtidig investere 200 millioner i flere tilbud i togene, et mere overskueligt billetsystem, nye rejseprodukter, bedre rengøring, flere perronvagter, miljøforbedringer og et bedre informationssystem. Samtidig er det en målsætning at antallet af passagerer skal stige mere end det gør i dag.

Det bliver interessant at følge denne plan. Jeg har umiddelbart svært ved at muligheden for at spare 400 millioner uden at det får betydning for os passagerer.

Kilder: DSB,

Udstødningsproblemer i IC4

Der er opstået et mindre problem med IC4-togsættene og det ligger i udstødningssystemet. Systemet har været utæt og det er lappet med et materiale, der åbenbart lugter grimt. Teknologisk Insitut er af DSB sat til at undersøge om lugten på den ene eller anden måde er sundhedsskadelig. Indtil denne undersøgelse ligger klar, at må passagererne på strækningen mellem Fredericia og Århus køre med andet materiel.

Kilde Sjællandske via Ingeniøren

Forfaldne perroner

Nyhedsavisen beskriver i dag, hvordan 474 ud af Banedanmarks 767 perroner har fået karaktereren 5, der fortæller at der en eller flere graverende fejl. Kurt Jeppesen Amby, der er fagansvarlig for perroner i Banedanmark siger:

Vi får klager over den manglende vedligeholdelse fra både passagerer og operatører som DSB og Arriva. Og vi har også et par gange måttet udbetale erstatning til passagerer, som eksempelvis er faldet i et hul i perronen eller et for højt liggende kloakdæksel og er kommet til skade.

Efterfølgende er politikerne så kommet på banen. Fra Det Radikale Venstre, som står bag trafikaftalen fra 2007, som skal sikre renoveringen af skinnenettet, siger trafikordfører Johannes Poulsen til Nyhedsavisen:

Jeg er ærligt talt negativt overrasket over, at stationernes tilstand er så alvorlig[..]. Vi mødtes i forligspartierne her til formiddag (torsdag, red.), og her diskuterede vi sagen. Der var bred enighed om, at der må tages hånd om de her problemer.

Det kan måske komme som en overraskelse for den forholdsvis nye trafikordfører, men det fremgår klart af Banedanmarks beslutningsgrundlag før trafikaftalen (på side 40), at:

Der er ca. 545 perroner, som er fordelt på ca. 300 stationer. En væsentlig del af perronerneer i dårlig stand, hvor enten belægning og/eller perronforkanter har skader i udbredt eller betydeligt omfang. Kvaliteten og udformningen af perronerne er ikke i sig selv afgørende for den trafikale kvalitet, men er en iøjnefaldende del af det samlede togprodukt med nye tog og medfører derudover gener for handicappede og andre gangbesværede. Derudover modsvarer perronhøjden ofte ikke indstigningshøjden i togene.

Alle scenarierne indeholder derfor et basisscenarie, hvor kun det absolut nødvendige vedligehold indgår. Herudover er der opstillet et antal tilvalgsmuligheder, hvor der på baggrund af tilstand, antallet af passagerer og geografi kan vælges forskellige ambitionsniveauer. Det forudsættes generelt, at de perroner, der eventuelt vælges opgraderet, samtidig ombygges svarende til standardhøjde.

Der er opstillet et antal tilvalgsmuligheder ud fra tilstand, geografiske placering og passagertal, som varierer mellem 4 og 470 mio. kr. over aftaleperioden.

Det er mærkeligt at Folketingets trafikpolitiske flertal fuldstændig har kunnet undgå at forholde sig til det samlede jernbaneprodukt, man kan få nye tog og bedre skinner, men Banedanmark kan ikke vedligeholde perroner eller fjerne grafitti, som Banedanmark tidligere har sparet væk.

Kilde: Nyhedsavisen.

4.529 signalfejl

Sidste år oplevede DSB S-togs kunder 4.529 signalfejl eller 12 om dagen. Signalfejlene betyder at S-togene bliver forsinkede fordi signalerne sættes på rødt fordi sikkerhedssystemerne tror, at der er tog længere fremme på strækningen. Produktionsdirektør i DSB S-tog Lars Lemvigh siger til Ingeniøren, at:

Udviklingen i antallet af signalfejl bekymrer os, fordi det resulterer i forsinkede og aflyste tog. Vi kan konstatere, at vi til tider ikke har fået den vare, som vi kunne forvente.

