Olsen-Banden på sporet!

Torsdag d. 29. oktober 2015 kan man på Danmarks Jernbanemuseum i Odense se filmen Olsen-bandden på sporet og høre Benny (Morten Grundwald) tale om sin karriere.

Arrangementet koster kr. 140 plus gebyr og starter kl. 19.00. Køb din billet her.

Kilde og foto: Danmarks Jernbanemuseum.

Ny Nørreport

Efter to års arbejde indviede DSB, Banedanmark og Københavns Kommune i går, lørdag d. 10. januar 2015, Nørreport Station.

Med ombygningen er trafikken flyttet til den nordlige side af stationen og dermed kan man mere trygt bevæge sig mod Købmagergade (når den nye metrotrappe står færdig til sommer). Samtidig er der etableret cykelbede, således at man kan se over cyklerne.

Eget foto.

No Pants Subway Day

Et af de mere mærkelige fænomener, som verden er fuld af og som spreder sig til flere og flere storbyer er No Pants Subway Ride, der foregår i dag d. 11. januar 2015:

Fænomenet er udvikle i New York af Improv Everywhere for 14 år siden og som siden har spredt sig til 60 byer i 25 land, herunder metroen i København.

Og, nej. Jeg har ikke tænkt mig at deltage.

Love Train

Jeg har tidligere omtalt metroen i Prag og deres særlige kommunikationsvogn og nu er det britiske dating-site Match.com gået skridtet videre og lavede i lørdags et særligt Love Train sammen med togselskabet East Coast Trains.

Love Train afgik lørdag morgen fra King's Cross Station med morgenmad og DJ's til York. I York var der aktiviteter som kokkeskole, besøg på chokoladefabrikker og mulighed for at hygge sig med andre singler i York, inden turen gik tilbage til London.

Arriva har tidligere lavet gimmicks med deres tog, så mon ikke Love Train også snart kommer til Danmark.

Kilde: Match.com.

DSB's logo

DSB's logo har tidligere skiftet til grøn og senere rød og nu forsvinder vingehjulet og bliver erstattet af den fra S-toget så kendte heksagon, dog med DSB skrevet med DSB's egen skrift.

Da logoet skiftede til rød udtalte Adm. Direktør Jesper Lok (der som bekendt fratræder sin stilling til næste år:

Vi skal tilbage til grundforretningen, det at skabe pålidelig togtrafik og trafikal sammenhæng i Danmark,

Nu fortæller DSB, at:

Heksagonen skal være en samlende enhed med de seks sider som symbol på forskellighed og hele logoet som symbol på sammenhæng. Logoet skal hjælpe med til at formidle DSB’s værdi pålidelighed og skabe tillid til, at DSB løser transportopgaven for danskerne med dygtighed.

Samtidig vil de særlige produktlogoer, som f.eks. DSB 1' og DSB Wildcard. Spørgsmålet er om de også lader S-heksagonen forsvinde fra S-togsstationerne? Da Hillerødbanen i sin tid blev elektrificeret, så indeholdt heksagonen heller ikke S'et fra S-toget, men derimod DSB's gamle logo Vingehjulet. Tiden går ikke altid fremad.

Logoet er designet af Kontrapunkt ved Bo Linnemann i 2014.

Kilde:; DSB.

Folkemødet 2014

På torsdag begynder den årlige politiske festival, Folkemødet, i Allinge på Bornholm. For den tog- og infrastrukturinteresserede hare jeg af det righoldige program fundet følgende:

12.6,  15.00 - 15.45 Transport - Kan vi få en hovedstadsmafia?
Vi drukner i trængsel. Alligevel kan borgmestrene i hovedstadsregionen ikke blive enige om at gøre fælles front for at få investeringerne til hovedstaden. Hvad skal der til, når staten ikke prioriterer regionen højere?

Sted: Kirkepladsen, Regional Udviklingsteltet - Region Hovedstaden, K9
12/6, 16.00 - 17.00 Fuld stop eller fuld fart frem?
Går udbygningen af infrastrukturen i Danmark hurtigt nok? Skal vi udbygge infrastrukturen i København eller Kjellerup? Og kan fibernet erstatte asfalt? Hvad mener blandt andre Frank Jensen, Karsten Hønge og danske erhvervsledere.
Sted: Klostergården, Gårdhaven, Østergade 7

13/6, 12.00 - 13-00 Transport Politisk Topmøde
Danmarks største udbyder af transportuddannelser - TUC DEKRA - inviterer til "Transportpolitisk Topmøde". Her vil højtstående politikere og aktører inden for transport- uddannelsesområdet duellere på visioner og stille skarpt på sektorens behov. Moderatorer er adm. direktør i TUC DEKRA, Peter Laursen og chefredaktør for Danmarks Transport Tidende, Lars Lassen.

Sted: Toga Allinge, Cirkuspladsen, 

13/6, 14.45 - 16.45 Grænseoverskridende togtrafik - har vi tabt fokus?

Hver dag tager 31.600 rejsende toget over Øresundsbron og der er i dag 30 procent flere togrejsende over Øresund end over Storebælt. Prioriterer vi togtrafikken ud af landet lige så højt som den indenlandske togtrafik? Ansvaret for togtrafikken over Øresund ligger på regionalt niveau i Sverige hos Region Skåne og på nationalt niveau i Danmark. Hvad giver det af forskelle i prioriteringer og fokus? Det omdiskuterede rejsekort kan på sigt bruges i hele Danmark, men ikke til rejser over Øresund og hvordan står det til med samsynet, når den danske transportminister skyder skylden for forsinkede tog på Kystbanen på svenske elge! Har visionen om et sammenhængende kollektivt togsystem i Øresundsregionen lidt skibbrud i en kollision med virkeligheden? Kører vi den faste forbindelse over Øresund ud på et sidespor på grund af forsinkelser i trafikken? Og er vi ved at gøre Øresundsbron til den svenske vej til Kastrup i stedet for en forbindelse, der binder de to dele af regionen sammen

Sted: Kærnehuset, K28

13/6, 16.00 - 17.00 Kan fire tidligere ministre få godstransport på skinner?

Transport af gods på jernbanen er billigt, effektivt og miljøvenligt sammenlignet med andre transportformer. Alligevel vokser mængden af gods på bane relativt beskedent, mens stadig mere gods transporteres på vejene. Det til trods for, at øget konkurrence vil kunne skabe øget vækst og arbejdspladser. Hvordan udnytter vi bedst de vækstmuligheder, der er for gods på bane? Og hvordan bruger vi bedst jernbanenettet i samspil med transport på vej? Vær med når de fire tidligere transportministre Lars Barfoed (Det Konservative Folkeparti), Hans Christian Schmidt (Venstre), Pia Olsen Dyhr (Socialistisk Folkeparti) og Henrik Dam Kristensen (Socialdemokratiet) giver deres bud på, hvilke løsninger vil sikre en fremtidig vækst på godsområdet. Det foregår i en amerikansk høring, hvor ”vidnerne” vil være eksperter, private virksomheder der bruger jernbanenettet som transportmulighed, samt jernbaneoperatører. Alle med deres svar på, hvordan der sikres mere transport af gods på skinner i Danmark.

Sted: TænkeTanken på Slægtsgaarden, Østergade 3

14/6, 16.00 - 17.00 Opkoblet eller afkoblet? Infrastruktur i 2050

Debattens centrale fokus ligger på betydningen af store infrastrukturelle konstruktioner, såsom Femern-forbindelsen, Kattegatforbindelsen og højhastighedstoges betydning for danske regioner. Hvilke nye knudepunkter kommer til syne? Hvordan sikrer vi en fortsat udvikling af bæredygtige mobilitetsløsninger såsom den danske cykelkultur? Kan vi gøre det bedre og optimere de grønne løsninger?