Men Banedanmark, der har ansvaret for fejlene mener ikke, at der er meget at gøre for som sektionschef Marianne Lanzky Otto siger:

Generelt er det danske banenet jo kendetegnet ved gamle og slidte signalanlæg, der bliver sværere og sværere at vedligeholde. Derfor kan vi i bedste fald kun gøre os håb om et lille fald i signalfejlene. [...] Og vi vil ikke at udskifte mere end højest nødvendigt, fordi teknologien jo alligevel står foran en total udskiftning.«

Den totale udskiftning, som der omtales er planen om at udskifte det danske signalsystem med et helt nyt, men det kan først forventes at blive implementeret i hele landet omkring 2020.

Det er lidt problematisk, at Banedanmark tror, at de kan lade os passagerer vente til 2020 med at få styr på signalerne. Hvis der fortsat skal være passagerer til S-toget, så kræver det også at togene kører og det til tiden. Samtidig er det et problem at selv nye systemer betyder fejl uanset om der er tale om et ødelagt switch eller at nødstrømsanlægget ikke kan køles ned.

Kilde: Ingeniøren.

Cementtog til Fredericia

Godstogsselskabet CFL Cargo er begyndt endnu en trafik mellem Tyskland og Danmark. Der er tale om en transport af cement fra den sydtyske by Deuna til Fredericia. Toget består af 20 vogne med i alt 40 silocontainere med cement fra fabrikken Dyckerhoff.

I Tyskland fremføres toget af lokomotiver af typen 185, mens det i Danmark er lokomotiver af typen 1800 og den klassiske rundsnude MY, der fremfører toget.

Udover transporterne til Danmark, så skal CFL Cargo også levere cement til Coevorden i Holland og til München.

Kilde: CFL Cargo.

50 pct. flere over Øresund

Togtrafikken over Øresund er i massiv vækst. Sidste år steg antallet af passagerer med 26,4 pct. og året før steg det med 18 pct. Det betyder at antallet af passagerer er steget med 49 pct. på kun to år. I 2007 tog mere end 9,4 millioner toget over broen mellem København og Malmø.

Antallet af togpassagerer over Øresund begynder snart at skabe problemer med fulde tog og det er da også derfor at der er indsat myldretidstog mellem Malmö S og København. Men det bliver først når Citytunneln under Malmø åbner i 2011, at der bliver plads til yderligere tog og dermed forbedringer for det stærkt stigende antal passagerer.

I Skåne generelt steg antallet af togpassagerer generelt med 10 procent og det viser at en bevidst prioritering på togtrafikken kan sikre en massiv vækst i passagerantallet. I Danmark taler vi om miljø og forbedringer, i Sverige gør man noget ved det.

Kilde: Skånetrafiken.

94,3 % til tiden

Med de forlængede rejsetider, som blev indført sidste år og som er blevet videreført i årets køreplan, så får DSB togene til at køre til tiden. I gennemsnit kørte 94,3 procent af togene til tiden. Det er særligt Kystbanen (95,2 pct.) og lyntogene (95,8 pct.) der kører til tiden, mens de øvrige regionaltog på Sjælland, mod Kalundborg og Rødby F/Gedser kun opnåede en regularitet på 91 - 92 pct.

Vintertiden er alt andet lige den bedste tid for DSB, da der ikke er mange sporarbejder og vi heller ikke været ramt af store mængder sne. Når Banedanmark skal renovere strækningen mellem Fredericia og Århus til foråret, så kan vi se frem til store ændringer i togtrafikken.

Kilde: DSB.

DSB's kontraktbetaling

I går fremlagde Finansminister Lars Løkke Rasmussen Regeringens forslag til Finanslov for 2008, da det eksisterende forslag fra august måned ikke blev vedtaget før statsministeren udskrev valg i oktober måned.

For DSB betyder forslaget af kontraktbetalingen reduceres med 500 millioner:

På baggrund af de kendte forsinkelser i materielleverancerne er der foretaget et nyt skøn over kontraktreduktionen. Der foretages derfor en yderligere reduktion af kontraktbetalingen på 500 mio. kr. i 2008. Beløbet er inklusive konstaterede forsinkelser i 2007.

Det er den fortsatte forsinkelse af IC4-togene, der betyder at staten betaler færre penge til DSB, da dette fremgår af kontrakten mellem DSB og Transportministeriet, da DSB ikke har udgifter til renter og afskrivninger på de nye tog.

Da DSB jo er en statsejet virksomhed, så betyder det udelukkende at overskuddet, der ellers ville gå tilbage til staten falder. Det fremgår da også af finanslovforslaget, at der kun budgetteres med et udbytte på 516 millioner, hvilket er 210 millioner mindre end i 2007. Med et beregnet overskud på omkring en halv milliard, så ville det også være problematisk at bruge reduktionen i kontraktbetalingen som et argument for at skære i servicen overfor os passagerer.

Kilde: Epn.dk, DSB.

Gratis internet i toget

Mens DSB og TDC har forsøg med internet i togene mellem København H og Korsør, så overhaler Lollandsbanen med flere længder og forventer allerede til sommer at kunne levere gratis trådløst internet i sine tog mellem Nykøbing Falster og Nakskov.

Det sker via et WiFi-netværk, der leveres af Butlernetworks og som finansieres af reklamer via selskabet Nopaynet, som har det fulde ansvar for løsningen og som dermed bliver uden udgifter for brugerne i togene, der dog får en opstartsbillede med reklamer og en reklamebar i toppen af deres skærm.

Jeg har prøvet TDC Hotspot på strækningen mellem Roskilde og København og det virker ganske fint, med både VPN-tunnel til arbejdet og adgang til terminalserver.

Kilde: Ingeniøren, Nopaynet.

Monorail i trekantsområdet

Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia er kommet med et kreativt forslag til trafikken i Trekantsområdet, nemlig at der skal anlægges en monorail mellem byerne i Trekantsområdet, Fredericia, Vejle og Kolding. En monorail placeres oppe i højden, men det betyder ikke noget for Danmarks Naturfredningsforenings lokale formand Ole Klottrup:

Den kunne køre på søjler i motorvejenes midterrabatter eller i udkanten af motorvejene. Her har man jo i forvejen skåret vej gennem landskabet.

Uden at anlægge et helt nyt transportsystem, så kunne man med de eksistrende banestrækninger få lavet et rimeligt togsystem: Vejle - Børkop - Brejning - Fredericia - Taulov - Vejle - Middelfart - Fredericia. Systemet kunne udvides med en række nye stationer på strækningerne.

Kilde: DR Trekanten.

En Switch og mange forsinkede S-tog

I de sidste par uger har der været en del problemer med S-togene og skyldes et nedbrud i en awitch som indgår i det netværk, som forbinder stationer og den centrale computer. Et nedbrud betyder at de forskellige stationer skal betjenes lokalt af personale. En fejl i en switch får åbenbart hele systemet til at gå ned og det er Siemens, der har leveret systemet, fejl siger Områdechef Claus B. Christiansen fra Banedanmark til Ingeniøren:

Vi oplever simpelthen for mange nedbrud, og derfor arbejder Siemens på højtryk for at få ordnet problemet. Tre nedbrud på ti dage er bare ikke godt nok.

Nedbrudene har hver gang varet op til mere end halvanden time og det virker noget mærkeligt, når systemet har været i drift i kun omkring et år,

Kilde: Ingeniøren.

Med DSB i Stockholm

Efter DSB vandt udbudet omkring Øresund, så fortsætter DSB kampen om at vinde markedsandele i Sverige. Nu gælder det Tunnelbanan i Stockholm, som DSB sammen med en fransk partner, EuRailCo, er kommet med i prækvalifikationsrunden på.

Tunnelbanan har i dag 297 millioner passagerer om året på banens tre linjer med i alt 100 stationer. I dag er det Veolia Transport Sverige (det der tidligere hed Connex) og det nye udbud træder i kraft i 2009 og kontrakten løber i 8 år med option på yderligere 6 år.

Kilde: DSB.

Flere direkte tog fra Danmark til Sverige

Efter at det svenske togselskab SJ har tabt sin del af Øresundstrafikken til DSBFirst, så planlægger SJ nu en offensiv på strækningerne mellem København/Malmø og resten af Sverige. Det er SJ's X2000-togsæt der bliver spydspidsen i kampen for flere passagerer.

Mellem Malmø og Göteborg fordobles antallet af X2000-tog fra 3 til 6 og heraf vil 3 fortsætte til København H. Mellem Malmø og Göteborg vil togene kun stoppe i Lund, Hässleholm, Halmstad og Varberg. Samtidig øges antallet af afgange fra København H til Stocholm fra 3 til 6. Dermed vil halvdelen af X2000-forbindelserne mellem Malmø og Stockholm begynde i København.

Også nattogene vil fremover begynde i København, således at både nattogene til Stockholm og til Östersund, Åre og Storlien, der SJ's nordligste nattogsstationer. Før nattogene kan begynde i København, så kræver det dels af sovevognene godkendes til tunnellen under Øresund og at SJ kan indsætte lokomotiver, der kan køre på både danske og svenske systemer.

Kilde: Sydsvenskan.