Sted: Kæmpeløkken Havn, Dansk Arkitektur Center, H1

Listen opdateres løbende. Jeg vil forsøge at livetweete fra de fleste af begivenhederne og vil ellers kunne findes ved Ceveas arrangementer i Grnittens Gård, eller i Toga Allinge på Cirkuspladsen.,

Metro-dating

Selskabet, der driver den metroen i den tjekkiske hovedstad Prag, indsætter nu en særlig kommunikationsvogn på linje A om lørdagen. Formålet er at give bedre mulighed for borgerne til at tale sammen. Det skriver Kristeligt Daghlad.

Metro-dating? Det er måske noget for DSB eller metroen?

Takster

I går fik jeg mit periodekort for den kommende måned og kunne se resultatet af den prisstigning, som Movia tidligere har varslet:

En stigning på 5 kr. eller mindre end 1 pct. Det af Folketinget indførte Takstloft sikrer at fornuftig prisudvikling på den kollektive trafik.

Metro i Nordkorea

I december havde Politiken en artikelserie, hvor de fulgte en danske teatergruppe på besøg i Nordkorea, herunder blev der beskrevet et besøg i metroen i hovedstaden Pyongyang og da Morgenposten fra Euroman tikkede ind, så var der også en henvisning til en hjemmeside omkring denne metro.

Læs mere om diktaturets metrolinjer på hjemmesiden The Pyongang Metro.

Jernbanehistorie App

For nyelig udgav Danmarks Jernbanemuseum en app der med 106 historier  fra det danske jernbanenet fortæller om historien og arkitekturen på stationer og langs banen. Da jeg i dag kørte til Århus fik jeg mulighed for at prøve appen og den er faktisk ganske lærerig.

Når man åbner appen, så begynder den automatisk at følge ens rute og fortæller løbende om de kommende stationer og andre punkter, som man kommer forbi, uanset om det er FDB's fabrikker i Viby J eller Middelfart Station.

Der tale om et must til togrejsen - og når lige mangler historien om Englænderbroen ved Borup at fortælle ens venner, mens man kører forbi. Det eneste problem er, at den anvender GPS'en og dermed hurtigt dræner din telefon for strøm, men derudover fungerer den uden netværk, så man ikke behøver at være på det noget ustabile netværk i toget.

Appen kan hentes i App Store eller på Google Play og er udgivet af Danmarks Jernbanemuseum.

Med SJ fra Malmø til Göteborg

For snart to år siden opgav SJ at køre tog på strækningen Malmø - Göteborg, men fra køreplanen for 2014 er SJ tilbage med 7 daglige tog i hverdagene og lidt færre i weekenderne. Rejsetiden bliver med stop i Lund, Helsingborg og Halmstad 2,5 time, hvilket er omkring 40 minutter hurtigere end Øresundstoget.

Det bliver de nye SJ 3000 og renoverede SJ 2000, der indsættes i trafikken og i sommerperioden fortsætter togene til København.

Kilde: SJ.

Godstog Skåne - Oslo

Green Cargo startede i september måned en ny forbindelse mellem Trelleborg og Malmø og til Alnabru ved Oslo i Norge. Togene afgår fra Skåne søndag, tirsdag og torsdag aften og med ankomst i Alnabru næste formiddag. Fra Alnabru afgår togene tilsvarende mandag, onsdag og fredag aften med ankomst dagen efter.

Fra Alnabru er der forbindelser videre i Norge med CargoNet og i Skåne er der adgang til kontinentet.

Kilde: Green Cargo

Nye skilte på S-togsstationerne

DSB er gået i gang med at udskifte flapskiltene på perronerne, der fortæller hvor toget kører hen og hvor længe der er til det næste, med nye elektroniske, som det fremgår af billederne nedenfor fra Værløse Station:

Skiltene er i det nye hvide, fælles design, som jeg tidligere har omtalt og udover de tæller ned til de to næste tog, så viser de længden på det næste og de stationer som toget standser ved.

Jeg har indtil videre kun spottet dem på Farum-banen, men de er nok på vej til resten af nettet.

Både designet og skiltene er mindre end de gamle og umiddelbart var det for mig også svært at se oplysningerne på længere afstand. På en solrig dag, som i dag, var det også svært overhovedet at se informationerne. 

Det bliver interessant at se, hvordan de fungerer i mørke.

Foto: Eget foto.

Lovprogram 2013/2014 på Transportområdet

I dag åbnede Folketinget med Statsministerens traditionelle åbningstale og samtidig blev lovprogrammet offentliggjort. På Transportministeriets område er der følgende forslag:

Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense (Okt I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at udbygge den 13 km lange strækning af hovedlandevej 40, Fynske Motorvej (E20) fra Motorvejskryds Odense til ca. 2 km øst for tilknytningsanlæg Odense Vest ved Blommenslyst fra 4 til 6 spor. Forslaget følger op på trafikaftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” fra marts 2013.

Lov om anlæg af Holstebromotorvejen (Okt I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge en motorvej fra Herning til Holstebro samt en vejforbindelse til Gødstrup. Forslaget følger op på trafikaftalen om ”Linjeføring for Holstebromotorvejen” fra april 2013 samt aftaler om ”Vækstplan DK” fra april 2013.

Ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Okt II)
Regeringen har nedsat et udvalg om cabotagekørsel, der har afgivet en rapport i maj 2013. Lovforslaget vedrører den lovgivningsmæssige opfølgning på dette udvalgsarbejde. Forslaget vedrører en differentiering og anbefaling af forhøjelse af bødeniveauer med tre kategorier af bøder afhængig af, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Lov om letbane i Ring 3 (Nov I)
Lovforslaget er en kombineret projekterings- og selskabslov. Anlægsloven afventer, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse - lovforslag herom planlægges fremsat om 2 år, som et ændringsforslag til nærværende lovforslag. Forslaget giver hjemmel til at stifte et interessentselskab (Ring 3 Letbane I/S) bestående af Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner i Hovedstadsområdet. Selskabet skal anlægge en 27 km lang letbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd med 27 stationer. Lovforslaget vil endvidere indeholde bestemmelser om interessentselskabet, herunder ejerfordelingen, bestyrelse, beslutning om tiltrædelse af de indkomne bud, statens udtræden af selskabet efter anlægget er færdigt og selskabets bestyrelse efter statens udtræden mv. Forslaget skal ses i forlængelse af en samarbejdsaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de berørte kommuner og udarbejdede rapporter senest ”Udredning om Letbane på Ring 3” fra marts 2013.

Ændring af lov om jernbane København-Ringsted (Jan I)
Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at der kan etableres en niveaufri udfletning ved Ringsted Station samt mindre justeringer på de tilstødende strækninger som led i realiseringen af Timemodellen. Med en niveaufri udfletning bliver det muligt at køre 200 km/t igennem stationen mellem Den nye bane og Vestbanen til Odense.

Lov om projektering af en moderne jernbane (Jan II)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg til realisering af hurtigere rejsetider på strækningen Ringsted – Hobro, herunder anlæg af en ny bane over Vestfyn, en bro over Vejle Fjord, en ny bane Hovedgård – Aarhus og hastighedsopgraderinger på de bestående banestrækninger. Projekterne er et led i udmøntningen af Togfonden DK.

Ændring af lov om trafikselskaber (Feb II)
Lovforslaget forventes at indeholde justeringer af organiseringen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og finansieringsmodellen øst for Storebælt mv. Som følge af buspassagerrettighedsforordningen indeholder forslaget også regler om udpegning af et klageorgan og sanktioner i forhold til overholdelse af forordningen. Endelig vil lovforslaget skabe mulighed for, at trafikselskabet i region Nordjylland kan overtage statens hidtidige trafikkøberansvar for lokaltrafik mellem Hobro og Frederikshavn. Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Jernbanelov (Feb II)
Hovedformålet med loven er at skabe en klar, enkel og operationel jernbanelov, som indeholder de rammebetingelser, der er nødvendige for at få flere passagerer og mere gods på skinnebåren trafik.

Lov om anlæg af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund (Feb II)
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge en motortrafikvej syd om Frederikssund ført over Roskilde Fjord på en højbro. Forslaget følger op på trafikaftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” fra marts 2013.

Kilde: Statsministeriet.

Statsministerens åbningstale

I dag åbnede Folketinget med Statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale og i år indgik transportområdet for en gang skyld også:

Vi skal også have et land, hvor vi kan komme let og hurtigt rundt.

Et bredt flertal her i Folketinget har i flere år haft en drøm:
Drømmen om en topmoderne jernbane, hvor togturen kun tager en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Og hvor turen mellem Aalborg og København bliver en time og tyve minutter kortere end i dag.
Nu opretter vi en togfond, som skal finansiere de afgørende investeringer. Pengene skal komme fra vores fælles undergrund i Nordsøen.
I dag betaler selskaber med gamle tilladelser til at bore efter olie og gas mindre i skat end selskaber med nye tilladelser. Vi vil stille alle lige.
Det er svært at forstå, at partier her i Folketinget kan være imod, at vi harmoniserer reglerne.
Og det er svært at forstå, at partier herinde mener, at pengene gør mere gavn hos olieselskaberne end i den største forbedring for togpassagererne siden Storebæltsbroen.
Med togfondens 28 milliarder – jo den er god nok: 28 milliarder – vil vi investere massivt i nye skinner og hurtigere forbindelser. Og vi vil elektrificere lange strækninger.

Vi opnår to ting:
Danskerne sparer tid. Ikke kun de passagerer, som rejser mellem de største byer. Nej, det spreder sig til alle, der benytter de nye hurtige forbindelser. Passagerne kommer også hurtigere fra Sønderborg til Odense. Og fra Thisted eller Hjørring til København.
Vi binder Danmark bedre sammen.
De hurtigere togforbindelser vil også få flere til at vælge toget og lade bilen stå. Og de el-drevne tog vil gavne miljøet og klimaet.
Vi får et grønnere Danmark.

Kilde: Statsministeriet

En kulturrevolution på hjul?

Det radikale regionrådsmedlem Charlotte Fischer havde i Politiken 14. august en kronik omkring trængsel i København og kommer med ønsket om en kulturrevolution og kommer med en række forslag:

Ud og hjem på faste klokkeslæt. Hver dag fra mandag til fredag. Perspektivet er at gøre massivt op med 8-16-arbejdsdagen. I stedet skal hjemmearbejdsdage og mødetider ved frokost være den nye normal, når det giver mening. Og det gør det på tusinder af arbejdspladser, hvor jobbet netop foregår ved skriveborde.

[...] 

Men kulturrevolutionen skal også handle om at ændre danskernes adfærd på et andet punkt. Vi skal i langt højere grad dele os ud af trængslerne. Enten ved at melde os ind i en delebil-ordning eller ved at købe os til et lift i andres biler. En sådan ny deleøkonomi på hjul vil også indirekte nedbringe trængslen. Også fordi undersøgelser viser, at de, der først køber en bil, også ender med at køre mere. Så jo flere man kan holde væk fra bilkøbet, desto færre kørte bilkilometer.

Det er desværre meget symbolsk, at der overhovedet ikke tænkes på alle de ansatte, der arbejder i industrien eller de, der er ansat i sundhedsektoren - de fleste danskere er overhovedet ikke på lystavlen.

Naturligvis kan vi hjælpe delebiler på vej ved f.eks. at sikre særlige vejbaner for biler med mere end 1 person, som man i øvrigt gør mange steder i USA (som Charlotte Fischer også selv nævner). Problemet er dog igen, at indgangsvinklen bliver forkert: 

Der bør reserveres flere p-pladser til specielt delebiler. Der bør reserveres ’diamond lanes’ til biler, der har mindst to passagerer. I et længere perspektiv handler det om at skrue skatter og afgifter sammen, så de tilskynder til at dele og ikke køre solo. Roadpricing vil kunne give danskerne et ekstra incitament til at gå sammen, fordi det koster penge at køre i myldretiden.

Det er desværre det samme, som vi så med betalingsringen (selvom jeg var tilhænger): Centrum-venstre tænker elitært og stiller sig fjernt fra almindelige menneskers verden. 

Vi har behov for en kulturrevolution på hjul, men den skal komme gennem tog og busser, der kører til tiden og med siddepladser og rene og pæne stationer med parkeringspladser for både biler og cykler, der gør det muligt at kombinere transportformerne.

Infrastruktur på Folkemødet

Torsdag starter Folkemødet på Bornholm. For tredje år i træk fyldes Allinge med politikere, organisationsfolk og helt almindelige danskere, der gerne vil diskutere politik. Undertegnede er også derovre har fundet følgende arrangementer, der handler om infrastruktur:

14., kl. 12.45 - 14.00 Grænseløs Infrasturktur
Den faste forbindelse over Femern Bælt åbner i 2021 og giver de nordiske lande fri access til det europæiske marked. Sverige, Norge og Danmark har tilsammen 20 millioner indbyggere og et BNP, der svarer til en tredjedel af Tysklands økonomi. De tre nordiske lande ligger på diverse top-10 lister, blandt andet over verdens lykkeligste nationer og lande med det bedste business-klima. Der er med andre ord stort potentiale i at binde landene tættere sammen med infrastruktur. Både gennem at udbygge forbindelserne over Øresund samt forbinde den 600 km lang korridor, der forbinder Norges og Danmarks hovedstæder og undervejs løber gennem Sveriges 2. og 3. største byer. Vi sætter i fem kvarter fokus på infrastrukturen til og fra Øresundsregionen og mellem de to dele af regionen

Læs mere her.

14. kl. 16.00 - 17.00 Trafik og trængsel - hvem hænger på regningen?

Trafik og trængsel er en del af hverdagen, hvad enten man er cyklist på Nørrebro i København, buspassager i Odense, togpendler mellem Randers og Århus eller bilist i Trekantsområdet. Hvordan man undgår de værste gener på grund af trængsel, og hvem der skal betale regningen, er der mange bud på. Bredere veje, flere cykelstier, lavere billetpriser i tog og busser, udbygning af den kollektive transport og Road Pricing er blot nogle af de mange bud på løsning af trængselsproblemerne og fordelingen af udgifterne. Hertil kommer spørgsmålet om vægtning af en grøn profil i forhold til en infrastruktur, der understøtter samfundets vækst og fortsatte udbygning af velstanden. De spørgsmål kommer der nogle friske bud på, når Danske Anlægsentreprenører inviterer politikere og organisationer med hver deres holdninger til debat. Jacob Ludvigsen, der er journalist, forfatter, en af Cristianiagrundlæggerne og meget mere, varmer med et inspirerende og provokerende indlæg op til debatten.

Læs mere her.

15. 16.00 - 17.30: Fra olie til tog

Hør perspektiverne i regeringens forslag om at skabe en timemodel for togdriften, hvor indtægter fra Nordsøolien anvendes til at styrke den kollektive trafik. Fremover tager det en time at komme med toget fra København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg.

Læs mere her.

Jeg regner løbende med at komme med indlæg og tweets fra Folkemødet, herunder møderne der er nævnt ovenfor

15 El-togsæt

Torsdag d. 165. maj indgik Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der er forligspartierne bag Trafikmlliarden (der årligt giver en milliard til investeringer i trafik) enige om dels en række cykelstier og en færgehavn på Samsø men også:

Indkøb af nye eltogsætParterne har med aftalen af juni 2012 afsat 1,2 mia. kr. eksklusiv driftsomkostninger til køb af ca. 15 nye eltog for at sikre en kapacitetsudvidelse i el-togtrafikken. Parterne noterer sig, at DSB nu igangsætter en proces med henblik på at udmønte aftalen gennem indkøb af nye Øresundstogsæt. Parterne lægger vægt på, at den størst mulige kapacitetsudvidelse realiseres inden for den afsatte ramme, og noterer sig, at DSB i efteråret 2013 vil give forligskredsen en status for indkøbet, herunder antal togsæt, der kan indkøbes for den afsatte beløbsramme. Parterne vil på den baggrund tage endelig stilling til, om købet skal realiseres, eller om midlerne skal disponeres til et andet formål.

Det bliver interessant at følge. Øresundstogsættene er også kommet over sine børnesygdomme og kan i lige så høj grad anvendes i Danmark som over Øresund. Pointen må være, at de eksisterende værksteder, kan servicere de nye tog. 

Kilde: Transportministeriet.

60 pct. mere til Göteborg Havn

Den svenske godstransportør Green Cargo oplever stor succes med sin intermodale (altså trailere og contaienre, der over lange stræk transporteres på jernbane) transport til og fra Göteborg Havn. Samlet set er kapaciteten indenfor det sidste år steget med næsten 60 pct., så Green Cargo i dag har 22 godstog hver uge.

Ved at indsætte vognene i de ordinære godstog har Göteborg Havn togforbindelse med næsten 40 svenske destinationer. I første kvartal 2013 steg transporterne med 33 pct. i forhold til samme periode 2012

Kilde: Green Cargo.

Klokker og bomme

I dag oplevede vi desværre det, som heldigvis sker meget sjældent, at en bil kører ud foran et tog i en jernbaneoverkørsel. Det er naturligvis hårdt for familien og mine tanker går til de efterladte.

Men allerede nu er politikerne gået i selvsving: Politisk Ordfører Jonas Dahl fra SF udtaler til Ritzau:

Vi må se på, om vi kan få det fremskyndet, så de overskæringer, hvor der ikke er bomme, enten bliver nedlagt, eller at der bliver sat bomme op.

Men, hvad er de reelle problemer i disse uheld? I en analyse fra Trafikstyrelsen fra 2009 hedder det s. 35f:

Hvert år er der i gennemsnit fem til seks væsentlige ulykker i overkørsler i Danmark, eller 0,07 væsentlige ulykker i overkørsler pr. mio. tog-km.
Sikkerheden i overkørsler er meget høj i sammenligning med det europæiske gennemsnit. I forhold til antallet af overkørsler, så har Danmark kun halvt så mange væsentlige ulykker end gennemsnittet i Europa. 

De fleste ulykker sker i overkørsler sikret med bomme. Det vurderes derfor, at antallet af brugere i overkørslen har væsentlig betydning for antallet af ulykker. Flere erfaringer viser, at også hastigheden på både vej og bane kan få betydning for antallet af ulykker, der sker og hvor omfattende skader er.

I usikrede overkørsler er sandsynligheden for ulykker meget lav i forhold til antallet af overkørsler. Det er dog oftest motoriserede køretøjer, der er involveret, når ulykkerne sker.
Ulykker med motoriserede køretøjer er højrisiko-ulykker. Fokus på forebyggelse af disse ulykker bør fastholdes. Fejl fra jernbanen skal undgås, og uddannelse af personalet skal fortsat være i fokus for at forbygge ulykker. Samtidig er det vigtigt at huske de lette trafikanter, som er udsat for ca. halvdelen af de alvorlige personskader Erfaringen viser, at de krydser, fordi de ikke oplever, at der er farligt. Det kan være oversigtsforhold, manglende bomme eller åbne led, der giver oplevelsen af, at der ikke er nogen fare. 

Den primære årsag til ulykker i overkørsler er vejtrafikanternes adfærd. Det skyldes enten manglende opmærksomhed eller bevidste overtrædelser pga. utålmodighed og travlhed.
Bedre sikring i overkørsler kan gøre vejtrafikanterne mere opmærksomme på risikoen i overkørslerne. Men når vejtrafikanterne forsætligt overtræder reglerne, er sikrede overkørsler ikke altid en løsning. I så fald kan regler, uddannelse og information være metoder rettet mod vejtrafikanter bidrage med at ændre de dårlige vaner.

Det er konklusionen i analysen, at 84 pct. af ulykkerne skyldes vejtrafikanterne. Inden vi ændrer prioriteringerne af midlerne til jernbanen til at opstille bomme, så er det reelt set ikke der problemet ligger, men at vejtrafikanterne ikke er opmærksomme på, at der kan komme tog med 120 km/t, når de krydser jernbanen.

Kilde: Trafikstyrelsen.